Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
B 44 Bilag 3
Offentligt
1514088_0001.png
tER DII$Q
DEN DANSKE DOMMERFORENING
Folketingets Retsudvalg
Christiansborg
Kære Retsudvalg.
D. 26. marts 2015
Det fremgår af en artikel i Berlingske forleden, at der tegner sig et politisk flertal for at give
domstolene kompetence til at idomme fodlænke. I dag er kompetencen til at træffe bestemmelse
om anvendelse af fodlænke henlagt til Kriminalforsorgen efter Straffiildbyrdelseslovens
§
78a
m.m. om straflidståelse på bopælen under intensiv overvågning og kontrol. Det fremgår af
artiklen, at Retsudvalget i den kommende uge skal afgive en beretning om forslaget.
Spørgsmålet om overførsel afkompetencen blev rejst på Dommerforeningens årsmøde i Kolding
under et mode med Retsudvalget i oktober 2014. Spørgsmålet blev rejst af en dommer, der
bemærkede, at domsmænd ofte undrer sig over, at retten kan tage stilling til betinget dom med
og uden vilkår om samfundstjeneste eller ubetinget dom, men ikke til spørgsmålet, om den
tiltalte skal idømmes fodlænke. Under den efterfølgende debat udtalte flere af ordføreme sig
positive for overførsel afkompetencen fra Kriminalforsorgen til domstolene.
Dommerforeningen har aldrig haft anledning til at udtale sig mere principielt om spørgsmålet.
Dommerforeningen har nu drøftet spørgsmålet på et bestyrelsesmøde i anledning afBerlingskes
artikel.
Dommerforeningen medgiver, at det ikke ville være unaturligt, om retten kunne dømme til
fodlænke på lige fod med, at retten i dag f.eks. kan dømme til samffindstjeneste.
Formanden, østre Landsret, Bredgade 59, 1260 København K, tlf 99 68 65 01
mikaelsjobergoestrelandsret.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1514088_0002.png
2
Man skal imidlertid gøre sig en række forhold klart, inden man overfører kompetencen
vedrørende fodlænke fra Krimainalforsorgen til domstolene som en del af dommen.
Den
§
808 undersøgelse, der ligger til grund for rettens stillingtagen til eventuel betinget dom
med vilkår om samfundstjeneste indhentes på meget kort tid og foreligger med få undtagelser til
hovedforhandlingen. De undersøgelser, der ligger til grund for Kriminalforsorgens vurdering
om
en eventuelt fodlænkeordning, er af en ganske anden og meget mere indgående karakter med
besøg blandt andet i hjemmet, på arbejdspladsen og en nøje kortlægning af den dømtes hverdag.
Sådanne undersøgelser er i sagens natur tidskrævende og vil ikke kunne varetages af domstolene.
Overfører man derfor kompetencen til at idømme fodlænke til domstolene, således at retten i
forbindelse med domsafsigelsen også skal tage stilling til denne afsoningsform, skal man gøre
sig klart, at de i forvejen hårdt kritiserede sagsbehandlingstider uvægerligt vil blive forlænget.
I dag finder overvejelser
om
en eventuel afsoning i fodlænke sted efter, at der er afsagt dom. En
fodlænkeordning er kun relevant i de tilfælde, hvor retten har afsagt en ubetinget dom under 6
måneders fængsel. I de tilfælde, hvor retten kommer frem til at afsige en betinget dom med eller
uden vilkår om samflandstjeneste, og i de tilfælde, hvor retten kommer frem til at idømme
fængsel i mere end 6 måneder, er fodlænkeordningen uaktuel. For slet ikke at tale om de tilfælde,
hvor retten kommer frem til at frifinde den tiltalte. Foretages fodlænkeundersøgelsen før, der er
taget stilling til, hvilken sanktion den tiltalte skal idømmes, vil der derfor helt sikkert blive
foretaget en række unødvendige undersøgelser. Disse omkostninger bør man også forholde sig
til, ligesom en række sager vil blive forsinket unødigt.
Under et møde i Justitsministeriet den 19. januar 2015 i anledning af forslag til
Folketingsbeslutning B 44 udtalte Dommerforeningen sig noget forbeholdent over for forslaget.
Foreningen pegede på, at det vel ikke ville være unaturligt, at retten kunne tage stilling til
afsoning i fodlænke, når den feks. kan tage stilling til, om en betinget dom skal følges op af
forskellige vilkår, herunder samfundstjeneste. Omvendt pegede foreningen også på de forhold,
der er omtalt oven for: Sagsbehandlingstiden ved domstolene vil blive forøget ganske
betragteligt, hvis der først kan afsiges dom, efter at undersøgelsen om en fodlænkeordning er
tilendebragt, og man vil komme til at foranstalte fodlænkeundersøgelser i en række tilfælde, hvor
Formanden, østre Landsret, Bredgade 59, 1260 København K, tlf 996865 01,
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1514088_0003.png
3
fodlænke slet ikke vil komme på tale, nemlig i tilfælde af betinget dom, betinget dorn med
samftindstjeneste og i tilfælde, hvor retten idommer mere end 6 måneders fængsel.
Hertil kommer, at bliver afsoning i fodlænke en del afstraffens fastsættelse, vil dette medføre, at
forholdets grovhed skal tages i betragtning,
jf.
straffelovens
§ §
80 -82. Området for
fodlænkeordningen er i dag ubetingede fængselsstraffe op til 6 måneders fængsel.
Det er naturligvis en politisk afgørelse,
om
der skal ske overførsel afkompetencen til at
foranstalte afsoning i fodlænke fra Kriminalforsorgen til domstolene. Vi påtager os naturligvis
opgaven, hvis det måtte ønskes, men før der træffes beslutning om en sådan overførsel, skal
formen og indholdet vurderes nærmere. Der er så mange implikationer forbundet med at
overføre fodlænkeordningen til domstolene, at jeg
henstille, at der iværksættes yderligere
undersøgelser og vurderinger, eksempelvis i Straffelovrådet, inden der træffes en endelig
beslutning.
Dommerforeningen deltager gerne i sådanne drøftelser.
Med venlig hilsen
Mikael Sjöberg
Formanden, Østre Landsret, Bredgade 59, 1260 København K, tlf. 996865 01,
[email protected]