Ligestillingsudvalget 2014-15 (1. samling)
B 48 Bilag 5
Offentligt
Til: Ligestillingsudvalget,
Vi takker for fornyet svar.
I forhold til Ministerens svar:
”Forslaget fra Foreningen Far om at fordele barsels dagpengene til hver forælder såedes, at hver forælder
efterfølgende kan vælge at overføre alle eller en del af disse til den anden forælder, er ikke aktuelt i lyset af
regeringens beslutning om at fastholde de gældende regler. Når det er sagt, så er jeg åben overfor at se på
andre muligheder for at ændre reglerne om fordeling af barselsdagpengene næste gang barselloven skal
revideres. Men jeg vil gerne understrege, at en eventuel ændring vil skulle overvejes nøje og ses i tæt
sammenhæng med de familieretlige regler. Ellers risikerer vi at få regler, som enten ikke får nogen positiv
effekt eller som i værste fald er i indbyrdes modstrid med hinanden. Og det er hverken i barnets eller
forældrenes interesse.”
Foreningen Far må gøre opmærksom på sagens alvor i forhold til - allerede – gældende og modstridende
lovgivning og internationale menneskerettighedskonventioner samt påpege, at der må være tale om en fejl
fra Ministeriets jurister i forhold til barnets rettigheder til barsel med begge forældre samt
barselsbekendtgørelsen §8 stk. 2 om tildeling af barsels dagpenge.
Danmark har anerkendt FN børnekonventionen artikel 2 og den Europæiske
menneskerettighedskonvention artikel 8, 14 og 17.
FN BØRNEKONVENTIONEN
Artikel 2 – Forskelsbehandling
1.Deltagerstaterne
skal respektere og sikre de rettigheder, der er fastsat i denne konvention, for ethvert
barn inden for deres jurisdiktion, uden forskelsbehandling af nogen art og uden hensyn til barnets eller
dettes forældres eller værges race, hudfarve, køn, sprog, religion, politiske eller anden anskuelse, national,
etnisk eller social oprindelse, formueforhold, handicap, fødsel eller anden stilling.
2.Deltagerstaterne
skal træffe alle passende forholdsregler for at sikre, at barnet beskyttes mod alle former
for forskelsbehandling eller straf på grund af barnets forældres, værges eller familiemedlemmers stilling,
virksomhed, udtrykte anskuelser eller tro.
DEN EUROPÆISKE MENNESKERETTIGHEDSKONVENTION
Artikel 8 –Respekt for familielivet
Stk. 1.
Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance.
Stk. 2.
Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i
overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale
sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse,
for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder.
Artikel 14 –Forbud mod diskriminering