Ligestillingsudvalget 2014-15 (1. samling)
B 51 Bilag 1
Offentligt
Til beslutningsforslag nr.
B 51
Folketinget 2014-15
Beretning afgivet af Ligestillingsudvalget [den 8. april 2015]
Udkast
til
Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om sorgorlov til fædre/medmødre
[af Özlem Sara Cekic (SF), m.fl.]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 19. december 2014
og var til 1. behandling den 17. februar 2015. Beslutnings-
forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Li-
gestillingsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1 møde.
2. Politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget (S, RV, SF og EL) bemærker følgen-
de:
Forældre, der mister et barn, rammes lige hårdt af sorg,
men dette afspejles ikke i barsellovens regler om sorgorlov
ved spædbarnsdød.
Efter barselloven har mødre ret til 14 ugers orlov, hvis
barnet er dødfødt eller dør inden den 32. uge efter fødslen.
De 14 uger tildeles i forbindelse med barnets død uafhæn-
gigt af, om moderen allerede har holdt 14 ugers barselsor-
lov. Fædre har alene ret til 2 ugers fædreorlov og ingen
yderligere ret til sorgorlov i forbindelse med barnets død,
hvis de to uger allerede er afholdt.
Et flertal af udvalgets medlemmer er enige med forslags-
stillerne i, at lovgivningen i dag er udtryk for manglende an-
erkendelse af fædres og medmødres sorg og manglende an-
erkendelse af familiens behov for sammen at komme igen-
nem en meget tung og svær periode.
Flertallet af udvalgets medlemmer er dog samtidig enige
om, at de økonomiske konsekvenser af beslutningsforslaget
gør forslaget vanskeligt at håndtere på dette tidspunkt i fol-
ketingsåret, hvor aftalen om finanslovsåret 2015 netop er
trådt i kraft.
Flertallet af udvalgets medlemmer er derfor enige om, at
det inden næste års finanslovsaftale skal belyses, hvilke ud-
gifter der vil være forbundet med at ligestille fædre og med-
mødre med mødre i forhold til sorgrettigheder ved spæd-
barnsdød.
Et
mindretal
(DF og KF) mener, at der er en række pro-
blemer og uhensigtsmæssigheder i forhold til, hvornår og
hvorfor man kan få orlov i forbindelse med alvorlig sygdom
og død.
I dag er det sådan at mange mennesker der mister en nært-
stående – uanset om det er et barn og uanset dets alder – sy-
gemeldes ud fra et individuelt hensyn.
Mindretallet er enig med forslagsstillerne i, at de gælden-
de regler for sorgorlov i forbindelse med spædbarnsdød ikke
virker sammenhængende. Samtidig mangler mindretallet en
sammenhæng til det faktum, at man ikke får nogen automa-
tisk orlov i tilfælde, hvor man mister et barn på f.eks. 2 år.
Endelig finder mindretallet, at der er en række andre for-
hold i forbindelse med orlov, som passende kunne afklares i
sammenhæng med den nævnte problemstilling. F.eks. er det
i dag sådan, at man kan få plejeorlov, hvis en nærtstående er
alvorligt syg og døende. Men det øjeblik den nærtstående
kommer på hospice i forbindelse med livsafslutning, ophø-
rer orloven. Udgangspunktet er altså, at man skal tilbage på
arbejde i de allersidste dage af sin nærmestes liv, til trods for
at vi ved, at et gennemsnitligt ophold på hospice vare 15
dage inden døden indtræffer.
Mindretallet finder derfor, at der er andre og mere præce-
rende forhold omkring orlov, som bør løses i forbindelse
DokumentId
Journalnummer