Det næste punkt på dagsordenen er:

26) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 5:

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af regler om straffeattester.

Af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) m.fl.

(Fremsættelse 08.10.2014).

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver først ordet til justitsministeren.

Tak for det. Jeg kan gøre det relativt kort. Jeg synes, det er et godt forslag, som SF har fremsat. Jeg synes, det er fuldstændig afgørende, at vi i Danmark bliver bedre til at resocialisere og til at gøre, hvad vi kan, for at flere vælger en vej uden kriminalitet.

Jeg har det grundlæggende sådan, at lige så hårde vi skal være i forhold til den hårde kriminalitet – og det mener jeg vi skal være – lige så insisterende skal vi være på at hjælpe til i det omfang, vi kan det som samfund, for at mennesker efter en kriminel handling ikke enten bliver kriminelle eller på anden vis bliver ansporet af det forkerte. Derfor synes jeg, det er meget reelt af SF at rejse diskussionen omkring straffeattester.

Jeg har det jo sådan, at man skal stå til ansvar for sine handlinger. Det skal man ikke mindst gøre, når man begår noget kriminelt, men det har man jo også gjort, når man er blevet dømt og har afsonet. Derfor skal vi passe på, at vi med straffeattester ikke kommer til at opstille en masse snubletråde, som i virkeligheden kan medføre, at vi kommer til at skyde os selv i foden, ved at det bliver for svært efter eksempelvis afsoning af en dom at komme ind på arbejdsmarkedet, få en praktikplads, komme i gang med uddannelse og på anden måde frigøre sig fra kriminaliteten.

Så helt grundlæggende synes jeg, at det er et godt forslag, der er fremsat af SF. Og vi er i den situation, som ikke opstår så tit, at vi fra regeringens side har tænkt os at støtte forslaget. Når vi kan gøre det, er det også, fordi SF har valgt at formulere forslaget så tilpas fleksibelt, om man vil, eller bredt, at der er mulighed for noget diskussion af de forskellige modeller. For man kan sige, at det, der er tanken fra SF's side, er, at vi skal revidere reglerne om straffeattester, og alt det skal ske med henblik på at gennemføre de ændringer, som er nødvendige for, at flere dømte får en mulighed for at opnå et arbejde eller et praktikophold.

SF har så opremset nogle forskellige modeller, og noget af det er til at gå til. Noget andet synes jeg, at vi bliver nødt til at overveje mere. Det er ikke mindst model 2 og 3, altså f.eks. det her med, om man i hvert enkelt tilfælde skal sidde og så at sige målrette en straffeattest et konkret job. Det bliver en meget, meget stor opgave, og det er også et spørgsmål om, om det er der, vi bruger samfundets ressourcer bedst. Men alt det kan vi jo gå i gang med at diskutere.

Sagt kortfattet: Jeg synes, det er et godt forslag. Det går i den rigtige retning. Det er vigtigt, at lige så hårde, vi skal være i forhold til at bekæmpe kriminaliteten og sanktionere, når mennesker begår kriminalitet og kommer over på den forkerte side, lige så entusiastiske skal vi være for at sikre, at flere vælger kriminaliteten fra og kommer ind og er en del af det almindelige samfundsliv igen. Og der tror jeg det er rigtigt at have fokus på straffeattester.

Det, der vil være mit konkrete forslag til Folketinget, er, at vi indleder politiske forhandlinger på det her område, og at vi går i gang med det i det nye år. Så håber jeg på, at vi kan lave en model, hvor vi selvfølgelig holder fast i, at der, hvor det giver mening for en kommende arbejdsgiver at have indblik i, hvad der måtte være af kriminel fortid, skal vi kunne gøre det, og der, hvor straffeattesten i virkeligheden mere bliver en barriere, skal vi udfordre det. Jeg tror på, at vi i fællesskab kan finde nogle modeller, som gavner resocialiseringen, og som dermed kan understøtte det, der er den her regerings mål, som jeg ved også SF støtter, nemlig at vi ønsker et Danmark med færre ofre. Skal vi have færre ofre for kriminalitet, skal vi også have færre kriminelle. Det tror jeg at et arbejde omkring straffeattester kan understøtte os i.

Tak til justitsministeren. Så går vi til ordførerrækken, og først er det hr. Jan E. Jørgensen, der taler for Venstre.

Tak for ordet, og tak for beslutningsforslaget. Lad mig med det samme sige, at i Venstre deler vi intentionen om, at det skal være nemmere at resocialisere folk, der har siddet i fængsel, at de skal ud på arbejdsmarkedet og ikke fortsætte en kriminel løbebane. Jeg kommer til at tænke på en gammel sang af Shubidua, hvor Michael Bundesen synger i omkvædet, at en skomager – jeg skal nok lade være med at synge, bare rolig – siger man jo skal blive ved sin læst, det samme gælder dem med plettet straffeattest. Og det kan der være noget om.

Derfor synes vi, det er rigtig godt, når eksempelvis et projekt som High:five gør en indsats for at få kriminelle resocialiseret, få kriminelle ud på arbejdsmarkedet og væk fra en kriminel løbebane. Det var da også baggrunden for, at Venstre gav Venstres Frihedspris til High:five på vores landsmøde her for – som jeg husker det – et par år siden.

Når vi så ikke kan støtte beslutningsforslaget, i hvert fald ikke i sin helhed, så skyldes det, at vi er bekymrede for, at man går ind på den her måde og devaluerer straffeattester. Hvis en arbejdsgiver ikke kan stole på det, der står, men har en eller anden mistanke om, at det kan være, at der er noget, som er blevet slettet, så risikerer vi jo at devaluere straffeattesterne. Vi vil meget gerne arbejde på, at arbejdsgivere ikke bare skal foretage sådan en en bloc frasortering af alle, der har en plet på straffeattesten, men at arbejdsgivere også er med til at resocialisere ved at tilbyde arbejde.

Men vi synes, at arbejdsgiveren har en ret til at vide, at en person, som han er ved at ansætte, altså har begået et ulovligt forhold inden for de senere år. Det er jo ikke sådan, at straffeattesten aldrig bliver slettet. Den varer jo i normale tilfælde højst 5 år, så den bliver jo fjernet på et tidspunkt, hvis man ellers holder sig på dydens smalle sti – eller hvad vi skal kalde det.

SF foreslår så også, at den ordning, der er i dag, om at man kan få en betinget notering på straffeattesten, hvis man er under 18 år, bliver udvidet til alle aldersgrupper. Der er vi altså i Venstre mest optaget af, at de helt unge, altså dem under 18, får en ny chance, og at man som voksen må tage konsekvensen af sin handling, herunder altså at leve med en plet på straffeattesten. Det har jo også et præventivt sigte: bøden eller fængselsstraffen, man får, er måske ikke det, der er allermest afskrækkende, men det, at man får en plet på straffeattesten, kan godt have en god præventiv effekt.

SF foreslår så også, at man skal lave sådan en særlig grad af straffeattester, sådan at en arbejdsgiver kan få de ting at vide, der har relevans for det pågældende arbejde. SF kommer selv med nogle eksempler. Eksempelvis nævner man, at hvis man skal ansætte en person i en børnehave, skal børnehavelederen have ret til at vide, om vedkommende har begået seksualforbrydelser eller andre former for uterlighed over for børn og unge. Så vidt, så godt. Men så skriver SF også, at man så som arbejdsgiver ikke skal have mulighed for at få at vide, om en ansøger for et par år siden i kådhed har stjålet en bil eller lavet skattesvindel.

Altså, nu er det ikke sådan, at man ud af straffeattesten kan se, om en bil er blevet stjålet i kådhed eller hvordan. Men, eksempelvis, hvis man har begået skattesvindel, er der vel også en vis sandsynlighed for, at man kan finde på at svindle med børnehavens midler, og når der så er tale om en souschef, så har jo man adgang til kassebeholdningen i børnehaven. Så det med at sige, at der er visse typer forbrydelser, som ikke har relevans for arbejdet, mener vi altså at arbejdsgiveren selv må være den rette til at vurdere.

Det andet eksempel, man kommer med, er, at en forretningsindehaver skal have lov til at få oplysninger om, hvorvidt ansøgeren til en stilling som bogholder har begået underslæb. Derimod skal forretningsindehaveren ikke have oplysninger om, hvorvidt ansøgeren for nogle år siden har været indblandet i et værtshusslagsmål. Altså, nu går jeg ud fra, at bogholderen skal være i kontakt med andre – kunder og medarbejdere osv. – og hvis så den pågældende bogholder kommer ud for et tilfælde, hvor han begår vold mod en anden medarbejder, altså en kollega eller en forretningsforbindelse osv., så tror jeg da, at de fleste arbejdsgivere ville sidde tilbage med en underlig fornemmelse af, hvorfor de ikke måtte få det at vide, hvorfor det ikke skulle stå på straffeattesten.

Så vi er sådan set enige i intentionen om, at det er vigtigt, at tidligere kriminelle kommer ud på arbejdsmarkedet igen, men vi er bekymrede for at devaluere værdien af straffeattester, og vi er bekymrede for at forholde arbejdsgiverne de her oplysninger.

Så på den baggrund kan vi ikke støtte beslutningsforslaget, men vi vil naturligvis følge den ordning, der er nu, og vi vil også gerne udvide den ordning, der er nu, for unge under 18 år. Og hvis det viser sig at være en stor succes, er det da klart, at vi så er villige til at tage debatten igen til den tid, altså om man skal udvide ordningen endnu mere.

Tak til Venstres ordfører. Så er det Socialdemokraternes ordfører, fru Trine Bramsen.

Tak for det. Forslagsstillerne ønsker med forslaget her at pålægge regeringen at revidere reglerne om straffeattester med henblik på at gennemføre de nødvendige administrative og lovgivningsmæssige ændringer, således at flere dømte får en mulighed for at opnå et arbejds- eller praktikforhold. Forslagsstillerne opstiller tre modeller, der kan anvendes til implementeringen af forslaget her.

Lad mig starte med at slå fast, at der skal være konsekvenser forbundet med at begå kriminalitet, men målet må aldrig blive straf bare for straffens skyld. Målet må være, at den kriminelle handling ikke gentages. Vi Socialdemokrater deler intentionen i det fremlagte forslag. Vi skal gøre, hvad vi kan, for at få kriminelle på ret kurs. Vi ved, at uddannelse og arbejde spiller en helt central rolle og har stor effekt, når det handler om at få den kriminelle tilbage på sporet igen. Desværre kan pletter på straffeattesten have betydning for, om man kan få en praktikplads eller et job eller komme ind på en bestemt uddannelse.

Da vi vedtog den seneste flerårsaftale om Kriminalforsorgens økonomi, som SF også selv var med til at indgå, blev der nedsat et udvalg, som netop har til formål at se på straffeattesters betydning for resocialisering. Med det sagde vi også klart, at vi har en interesse i at se på det her felt og se, om vi kan gøre noget, gøre det bedre, end vi gør det i dag.

Derfor kommer det nok heller ikke som en stor overraskelse, at vi Socialdemokrater støtter intentionerne i forslaget. Vi vil dog gerne sikre, at vi lander på den helt rigtige model, hvor der sikres en balance mellem retssikkerhed for ofre på den ene side og det at få den kriminelle på ret køl hurtigst muligt på den anden side. Vi vil gerne sikre, at vi ikke skaber en unødig administrativ rodekasse eller et sort bureaukratisk hul, så derfor vil det være vores forslag, at vi tager en videre drøftelse af forslaget i forhold til den konkrete udmøntning, og derfor værdsætter vi også, at justitsministeren har lagt op til en videre drøftelse, så vi sikrer den helt rigtige implementering af forslaget her.

Med de ord skal jeg meddele, at vi Socialdemokrater støtter intentionen i forslaget, og at vi dermed giver vores opbakning med den forhåbning, at vi sammen kan komme hen til den helt rigtige implementeringsmodel.

Jeg skal hilse fra De Radikale og sige, at de ser med samme øjne som Socialdemokraterne på det her forslag, og jeg skal også hilse fra Enhedslisten og sige, at de også støtter forslaget, men har nogle spørgsmål, som vil fremgå af den videre udvalgsbehandling.

Sådan kan folketingsdebatter rationaliseres. Fru Pia Adelsteen for Dansk Folkeparti.

Jeg kan godt se, at det kunne blive nemt fremover, hvis vi rationaliserede på den måde. Der er da sikkert også nogle debatter, det ville gavne – sikkert også nogle debatter, der ville blive rigtig kedelige.

I forhold til forslaget fra SF vil jeg sige, at Dansk Folkeparti ikke støtter det. Vi kan såmænd sagtens, ligesom Venstre, se intentionen bag det, nemlig at folk selvfølgelig skal have en chance til. Men vi mener rent faktisk, at når folk har begået noget kriminelt, så skal der også være en konsekvens af det.

Vi har i forvejen den her betingede notering på straffeattesten for folk under 18 år. Den ønsker SF udvidet til folk over 18 år. Men det må altså være sådan, at der kommer et tidspunkt, hvor man må tage konsekvensen af sine handlinger. Jeg forstår sådan set godt intentionerne med det, men samtidig må jeg sige, at nogle af de argumenter, der er i selve forslaget, forstår jeg simpelt hen ikke, specielt når det drejer sig om det med den betingede notering.

For der bliver skrevet i forslaget, at personer, der er registreret for fire eller flere straffelovsovertrædelser i Kriminalregisteret, tegner sig for to tredjedele af samtlige straffelovsovertrædelser. Og det bruger man så som et argument for at sige, at det ville være rigtig godt at lave en betinget notering for den sidste tredjedel. Men den består jo ikke kun af førstegangsforbrydere; det er dem, der har begået færre end fire kriminelle handlinger. Derfor forstår jeg simpelt hen ikke argumentet.

Samtidig synes jeg også, man lægger nogle præmisser ind, som jeg i hvert fald ikke er enig i. For man siger, at hvis arbejdsgiveren ønsker en straffeattest, skal det være relevant for det arbejde, som den straffede søger, og derfor kan der så sorteres lidt i, hvad der skal stå på den her straffeattest.

Der lægger man faktisk også ind som præmis, at arbejdsgivere sorterer alle fra, som har en plet på deres straffeattest, og det mener jeg rent faktisk ikke er tilfældet. Jeg kender adskillige arbejdsgivere, som rent faktisk ansætter folk, der har en plet på straffeattesten, men hvor man siger, at det her mener man faktisk godt man kan håndtere. Så selve præmissen anerkender jeg ikke.

Den anden ting er, at det til enhver tid må være sådan, at når man beder om en straffeattest, så får man selvfølgelig alt at vide, hvad der er af pletter på den straffeattest. Sådan synes jeg nu altså det skal være, og sådan synes vi også i Dansk Folkeparti det bør være.

Jeg er spændt på at se, hvad der kommer til at ske nu, for jeg kan forstå, at regeringen støtter forslaget, og det betyder jo, at det sandsynligvis bliver vedtaget. Vi må så se, hvor devalueret vores straffeattestsystem i Danmark bliver. Men det må vi følge med i i udvalgsarbejdet.

Dansk Folkeparti støtter i hvert fald ikke forslaget.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så springer vi helt frem til hr. Simon Emil Ammitzbøll fra Liberal Alliance.

Jo, jo, med antallet af partier kraftigt reduceret og et flashback til dengang, SF sad i regering som sidstetaler, er det selvfølgelig hurtigt, man skal på. Det må man tage med.

Tak til SF for at tage diskussionen om reglerne for straffeattester op. I Liberal Alliance synes vi også, at der både er positive og mindre positive ting i det her. Men det kan godt være, at ønskerne går lidt på kryds og tværs i forhold til partier, så jeg håber, at både forslagsstillerne og ministeren er opmærksom på de forskellige ønsker og vil se, hvordan man kan kombinere dem.

Jeg tror, at Liberal Alliance er mest enig med ministeren indtil nu, og det første af de tre punkter er sådan set det, som vi ser som det mest spændende; altså at man kan se på, om folk, som har begået en mild førstegangsovertrædelse, kan komme ind under nogle særlige regler. Om det lige skal være dem, som SF nævner, vil jeg ikke lægge mig fast på her. Men jeg synes i hvert fald, det er en meget relevant diskussion at tage op

Derimod har vi været sådan lidt bekymrede i forhold til punkt 2. Hr. Jan E. Jørgensen gennemgik så fint eksemplerne, hvor vi også synes det virker lidt spøjst, at man har en mere sådan, hvad skal man sige, kvalitativ vurdering af, om børnehavelederen lige må vide det ene og det andet, og om forretningsindehaveren må vide det ene og det andet, og hvor vi i hvert fald synes, det er lidt svært at se, hvordan værtshusslagsmål f.eks. skulle blive særlig irrelevant for bestemte former for arbejdsgivere. Det ville jeg da i hvert fald gerne vide i de tilfælde, hvor jeg selv skulle være med til at ansætte. Så punkt 2 er vi ikke så begejstrede for.

Punkt 3 virker jo i virkeligheden mest som en løsning, som er interessant, hvis man ikke kan få et system, der virker, hvis det kan siges på den måde. Og det kan jo godt være, at forslagsstillerne ikke er så optimistiske, at de forestiller sig, at de kan få det, de helst vil have, og så holder man fast i det her punkt 3 med dispensationer på forskellige måder, og så kan man måske alligevel få lidt i retning af det, man vil have.

Jeg synes, det kunne være mest interessant, hvis vi så på, hvad det er, man kan gøre i forhold til dem, der begår de her milde, enkeltstående lovbrud. Vi har i hvert fald den holdning i Liberal Alliance – på trods af at vi går ind for strengere straffe for vold, voldtægt, trusler og overgreb mod børn – at når det kommer til milde overtrædelser og førstegangstilfælde, så tror vi faktisk mere på nogle blødere sanktioner. Derfor synes vi, det kunne være interessant at medvirke i de forhandlinger, der måtte komme.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Så er det den konservative ordfører, hr. Daniel Rugholm.

Den konservative ordfører på beslutningsforslaget, Tom Behnke, kunne desværre ikke være her i aften, og derfor har jeg lovet at læse følgende op:

Det Konservative Folkeparti kan ikke støtte beslutningsforslaget.

Det var Det Konservative Folkeparti, der i sin tid fik indført ordningen med, at unge under 18 år kan nøjes med en betinget plet på straffeattesten i førstegangstilfælde og ved mildere kriminalitet, betinget af at man holder sig fri af kriminalitet i 3 år. Den ordning er god, men vi ønsker ikke at udvide den til at gælde kriminelle over 18 år.

Vi er heller ikke med på at give mulighed for udstedelse af straffeattester, der kun indeholder jobrelevante oplysninger. Det vil skabe et meget stort administrativt arbejde at sidde og redigere, og hvem skal i øvrigt vurdere, hvad der er jobrelevant?

Til gengæld kan vi godt se noget perspektiv i at indrette straffeattesten på en måde, så det er muligt for den dømte at yde en særlig indsats og dermed kvalificere sig til at få slettet pletten på straffeattesten. Med et sådant system vil der være en motivation for at gøre en særlig indsats for at vise, at man fortryder sin kriminelle handling og igen lever et kriminalitetsfrit liv.

Samlet set kan vi ikke støtte forslaget.

Tak til den konservative ordfører. Så giver jeg ordet til ordføreren for forslagsstillerne, fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Jeg vil gerne starte med at sige tak for debatten og særlig tak til ministeren. Jeg er utrolig glad for, at ministeren er indstillet på at diskutere det her.

Jeg synes, det er utrolig vigtigt, at vi får indrettet et system, så det faktisk giver folk en chance for at leve et liv uden kriminalitet. Virkeligheden i dag er, at brugen af straffeattester virkelig har taget overhånd, og i mange tilfælde skeler arbejdsgiveren altså ikke til det, der står på attesten; de konstaterer, at der står noget, og selv om lovgivningen egentlig er sådan, at man skal lave en individuel vurdering fra tilfælde til tilfælde, så gør man det altså ikke. Mange virksomheder har nærmest en fast praksis om ikke at tage de her mennesker, som har en plet på straffeattesten. Der er også mange virksomheder, skal jeg skynde mig at sige, som faktisk tager ansvaret på sig og ansætter de her mennesker.

Der er to ting, som indsatte altid nævner, når man spørger dem om, hvad der er barrierer i forhold til at leve et liv uden kriminalitet, og den ene er altså straffeattesterne, den anden er sagsomkostningerne.

Vores forslag her er et forsøg på at tænke ud af boksen i forhold til nogle modeller, som vi kan rykke videre på. Det spændende bliver, hvad vi rent faktisk kan lande på. Det er vigtigt for mig at sige, at selvfølgelig skal det her ikke bare være et frit slag i bolledejen, men indrettes på en klog måde for at opnå det, vi vil, nemlig at færre begår gentagelseskriminalitet.

Rockwool Fonden lavede jo for nogle år tilbage en undersøgelse, som faktisk viste, at tidligere dømte har en markant højere ledighed resten af livet og en markant lavere indtjening resten af livet. Det rækker langt ud over de 5 år, som straffeattesten egentlig virker i, og derfor er der faktisk basis for at gøre noget. For det her brændemærker folk og betyder, at de ikke kan få lov at komme ind på arbejdsmarkedet. Det synes jeg er super ærgerligt.

Jeg bliver ofte kontaktet af mennesker, som har de her udfordringer med straffeattester; mennesker, som har taget en uddannelse eller måske er halvvejs igennem et uddannelsesforløb og har lagt kriminaliteten bag sig, men som så ikke kan få en læreplads, fordi de har den her plet på straffeattesten. Der burde man måske se lidt nærmere på de individuelle forhold for også at give de mennesker chancen.

Men en stor tak skal lyde til justitsministeren for faktisk at være lydhør her. Det sætter jeg rigtig stor pris på.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.