Tak for ordet, og tak for beslutningsforslaget.
Lad mig med det samme sige, at i Venstre deler vi intentionen om, at det skal være nemmere at resocialisere folk, der har siddet i fængsel, at de skal ud på arbejdsmarkedet og ikke fortsætte en kriminel løbebane.
Jeg kommer til at tænke på en gammel sang af Shubidua, hvor Michael Bundesen synger i omkvædet, at en skomager – jeg skal nok lade være med at synge, bare rolig – siger man jo skal blive ved sin læst, det samme gælder dem med plettet straffeattest.
Og det kan der være noget om.
Derfor synes vi, det er rigtig godt, når eksempelvis et projekt som High:five gør en indsats for at få kriminelle resocialiseret, få kriminelle ud på arbejdsmarkedet og væk fra en kriminel løbebane.
Det var da også baggrunden for, at Venstre gav Venstres Frihedspris til High:five på vores landsmøde her for – som jeg husker det – et par år siden.
Når vi så ikke kan støtte beslutningsforslaget, i hvert fald ikke i sin helhed, så skyldes det, at vi er bekymrede for, at man går ind på den her måde og devaluerer straffeattester.
Hvis en arbejdsgiver ikke kan stole på det, der står, men har en eller anden mistanke om, at det kan være, at der er noget, som er blevet slettet, så risikerer vi jo at devaluere straffeattesterne.
Vi vil meget gerne arbejde på, at arbejdsgivere ikke bare skal foretage sådan en en bloc frasortering af alle, der har en plet på straffeattesten, men at arbejdsgivere også er med til at resocialisere ved at tilbyde arbejde.
Men vi synes, at arbejdsgiveren har en ret til at vide, at en person, som han er ved at ansætte, altså har begået et ulovligt forhold inden for de senere år.
Det er jo ikke sådan, at straffeattesten aldrig bliver slettet.
Den varer jo i normale tilfælde højst 5 år, så den bliver jo fjernet på et tidspunkt, hvis man ellers holder sig på dydens smalle sti – eller hvad vi skal kalde det.
SF foreslår så også, at den ordning, der er i dag, om at man kan få en betinget notering på straffeattesten, hvis man er under 18 år, bliver udvidet til alle aldersgrupper.
Der er vi altså i Venstre mest optaget af, at de helt unge, altså dem under 18, får en ny chance, og at man som voksen må tage konsekvensen af sin handling, herunder altså at leve med en plet på straffeattesten.
Det har jo også et præventivt sigte:
bøden eller fængselsstraffen, man får, er måske ikke det, der er allermest afskrækkende, men det, at man får en plet på straffeattesten, kan godt have en god præventiv effekt.
SF foreslår så også, at man skal lave sådan en særlig grad af straffeattester, sådan at en arbejdsgiver kan få de ting at vide, der har relevans for det pågældende arbejde.
SF kommer selv med nogle eksempler.
Eksempelvis nævner man, at hvis man skal ansætte en person i en børnehave, skal børnehavelederen have ret til at vide, om vedkommende har begået seksualforbrydelser eller andre former for uterlighed over for børn og unge.
Så vidt, så godt.
Men så skriver SF også, at man så som arbejdsgiver ikke skal have mulighed for at få at vide, om en ansøger for et par år siden i kådhed har stjålet en bil eller lavet skattesvindel.
Altså, nu er det ikke sådan, at man ud af straffeattesten kan se, om en bil er blevet stjålet i kådhed eller hvordan.
Men, eksempelvis, hvis man har begået skattesvindel, er der vel også en vis sandsynlighed for, at man kan finde på at svindle med børnehavens midler, og når der så er tale om en souschef, så har jo man adgang til kassebeholdningen i børnehaven.
Så det med at sige, at der er visse typer forbrydelser, som ikke har relevans for arbejdet, mener vi altså at arbejdsgiveren selv må være den rette til at vurdere.
Det andet eksempel, man kommer med, er, at en forretningsindehaver skal have lov til at få oplysninger om, hvorvidt ansøgeren til en stilling som bogholder har begået underslæb.
Derimod skal forretningsindehaveren ikke have oplysninger om, hvorvidt ansøgeren for nogle år siden har været indblandet i et værtshusslagsmål.
Altså, nu går jeg ud fra, at bogholderen skal være i kontakt med andre – kunder og medarbejdere osv.
– og hvis så den pågældende bogholder kommer ud for et tilfælde, hvor han begår vold mod en anden medarbejder, altså en kollega eller en forretningsforbindelse osv., så tror jeg da, at de fleste arbejdsgivere ville sidde tilbage med en underlig fornemmelse af, hvorfor de ikke måtte få det at vide, hvorfor det ikke skulle stå på straffeattesten.
Så vi er sådan set enige i intentionen om, at det er vigtigt, at tidligere kriminelle kommer ud på arbejdsmarkedet igen, men vi er bekymrede for at devaluere værdien af straffeattester, og vi er bekymrede for at forholde arbejdsgiverne de her oplysninger.
Så på den baggrund kan vi ikke støtte beslutningsforslaget, men vi vil naturligvis følge den ordning, der er nu, og vi vil også gerne udvide den ordning, der er nu, for unge under 18 år.
Og hvis det viser sig at være en stor succes, er det da klart, at vi så er villige til at tage debatten igen til den tid, altså om man skal udvide ordningen endnu mere.