Det næste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 52:

Forslag til folketingsbeslutning om information til Folketinget vedrørende implementering af EU-direktiver, forordninger og administrative forskrifter.

Af Eva Kjer Hansen (V), Pia Adelsteen (DF), Mette Bock (LA) og Lars Barfoed (KF).

(Fremsættelse 19.12.2014).

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver først ordet til justitsministeren.

Det kan jeg ikke gøre lige så kort som det foregående punkt. Tværtimod kommer jeg nok her til at tage en del taletid.

Jeg vil egentlig gerne starte med at takke forslagsstillerne for, at vi også får diskussionen om den måde, vi arbejder med implementering af EU-stof på, i Folketingssalen. Det er jo typisk en diskussion, som ligger i udvalg og ministerier; jeg synes, det er fint, vi får lejlighed til at drøfte det her i Folketingssalen.

Jeg vil også gerne sige, at det for regeringen såvel som for forslagsstillerne er vigtigt, at implementeringen af EU-retsakter ikke pålægger vores erhvervsliv unødvendige byrder. Og der er taget en række initiativer på erhvervs- og vækstministerens område, f.eks. etablering af Virksomhedsforum, og også det, at det for nylig er besluttet, at de erhvervspolitiske konsekvensvurderinger af ny lovgivning skal styrkes med udsendelse af en ny og detaljeret vejledning.

Jeg tror sådan set, at forslagsstillerne og vi i regeringen er enige om, at det her er et vigtigt område, og derfor håber jeg også, at vi i dag kan finde en fælles forståelse af den videre færd i forhold til forslagets konkrete indhold.

Som det fremgår af lovkvalitetsvejledningen, bør det anføres i bemærkningerne til et lovforslag, hvis der med lovforslaget er tale om overopfyldelse af EU-retlige minimumsforpligtelser. Det fremgår også af vejledningen, at konsekvenserne af denne overopfyldelse i fornødent omfang bør omtales i lovbemærkningernes afsnit om konsekvenser. Overopfyldelse skal i den her sammenhæng forstås som de tilfælde, hvor man ved gennemførelsen i dansk ret af en EU-retlig minimumsforpligtelse fastsætter strengere krav, end hvad der er nødvendigt efter retsakten. Ofte vil det være sådan på miljøområdet, at EU har vedtaget nogle minimumsforpligtelser, og så kan der være stater, der ønsker at gå videre og indføre et højere beskyttelsesniveau.

Forholdet til EU-retten skal som nævnt beskrives i et lovforslags bemærkninger, og det er korrekt, som forslagsstillerne anfører, at dette centrale lovtekniske krav er beskrevet med ordet bør i Justitsministeriets lovkvalitetsvejledning. Når ordet bør anvendes i vejledningen, er det først og fremmest, fordi jeg som justitsminister ikke kan instruere de andre ministre i regeringen. I parentes bemærket kunne man jo godt have lyst til det en gang imellem, men det kan jeg altså ikke, og jeg har egentlig heller ikke grund til at tro, at eventuelle nye regeringskonstellationer vil indføre en sådan adgang for kommende justitsministre.

Men ligegyldigt hvad jeg kan eller jeg ikke kan som justitsminister, er det måske vigtigt for mig over for Folketinget i dag at sige, at det ord, bør, både skal opfattes og praktiseres som et »skal« – altså det, forslagsstillerne ønsker. Det er altså noget, man er forpligtet til at efterleve i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslag, og der er derfor tale om mere end en hensigtserklæring.

Jeg synes dog på baggrund af det beslutningsforslag, der er fremsat her, at vi godt kan præcisere det her endnu stærkere, og derfor vil jeg foreslå, at Justitsministeriet i den kommende skrivelse om lovtekniske emner klargør for de øvrige ministerier, at »bør« i afsnittet om forholdet til EU-retten skal opfattes som et »skal« – altså det, som forslagsstillerne ønsker. Det er sådan, at der udsendes et hyrdebrev fra Justitsministeriet i en årlig opdatering af lovkvalitetsvejledningen. Den skal udgå fra Justitsministeriet i løbet af foråret eller først på sommeren, og der kan vi altså få præciseret det, som forslagsstillerne ønsker.

Når det handler om bekendtgørelser, er situationen den, at der ikke skrives bemærkninger til bekendtgørelser. Sådan var det også under den tidligere regering og under regeringer før den tidligere regering. Det er dog for nylig blevet besluttet, i en bred kreds, tror jeg nok, at større erhvervsøkonomiske konsekvenser af en bekendtgørelse nu skal beskrives i høringsbrevet til et bekendtgørelsesudkast. Det gælder også de erhvervsøkonomiske konsekvenser af en eventuel overopfyldelse af EU-retlige minimumsforpligtelser. Så også der håber jeg sådan set at vi kan opnå en enighed om at få den praksis til at fungere.

Så forstår jeg derudover beslutningsforslaget sådan, at der ønskes en informationspligt indført for regeringen i forbindelse med implementering af EU-retlige forpligtelser, sådan at Folketinget i alle tilfælde skal informeres herom.

Regeringen er sådan set enig med forslagsstillerne i, at det er vigtigt, at Folketinget nemt og let kan følge med i, hvordan EU-lovgivning gennemføres i Danmark, og derfor er regeringen også indstillet på som noget nyt at indføre en ordning, hvorefter Folketinget modtager en meddelelse, når Europa-Kommissionen er notificeret om gennemførelsen af et direktiv i dansk ret. Forordningen er umiddelbart gældende og skal derfor ikke gennemføres, men det ved forslagsstillerne en masse om, fordi der her er tale om meget EU-kyndige folk. En sådan ordning vil omfatte både bekendtgørelser og love, der gennemfører et direktiv. Så altså en informationsordning, som vi ikke kender i dag.

Lige den her del af beslutningsforslaget falder inden for udenrigsministerens område, og jeg kan forestille mig, at man ønsker en drøftelse af den nærmere udformning, og det bør nok være sammen med udenrigsministeren.

Men opsummerende: en ret positiv tilkendegivelse fra vores side. Vi kan ikke støtte beslutningsforslaget, som det ligger i sin helhed, på baggrund af især den første del af min tale. Men jeg tror sådan set, vi kan opnå en fin enighed om de enkelte punkter. Vi er altså villige til at imødekomme de forskellige forslag. Vi vil foretage en præcisering i lovkvalitetsvejledningen, og der vil blive indført en ordning med øget information til Folketinget om implementering af EU-retlige forpligtelser. Og på baggrund af det håber jeg, at vi kan nå en fælles forståelse på et område, jeg synes er vigtigt for os alle sammen.

Der er en kort bemærkning fra fru Eva Kjer Hansen.

Tak, formand. Jeg vil gerne takke ministeren for den meget positive tilgang til beslutningsforslaget og til, at vi nu skal have skabt i hvert fald mere åbenhed om, hvordan vi implementerer EU-regler i dansk ret. Jeg vil også gerne rose embedsværket ovre i Erhvervs- og Vækstministeriet, der jo har haft meget travlt med at få en vejledning på plads her forud for debatten i dag. Og det er rigtig godt, at der nu er bred enighed om, at vi skal have vurderet de økonomiske konsekvenser af de ting, vi gør.

Men det, jeg gerne vil spørge ministeren om, er, hvordan ministeren forestiller sig at det her skal monitoreres fremadrettet. For jeg har jo spurgt ministeren om, i hvilket omfang ressortministrene opfylder den vejledning, der allerede er på nuværende tidspunkt, og det kan ministeren ikke sige noget om. Så hvordan vil ministeren skabe sikkerhed for, at de enkelte ressortministre nu følger op på det her og både gør det i forhold til lovgivningen, men så sandelig også i forhold til bekendtgørelser?

Ministeren.

Jeg synes, det er vigtigt, at alle ministerier lever op til de regler, vi fastsætter i fællesskab. Jeg vil så utrolig nødig indføre en masse ny bureaukrati og er altid optaget af, hvordan vi sikrer, at vores ressourcer bruges bedst muligt. Så vi kan sagtens snakke om, hvordan vi kan lave en eller anden form for monitorering. Jeg vil bare utrolig nødig ind i sådan et nyt bureaukratisk, stort system, og jeg lægger selvfølgelig til grund, at ministerierne overholder de aftaler, der er. Hvis vi skærper de her forskellige ting, vil det også være min forventning, at det sker.

Eva Kjer Hansen.

Jo, men indtil videre har vi jo ikke kunnet få de oplysninger, vi har bedt om. Når jeg har bedt om at få en gennemgang af, hvad der har været EU-krav i lovgivningen, og hvad der har været danske krav, så er det ikke noget, man umiddelbart kan svare på. Og det, jeg har brug for at vide, er, hvordan Folketinget fremadrettet kan få det at vide, og ikke mindst i forhold til bekendtgørelser.

Ministeren har jo netop svaret mig på et spørgsmål om, hvordan vi egentlig implementerer EU-ret i dansk ret, og tallet for 2014 er, at 90 pct. sker via bekendtgørelser. Derfor er det jo helt afgørende for folketingsmedlemmernes mulighed for at følge, hvordan EU-retten implementeres, at vi får et kendskab til det og kan stole på, at ressortministrene leverer de informationer. Og det synes jeg ministeren skylder os et svar på.

Ministeren.

Jamen jeg forstår godt interessen, og jeg synes sådan set, den er meget legitim. Vi bør jo have et overblik over, hvorfor vi lovgiver, som vi gør, og hvad der så at sige er på eget initiativ, og hvad der er EU-stof.

Når jeg ikke synes, vi skal gennemgå den eksisterende lovgivning, så er det, fordi det ville være ganske ressourcekrævende, hvis vi på alle ressortområder skal bede embedsmænd om at sætte sig ned og læse al lovgivning med tilhørende bekendtgørelser igennem for at klarlægge, hvad der er EU-stof, og hvad der ikke er. Jeg synes, der er så mange andre arbejdsopgaver, som bør prioriteres.

Men til gengæld synes jeg, forslagsstillerne har ret i, at vi bør sikre det fremadrettet, og det er der så også et tilsagn om at vi finder en løsning på.

Fru Pia Adelsteen for en kort bemærkning.

Også tak herfra for den positive melding. Jeg kan forstå, at ministeren på regeringens vegne ikke kan tilslutte sig beslutningsforslaget, fordi ministeren – og nu må ministeren rette mig, hvis jeg har misforstået det – ikke kan sige »skal« til andre ministre, men kun »bør«. Men hvis et flertal i Folketinget vedtager det, kan vi vel sige, at ministrene »skal«.

Ministeren.

Altså, den instruktionsret, der gælder for Justitsministeriet og ministeren, mener jeg jo fortsat skal gøre sig gældende. Der er en grund til, at skiftende regeringer har valgt, at det er sådan, det fungerer internt i centraladministrationen. Jeg skal ikke gå yderligere i detaljer med det spørgsmål her, men jeg vil opfordre til, at det nuværende system opretholdes. Og så har jo allerede i min tale anvist, at det sådan set er unødvendigt, for det »bør« skal netop opfattes som et »skal« og ikke som et »bør«. Det vil jeg meget, meget gerne understrege på baggrund af diskussionen her i dag.

Pia Adelsteen.

Jeg hænger mig meget i det her lille ord, for jeg mener, der er en væsensforskel. Jeg har måske bare lidt svært ved at forstå, at hvis man beholder ordet bør, men ved siden af sender et papir til alle ministrene om, at de skal opfatte det som et »skal«, så er alting godt. På sådan en som mig virker det bare hamrende ulogisk, og derfor må jeg bare gentage spørgsmålet. Jeg mener jo, at hvis der er et flertal i Folketinget, kan vi vel godt pålægge samtlige ministre, at de skal gøre tingene på den her måde.

Ministeren.

Det afgørende er vel, om det bliver tydeligere, hvordan vi implementerer og i nogle henseender overimplementerer EU-stoffet. Hvis vi kan finde en fælles forståelse af, at det er nødvendigt at præcisere og understrege det, som forslagsstillerne ønsker, så håber jeg jo, at det kan være en gangbar vej.

Hr. Lars Barfoed for en kort bemærkning.

Jeg vil også sige tak til ministeren for fremkommeligheden her. Jeg synes, det er godt, at vi kan blive enige om, at sådan bør det være fremover. Det er jo både den tidligere og den nuværende regering, som ikke har haft sådan et »skal«, men når vi ser, hvordan tingene udvikler sig på det EU-reguleringsmæssige område, er det vigtigt, at der er så stor gennemsigtighed som muligt, og at Folketinget også i så høj grad som muligt er inddraget og vidende om, hvad der foregår. Det er altså derfor, vi har fundet, at der bør stå »skal« og ikke »bør« i vejledningen.

Så er det lidt mærkeligt, at ministeren siger, at ministeren ikke kan skrive »skal«, men at ministeren godt kan skrive, at »bør« betyder »skal«. Det er jo så i sidste ende det samme. Kunne man ikke forestille sig, at man på et ministermøde om tirsdagen fik statsministeren overtalt til at sige til regeringen, at der skal skrives, når der er overimplementering? Det er vel sådan, at statsministeren godt kan instruere alle ministre om at skrive »skal«, og så kan justitsministeren skrive i vejledningen, at som statsministeren har besluttet, skal man gøre det, og så er den jo klaret.

Ministeren.

Nu er der jo så en tradition for, at en justitsminister ikke instruerer andre ministre, og ligegyldigt hvad man måtte mene om det, tror jeg, de fleste, der enten har været eller er eller bliver ministre, hurtigt affinder sig med, at de i hvert fald ikke instruerer deres statsminister i nogen som helst henseender. Det har jeg heller ikke tænkt mig at gøre i den her sammenhæng.

Men jeg synes til gengæld, det er naturligt, at den almindelige kreds omkring vores EU-politik selvfølgelig også kan have en diskussion på baggrund af drøftelsen her i Folketinget i dag. Jeg hører sådan set ikke, vi er uenige i vigtigheden og væsentligheden af de spørgsmål, der bliver rejst, så det er nok i virkeligheden mere en metodediskussion om, hvordan vi gør det bedst. Jeg tror, vi er helt enige i indholdet.

Lars Barfoed.

Det lyder da heldigvis sådan. Jeg forstår godt, at justitsministeren heller ikke mener at kunne instruere statsministeren, men det er vel sådan – sådan har det da været før – at en justitsminister godt kan give en statsminister et godt råd og fortælle, at der er et flertal i Folketinget, der har det her synspunkt. Så kunne det jo være, at statsministeren lyttede til det gode råd fra justitsministeren og sagde sådan på ministermødet om tirsdagen – og så ville der være fri bane for justitsministeren til at skrive »skal«. Det er bare et godt råd.

Ministeren.

Jeg håber sådan set, at vi også på baggrund af den hånd, jeg mener at have strakt frem i den her diskussion, kan opnå en enighed Folketingets partier imellem om, hvordan vi gør det her bedst, og så kan jeg jo overbringe statsministeren den besked efterfølgende. Det vil stadig væk være mit håb, for jeg forsøger sådan set med alle de muligheder, jeg har, at imødekomme forslagsstillerne. Så jeg håber sådan set også, at vi kan finde en fælles løsning på det her.

Der er en kort bemærkning fra fru Mette Bock.

Tak for det. Jeg vil også meget gerne takke for den positive indstilling. Der er ligesom to klodser i det her, og vi skal finde ud af, hvordan vi kan nå hinanden. Og sådan som jeg lytter til det, er vi jo sådan set ret enige om, hvad vi gerne skulle nå frem til, og så handler det om formuleringerne. Det med, hvorvidt det skal være »bør« eller »skal«, og det med, hvem der instruerer hvem, har vi så måske en mulighed for at bore lidt mere ud, hvis vi er enige om, at intentionen er, at det her »bør« skal forstås som et »skal«. Det må vi finde ud af.

Det, som jeg egentlig gerne vil spørge til, er den anden del af det, nemlig monitoreringen, hvor jeg har forståelse for, at justitsministeren selvfølgelig ikke ønsker at opbygge store bureaukratiske systemer. Det tror jeg sådan set heller ikke at der er nogen i Folketinget der gør. Men skal jeg tolke det på den måde, at ministeren mener, at det er, som det skal være, at der altså ikke er brug for at foretage sig yderligere på det punkt?

Ministeren.

Jeg er altid åben for gode ideer, og jeg synes sådan set, det er helt legitimt, at Folketinget og ikke mindst dem i Folketinget, der arbejder indgående med EU-stoffet, gerne vil kunne følge med i, at det – hvad enten der står »bør« eller »skal« – faktisk også efterleves. Derfor afviser jeg ikke nogen gode ideer til, hvordan vi kan blive endnu klarere på det. Det eneste, jeg siger, er, at jeg utrolig nødig vil bygge sådan meget store bureaukratiske systemer, ej heller om monitorering, men kan vi finde en vej, så afviser jeg det da bestemt ikke.

Så siger vi tak til justitsministeren og går til ordførerrækken. Her er Jacob Lund for Socialdemokraterne den første.

Forslagsstillerne vil med det her beslutningsforslag sikre, at Folketinget fremadrettet altid modtager fyldestgørende oplysninger om implementering af EU-direktiver og -forordninger. Det formål kan vi socialdemokrater kun være enige i. Det giver sig selv, at Folketinget altid skal træffe beslutninger på et oplyst grundlag, og når det gælder implementering af det, der kommer fra EU, skal der være gennemsigtighed i forløbet med hensyn til, hvad der forpligtes til i forhold til EU-retten, hvornår vi vælger at gå ud over disse forpligtelser, og hvilke konsekvenser det så kan få.

Derimod kan vi bestemt ikke nikke genkendende til det, når det pointeres i beslutningsforslaget, at overimplementeringen af EU-retten altid går ud over vores konkurrenceevne. Vi har i vores regeringstid vedtaget en lang række initiativer, der netop tager højde for, at erhvervslivets konkurrenceevne ikke bliver svækket, når vi implementerer EU-retten. Vi har senest gjort det nemmere at overskue det, for alle ministerier skal udarbejde erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger af kommende lovforslag, og af den vurdering vil det fremgå, om der er tale om overopfyldelse og eventuelle EU-retlige forpligtelser, samt hvilke konsekvenser det så vil have. Derfor er de tiltag, der efterlyses i beslutningsforslaget, langt hen ad vejen allerede en realitet.

Samtidig har vi i vores regeringstid lyttet nøje til det, når erhvervslivet har pointeret, at dansk lovgivning stiller vores virksomheder i en konkurrencemæssig dårligere situation. Og det har i en række tilfælde ført til ændringer i den måde, vi implementerer EU-retten på. Vi har derudover gennemført og igangsat et såkaldt nabotjek. Det skaber overblik over konsekvenserne af lovgivningen, med hensyn til om det påvirker vores konkurrenceevne i sammenligning med vores nabolande. Det er alt sammen for at sikre, at danske virksomheder er konkurrencedygtige.

Men der er også en række tilfælde, hvor vi i Danmark har valgt at overopfylde de EU-retlige krav. Og i de tilfælde har vi nogle særlige omstændigheder og satsninger i Danmark, der gør, at det giver god mening. Vi har bl.a. på miljøområdet vurderet, at det er nødvendigt med en højere grad af beskyttelse end den, EU-forpligtelserne nødvendigvis lægger op til.

Vi skal gøre det rigtige for at bevare det Danmark, som vi kender, og derfor vil jeg afslutningsvis for god ordens skyld gentage, at Socialdemokraterne naturligvis er enige i, at Folketinget skal have mulighed for at træffe sine beslutninger på et fuldt oplyst grundlag, men vi mener også, at der langt hen ad vejen allerede er truffet de nødvendige foranstaltninger, som beslutningsforslaget lægger op til. Socialdemokraterne kan derfor ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det fru Pia Adelsteen, som taler for Dansk Folkeparti.

Tak for det. Umiddelbart synes jeg jo, det er et rigtig godt forslag. Vi har i rigtig lang tid forsøgt at finde ud af via de diskussioner, der er, hver gang vi taler om EU-lovgivning, hvad det er, der er EU-lovgivning, hvad der er overimplementering, om vi nu har gjort tingene for besværlige i Danmark osv. osv., om vi stiller nogle krav til vores virksomheder, til vores landbrug, som andre EU-lande ikke gør, og dermed skævvrider den konkurrenceevne, der måtte være, hvilket jo egentlig er noget møg i forhold til det indre marked, som vi alle sammen gerne vil have, og hvor vi vil have de her lige konkurrencevilkår.

Derfor har det egentlig være sådan igennem et stykke tid, at specielt formanden for Europaudvalget har stillet en masse spørgsmål om det her med overimplementering, hvordan tingene er implementeret, om der er en overimplementering osv., hvor man må sige, at svarene har været en smule beskæmmende, for vi har simpelt hen ikke kunnet få oplyst, hvad det er, der rent faktisk skal ske.

Når man lever i et demokrati, hvor vi er medlem af en stor forening som EU, så synes jeg i hvert fald – og det gør vi i Dansk Folkeparti – at det er rigtig vigtigt at vide, hvad det er, der kommer fra EU, hvad det er, vi implementerer, som er EU-regler, og hvad det er, vi selv ønsker. For det kan jo være helt legitime ønsker, man har. Det er bare vigtigt at vide, hvornår det er det ene, og hvornår det er det andet, for så ved vi også, hvad vi selv kan ændre, og hvad vi skal ændre via EU. Derfor synes jeg, den her åbenhed er så væsentlig.

Det er også derfor, at jeg på trods af ministerens positive udmelding bliver lidt irriteret over, at et ord som »bør« ikke umiddelbart kan ændres til »skal«. Det håber jeg det kan, for det er altså vigtigt. Indtil videre har det jo stået der, det har stået i den vejledning, der har eksisteret siden 2005. Så kan man jo sige, at så burde den bare være fulgt, og at alle jo ved, hvor vigtigt det er. Men det er den jo netop ikke blevet, og det er da også derfor, vi beder om, at ordet bliver ændret. Det er bare så vigtigt!

Noget af det, man kan blive chokeret over, og som fru Eva Kjer Hansen også nævnte, er det her med bekendtgørelser. En ting er, når der bliver vedtaget direktiver, som vi implementerer, og det går via lovgivning osv. Så har vi det i Folketingssalen, vi kan stå og diskutere det og sige, det her er EU osv. – nogle gange ved vi, at det alt sammen er fra EU, og nogle gange ved vi det så ikke. Men en anden ting er, når det handler om bekendtgørelser. Jeg må indrømme, at jeg var noget rystet over det svar, fru Eva Kjer Hansen har fået på et spørgsmål om, hvor mange bekendtgørelser der bare bliver implementeret, uden at vi ved det i Folketinget. Det er mere end 90 pct.!

Det er jo et eller andet sted rystende – det er det faktisk. Det er selvfølgelig noget, vi også skal have at vide her i Folketinget, altså hvad det er, der kommer fra EU, hvordan det bliver implementeret, og hvad det er, der rent faktisk sker, for ellers har vi jo ikke mulighed for at ændre det.

Det er min fornemmelse, at de fleste bakker op om det her forslag, så jeg håber meget, vi kan finde en løsning, sådan at vi kan få ændret tingenes tilstand.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så er det Det Radikale Venstres ordfører, hr. Helge Vagn Jacobsen.

Tak for det. Jeg vil starte med at sige, at vi også har stor forståelse for det her beslutningsforslag, specielt den del, der handler om åbenhed. Det tror jeg ikke vi kan blive uenige om. Men jeg må alligevel sige, at Radikale Venstre altså ikke kan støtte det her beslutningsforslag, som det er fremsat af de fire borgerlige partier, lige nu, og vi er enige med justitsministeren i, at det kræver en eller anden form for forhandling, for jeg tror ikke, vi er så langt fra hinanden i selve målet med det.

Lad mig starte med dansk erhvervsliv, som også ligger Det Radikale Venstre meget på sinde, hvor ønsket fra forslagsstillernes side er at gøre det tydeligt, hvilke konsekvenser implementeringen af EU-lovgivningen har for danske virksomheder. Det er jo det spørgsmål, der netop indgik i »Vækstpakke 2014«, og som nu er omsat til den her konkrete vejledning om erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger, som jo blev offentliggjort her den 3. februar 2015.

Konsekvensvurderingen omfatter ud over de administrative byrder – og som noget nyt – de direkte eller indirekte omkostninger, der måtte være for virksomhederne i form af uddannelse, sikkerhed og andre ting. Det synes jeg er positivt, og det er også noget af det, der har været efterspurgt fra de borgerlige partiers side. Konsekvensvurderingen skal jo også beskrive, når regeringen i et lovforslag lægger op til krav om højere standarder i Danmark end dem, der ligger krav om i EU-retlige minimumsforpligtelser.

Det fremgår også, at konsekvensanalysen indgår i lovforslagets bemærkninger og dermed er en del af lovforslaget både ved høringen og ved fremsættelsen, og dermed bliver det jo meget synligt. Af vejledningen fremgår det faktisk også, at for bekendtgørelser skal den her konsekvensanalyse vedlægges, når den sendes i høring.

Det er nogle gode ting, som jeg i virkeligheden også håber imødekommer nogle af de ting, som forslagsstillerne her har tænkt på.

Jeg synes, at den anden del af det, som handler om åbenhed i lovarbejdet, også er meget vigtig. Det er sådan set noget, vi gerne vil støtte, men for ikke at gentage meget af det, der er blevet sagt, synes jeg, at det måske kan koges ned til spørgsmålet om et »bør« eller et »skal«. Og der vil jeg sige, at vi vurderer, at der på baggrund af den nuværende vejledning for lovkvalitet er lagt meget vægt på det her og lige præcis også på spørgsmålet om, at man i det omfang, man laver en overopfyldelse, jo også skal gøre rede for det. Umiddelbart tænker jeg, at det ikke har den store betydning, om der står »bør« eller »skal«, hvis man er enige om, at det selvfølgelig er god praksis, at man gør det.

Men igen vil jeg sige, som der også er lagt op til fra justitsministerens side, at man må kigge på det i den videre behandling af forslaget for at se, om man i ministeriet skal lave en yderligere præcisering af, at det her er noget, man selvfølgelig forventer sker. Tak for det.

Tak til den radikale ordfører. Og så er det ordføreren for Socialistisk Folkeparti, hr. Holger K. Nielsen.

Ligesom de fleste andre finder vi det vigtigt, at der gives fyldestgørende oplysninger til Folketinget. Og ikke mindst når det handler om sager vedrørende EU, er det vigtigt, at Folketinget bliver ordentligt informeret. Derfor har vi da sympati for intentionerne i det her beslutningsforslag, men man kan vel godt diskutere, om formen er den rigtige, altså om emnet er velegnet til en stor diskussion her i Folketingssalen.

Derfor synes jeg – efter at have hørt justitsministeren være imødekommende og åben over for at finde en løsning på det – at jeg vil foreslå forslagsstillerne følgende: Lad os gå i udvalg efter den her første behandling og lave en beretning, hvor vi i fællesskab finder frem til det, der skal ordnes, for at det bliver bedre. Og så er den sag ordnet på den måde.

Tak til SF's ordfører, og så går vi til Enhedslistens ordfører, hr. Nikolaj Villumsen.

Tak for det. I Enhedslisten er vi positive over for forslaget. Vi er meget uenige i noget af den kritik, der kommer fra højrefløjen, når man eksempelvis siger, at det er problematisk at have bedre miljø- og forbrugerbeskyttelse i Danmark, end EU nogle gange kræver vi skal have herhjemme. Faktisk er det for os i Enhedslisten tværtimod tit et problem, at EU forhindrer os i at gå foran på det grønne område.

Det er ikke bare en holdning, vi har, fordi vi ønsker grøn omstilling i Danmark og ønsker, at man tager sig godt af miljøet. Det er jo også noget, der har vist sig at være økonomisk fornuftigt. Ser man på Apples nylige beslutning om foretage en milliardinvestering i Danmark, ser man, at det er en beslutning, som er kommmet på baggrund af, at vi har gode miljøregler og grøn energi. Så også i forhold til konkurrencedygtighed kan det faktisk være rigtig vigtigt at sikre god forbrugerbeskyttelse og gode miljøregler.

Til gengæld er vi kritiske over for, at man gang på gang fra regeringens side – nogle gange desværre med opbakning fra flertallet i Folketinget – følger EU's økonomiske styring i et og alt, selv om vi jo har en situation, hvor danskerne har stemt nej til euroen. Jeg synes, der er problemer med, hvordan man både fra den nuværende og fra den tidligere regerings side har fulgt EU-politikken.

Men baggrunden for vores stillingtagen i den her sag er, at vi helt grundlæggende ønsker, at der skal være åbenhed om implementering af EU-lovgivning i Danmark. Vi ønsker, at den politiske debat om, hvordan Danmark skal implementere EU's økonomiske styring eller miljølovgivning, eller hvordan vi skal gå videre end EU eller holde os fra at følge EU, skal ske på baggrund af viden og ikke på baggrund af uvidenhed.

Derfor ønsker vi også bedre information til Folketinget om implementering af EU-lovgivning, og det er derfor, vi har valgt at være positive over for det forslag, som vi i dag behandler i Folketingssalen.

Samtidig vil jeg sige, at vi selvfølgelig ser frem til drøftelser i udvalget, og vores klare indstilling er, at vi er positive over for det, der ligger på bordet til diskussion her i dag.

Tak til Enhedslistens ordfører. Og så er det fru Mette Bock, der taler for Liberal Alliance.

Tak for det. En gang imellem er det meget godt også i forhold til beslutningsforslag at lave ikke-testen. Hvis man laver ikke-testen på det her forslag, må man spørge sig selv, hvem det egentlig er, der kan være imod, at der er en større åbenhed, og hvem det egentlig er, der kan være imod, at vi kan gennemskue, hvad det er, der beror på EU-beslutninger, og hvor det er, vi overimplementerer i Danmark. Derfor har jeg utrolig svært ved at se, at man kan være imod det, og jeg kan også se, at nogle af ordførerne fra de partier, der ikke kan støtte det her beslutningsforslag, vrider sig fantastisk meget for at finde frem til gode argumenter for rent faktisk at være imod. Så det undrer mig virkelig.

Der er også en anden ting, som jeg en gang imellem spørger mig selv om, og det er: Hvis vi nu havde en anden regering og en anden opposition, kunne jeg sådan set sagtens forestille mig – hvis vi havde blå regering – at en rød opposition havde fremsat præcis det samme, og så kunne det jo have været interessant at tage diskussionen derfra.

Vi er medforslagsstillere på det her forslag, og det er vi, fordi den manglende – tiltagende manglende – gennemsigtighed i EU-spørgsmål jo er med til at øge den helt reelle mistillid og manglende tiltro til, at det, der kommer fra EU, er noget godt i de fleste tilfælde og ikke noget dårligt i de fleste tilfælde. Det er en tendens, som ikke kun ses i Danmark, men som ses i rigtig mange af medlemslandene i EU.

Hvis man skal prøve at komme det her i møde, for vi har jo brug for et europæisk samarbejde i Danmark, så er det væsentligt, at vi har den her åbenhed og vi har den her gennemsigtighed, og at vi også i parlamenterne – dvs. også i det danske Folketing – har en mulighed for at kunne gå ind og sige: Her er der noget, vi skal have implementeret, men er der en grund til, at vi skal overimplementere på de og de punkter?

Da vi i sin tid gik ind i EF, var det jo for at skabe lige konkurrenceforhold og for at skabe et tættere samarbejde mellem EF-landene. Men i dag er det blevet så kompliceret, og EU er en del af så utrolig mange beslutninger, at det ikke kun er den almindelige befolkning, men sandelig også os folketingspolitikere, der har vanskeligt ved at gennemskue tingene.

Det er dejligt at høre fra justitsministeren, at der er en åbenhed over for at se, om vi kan nå hinanden på det her punkt. Vi kan jo i dag konstatere, at de vejledninger, der bliver givet, ikke bliver fulgt, og vi kan også konstatere, at der, i hvert fald for mig, er et overraskende stort antal bekendtgørelser, som bare implementeres, uden at vi overhovedet – medmindre vi er utrolig myreflittige og selv følger med i alt, hvad der kommer – kan følge med her fra Folketingets side.

Jeg håber rigtig meget, at vi kan nå til at finde en løsning på det her, for hvis alle er enige om intentionerne i det, og sådan hører jeg det, burde det kunne løftes ud af det almindelige politiske drilleri, hvor man stemmer imod, bare fordi forslaget kommer fra en anden side af salen.

En kort bemærkning fra hr. Helge Vagn Jacobsen.

Tak. Nu stillede fru Mette Bock næsten et direkte spørgsmål til os og Socialdemokraterne, og det synes jeg da at man måske lige skal reflektere over.

Det, der generer mig lidt i det her beslutningsforslag, er det, der står i bemærkningerne om, at det nærmest skulle være entydigt dårligt, hvis Danmark overimplementerer eller overopfylder EU-lovgivningen. Det er jeg meget uenig i, for det er jo et politisk spørgsmål. Det er et spørgsmål om, hvorvidt vi ønsker en højere beskyttelse på miljøområdet, dyrevelfærdsområdet, sundhedsområdet og andre ting. Jeg synes, at det bør være legitimt. Og den forudsætning og præmis, der ligesom ligger i bemærkningerne til det her beslutningsforslag, om, at det skulle være entydigt ringe for dansk industri og danske virksomheder, at man gør det, anerkender jeg simpelt hen ikke.

Derfor er mit spørgsmål til fru Mette Bock: Mener fru Mette Bock, at overimplementering og overopfyldelse af EU-lovgivning altid er af det dårlige?

Ordføreren.

Det mener jeg bestemt ikke. For mig at se er der overhovedet ikke noget værdiladet i det. Det, det handler om, er jo at skabe gennemsigtighed, så vi kan forholde os til, om vi synes, at en given overimplementering er god, og at vi derfor støtter den, eller om vi synes, at den er dårlig, og derfor gerne vil forhindre den. Så for mig er det helt værdimæssigt neutralt. Det handler om gennemskuelighed og åbenhed.

Helge Vagn Jacobsen.

Det del er jeg jo meget enig i. Men jeg ser det i virkeligheden som to diskussioner: en diskussion om, hvorvidt det generelt er et problem, at vi overopfylder, og en anden diskussion om åbenhed. Den sidste er jeg meget enig i, og justitsministeren har jo også givet udtryk for, at vi skal arbejde med det. Men så synes jeg, at vi i det videre arbejde skal prøve at se på nogle af bemærkningerne om, at det her med at overopfylde skulle være entydigt dårligt, f.eks. for dansk erhvervsliv. Hvis man kan arbejde lidt med det, tror jeg egentlig godt, at man kan nå hinanden.

Mit spørgsmål til fru Mette Bock er så: Er der også noget, som I er villige til at se på og bløde lidt op på?

Ordføreren.

Jamen jeg ved ikke, hvordan man skal bløde op på det. Jeg synes, at det er en særskilt politisk diskussion i forhold til det enkelte forslag og i forhold til den enkelte eventuelle overimplementering, som vi kan tage som en åben politisk diskussion. Vi kan have forskellige holdninger til det, og et flertal må så gennemføre det, som det vil. Men det må afhænge af det konkrete politiske issue, der er på dagsordenen. Det her handler udelukkende om at skabe den gennemsigtighed, så vi faktisk kan få de politiske diskussioner, som vi nogen gange simpelt hen ikke har, fordi vi ikke kan gennemskue tingene.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Lars Barfoed som ordfører for Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Når vi i fællesskab fra nogle partier har fremsat forslaget her, er det, fordi vi synes, det er vigtigt, at vi udvikler Folketingets måde at arbejde med EU-stof på hele tiden. EU udvikler sig, og så skal vi også udvikle den måde, vi arbejder med EU-stoffet på. Der er jo historisk en tradition, havde jeg nær sagt, for, at vi i det danske Folketing er på forkant i Europa, når det gælder om at involvere Parlamentet i behandlingen af EU-forslag.

Nu har mange andre parlamenter rundtomkring i Europa indhentet os, men vi skulle gerne hele tiden arbejde på at være på forkant, for det er altså vigtigt, at folketingsmedlemmer er opmærksomme på, hvad der sker, når det gælder EU-regulering, for EU-regulering er i virkeligheden en del af den nationale regulering. Og i nationale sammenhænge vil vi jo altid gerne vide, hvor meget vi pålægger virksomheder og borgere af byrder og restriktioner og regler og forbud og muligheder og også rettigheder.

Derfor er det helt naturligt, at vi beder om den her gennemsigtighed for EU-regler, når der bliver overimplementeret. Og derfor er jeg da også glad for, at ministeren har givet tilsagn om, at det vil ministeren sådan set imødekomme. Ministeren synes så ikke – sådan er det jo sjældent med ministre – at ministeren skal imødekomme oppositionens måde at gøre det på. Man skulle nødig bare sige ja til det, vi foreslår, så ministeren siger: Nej, ikke på den måde, men jeg vil gøre nøjagtig det samme bare på en anden måde. Lad os nu diskutere det, det skal ikke komme an på det.

Men jeg har også noteret mig, at nogle af ordførerne her, både hr. Jacob Lund og hr. Helge Vagn Jacobsen, havde lidt travlt med at mene noget om, hvad man kunne læse i bemærkningerne til forslaget. Jeg tror, hr. Jacob Lund sagde, at overimplementering altid forringer, skader, konkurrenceevnen, og hr. Helge Vagn Jacobsen havde nogle betragtninger om, at vi skrev i bemærkningerne, at det er entydigt ringe, når der overimplementeres, og at det er entydigt dårligt, når der er overimplementeres. Det sagde hr. Helge Vagn Jacobsen. Derfor, sagde de to ordførere, kunne de partier ikke støtte vores forslag, men hvis vi kunne lave om på det, så kunne man godt støtte det.

Det er meget sjovt, for det står der slet ikke i bemærkningerne. Så man finder altså på noget, der ikke står i bemærkningerne, og så siger man, at hvis vi laver det om, som ikke står i bemærkningerne, så vil man gerne støtte vores forslag. Men så kan jeg fortælle de to ordførere, at det ikke står i bemærkningerne, og da det ikke står i bemærkningerne, hvad de citerer bemærkningerne for, så går jeg ud fra, at man godt kan støtte forslaget.

Det, der står i bemærkningerne om den sag med overimplementering, og hvad det betyder, er, at overimplementering påvirker Danmarks konkurrenceevne og har væsentlige økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet og enkelte borgere. Og sådan er det vel. Jeg har den holdning, at overimplementering ofte er ganske fornuftigt. Selvfølgelig kan det nogle gange være nyttigt og rigtigt, at man overimplementerer noget, og så gør vi det. Det, vi beder om, er bare, at det er tydeligt, når man gør det, og at man skal fortælle, når man gør det, så Folketinget ved, at her bliver der overimplementeret. Det er sådan set bare det.

Efter nu forhåbentlig at have fået korrigeret både Socialdemokratiets og De Radikales ordførers fortolkning – det var ikke kun en fortolkning, men en fejllæsning – af bemærkningerne, så håber jeg også, at Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre vil kunne støtte beslutningsforslaget, når vi skal stemme om det.

Der er en kort bemærkning fra hr. Jacob Lund.

Det kan jo godt være, at jeg har udtrykt mig forkert, for der står i hvert fald i mit talepapir netop, at vi ikke overimplementerer, og at vi ikke kan nikke genkendende til, at det skaber overimplementering og dermed skaber den problemstilling.

Men mit spørgsmål til ordføreren går sådan set mere på den her kobling imellem åbenhed og overimplementering, for man kobler jo de to ting i forslaget, og det er sådan set det, der er mit problem i forhold til det her spørgsmål. Lad os skille de to ting ad og se på åbenhed for sig og overimplementering for sig, for jeg er enig med ordføreren i, at overimplementering kan være ganske fornuftigt i nogle henseender, og at rigtig mange af vores virksomheder ønsker overimplementering i forbindelse med mange af deres produkter, i forhold til hvordan det skal være.

Men i forhold til åbenheden er vi jo enige om, hvordan det skal være, og det er jo der, vi skal tage fat, i forhold til hvordan vi gør og hvordan vi fordeler det. Er vi ikke enige om det?

Ordføreren.

Vi er i hvert fald ikke enige om, at man skal skille det med overimplementering fra det med gennemsigtighed. Forslaget går netop ud på at skabe synlighed omkring det, når der bliver overimplementeret. Så kan vi jo ikke skille det ad. Så jeg ved ikke helt, hvor det er, hr. Jacob Lund vil hen med det.

Men lad mig give et eksempel på, hvad det er, vi taler om – et helt tilfældigt eksempel. Lad os tage laks i Østersøen. Der er nogle krav fra EU's side, hvad angår indholdet af tungmetaller i laks. Så beslutter vi i Danmark, at vi vil stille strengere krav til, hvor meget tungmetal der må være i en laks, der er fanget af, lad os helt tilfældigt sige en bornholmsk fisker. Ville det så ikke være sådan, at hr. Jacob Lund ville sige: Det er da en overimplementering, som godt kunne gå hen og blive lidt skadelig for nogle bornholmske fiskere, og det burde vi da i hvert fald lige vide i Folketinget, inden vi gør det?

Jacob Lund.

Jeg er jo netop enig, i hvert fald i det her med åbenhed og i, at vi skal vide, hvad det er, vi laver, inden vi gør det, så vi tager en politisk beslutning om, hvad vi så finder ud af, når vi kommer til at have den enighed. Det er jo så noget andet, end hvordan vi implementerer.

Men den her betragtning om overimplementering forstår jeg ikke. Den kan ikke indgå i min præmis. Men vi skal selvfølgelig have en åbenhed om, hvad det er, vi vedtager, inden vi vedtager det. Det er jeg helt enig i. Vi har jo masser af virksomheder, men vi kan sagtens holde os til laksen for den sags skyld. Der er stadig væk masser af muligheder for at fiske laks, selv om man har nogle andre grænseværdier for dioxinindholdet i de bornholmske fødevareprodukter. Jeg mener i hvert fald bare, at vi bør have en åbenhed, og det er vi jo helt enige om. Åbenhed og viden om, hvad det er, det handler om, er det, der er det vigtigste.

Ordføreren.

Men vi må jo diskutere det i udvalgsarbejdet. Jeg kan ikke høre hr. Jacob Lund på anden måde, end at vi er enige om – og det synes jeg er et godt udgangspunkt – at vi skal vide, hvad vi gør, før vi gør det. Jeg synes, det er et godt udgangspunkt, at vi er enige om det.

Så forstår jeg på hr. Jacob Lund, at hr. Jacob Lund ikke er helt enig i, at vi skal vide det, når vi overimplementerer, inden vi gør det. Der siger jeg bare, at jeg synes, vi skal vide det, hvis vi overimplementerer, inden vi gør det. Det er det, jeg forstår hr. Jacob Lund ikke sådan helt er enig i. Det kan være, at jeg misforstår hr. Jacob Lund, men vi må jo så tage det under udvalgsarbejdet og se, om ikke vi kan finde en ordning på det.

En kort bemærkning fra hr. Helge Vagn Jacobsen.

Tak, og tak til hr. Lars Barfoed for at have læst bemærkningerne for mig. Jeg har nok misforstået dem så. Det kan godt blive en længere semantisk diskussion, men altså, det, der står, er jo:

»Overimplementering påvirker Danmarks konkurrenceevne og har væsentlige økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet og enkelte borgere.«

Det er jo en meget generel betragtning, som står i skærende kontrast til det, hr. Lars Barfoed selv siger, nemlig at vi skal vurdere det her i hvert enkelt tilfælde, hvilket jeg er meget enig i. Det er jo lige præcis en vurdering, der foregår i hvert enkelt tilfælde. Nogle gange vil der være tale om en belastning, nogle gange vil der ikke være tale om en belastning.

Derfor var det, som jeg anførte før, sådan set bare, at det er en generel betragtning, som måske støder mig en lille smule, fordi den netop er af så generel en karakter. Og jeg er enig i, at det jo lige præcis er fra sag til sag, man vurderer, om det, der står i bemærkningerne her, er korrekt. Så det er mere den diskussion, vi har, og hvis vi ligesom kan komme ud af den og også blive enige om det, som ordføreren siger her, nemlig at det er de enkelte sager, vi forholder os til i forhold til overimplementering, så tror jeg sådan set, vi er enige.

Ordføreren.

Det er jo godt, at vi er enige. Så skal vi bare blive enige om, hvad det er, vi er enige om, men det bliver vi måske under udvalgsarbejdet.

Jeg skal bare sige: Hr. Helge Vagn Jacobsen sagde altså, at vi skrev i bemærkningerne, at det var entydigt ringe og entydigt dårligt at overimplementere. Det står der ikke bemærkningerne. Det var bare det, jeg gjorde opmærksom på.

Helge Vagn Jacobsen.

Ja, og det kan man jo så læse forskelligt. Det er fuldstændig rigtigt, at der ikke står ordet entydigt, men der står »den generelle konstatering af, at der vil være en belastning med overimplementering«, og det er bare det, jeg anfægter: Det vil jo ikke nødvendigvis altid være tilfældet. Det er sådan set min eneste kommentar. Tak.

Ordføreren.

Altså, der står, at det påvirker konkurrenceevnen, og det gør det jo. Det kan det så gøre på forskellige måder, men generelt påvirker overimplementering vel konkurrenceevnen på forskellige måder og i forskellig grad. Nogle gange er vi jo også i en situation, hvor vi siger: Det gør vi så. Og konkurrenceevnen bliver lidt dårligere, men det har nogle andre gode effekter på miljøet eller sundheden, eller hvad ved jeg, og så gør vi det. Men vi skal bare vide, at vi gør det.

En kort bemærkning fra hr. Nikolaj Villumsen.

Tak for det. Jeg tror, at borgerne i Viborg, der nu får en milliardinvestering fra Apple, er glade for, at vi har haft gode krav til energien og har prioriteret en grøn omstilling i Danmark.

Men jeg vil bruge mit indlæg til at sige tak til hr. Lars Barfoed, for hr. Lars Barfoed påpeger jo noget af det, som den her diskussion reelt drejer sig om, ved at rejse problemstillingen om, hvorvidt vi skal prioritere forbrugersikkerhed over økonomiske interesser – altså i forhold til om vi skal fjerne tungmetaller i laks, eller om vi skal tage hensyn til de økonomiske interesser, der kan være for erhvervet, i at få fisk med tungmetaller serveret for forbrugerne herhjemme på tallerkenerne om aftenen.

Det er en relevant politisk diskussion, hvor jeg er helt sikker på at Enhedslisten er uenig med De Konservative. Men det viser jo også, hvorfor det er så vigtigt at få åbenhed omkring det her, for vi er langt bedre tjent med at have en politisk debat i Danmark om, hvorvidt der må være tungmetaller i fisk eller ej, frem for en debat om overimplementering. Det er jo derfor, Enhedslisten er positive over for det her beslutningsforslag.

Ordføreren.

Jeg er rigtig glad for, at hr. Nikolaj Villumsen takker mig for mit indlæg. Det er sjældent, og derfor vil jeg notere det som en særlig mærkedag.

Men bortset fra det tror jeg dog ikke, jeg har sagt noget om, at vi skal tillade tungmetaller i laks i højere omfang, end EU tillader det, eller omvendt. Jeg har bare sagt, at sådan nogle problemstillinger jo er relevante at få belyst. Hvis vi vil have skrappere krav, skal vi bare vide, at det vil vi. Og så siger jeg jo netop, at det nogle gange er fornuftigt nok at gøre det, fordi det gavner sundheden eller det gavner miljøet eller det gavner forbrugersikkerheden eller noget andet. Så kan det nogle gange være fornuftigt at gøre det, og så skal vi gøre det. Vi skal bare vide, at her overimplementerer vi. Det er den gennemsigtighed, som vi efterlyser.

Nu er det sådan med tungmetal i laks i øvrigt, at EU jo netop stiller krav om, at niveauet ikke må være så højt, at det skader sundheden.

Nikolaj Villumsen.

Jamen jeg ser frem til en fortsat diskussion om forbrugersikkerhed over for økonomiske interesser, og den skal selvfølgelig tages på et oplyst grundlag. Det er jo derfor, debatten i Folketingssalen i dag er så relevant. Så det glæder jeg mig til.

Ordføreren.

Jamen det gør jeg også. Der er så lige et element, som hr. Nikolaj Villumsen behændigt undgår at nævne, men når vi taler konkurrenceevne, betyder det jo arbejdspladser for danske borgere. Og der håber jeg da også vi er enige om, at det også altid må indgå i en samlet vurdering, at hvis overimplementering skader konkurrenceevnen og dermed betyder færre danske arbejdspladser i industrien eller i landbruget, eller hvor ved jeg, så er det et element, der også skal tages højde for. Det håber jeg da Enhedslisten er enig i.

Tak til den konservative ordfører. Og så giver jeg ordet til ordføreren for forslagsstillerne, fru Eva Kjer Hansen.

Jeg kan jo fortsætte i sporet og takke hr. Lars Barfoed for, at han i debatten her faktisk har fået hr. Helge Vagn Jacobsen til nærmest at fortryde sin afvisning af forslaget og nikke til, at vi måske godt kunne finde hinanden på det her område.

I det hele taget vil jeg gerne takke for debatten, og jeg vil især gerne fremhæve hr. Nikolaj Villumsens klare præcisering af, at vi skal vide, hvad vi gør, og at det skal ske på et åbent grundlag. Derfor er debatten her i Folketingssalen i dag meget relevant, og jeg må sige, at jeg slet ikke forstår hr. Holger K. Nielsens ord om, at han ikke synes, det er så relevant at tage den her diskussion i Folketingssalen. Vores udfordring er jo, at vi har diskuteret det her med implementering af EU-regler i rigtig mange år uden faktisk at få hold på, hvad der gøres på området. Og jeg må sige, at det er blevet afdækket af mine mange spørgsmål til diverse ministre, at der ikke er noget overblik i ministerierne. Der er ikke nogen registrering. Vi aner ikke rigtig noget om, i hvilket omfang der overimplementeres eller underimplementeres, eller hvordan vi forholder os til tingene.

Mit ønske er, at vi nu får skabt transparens, så vi får åbenhed om, hvad der er EU-relevante krav, og hvad der er danske krav, så vi ved, hvad vi har med at gøre. Som hr. Jacob Lund lagde vægt på i sin ordførertale, er det jo hele forudsætningen for at lave de konsekvensberegninger, som flittige embedsmænd i Erhvervs- og Vækstministeriet har siddet og nørklet med for at få den her vejledning om konsekvensvurderingerne på plads forud for debatten i dag. Og det vil jeg gerne give ros for. Jeg synes, det er et rigtig godt arbejde, der er lavet, fordi man netop har forstået, at det ikke kun handler om lovforslag, men så sandelig også om bekendtgørelser.

Jeg vil gerne takke ministeren for en meget åben og imødekommende tilgang til at diskutere det her videre. Under udvalgsarbejdet skal vi nu have afklaret, hvorfor det skulle være så vanskeligt for justitsministeren at benytte ordet skal og dermed få instruksbeføjelser over for ressortministrene. Vi må have en grundig juridisk gennemgang af, hvorfor det skulle være så problematisk, når ordet bør nu skal forstås som »skal«, at der ligefrem skal sendes et hyrdebrev rundt til ministrene, så de forstår, at ordet bør egentlig betyder »skal«, og at man værsgo har at gøre sådan. Det er det ene, vi skal have afdækket.

Det andet er, at vi skal have snakket videre med hinanden om, hvordan vi så sikrer, at det her rent faktisk bliver til noget, at det kommer til at ske. For Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet har jo indeholdt de her bestemmelser, og der er ikke nogen, der kan svare på, om man egentlig har fulgt de bestemmelser, om man har fulgt »bør«, og om man har forstået, at det egentlig er et »skal«. Jeg synes, det er rigtig dårligt for vores folkestyre, at vi simpelt hen ikke er i stand til at svare på, om det rent faktisk bliver overholdt.

Så vi bliver nødt til at finde ud af, hvad det er for en registrering, der skal ske fremadrettet, hvad for en monitorering der skal finde sted, og hvem der egentlig har ansvaret for, at det her bliver fulgt op. Det er sådan noget, vi er nødt til at have justitsministeren til at give nogle bud på og finde nogle løsninger på, og der vil jeg gerne kvittere for ministerens tilsagn om, at vi i fællesskab skal have fundet en løsning på det.

Så er jeg i øvrigt meget enig med ministeren i, at vi ikke skal have nogle store, forkromede bureaukratiske modeller, men noget, som gør, at vi folketingsmedlemmer kan sige, at vi har truffet beslutningerne på et oplyst grundlag, med åbne øjne, og ved, hvad vi går ind til, og at vi kender konsekvenserne af det og ved, hvad for nogle elementer der indgår i de beslutninger, vi tager her i Folketinget.

I øvrigt vil jeg som flere af mine kollegaer fremhæve, at vi netop har fået tallene for EU-regler, der er blevet implementeret i dansk ret i de senere år. Og der er det overraskende tal, synes jeg, at for 2014 er det 9,1 pct., der er implementeret via lovgivning, og 90,3 pct. via bekendtgørelser. Det understreger om noget, at vi er nødt til at have et bedre kendskab til, hvad der sker, når man implementerer via bekendtgørelser. Hvad for nogle ting får Folketinget fremover mulighed for at arbejde med, og hvordan får vi kendskab til, hvordan implementeringen foregår? For ellers sætter vi jo os selv fuldstændig ud af spil i forhold til opfølgningen på EU-beslutningerne.

Med disse ord vil jeg sige tak for debatten i dag, og jeg ser frem til, at vi får en rigtig god udvalgsbehandling af beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Europaudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter det som vedtaget.

Det er vedtaget.