Det sidste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 39:

Forslag til folketingsbeslutning om en fødevare- og landbrugspakke.

Af Erling Bonnesen (V), René Christensen (DF) og Daniel Rugholm (KF) m.fl.

(Fremsættelse 02.12.2014).

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver ordet til fødevareministeren. Værsgo.

Tak for det. Dansk landbrug er ganske rigtigt på mange områder desværre i en presset situation med en samlet gæld på over 360 mia. kr. og en markedssituation, der er presset af embargoen fra Rusland. Og flere andre ting gør, at det i dag selvfølgelig ser ganske alvorligt ud. Jeg har tidligere i dag redegjort for de forskellige tiltag, som vi fra regeringens side har gjort for at prøve på at hjælpe i den her svære situation, så det vil jeg undlade at gentage her.

Det, jeg derimod vil sige, er – som direkte kommentar til det forslag, vi diskuterer her – at det, der i hvert fald ikke er vejen for dansk landbrug, er at gå den fuldstændig modsatte vej end den, dansk landbrug har levet af i nu efterhånden rigtig mange år. Og hvad er det for en vej? Ja, det, der foreslås af de borgerlige partier her, er, at vi i fremtiden skal producere så meget som muligt så billigt som muligt, mere eller mindre. Hvem kommer til at betale? Ja, det gør miljøet, det gør fødevaresikkerheden, og det gør dyrevelfærden.

Det, der står direkte i beslutningsforslaget, er, at vi skal gennemgå lovgivningen i Danmark fra jord til bord. Al lovgivning, der har at gøre med fødevareproduktion i Danmark, skal gennemgås, og hvis vi på noget sted har en mere restriktiv lovgivning end resten af EU, skal det så vidt muligt ophøre – så vidt muligt skal vi følge den mindst restriktive EU-tilgang til det her. Det vil sige, at er der nogen lande, der på dyrevelfærdsområdet har valgt at implementere en lovgivning, der er mindre striks end den i Danmark, så skal man følge den.

Det kan måske lyde sådan meget tilforladeligt, men begynder man at se på de reelle og direkte konsekvenser af det her, vil man ret hurtigt se, at det er alvorligt. Man kan tage pesticidlovgivningen. Da jeg i mit tidligere hverv som medlem af Europa-Parlamentet sad og var med til at forhandle den lovgivning, der i dag overordnet set regulerer Danmarks brug af pesticider og godkendelsen af pesticider i Europa, havde hr. Henrik Høegh et lidt andet job, han arbejdede nemlig for Landbrug & Fødevarer og var vicepræsident der, så vidt jeg husker. Og han var en meget dygtig lobbyist, som forsøgte at overbevise mig om, at det da var en alt for restriktiv lovgivning, vi lavede dér fra EU's side, og at det der med, at Danmark skulle have de meget vidtgående muligheder, vi fik for at kunne gå forrest og være mere restriktive end resten af EU, i øvrigt var en rigtig dårlig idé. Nu sidder hr. Henrik Høegh så i Folketinget, og det lykkedes ham ikke på det tidspunkt at få udvandet lovgivningen, og det lykkedes ikke dem, som ville sikre, at landene ikke kunne gå forrest, at få det ind i EU-lovgivningen.

Så derfor er vi i Danmark gået forrest. Vi beskytter vores grundvand imod pesticider langt mere restriktivt, end man gør i andre lande, og det er selvfølgelig, fordi vi gerne vil drikke vores grundvand urenset i Danmark, hvilket man ikke gør, så vidt jeg er orienteret, andre steder i Europa. Der er vistnok en enkelt provins et sted i Slovenien, men det er ikke noget, der er udbredt.

Tænk sig, hvis vi i Danmark tillod pesticider, vi i dag har forbudt for at begrænse forureningen af vores grundvand. Tænk sig, hvad det ville få af konsekvenser. Det er så dyrebar en ressource for Danmark. Tag dyrevelfærden – jamen her kan der jo ikke rigtig være nogen tvivl om, hvad det vil betyde, for det har vi jo faktisk ret direkte fra Venstres fødevareordfører, Erling Bonnesen, som, da vi sidste år vedtog lovforslaget om løsdrift af søer, sagde, at det var overimplementering – jeg tror, han brugte udtrykket af værste skuffe – rettet mod landmændene. Altså, det faktum, at vi går et stykke længere end EU-lovgivningen, således at søer skal gå frit i 80 pct. af deres liv og ikke stå fastspændt halvdelen af deres liv, var overimplementering.

Nu står der så i det her forslag, at man skal overimplementering til livs. Der er vistnok mulighed for, at man i visse tilfælde ikke skal overimplementering til livs, hvis det har noget at gøre med fødevaresikkerhed og miljø, men ikke dyrevelfærd – det er ikke nævnt. Overimplementering skal man altid til livs. Så det kan jo ikke tolkes på andre måder, end at man lige nøjagtig med det her konkrete forslag så vil rulle den lovgivning tilbage. Og det er bare et par eksempler; jeg har selvfølgelig mange flere af dem.

Så det kunne måske også være rart, hvis forslagsstillerne i dag ville uddybe, hvorfor man egentlig mener, at vi, når nu vi har et landbrug, som lever af at konkurrere, ikke bare på pris, men på en lang række andre parametre – fødevaresikkerhed, dyrevelfærd, bæredygtighed, innovation, kvalitet – så skal bevæge os væk fra den strategi og i stedet gå efter at producere så meget som muligt, konkurrere med Polen, Rumænien, Bulgarien og andre på prisen i stedet for at fortsætte med at ligge højt i værdikæden, sådan som vi gør nu.

40 pct. af alle de varer, dansk landbrug afsætter, afsættes til en pris, der er 20 pct. højere end den gennemsnitlige EU-pris. Altså, næsten halvdelen af alle de varer, vi eksporterer til verdensmarkedet, eksporterer vi til en pris, der er en femtedel højere end gennemsnitsprisen i EU. Det vil sige, at vi i meget høj grad konkurrerer på andre parametre end netop prisen. Det gør vi, fordi vi er gode til det, men det gør vi selvfølgelig også, fordi vi mener, at det her handler om etik og anstændighed i forhold til dyr; det handler om, at vi har et miljø, vi gerne vil passe på.

Det, som I foreslår her, er det stik modsatte, og det er noget af det mest vidtgående, jeg har set i min tid som aktiv politiker. De første mange år, hvor jeg var EU-politiker, brugte jeg rigtig meget tid på at argumentere for, at vi ikke skal være så bange for EU i Danmark, for EU har ikke interesse i at tvinge vores miljøbeskyttelsesniveau ned eller vores dyrebeskyttelsesniveau ned, fordi man som regel vedtager minimumskriterier for, hvor godt man skal passe på miljøet eller på dyrene. Og så kan man gå videre i de enkelte lande. Så bare rolig, vi kan gå videre. Det, som I sådan set gør nu, er at vende diskussionen fuldstændig på hovedet, og I vil tvinge det danske Folketing til at vedtage regler, som er så lidt restriktive som muligt.

At Venstre foreslår det her – altså, det har sikkert været en hed drøm for jer i mange år, men I har nok trods alt aldrig rigtig helt haft muligheden for det. Det overrasker mig dog ikke, at I fremsætter det. Men at Dansk Folkeparti er gået med – et parti, som man virkelig kan sige mange skidte ting om, men som man dog kan sige om, at I en gang imellem har talt dyrenes sag; at I en gang imellem faktisk er gået lidt op i dyrevelfærd. Nu kommer I med en 16-punktsplan, hvor der står: Fra jord til bord. Og vi er vel enige om, at fra jord til bord også handler om dyrevelfærdslovgivning. Der skal man implementere på det mindst restriktive niveau, og hvis der skal være nogen undtagelser, er det, hvis det har at gøre med miljø og fødevaresikkerhed, ikke dyrevelfærd. Dyrevelfærd er ikke nævnt med ét ord. Det er da fantastisk.

Tænk sig, at Konservative foreslår det her – man husker jo, da Connie Hedegaard var minister. Det var jo fantastisk – nogle gange måtte man jo sådan anstrenge sig lidt for at se forskel på hende og en socialdemokrat. Det var virkelig smukt. I dag har vi så den måske mest omfangsrige ændring i Det Konservative Folkepartis politik; efter at man har fået ny formand, har man fuldstændig lagt sig ned for Venstre og landbruget. Det er trist, at man har ændret kurs. Og i hvert fald er det klart, at det ikke er et forslag, vi kan støtte. Tak.

Der er foreløbig tre indtegnet til korte bemærkninger, og den første er hr. Erling Bonnesen, Venstre.

Tak for det. Vi har en landbrugs- og fødevaresektor, der er voldsomt, voldsomt presset. Nu har jeg kun ganske kort taletid her i den første runde, men jeg vil sige om alt det, som ministeren nu har været ude med af angreb, at der ligger ingen dokumentation for det – ministeren har ingen dokumentation i vores forslag for alle de angreb, der kommer nu. Ministerens forskellige postulater er ren fiktiv misfortolkning; det kan vi tage efterfølgende i debatten.

Jeg vil gerne bede ministeren om at pege på de steder i vores forslag, hvor det fremgår, at det her skulle skade dyrevelfærden. Vi kommer ikke til at rulle dyrevelfærden tilbage, det kommer ikke til at skade miljøet, det er ikke hensigten. Vi skal selvfølgelig udnytte vækstpotentialerne.

Men ministeren bedes inden for den taletid, der så er til rådighed, bare konkret sige, hvor det er, det står, for det passer ikke, minister.

Ministeren.

Så må jeg stille et opklarende spørgsmål: Er L 88 om løsdrift af søer ikke en overimplementering?

Var det svaret? ( Fødevareministeren (Dan Jørgensen): Ja). Så er det spørgeren til anden korte bemærkning.

Jamen så kan jeg hermed konstatere, at ministeren bekræfter mig i, at alt det, ministeren lige har stået og sagt i sit første indlæg, har ministeren nu taget af bordet. Ellers må jeg bare bede om at få bekræftelsen på det. Det er jo stiltiende accepteret, at alt det, ministeren nu har stået og angrebet os for, er fjernet, for ministeren gav mig jo ikke antydningen af svar.

I forhold til det med L 88 havde vi selvfølgelig debatten på det tidspunkt, men jeg har jo sagt gentagne gange undervejs i debatten, siden vi fremsatte vores forslag og indtil nu, at vi ikke kommer til at rulle dyrevelfærden tilbage, og det står vi selvfølgelig ved.

Men, minister, forhold dig nu lige til det, jeg spørger om. Du kan ikke dokumentere dine påstande, det er rent fiktive beskyldninger, du kommer med. Det er godt nok en hån mod erhvervet.

Vi har ikke direkte tale i form af du herinde; men nu er det ministeren, der har ordet.

Men, vil jeg sige til hr. Erling Bonnesen, jeg er jo i gang med at dokumentere det – det er sådan set det, jeg gør. Det er svært for mig at dokumentere ting i jeres forslag ved andet end at læse direkte citater op. Det her er ikke en eller anden landbrugsavis, hvor hr. Erling Bonnesen har sagt noget halvt, da han var på et eller andet staldbesøg. Det her er, hvad hr. Erling Bonnesen, der var ordfører, sagde fra Folketingets talerstol. Nu citerer jeg fra forhandlingerne om L 88: En klokkeklar overimplementering imod de danske landmænd.

Under punkt 11, tror jeg det er – nu har jeg det ikke med herop – i jeres forslag står der, at al overimplementering fra jord til bord skal afskaffes. Det er, vil jeg sige til hr. Erling Bonnesen, dokumentation for på et meget konkrete område, at enten vil I tilbagetrække dyrevelfærdslovgivningen, hvilket ville være forfærdeligt, eller også foreslår I ikke noget alligevel. I er imod overimplementering, bare ikke når det handler om de eksempler, som jeg lige nævner – eller hvad?

Den næste med en kort bemærkning er hr. René Christensen, Dansk Folkeparti.

Det var et interessant indlæg, som ministeren kom med her til at starte med. Nu skal jeg lige gøre opmærksom på, at ministeren er minister, og at ministeren har udtalt, at det her forslag giver flere dyr i staldene. Ministeren er jo refereret på mange medier, det er Information, det er Politiken, det er fyens.dk, og jeg kan nævne mange flere, TV 2 News kørte den som sløjfe en hel dag. Og der var bl.a. taget udgangspunkt i, at det, når harmonikravet bliver lavet om, så man går fra 1,4 dyreenhed til 1,7 dyreenhed, giver flere dyr i staldene. Kan ministeren bekræfte, at det ikke giver flere dyr i staldene?

Det er bare, fordi ministeren understreger, at det her forslag går imod dyrevelfærden, men er det det forslag, ministeren forholder sig til? Det, ministeren har været ude på flere medier at sige, og det, ministeren også var i tv for at sige, var, at netop det forslag gav flere dyr i staldene. Og hvis det ikke er det forslag, der giver flere dyr i staldene, hvad er det så for et af forslagene, der giver flere dyr i staldene?

Ministeren.

Undskyld mig, det er da helt fantastisk. Din egen formand har fremlagt det her forslag, for at det skulle give flere dyr i staldene, for at råvaregrundlaget og tilførslen til slagterierne generelt skulle være større. Det kan vi da finde masser af citater på.

Men okay, så lad mig vende spørgsmålet om: Har jeg misforstået det, kommer det her ikke til at give flere dyr i staldene i Danmark? Gør det ikke det? Så undskylder jeg selvfølgelig meget gerne. Men hvis det ikke kommer til at betyde nogen vækst ude i staldene, hvorfor har I så overhovedet foreslået det?

Spørgeren med den anden korte bemærkning.

Det bliver næsten lidt pinligt. Jeg har været inde på Fødevareministeriets hjemmeside, og der har jeg netop været inde at kigge på harmoniregler, hvad de indebærer, og harmonireglerne handler udelukkende om, hvordan man håndterer gyllen. Det var faktisk derfor, at ministeren i »Vækstplan for Fødevarer« netop var inde at sige, at man kunne håndtere svinegyllen bedre, og derfor kunne man producere flere svin. Betød det så flere svin i staldene – altså betød den aftale, som ministeren er så stolt af, flere svin i staldene? Nej, selvfølgelig gjorde det ikke det, men det betyder, at man kan producere flere svin på det samme areal – altså arealet, hvor man udbringer gyllen.

Jeg ved ikke, om det her går ud over min spørgetid, altså at jeg skal forklare ministeren, hvordan fungerende lovgivning er, eller om jeg får et yderligere spørgsmål.

Det er ministeren.

Undskyld, har jeg ikke brugt som et hovedargument for, at det var en god ting, vi gjorde, da vi lavede vækstpakken, hvor vi ændrede harmonikravene, altså at det kunne betyde op til 1,5 millioner flere svin i staldene? Jo, det har jeg. Og din formand, de andre medunderskrivere, både på forslaget og den kronik, som kom i forbindelse med det her, har sagt, at der vil blive produceret flere dyr. Er det godt eller skidt for dyrevelfærden? Ja, det kommer jo an på, hvordan de bliver produceret.

Det, I så også siger, er, at på alle de områder, hvor vi går over beskyttelsesniveauet i EU, skal vi sænke niveauet, medmindre at der i særtilfælde er fødevaresikkerhedsgrunde eller miljøgrunde, men ikke dyrevelfærdsgrunde. Dyrevelfærd er ikke nævnt et eneste sted som en mulig undtagelse fra det her med, at vi skal have så lidt restriktiv en lovgivning som muligt. Og det er klart, producerer man x-antal hundredetusinde flere svin, samtidig med at man ruller dyrevelfærdslovgivningen tilbage, har det da negative dyrevelfærdsmæssige konsekvenser.

Inden jeg giver ordet videre til den næste med en kort bemærkning, vil jeg lige minde om, at vi altså har en tiltaleform herinde, hvor vi ikke siger du, din og lignende, og at der også er nogle aftaler om taletid i den måde, vi kører mødet på.

Den næste spørger til en kort bemærkning er hr. Henrik Høegh, værsgo.

Tak. Der er sådan set lang vej endnu; ministeren kigger op i loftet og virker tydeligt irriteret og lidt håbløst opgivende over for dem, der nu har stillet spørgsmål. Det kan være, at vi skal fortsætte i den her jargon, og så må jeg jo konstatere, at jeg i den tid, jeg har været på den her borg, ikke har oplevet en mere glemsom minister end den fødevareminister, der netop nu står på talerstolen. Hvis ministeren læser i det, der står under punkt 11 i det her forslag, så vil han se, at der står:

»Nye lovforslag skal indeholde opgørelse over eventuel overimplementering. Princippet skal være »følg eller forklar««.

Det er en nøjagtig afskrift af det, vi aftalte i april 2014 – det er en nøjagtig afskrift af det – og så får ministeren en masse ud af det, med hensyn til hvordan det vil gå ud over dyrevelfærden. Men det er sådan set blot at gentage det, der står i vækstaftalen. Det siger jeg blot for at berolige ministeren lidt.

Lad mig så bringe et andet emne ind. Ministeren siger, at vi høster kvalitetsprodukter herhjemme. Ja, det gør vi, og heldigvis for det, men en række af de kvalitetsprodukter bliver kasseret, fordi de mangler kvælstof. Derfor ligger der i det her forslag en mulighed for over en årrække at starte med at fuldgøde. Lad mig dér spørge: Tror ministeren mest på vandanalyser eller på computerprogrammer, når man skal finde de arealer, hvor der skal være en særlig rensning eller et særligt tiltag, for at man kan fuldgøde?

Ministeren.

Altså, det er da muligt, at jeg er den siddende fødevareminister med den dårligste hukommelse, men der er i hvert fald en tidligere fødevareminister med dårligere hukommelse til stede her i salen. For hvis spørgeren læser et par linjer længere ned i teksten eller faktisk op i teksten – jeg har faktisk læst teksten et par gange, så jeg kan den ret godt – vil han se, at der står det med det mindst restriktive, altså at det så vidt muligt er det mindst restriktive niveau. Så er der så en mulighed for at afvige fra det, hvis det handler om fødevaresikkerhed eller miljø, men ikke når det er dyrevelfærd; det er ikke nævnt. Dertil kommer, at hr. Erling Bonnesen tidligere har været meget behjælpelig med at definere, hvad der er overimplementering. Overimplementering er, når vi vælger, at vi skal gå længere, end lovgivningen tilsiger, i forhold til hvor lang tid søerne skal gå frit ude i staldene; det har hr. Erling Bonnesen her fra talerstolen sagt er overimplementering.

Når I siger, at I vil overimplementeringen til livs, og hr. Erling Bonnesen siger, at det her er overimplementering, så ville jeg da ikke være et rationelt tænkende menneske, hvis jeg ikke mente, at det selvfølgelig betyder, at I vil rulle det tilbage.

Spørgeren til sin anden korte bemærkning.

Princippet hedder »følg eller forklar«, og det betyder, at man enten følger tolkningen i landene omkring os, eller også forklarer man, hvorfor man ikke gør det. Det er nøjagtig de samme principper som det, vi aftalte.

Så vil jeg godt gentage, at det, der er mest vigtigt for mig her, egentlig er, at vi kommer i gang med den nye gødskningsmodel, og at man kommer i gang med en målrettet gødskning. Det vil vi gerne tage over nogle år, og derfor vil jeg gerne spørge ministeren: Hvordan tror ministeren man bedst finder de steder, hvor der er sårbart, og hvor der kan være for høj udvaskning? Er det ved hjælp af computerprogrammer, eller er det, ved at man holder et reagensglas ind under og måler udvaskningen?

Ministeren.

Vi kan jo godt tage den her diskussion igen. Altså, vi har jo lige haft flere timer, hvor vi har diskuteret det her. Men det er jo klart, at vi kommer til at lave en målrettet miljøregulering, hvor vi ikke ud fra, hvad der måtte være spørgerens mavefornemmelse eller Liberal Alliances mavefornemmelse, eller hvad nogle teoretikere inden for fremtidsforskningen gætter på vi måske kan i fremtiden, afgør, hvordan vi skal gøre det, men hvor vi lytter til sagkundskaben, og vi er nu i gang med at udvikle en sagkundskab, som vil basere sig på forskellige former for målinger og forskellige former for modelberegninger, ganske som I i øvrigt også tidligere har sagt I var enige i.

Men jeg bliver nødt til igen at påpege, at det jo simpelt hen ikke er rigtigt, når man siger, at vi har en fælles holdning til de her ting. Vi har jo aldrig sagt det der med det så vidt muligt mindst restriktive niveau. Men så kan det være, at vi kan få opklaret: Er I løbet fra, at L 88 om løsdrift af søer er overimplementering? Eller har I lige pludselig fundet på en god idé eller nogle gode argumenter for, hvorfor I nu gerne vil støtte det? For I stemte jo imod det her i salen.

Næste spørger er fru Mette Bock, Liberal Alliance. Værsgo.

Jeg må ærlig talt sige, at jeg er lidt skuffet, minister. Jeg kan forstå, at ministeren er meget optaget af dyrevelfærd. Det er jeg også. Men det forslag, vi står og diskuterer her, er et forslag til folketingsbeslutning om en fødevare- og landbrugspakke, og der er 16 konkrete forslag i det.

Jeg kan forstå, at der måske kan være en politisk hensigt i at føre diskussionen hen på en diskussion om dyrevelfærd, som kan være vigtig nok, og som jeg også synes vi skal tage. Jeg forstår bare ikke, hvorfor den skal proppes ind i den diskussion, vi har i dag, og gøres til en polemik om, hvad Dansk Folkeparti tidligere har sagt eller ikke sagt om dyrevelfærd.

Så er det ministerens hensigt overhovedet ikke at ville kommentere substansen i det forslag, som er lagt frem her?

Ministeren.

Jeg vil sige, at jeg måske nok synes, at det er en af de mest vidtgående kursændringer i dansk fødevarepolitik i lang tid, at det er lykkedes Venstre at få Dansk Folkeparti med på i den grad at negligere dyrevelfærden. Derfor bruger jeg lidt energi på det.

Så har fru Mette Bock da ret i, at det også er at undergrave 25 års dansk milijølovgivning. Det er det da. Jeg nævnte det jo sådan set også i min tale. Noget, der har været lidt overset, er, at det jo ikke kun handler om kvælstof. Vi vil få udledt rigtig, rigtig meget mere kvælstof, hvis det her blev gennemført, men det handler jo desværre også om pesticider, og også der overimplementerer vi jo.

Så det kunne da være interessant at spørge Liberal Alliance, om I f.eks. også synes, at pesticidafgiften skal fjernes. Det er jo også overimplementering af EU-lovgivning.

Spørgeren med sin anden korte bemærkning.

Tak for det. Jeg synes, det er meget, meget interessant at høre ministeren sige, at vi jo faktisk ikke har valide målinger, og at vi ikke har den viden, der skal til osv.

Jeg spørger bare mig selv, hvad den ene vandplan efter den anden bygger på, hvis ikke vi har valide vandmålinger.

Ministeren.

Jamen de har jo bygget på målinger, og ud fra dem har man så lavet mere generelle regler. Vi har ikke på samme måde haft så detaljerede retentionskort, som dem, vi er i gang med at lave nu, og de skal altså gøre, at vi så detaljeret, som vi har haft som ambition at kunne, både kan se steder, hvor der er mulighed for at give tilladelse til at gøde mere, og det omvendte.

Men når nu jeg først bliver angrebet for ikke at tale om miljø, og en del af min tale faktisk handlede om miljø i forhold til pesticider, så ville det være rart at høre, om Liberal Alliance støtter, at man skal rulle den overimplementering af pesticidlovgivningen tilbage. Så ved vi da det. Skal pesticidafgiften væk?

Næste spørger til en kort bemærkning er hr. Daniel Rugholm, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Jeg vil starte med at takke ministeren for bekymringerne for den konservative miljøpolitik. Jeg kan forsikre om, at det er der ikke nogen grund til. Jeg er rigtig glad for, at vi formår at have en grøn profil, også med en smule realisme i. Det, jeg godt kunne tænke mig at spørge til, er angående Rusland. Ministeren nævner Rusland og anerkender trods alt, at der er en eller anden form for krise i landbruget og i fiskeriet. Og han nævner Rusland som årsag. Flere andre ordførere har gjort det i løbet af aftenen. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ministeren, om ministeren anerkender, at der rent faktisk også er andre ting, der spiller ind i forhold til den situation, som både landbruget og fiskeriet befinder sig i, og som jo er ret alvorlig.

Ministeren.

Som jeg også sagde i min tale, er der da en lang række andre ting. Der er f.eks. det faktum, at vi har et meget gældsplaget erhverv, over 360 mia. kr. Det er en gæld, der ganske rigtigt blev opbygget under den forrige regering, men til trods for det er jeg enig med den tidligere direktør for Landbrug & Fødevarer, Søren Gade, som sagde, at den her regering har gjort betydelig mere for landbruget end den forrige. Så det er klart, at vi jo ikke er i stand til nu at gøre nok til at hive erhvervet helt ud af krisen. Der er stadig væk store problemer.

Derfor gør vi også meget. Vi har givet store millionbeløb til staldindsatser, vi har lavet en ny eksportstrategi, vistnok den mest ambitiøse, nogen regering nogen sinde har haft, hvor vi kæmper for at åbne alternative markeder. Så ingen kan jo beskylde os for at sidde på hænderne. Vi gør så oven i købet også det, at vi gerne vil lette den byrde, der kan ligge i forbindelse med miljølovgivningen, ved netop, som det mest ambitiøse nogen sinde i det her land, måske noget sted, at lave en målrettet miljøregulering. Men det er klart, at det ikke er en miljøregulering, man laver bare lige ved at knipse med fingrene.

Til spørgerens første del, hvori der bliver forsikret, at man skam stadig har en grøn profil hos De Konservative, må jeg bare sige, at det jo ikke er en grøn profil så vidt muligt at gå efter det mindst restriktive beskyttelsesniveau i Europa. Det er ikke en grøn profil. Det er det, man skal. Det er det, EU-lovgivningen siger at man skal. Det er ikke at være ambitiøs.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Nu kan man selvfølgelig også være ambitiøs på andre måder end bare lige – mikrofonen hyler meget herovre ved mig, jeg ved ikke, om den gør det andre steder (Den fg. formand (Karen J. Klint): Den er holdt op nu) – ved de her implementeringsspørgsmål, som vi drøfter her. Det kan vi sikkert få lejlighed til at vende tilbage til en anden god gang.

I forrige uge behandlede vi nogle forslag herinde, godt nok i forhold til Miljøministeriet, men bl.a. om de her § 3-arealer, og der nævnte ordføreren for Enhedslisten, at man var meget tilfreds med lovforslaget fra regeringen, fordi det økologiske landbrug skal behandles bedre end det konventionelle. Det bekræftede man var tilfældet med lovforslaget, og det glædede man sig over. Nu spurgte jeg ikke til alle fortræffelighederne, for selvfølgelig er der også, det anerkender jeg, gode forslag fra regeringen indimellem, men jeg fornemmer, at man kunne have brug for en slags realitytjek i forhold til landbruget, i forhold til fiskeriet. Vi kunne f.eks. spørge jomfruhummerfiskerne på Læsø, og vi kunne spørge nogle af de landmænd, som har mistet bl.a. 45.000 ha § 3-arealer, som man lige tog fra dem i sidste uge. Jeg spørger lige en gang til: Anerkender ministeren, at der er andre ting end bare lige Rusland, som spiller ind på den negative situation? Og man behøver ikke at gentage det med gælden på de 362 mia. kr. Er der andre ting, eksempelvis nogle af de ting, som regeringen indimellem indfører?

Ministeren.

Jamen jeg synes da, at jeg svarede ganske detaljeret. Jeg tror ikke, jeg skal gøre det for tredje eller fjerde gang, men ja, der er jo også andre ting. Det, jeg må sige der her bliver sagt, i hvert fald mellem linjerne, men næsten også direkte, er jo, at vi bliver beskyldt for at prioritere økologi for meget. Der må man sige, at det da også er noget af et kursskifte hos Det Konservative Folkeparti, et parti, der så vidt jeg ved også har været bannerfører for økologien på et tidligere tidspunkt. Men lad mig nu teste det. Lad mig nu teste spørgeren så og sige, at nu gav Liberal Alliance et klart svar, for der blev nikket, da jeg spurgte, om man ville af med pesticidafgiften, som jo er en overimplementering af EU-lovgivning: Mener De Konservative også, at man skal af med pesticidafgiften i Danmark?

Det er der så ikke mulighed for at svare på lige nu (Fødevareministeren (Dan Jørgensen): Han kan jo bare nikke eller ryste på hovedet.) Men jeg har to flere med korte bemærkninger, og den første er hr. Per Clausen, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg synes jo, at ministeren har ret i, at det her er et meget interessant og nærmest historisk forslag. Jeg vil bare spørge ministeren, om han ikke er enig med mig i, at vi faktisk aldrig i VK-regeringens tid blev udsat for det synspunkt, at miljø- og dyrevelfærdslovgivningen i Danmark skulle være så tæt som muligt på det laveste niveau, vi kendte til i vores nabolande. Aldrig, aldrig nogen sinde har det været politikken, og det må fødevareministeren jo kunne erindre fra sine kontakter med skiftende regeringer.

Altså, jeg kan huske, da vi sammen med Connie Hedegaard kæmpede for at sikre muligheden for en særlig beskyttelse af drikkevandet i Danmark, så altså, det her er jo helt unikt.

Ministeren.

Ja, det er da meget unikt. Nu skal jo ikke kunne garantere, at jeg kan have overset en enkelt gang – også tidligere – hvor man har været så reaktionær, men jeg tror det faktisk ikke.

Det, jeg husker, er, at skiftende ministre, men selvfølgelig specielt Connie Hedegaard, har taget til Bruxelles og argumenteret for, at Danmark skulle være foregangsland. Og vi har da heldigvis også en række eksempler på, at vi er gået forrest med lovgivning, som så ikke bare har gavnet os, fordi vi er blevet mere konkurrencedygtige, men som faktisk også senere har ført til, at man også har hævet niveauet for beskyttelse i EU, både når det handlede om fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og miljø.

Nu har jeg bare nævnt nogle af de mest åbenlyse eksempler, også fordi jeg jo godt vidste, at når man så begynder at gå partierne lidt på klingen, vil de sige: Nåh jo, men lige på det punkt kan det godt være, at det alligevel ikke var det, vi mente. Men jeg har jo bare nævnt de eksempler på åbenlyse overimplementeringer, hvor partierne selv har sagt, at der var tale om overimplementering.

Når man fremsætter et forslag, hvor man siger, at man vil af med overimplementeringer, og jeg så påpeger, hvad det er, de kalder overimplementering, og hvilke effekter det vil få, så kan vi jo næsten ikke blive ret meget mere klare i forhold til at demonstrere forskellene imellem det, som de borgerlige partier vil, og det, vi vil.

Så er det bare, at jeg i al stilfærdighed siger – det er selvfølgelig en lidt polemisk og politisk kommentar, men jeg siger det ikke desto mindre, når nu vi skriver historie her i dag – at det da er bemærkelsesværdigt, at det er lykkedes Venstre, som er et, det tror jeg godt jeg tør sige, såret parti, alligevel at få presset Dansk Folkeparti til at opgive dyrevelfærden og få presset De Konservative til at opgive miljøet. Det er dygtigt politisk håndværk.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Er ministeren ikke også enig i, at det her kan virke mærkeligt på en dag, hvor det er lykkedes Venstre at lave en aftale med regeringen, som handler om, at man skal rulle miljøelementer fra det, der hed »Grøn Vækst«, tilbage?

Altså, man vil gå tilbage til tiden før »Grøn Vækst« og måske helt tilbage til dengang, den tidligere statsminister, Anders Fogh Rasmussen, ikke kunne se, at der var noget galt i naturen og miljøet – det eneste område, hvor han næsten frivilligt har indrømmet at der var noget at komme efter. Og nu ruller Venstre frem med yderligere forslag om ikke bare at rulle tilstande tilbage, til før den nye nuværende regering kom til, men jo langt, langt længere tilbage.

Ministeren.

Nu bliver jeg spurgt, om jeg synes, det er mærkeligt. Altså, jeg er holdt op med at undre mig over timingen i Venstres forslag, for den er, har jeg fundet ud af, meget arbitrær.

Men det, der undrer mig, er selvfølgelig, at Venstre er så ublu og så direkte siger, at medmindre der er tale om helt specifikke tilfælde – ikke hvis det handler om dyrevelfærd, kan jeg forstå, men når det gælder fødevaresikkerhed og miljø – hvor man virkelig kan forklare sig, så kan man simpelt hen ikke få lov til at gå længere end EU's lovgivning; man skal være så lidt restriktiv som muligt.

Dvs. at man siger: Tag på studietur til Polen, få gode ideer, se på, hvordan de gør, og hvis der er nogle steder, hvor de er mindre restriktive, så gør vi det, og er det ikke godt nok, så tag til Rumænien eller andre steder. Det er jo ikke nødvendigvis det, vi ønsker for en dansk miljølovgivning. Jeg siger ikke, at de bryder lovgivningen i de lande, men helt systematisk at lede efter, hvor lidt man kan slippe af sted med at passe på miljøet, er da ikke særlig ambitiøst.

Den sidste, jeg lige nu har på talerlisten til korte bemærkninger, er hr. Torsten Schack Pedersen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Statsministeren lancerede i sin nytårstale – lidt sådan i en bisætning – at regeringen ville komme med nye vækstinitiativer. Da Venstre sammen med Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti præsenterede den plan, som B 39 udmønter, var det selvfølgelig også noget, vi diskuterede i min valgkreds, og der var meldingen fra fødevareministerens partikollega, at man jo skulle være døv og blind for ikke at se, at der er udfordringer i landsdelen, når det gælder fødevareerhvervet.

Derfor er det jo ret interessant at vide, om fødevareministeren kommer med forslag til finansministeren i forbindelse med de vækstpakkeforhandlinger, der skal være, for det virker ikke, som om ministeren er helt fokuseret på opgaven, i forhold til de udfordringer der er, med at sikre vækst og beskæftigelse. Det er jo det, der er hele baggrunden for det her beslutningsforslag. Så derfor ville det være rart, hvis ministeren allerede nu kunne løfte sløret og ministeren ville spille ind, om der kommer elementer i en vækstpakke, der er til gavn for dansk landbrug.

Ministeren.

Jeg har ikke tænkt mig at redegøre for regeringens interne processer. Jeg kan godt forstå, hvis man kan få det indtryk, at noget kan være ufokuseret, fordi jeg jo som minister en gang imellem tvinges til at skulle forholde mig til f.eks. påstande fra den mand, der gerne vil være statsminister her i landet, nemlig Venstres formand, hr. Lars Løkke Rasmussen, som står på tv og siger, at man simpelt hen ikke kan brygge øl med dansk korn – hvilket så blev efterprøvet af det fremragende tv-program Detektor og viste sig ikke at passe. Det viste sig også, at den kilde, som Venstre bruger, er fejlciteret.

Altså, det er klart, at den slags diskussioner havde jeg da også hellere været foruden. Det betyder jo ikke, at jeg ikke selv har fokus. Det har jeg. Jeg bruger heldigvis 99,9 pct. af min tid på at arbejde, grundlæggende for at få landbruget ud af krisen, men jo altså med øje for, at det ikke skal foregå på bekostning af miljø, at det ikke skal foregå på bekostning af dyrevelfærd, at det ikke skal foregå på bekostning af fødevaresikkerhed, som de forslag, I fremsætter, desværre gør.

Jeg må sige, at en strategi, hvor vi skal bevæge os ned i værdikæden, nok ikke er særlig langsigtet. Alle andre lande, selv dem, der er nede i værdikæden, har jo en ambition om at komme op i værdikæden. Jeg kender simpelt hen ikke noget andet land end Danmark – heldigvis heller ikke Danmark, men Danmark, hvis I havde magt – som har en ambition om at komme ned i værdikæden.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Det var der jo ikke meget svar over. Det virker, som om ministeren har travlt med at tale om alt muligt andet i stedet for at forholde sig til de udfordringer, der er, og hvor vi kommer med nogle løsningsforslag, noget, der kan skabe vækst og beskæftigelse, noget, der kan give landbruget mulighed for at øge råvaregrundlaget, noget, der kan sikre arbejdspladser på vores slagterier – ja, forslag, som NNF bakker op. Jeg tror ikke, fødevareministeren vil påstå, at NNF og Venstre normalt går hånd i hånd i alle forhold. Og derfor er det bare, det undrer mig, at forslagene med så let en attitude og så ubekymret, som ministeren er, bare bliver afvist, i stedet for at ministeren forholder sig til, at der ligger nogle markante udfordringer for dansk landbrug.

Det kan godt være, ministeren ikke vil løfte sløret for de indledende drøftelser i regeringen – efter hvad rygterne siger, er det et rimelig blankt stykke papir, man er startet med – men derfor var en politisk tilkendegivelse af, om der kommer elementer, nyttig; ikke nødvendigvis hvilke, men om der kommer elementer i et vækstudspil, der adresserer de aktuelle problemer, som dansk landbrug står over for.

Ministeren.

Der bliver sagt, at jeg ikke svarede klart på spørgsmålet. Spørgsmålet var, om jeg ville løfte sløret, og dertil var svaret, at nej, det vil jeg ikke. Så det er da et ganske klart svar. Men det, jeg derimod gerne vil kommentere, og som jeg kan forstå at der er sådan en vis undren over at jeg interesserer mig for, er, hvilke konsekvenser det her ville have, hvis man gennemførte det. Det er ikke kun, fordi jeg går betydelig mere op i dyrevelfærd end jer. Det er utvetydigt, at jeg gør det. Men det er faktisk også, fordi det heller ikke for landbrugets vækst ville være særlig godt at følge jeres vej.

Altså, tag et andet eksempel: I har foreslået, at man skal forsinke implementeringen af lov om hold af malkekvæg. Hvis man gør det, vil man få en situation, hvor rigtig mange derude, der allerede har investeret i de nye stalde med hvileplads og ædeplads til kvæget, vil være dårligere stillet end dem, der ikke har gjort det. Dertil kommer, at det jo faktisk viser sig, at en ko, der har hvileplads, også producerer mere mælk, og det er godt for konkurrenceevnen.

Så altså, jeres strategi med bare at negligere dyrevelfærdslovgivning, negligere miljølovgivning og alt det der, er ikke særlig klog. Selv hvis man var ligeglad med miljøet og dyrevelfærden, ville det ikke engang være særlig klogt, for det er ikke en vækststrategi for vores erhverv.

Der er ikke flere til korte bemærkninger, så tak til ministeren for nuværende.

Inden vi fortsætter, vil jeg godt gentage appellen om, at man overholder de spilleregler, vi har for taletider.

Næste ordfører er hr. Erling Bonnesen, som har delt sin taletid med 5 minutter nu og senere 5 minutter som ordfører for forslagsstillerne, så vidt jeg har forstået. Værsgo til hr. Erling Bonnesen, Venstre.

Tak for det. Dansk landbrug er i en meget alvorlig økonomisk situation, presset ikke alene som følge af de aktuelle russiske importrestriktioner og de aktuelle pressede verdensmarkedspriser, men i høj grad også som følge af de generelt dårligere danske rammevilkår for danske landmænd i sammenligning med andre lande selv tæt på Danmark.

Situationen er så alvorlig, at den kalder på handling. Det er alvorligt for landbruget og landmændene. Vi hører stort set dagligt om konkurser i erhvervet, og det er ikke kun nogle få ineffektive bedrifter, som er kommet i klemme. Det er også effektive, veldrevne landbrugsbedrifter, der står for en meget stor del af råvareproduktionen, som er i klemme og i fare mange steder. Dermed er det nu ikke alene et problem for fødevarevirksomhederne, men mange, mange arbejdspladser kommer også i fare for at gå tabt. Krisen er nu så alvorlig, at det er blevet et samfundsproblem, som vi mener at regeringen i langt højere grad bør forholde sig til.

Vi hørte et svar om, at man har givet lidt tilskud til nogle investeringer og kigger lidt på eksportstrategier. Det synes vi langtfra er nok. Der skal jo skabes nogle rammevilkår, så der kan tjenes penge, så man kan servicere gælden. Men det ønsker regeringen åbenbart ikke at gøre meget mere ved. Vi har længe påpeget de dårlige rammevilkår, som dansk landbrug lider under, og at der skal gøres noget ved konkurrencevilkårene, så landmændene kan drive en rentabel drift og tjene ind til, forrente og afdrage på gælden.

Det er jo nærmest en skandale, at vi er kommet dertil, at landmændene ikke må give afgrøderne på markerne den gødning, som planterne har behov for. Det giver lave udbytter og for lidt protein i kornet, og det giver så tabssituationer både i mark og i stald.

Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative Folkeparti har sammen udarbejdet og fremlagt den fødevare- og landbrugspakke, som vi her og nu har til behandling i dag. Vi fremlægger en pakke med 16 initiativer, som skal bidrage til at sikre, at dansk landbrug og fødevaresektor igen er i vækst, i balance med miljøet, og det har vi inddelt på de her fire områder.

Der er behov for øget råvaregrundlag; der er behov for en ny målrettet regulering; der er behov for at styrke konkurrenceevnen; og der er brug for bedre adgang til finansiering. Og lad mig være fuldkommen klar: Vi kommer ikke til at rulle tilbage i forhold til dyrevelfærd, vi kommer ikke til at skade miljøet. At der bliver udfoldet masser af bestræbelser på regeringssiden, den røde side, nu på at lave fiktive fortolkninger, må tilskrives sådan et almindeligt polemisk forsøg på afsporing. Det synes jeg er meget ærgerligt.

Men vi skal have gjort op med undergødskning uden at skade miljøet og i forbindelse med det iværksætte en målrettet miljøregulering i praksis med målinger, så der kan sættes ind med de rette virkemidler de rigtige steder, og således at planterne kan tilføres den gødning, som de har behov for ud fra et landbrugsfagligt optimalt grundlag.

Der er behov for at styrke rammevilkårene for landbruget og fødevarevirksomhederne. Det er jo meget logisk. Skal vi have flere gode færdigvarer ud af fødevarevirksomhederne, skal vi have flere råvarer ind. Og der er rigtig mange job på spil. Så er det vigtigt at understrege, at gennemførelsen naturligvis skal ske uden at skade miljøet, og vi vil naturligvis ikke, som jeg har markeret, rulle tilbage i forhold til dyrevelfærd.

Det er vigtigt, at vi også fremover kan brande danske fødevarer som kvalitetsfødevarer med høj fødevaresikkerhed, lavt antibiotikaindhold og lavt pesticidindhold, forhold, som er med til, at danske fødevarer er blandt verdens bedste, og at der er en stor variation af kvalitetsvarer, højværdivarer, konventionelle varer, økologiske nicheprodukter, egnsspecialiteter, gårdbutikprodukter, således at der er noget for enhver smag.

Det vil være en styrkelse af landbruget og fødevarevirksomhederne og samtidig også styrke landdistrikterne. Det er da oplagt, som det også kort er indgået i debatten, at når statsministeren selv annoncerer, at der skal kigges på nogle flere vækstinitiativer, jamen så lad os starte med det, som vi er rigtig gode til i Danmark. Lad os gøre noget for landbruget, styrke rammevilkårene. Så gør vi noget godt for fødevarevirksomhederne, og så kan vi producere nogle flere gode kvalitetsfødevarer og få dem solgt rundtomkring i verden og dermed også styrke vores egen finanskasse og styrke mulighederne for at finansiere velfærdssamfundet. Der er som bekendt et temmelig stort hul, der skal lukkes. Tak.

Der er en kort bemærkning fra hr. Per Clausen, Enhedslisten.

Jeg skal bare være helt sikker på, at jeg forstod hr. Erling Bonnesen rigtigt. Betyder det, hr. Erling Bonnesen siger, at der ikke kommer en eneste ændring i dyrevelfærdslovgivningen, som svækker dyrevelfærdslovgivningen i forhold til det, der er vedtaget nu – ikke en eneste, kan hr. Erling Bonnesen garantere det? Og kan hr. Erling Bonnesen garantere, at man vil lade de lovgivninger, som er vedtaget, og hvor Venstre har stemt imod, ligge og acceptere, at det er sådan, det er? Det er det første.

Det andet spørgsmål er: Skal jeg også forstå det, hr. Erling Bonnesen siger, sådan, at når det nu ikke skal ramme naturen og miljøet, så vil man sørge for at kompensere for det andetsteds i forhold til den massive ekstra belastning af naturen og miljøet, der ligger i de forslag her? Og hvornår får jeg noget at vide om, hvordan man vil gøre det?

Ordføreren.

Lad mig være helt klar i forhold til dyrevelfærden: Vi kommer ikke til at rulle tilbage i forhold til dyrevelfærden. Jeg skal ikke nu gå ind i alle de enkelte polemiske kommentarer, der har været, det rækker taletiden ikke til, men hvad angår overimplementering, er det klart, at vi gerne vil gå tingene igennem. Som det også er fremgået af debatten, er det »følg eller forklar«, og der kommer vi ikke til at rulle tilbage.

Det er da fint, at vi nogle steder kan stille spørgsmål, f.eks. om vi kan gøre det på en mere intelligent måde. Nu har det sidst lige været nævnt af ministeren i forhold til lov om hold af kvæg. Det var da oplagt at prøve at stille spørgsmålet: Kan det gøres på en mere intelligent måde? Men det er med en klar bagkant for os i Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti, nemlig at vi ikke vil rulle tilbage med hensyn til dyrevelfærden.

Men det vil være fint at få kigget på, om det kan gøres på en mere intelligent måde, f.eks. med hensyn til, om jeg så må sige, lejerne, om man i stedet for at indrette det på den måde, man gør nu, kan bruge noget med flis eller andre ting. Det er da relevante ting at prøve at få spurgt om.

Men det er bare en fuldstændig krystalklar melding: Vi kommer ikke til at rulle tilbage i forhold til dyrevelfærden.

Spørgeren til anden korte bemærkning.

Man kommer ikke til at rulle tilbage, men kan ordføreren også sige, at selv i de tilfælde, hvor man har stemt imod lovgivningen, f.eks. i forhold til frigivelse af søerne, har man accepteret, at sådan er lovgivningen, og det vil man ikke forsøge at få lavet om på bagefter?

Jeg bliver mere usikker på det der med malkekøerne, for det er jo sådan set en lovgivning, som VK-regeringen vedtog sammen med Dansk Folkeparti og Enhedslisten, hvor de nuværende regeringspartier ikke kunne stemme for, fordi de syntes, det var for lidt ambitiøst. Men der er man jo gået i gang med at rulle tilbage i Venstres forslag. Så kan vi overhovedet regne med det, man siger på det her område?

Ordføreren.

Jamen med hensyn til det første spørgsmål, hr. Per Clausen har, i forhold til, var det L 88, så lad mig få verfet det af og sige, at der kommer vi ikke til at rulle tilbage. Vi var klart imod, dengang det blev behandlet. Vi synes ikke, man skulle have gjort det, men det er jo gjort og indført og implementeret mange steder; der bliver foretaget investeringer efter det. Vi var klart imod det, men vi siger, at vi ikke vil rulle tilbage, for det er jo en konstatering, at det er ført igennem. Hvis det skulle gå, som vi selvfølgelig håber på, i forhold til at vi får et godt og solidt blåt flertal, så har jeg markeret, at vi ikke kommer til at rulle tilbage i forhold til dyrevelfærden.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger lige nu. Næste taler i ordførerrækken er hr. Orla Hav fra Socialdemokraterne. Værsgo.

Det, jeg fremfører nu, skal jeg fremføre på vegne af Det Radikale Venstre og Socialdemokraterne, idet Ida Auken ikke havde mulighed for at blive her.

Danmark er et landbrugsland, og det skal vi fortsætte med at være. Det er vores klare holdning, og det arbejder vi målrettet for skal ske. Landbrugs- og fødevaresektoren er en vigtig del af den danske økonomi, det anerkender vi fuldt ud. Vi anerkender også, at det er en sektor, der har nogle håndgribelige økonomiske udfordringer. Derfor skal vi som lovgivere sigte mod at indrette lovgivningen på en smidig måde, der gør det nemt og enkelt at drive virksomhed.

Men samtidig mener vi også helt klart, at gode vilkår for erhvervet skal gå hånd i hånd med bæredygtighed, kvalitet, miljø og dyrevelfærd. Og det er netop det, der gør, at danske fødevarer er en eksportsucces verden over. På den baggrund kan jeg med det samme afsløre, at hverken De Radikale eller Socialdemokraterne kan støtte B 39.

Med forslaget ønsker forslagsstillerne at skabe mere lempelige vilkår for erhvervet. Det skal ske for at sikre vækst i landbrugs- og fødevaresektoren. Jeg vil gerne tilslutte mig målet, men hvad midlerne angår, er det desværre ikke den vej, vi bør gå. For det er ikke en holdbar vej for dansk landbrug at give los på de nuværende regler for brug af pesticider, og det er ikke en holdbar vej for dansk landbrug at nedbringe den tid, hvor svin skal gå løse. Det vil forringe dyrenes velfærd. Tværtimod skyldes dansk landbrugs eksportsucces, at danske fødevarer er garant for kvalitet, bæredygtighed og dyrevelfærd, og det mener jeg faktisk vi skal holde fast i.

Forslagsstillerne lægger endvidere op til en ny og mere målrettet regulering af landbruget. Vi vil sådan set gerne være med til at lave den mere målrettede regulering, som Natur- og Landbrugskommissionen også har lagt op til, men det skal ske på baggrund af grundige analyser og nøje forskningsmæssige resultater. Lige nu har vi ikke et grundlag for med sikkerhed at kunne give slip på de nuværende regler og indføre en ny måde at regulere på. Her er det vores klare holdning, at vi først skal se på nye og mere målrettede modeller for regulering, når vi ved, at de ikke vil skade miljøet og naturen. Den sikkerhed har vi ikke i dag.

Der er al mulig grund til at hjælpe landbruget bedst muligt i den skrøbelige økonomiske situation, som bl.a. skyldes situationen i Rusland og den økonomisk uansvarlige politik, der blev ført i 00'erne, og som en del af landbruget er blevet fanget i. Men regningen bør ikke betales af miljøet og dyrevelfærden, som det vil være konsekvensen af forslaget.

Så for at opsummere vil beslutningsforslaget betyde, at vi med lempeligere regler sætter miljø og natur over styr. Socialdemokraterne og De Radikale vil gerne være med til at sikre gode rammevilkår for erhvervet, men det skal ske på en bæredygtig måde, som Natur- og Landbrugskommissionen har peget på, og derfor kan vi som sagt ikke støtte forslaget.

Der er foreløbig tre til korte bemærkninger, og den første er hr. René Christensen, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Først vil jeg gerne takke ordføreren for en sober tilgang til beslutningsforslaget fra Folketingets talerstol. Det kunne ministeren godt have lært lidt af. Men tak for det!

Så vil jeg gerne spørge, om ordføreren fra Socialdemokratiet har samme holdning som ministeren. For når der står: Hvis reguleringen eller kontrollen i væsentligt omfang stiller danske virksomheder ringere end virksomheder i andre EU-lande, skal der ske tilpasning efter følg eller forklar-princippet – opfatter ordføreren så også, at det bare drejer sig om at minimumsimplementere, om bare at rulle alting tilbage, og om, at vi skal have de ringeste regler i Danmark i forhold til det, man kan få i EU? Hører ordføreren det samme, når jeg læser det her citat op, som ministeren hørte?

Ordføreren.

Jeg skal ikke kunne sige, om min holdning til det er bygget på det citat, som hr. René Christensen læste op, eller om den er bygget på den der meget minutiøse optagethed af, hvordan man gør det i andre lande, altså at have fokus på andre lande – nabotjek har man kaldt det – noget, som tyder på, at man går efter en lavere standard.

Jeg skal bare sige, at jeg ikke tror – og jeg er pr. definition enig med ministeren, sådan er det, vil jeg sige til hr. René Christensen – det er vejen, at vi går efter den billigste leverpostej. Jeg tror, det er vejen, at vi går efter nogle højkvalitetsfødevarer, som selv kineserne vil købe færdigbearbejdet fra danske fødevareerhverv, fordi de har tiltro til høj kvalitet i dansk landbrug og dansk fødevareindustri. Og det skal vi selvfølgelig bygge på sammen med de erhverv, der er på banen.

Jeg tror, det er klogt, at Arla er så innovative, som de er, at de kan sælge skyr til skyhøje priser. Det spiser vi, fordi det ernæringsmæssigt er klogt og godt, for det får vi at vide af lægevidenskaben, og det er der stor tiltro til i verden. Derfor kan vi tillade os at være noget mere kvalitetsbevidste, end de er så mange andre steder, netop fordi vi kan hente en ordentlig pris hjem.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Jeg kunne ikke være mere enig med ordføreren. Det er bl.a. det, vi skal leve af i Danmark, altså gøre det bedre og få mere for vores produkter.

Det, der bare er interessant, er jo, at det, jeg læste op her, er skrevet med ministerens pen. Det er sådan set det, der står i aftalen om »Vækstplan for Fødevarer«, altså den aftale, ministeren er en del af. Der er enighed om, at hvis reguleringen eller kontrollen i væsentligt omfang stiller danske virksomheder ringere end virksomheder i andre EU-lande, skal der ske tilpasning efter følg eller forklar-princippet. Det er nøjagtig det samme, der står i vores forslag, og derfor siger jeg, at jeg aldrig har oplevet en minister på et så lavt niveau fra Folketingets talerstol.

Det her drejer sig om, at den nuværende regering og for den sags skyld også den tidligere har gemt sig bag ved EU-lovgivningen. Og hver eneste gang, man har stået herinde i Folketingssalen, er der blevet sagt: Jamen det er EU, der forlanger det.

Vi kommer med det her forslag og et ønske om at træffe nogle oplyste valg her i Folketinget. Hvis man vil noget mere med dyrevelfærden og miljøet, hvorfor tør man så ikke at sige det og så stemme det igennem i Danmark og sige, at det er det, man vil, og ikke gemme sig under EU?

Ordføreren.

Jeg skal bare sådan i al stilfærdighed sige, at hvis hr. René Christensen har frustrationer i forhold til en uafsluttet diskussion med ministeren, så synes jeg, det er en diskussion, som ministeren og hr. René Christensen skal gøre færdig.

Må jeg så ikke sige, at jeg faktisk synes, den her regering har leveret. Det gælder både på de hårde, økonomiske ting ved at lave en vækstaftale, og så har den også leveret på sikringen af ordentlig dyrevelfærd. Det der med, at svin nu får lov til at være løsgående 80 pct. af tiden, i stedet for at det er helt nede på 50 pct., synes jeg er en klækkelig forbedring af dyrevelfærden. Og i bund og grund tror jeg, at hvis vi er i stand til at forklare i den vide verden, at vi har så dygtigt et erhverv og så kloge politikere, at vi kan skabe sådan nogle rammer, så er vi også i stand til at sælge til nogle gode priser i en verden, som vil efterspørge kvalitetsfødevarer.

Fru Mette Bock, Liberal Alliance, for en kort bemærkning.

Tak for det. Jeg håber, at ordføreren kan give mig lidt mere indsigt i Socialdemokraternes holdning, end ministeren kunne, og derfor vil jeg spørge: Ordføreren afviser det her forslag med den begrundelse, at vi simpelt hen mangler viden. Kan ordføreren komme med helt konkrete eksempel på, hvad det er for en viden, vi mangler for at arbejde med de her ting?

Ordføreren.

Jeg har jo i et par omgange i forbindelse med de forslag, vi har været igennem her i dag, forsøgt at sige, at det der med en målrettet regulering er sådan et abracadabraudtryk, som man får alting til at løse sig op med. Sandheden er jo, at det har Natur- og Landbrugskommissionen peget på ville være et rigtig godt princip, og det har været et rigtig godt princip, for så vidt angår industrien. Men vi er bare nødt til at sige, at vi ikke har tilstrækkelig viden om, hvad der foregår inde i staldbygningerne, hvor nogle landmænd er rigtig, rigtig dygtige til at pine de allersidste værdier ud af det, man vil transportere ud af stalden som spildprodukter, mens andre ikke er i stand til at gøre det.

Vi ved heller ikke tilstrækkelig meget om og har heller ikke styr på, hvordan jordbundsforholdene er i forhold til påvirkning fra det, vi udleder. Nogle steder er vores drikkevand beskyttet af metertykke lerlag, hvilket måske gør det mere robust, end hvis man dyrker på ren sandjord. Vi har ikke den viden, så vi kan bygge på det forsvarlige grundlag, som lovgivningen om dansk landbrug og dansk fødevareproduktion plejer at hvile på, og det er det, der gør, at det er en kortslutning, man er ude på at lave.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Jeg må altså konstatere, at ordføreren her bekræfter, at vi nu foreløbig har haft tre vandplaner, som ikke bygger på nogen som helst form for viden, og som bare er lavet ud af den blå luft.

Men mit spørgsmål går på, at ordføreren siger, at regeringen er opmærksom på det her, og at regeringen gerne vil sørge for, at landmændene får nogle bedre vilkår. Så siger ordføreren, at han ikke forstår den minutiøse interesse for, hvordan man gør i vores nabolande. Jeg troede, ordføreren var socialdemokrat og interesseret i, at vi fik etableret arbejdspladser, og jeg vil derfor gerne spørge, om ordføreren er uenig med NNF, når de gentagne gange har kritiseret, at de rammevilkår, der er for dansk landbrug i dag, koster arbejdspladser hver eneste dag.

Ordføreren.

Må jeg først godt gøre en bemærkning til vandplanerne. Det har jo været en kendt sag i alle de år, man har arbejdet med vandplaner, at de har bygget på gennemsnitsbetragtninger i forhold til arealet kombineret med husdyrholdet. Det er jo ikke noget nyt. Det har været det grundlag, som man har valgt at arbejde ud fra, også, skal vi sige, med den bedste viden, man havde til rådighed, og derfor skal vi selvfølgelig stadig væk arbejde på at få bedre og bedre viden til rådighed. Det er så det, der er stillet op som et ønskescenarium.

Så skal jeg bare sige, at vi på ingen måde er uenige med NNF. Vi har en glimrende dialog med NNF, og vi vil rigtig gerne støtte alle initiativer, som kan være med til at skabe flere arbejdspladser i Danmark. Eksempelvis kunne det jo være befriende, hvis vi ikke kørte alle vores højkvalitetsskinker en tur til Norditalien for at blive til parmaskinke og købe det tilbage til astronomiske kilopriser. Det kunne jo godt være et potentiale, som vi selv høstede frugterne af i Danmark, og det ville ovenikøbet give flere arbejdspladser i Danmark. Så vi er på ingen måde uenige med NNF eller andre, der gerne vil, skal vi sige højere op i værdikæden i fødevareproduktionen.

Næste spørger er hr. Henrik Høegh, Venstre.

Tak for en saglig og sober tale af ordføreren, hvor man erklærer sig enig i målet og er parat til at debattere, hvordan vi når derhen. Vi er ikke forvænte med under det her beslutningsforslag at høre en socialdemokrat behandle emnet så sobert. I stedet for har vi hørt løsrevne sammenligninger og en masse udokumenterede påstande om, hvad der skulle ligge af intentioner i det her. Så tak til ordføreren for det.

Så siger ordføreren, at vi skal levere den bedste leverpostej. Det er nemlig rigtigt, for det et den, der eksporteres allerbedst. Vi vil også gerne levere de bedste afgrøder fra markerne, dvs. den bedste kvalitet af maltbyg, den bedste kvalitet af brødhvede og nogle foderprodukter – majs og korn, hvad det nu måtte være – så det ikke er nødvendigt at importere så meget soya.

Nu er det sådan set 2 år siden, Natur- og Landbrugskommissionen kom med nogle modeller for, hvordan vi kan gøre det, og hvordan vi kan begynde at fuldgøde nogle afgrøder, så det – ligesom den bedste leverpostej – bliver den bedste maltbyg, den bedste brødhvede osv. Synes ordføreren ikke, det efterhånden har taget lidt lang tid, inden der er sket noget ude i det praktiske? Kunne det ikke være en idé nu over en 3-årig periode at komme i gang og så holde øje med, om der er nogle steder, det skader, giver øget udvaskning, og så sætte ind der ved at undgå den øgede udvaskning?

Ordføreren.

Må jeg ikke godt have lov til at gøre en bemærkning først: Det er lidt træls, sådan sagt på nordjysk, at vi skal have sådan en diskussion om den gode strisser og den onde strisser. Vi er sådan set på samme hold. Vi kæmper for den samme sag, og så bruger vi måske lidt forskellige ord. Jeg har ikke oplevet en fastlåst minister, tværtimod har jeg oplevet en minister, der har været interesseret i at skabe nogle resultater. Så lad os lade være med at køre med på den der diskussion.

Jeg ville rigtig gerne have, at vi havde været længere fremme med Natur- og Landbrugskommissionens intentioner. Vi skal bare huske på, at det, Natur- og Landbrugskommissionen sagde og kom med, jo ikke var færdige modeller. Det var nogle ønsker om, at man udviklede nogle modeller, så vi kunne gå med, skal vi sige, sikre skridt hen imod en fødevareproduktion og en landbrugsdrift, som sikrer en balance mellem den natur, som vi rigtig gerne vil sikre, og et fødevareerhverv, som er højtydende og højtproducerende. Derfor er det jo ikke helt færdigt.

En af faktorerne, som jeg kan vurdere der, hvor jeg har mulighed for at kigge på det, er jo, at der har været en optagethed af at bruge alle kræfterne på at diskutere, om det var rimeligt eller urimeligt, at man skulle udlægge nogle dyrkningsfrie bræmmer for at opfylde de her miljøbestemmelser. Det har vi brugt uendelig meget tid på. Hvis vi konstruktivt havde brugt noget mere tid og givet nogle embedsmænd mulighed for at bruge deres tid på at skabe modeller for nogle klogere måder at gøre tingene på, tror jeg faktisk, at vi kunne være kommet ret meget længere. Så den må vi vistnok tage på os, begge hold.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Jamen jeg skal undskylde, at jeg kom til at rose en socialdemokrat. Det skal jeg overveje grundigere, inden jeg gør det en anden gang.

Jeg skal så bare spørge: Er ordføreren enig med hr. Per Clausen, som under det tidligere dagsordenspunkt sagde, at vi nu regner med at komme i gang i 2016 og 2017 med en målrettet regulering og med at fuldgødske? Det er jo sådan set det, der også ligger i det her forslag.

Ordføreren.

Altså, jeg kan roligt sige, at der, hvor jeg har haft lejlighed til at deltage i diskussioner, også i de lukkede socialdemokratiske rum, om det her, har der ikke været noget ønske om at forsinke den her proces. Tværtimod vil vi gerne fremme den. Men vi vil bare gerne have sikker grund under fødderne, så vi ikke går ud og laver noget med skavanker. Nogle af os, der har fået lidt grå hår, kan jo godt huske, at man betalte prisen for højere skorstene, dybere huller og store udledninger til steder, man troede kunne holde til det. Så viste det sig, at det kunne de ikke, og så rydder vi op i dag. Det er den situation, vi ikke vil ud i. Men vi vil rigtig gerne bevæge os hurtigt på den her bane. Det er ikke et mål at forsinke det, tværtimod.

Jeg har en mere til en kort bemærkning, og det er hr. Erling Bonnesen, Venstre.

Tak for det. Det her forslag fra Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative tager jo sigte på at skabe vækst i landbrugs- og fødevaresektoren. Nu har vi fået sat på plads, at vi ikke ruller noget tilbage på dyrevelfærdsområdet, og at vi ikke vil skade miljøet. Ordførerens egen statsminister har også sagt, at vi skal have nogle flere vækstinitiativer på dagsordenen. Men når vi så har fået sat de ting på plads, er der så ikke flere af de 16 punkter, der er i vores forslag, som godt kunne indgå i sådan en vækstaftale II eller måske indgå som et af de initiativer, som regeringen nu skal arbejde med for at få boostet væksten?

Ordføreren.

Jamen jeg bliver nødt til at henholde mig til – det ved hr. Erling Bonnesen jo godt – at hvis der skal initiativer i gang, ligger de på fødevareministerens bord, i regeringens regi, og det er dem, der må komme med udspillet. De har serveretten på området.

Jeg synes da, det ville være befriende, hvis debatten i Tinget og i fødevarekredsen var sådan, at vi var optaget af at få skabt nogle resultater, der trækker i den retning. Men det forudsætter, at der er balance mellem den natur og de drikkevandsressourcer, vi gerne vil beskytte, og den produktion, vi gerne vil have gennemført på vores jorde og i vores industri på området.

Så under forudsætning af at der er balance i de ting, vil vi rigtig gerne skabe nye arbejdspladser.

Spørgeren til anden korte bemærkning.

Jamen der står jo i vores forslag, at præcis de her vækstinitiativer skal være i balance med miljøet. Så den har vi også på plads. Ordføreren siger også selv, at vi skal have skabt nogle flere resultater, fordi der er behov for det, og så er vi sådan set ved at være der. Så jeg vil bare spørge ordføreren, om der er nogen af de her forslag, som ordføreren så ikke kunne se for sig komme med i sådan en vækstaftale II eller indgå som nogle af de nye initiativer lige her om hjørnet.

Ordføreren.

Nu er det sådan, og det ved hr. Erling Bonnesen rigtig godt, at papir er taknemligt, så vi skal også have sikkerhed for, at indholdet af det, der står der, holder vand. Det er jo der, vi har vores bekymring. Når man vil øge antallet af dyreenheder med 0,3 i et i forvejen meget, meget intensivt drevet dansk landbrug, hvor to tredjedele af arealet er under plov, så vil det have nogle konsekvenser for de balanceforhold, som jeg forsøger at give udtryk for er afgørende vigtige for os.

Derfor har vi jo et håb om at kunne lave parmaskinkefinten – hvis det andet nu hedder Luxembourgfinten – og trække beskæftigelsen hjem med henblik på at få skabt produkter, der ligger endnu højere oppe i værdikæden. Vi har jo et stærkt ry på kvalitetsområdet, men vi kunne godt komme endnu højere op. Vi har på studieture set nogen producere under nogle vilkår, som dansk effektivitet sagtens kunne overgå. Så det er den øvelse, vi gerne vil have sat gang i.

Socialdemokrater afviser aldrig at diskutere noget, der kan være med til at fremme danske interesser.

Tak til ordføreren. Og næste ordfører i talerrækken er hr. René Christensen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Det er et beslutningsforslag med 16 forslag, og fra Dansk Folkepartis side havde vi jo forventet, at vi skulle have en debat om landbruget, at vi skulle have en debat om forslaget. Jeg vil sige, at i min tid i Folketinget har jeg aldrig nogen sinde oplevet en minister behandle et beslutningsforslag på den måde, som fødevareministeren har gjort det på i dag. Men sådan er det. Der kan komme nye skikke, og det lever vi med.

Det, der ligger i det, er jo, at der er 16 forslag. Og det, ministeren sådan forholdt sig til, var et enkelt forslag, som ministeren så ikke helt forstod. Og det er sådan set også fair nok, men nu skal jeg bruge lidt taletid på det. Der er bl.a. et forslag om, at harmonikravet for slagtesvin i Danmark hæves fra 1,4 til 1,7 dyreenheder pr. hektar. Det betyder ikke flere dyr i staldene, det betyder flere stalde. Det betyder flere slagtesvin i Danmark, ja, men det betyder bestemt ikke dårligere dyrevelfærd, det betyder faktisk bedre dyrevelfærd. For det vil være nye stalde, der bliver bygget efter de nye regelsæt med mere plads til løsgående søer. Så det betyder faktisk bedre dyrevelfærd med det forslag, der ligger her, hvor man ændrer det fra 1,4 til 1,7 dyreenheder. Så vil jeg ikke bruge mere tid på det.

Så er der et andet forslag, forslag 5, om regulering af staldanlæg og adskillelse af markarealer. Det havde jeg i hvert fald håbet at ministeren og regeringen ville se positivt på. Det tager sådan set udgangspunkt i det, som tidligere fødevareminister Mette Gjerskov var ude med, nemlig det såkaldte Månegrisprojekt. Det grinte man lidt af, fordi det kom til at hedde Månegrisen, men det var faktisk et ret visionært projekt, hvor man kiggede på: Hvordan kan man håndtere ammoniakfordampning? Hvordan kan man håndtere gylle? Hvordan kan man håndtere det at have en stor produktion af svinekød af høj kvalitet? Og som ministeren rigtigt sagde heroppefra, bliver det jo solgt ude i verden for høje priser. Hvordan kan vi øge den produktion uden at belaste miljøet? Men det betyder jo, at der skal flere grise i lukkede stalde, og det er sådan set bare det, der ligger i punkt 5. Vi havde håbet, at ministeren kunne have set noget positivt i det, men det valgte ministeren ikke. Ministeren havde den tilgang, at man med alle 16 forslag var gået galt i byen.

Det, der så også ligger i det, og som har fyldt rigtig meget, er jo det med indsatsen mod overimplementering. Og jeg vil ærligt sige, at jeg slet ikke havde forestillet mig, at det skulle være det forslag, der skulle have så meget opmærksomhed fra ministerens side, slet ikke, for teksten er jo netop taget fra den aftale, som er lavet mellem regeringen og blå blok. Ministeren skriver, at der er enighed om, at hvis reguleringen eller kontrollen i væsentligt omfang stiller danske virksomheder ringere end virksomheder i andre EU-lande, skal der ske en tilpasning efter følg eller forklar-princippet. Og hvis der ligger i det – det håber jeg ikke at ministeren har lagt i det, for så er vi i hvert fald fra Dansk Folkepartis side blevet ført bag lyset, og jeg vil sige, at den aftale er vi så noget nervøse for – at alle dyrevelfærdsforslag, der er kommet over den sidste årrække, skal rulles tilbage, altså hvis ministeren opfatter sin egen tekst sådan, er det ikke den aftale, Dansk Folkeparti har indgået.

Den tekst, som ministeren har skrevet på ministerielt papir, har vi så overført til vores beslutningsforslag. Og det har vi netop gjort, fordi vi faktisk ønsker at have en fair debat om, hvad det er, vi vil mere i Danmark. Hvorfor er det, at vi vil mere dyrevelfærd? Hvorfor vil vi noget mere med miljøet? Det skal vi forklare, og vi skal lade være med at dække os ind under, at det er noget, EU har bestemt. Hvor har vi tit oplevet – vi få partier, der er tilbage, som er EU-skeptiske – at hver gang man stiller et spørgsmål, er svaret, at det ikke kan diskuteres, fordi det er noget, EU har bestemt. Det er sådan set bare det, vi vil ud over. Vi vil gerne frem til, at når man vil noget med dyrevelfærd, tør man også godt træffe den beslutning her i Folketingssalen og stemme om det og sige, at det er, fordi man vil det. Hvis man vil noget med miljøet, skal man turde sige, at det er, fordi man vil det, og lade være med at putte sig bag EU's forslag.

Så nævner ministeren, at ved afvigelser – det er det, der står i det forslag, som vi har fremsat – skal det forklares, hvorfor der implementeres anderledes af hensyn til eksempelvis fødevaresikkerhed eller særlige natur- eller miljøforhold i Danmark. Der har ministeren så hængt sig i, at der ikke står noget om dyrevelfærd. Han kunne jo også have hængt sig i, at der ikke står noget om arbejdsmiljø, han kunne have hængt sig i, at der ikke står noget om alle mulige ting – men det er jo derfor, at vi skriver »eksempelvis«.

Det, der lægges op til i vores forslag, er sådan set bare en nuanceret tilgang til, hvordan man implementerer forslag fra EU, men det kunne ministeren altså ikke se, selv om ministeren har skrevet det samme på det papir og i den aftale, vi har indgået. Og jeg vil bare sige, at vi ikke har indgået en aftale, som vi læser på den måde, som ministeren læser den. Vi føler os noget sådan forundrede over, at ministeren har indgået en aftale, hvis ministeren mener, at det gør, at vi skal rulle alt, hvad der hedder dyrevelfærd, tilbage. Det er ikke den aftale, vi har indgået.

Vi ser selvfølgelig frem til, at forslaget går i udvalget, og jeg håber også, at der bliver mulighed for at få en fornuftig og rimelig debat under udvalgsbehandlingen.

Der er lige en enkelt kort bemærkning. Hr. Per Clausen, Enhedslisten.

Jeg har jo bemærket – ikke bare i dag, men også under tidligere debatter, hvor det har handlet om at implementere den her vækstaftale – at erindringerne om, hvad man har aftalt, undertiden er lidt forskellige. Det skyldes måske også den lidt særlige måde, aftalen blev til på.

Men jeg vil bare spørge hr. René Christensen, om han ikke er enig med mig i, at der faktisk ikke i den aftale står, at dansk lovgivning så vidt muligt fastlægges på niveau med den mindst restriktive implementering i vores nabolande. Altså, det er jo en formulering, som man har taget med i bemærkningerne her, som man ikke har taget fra aftaleteksten. Hvorfor har man taget den med? Hvorfor har man ikke nøjedes med den rene aftaletekst? Det ville jo have givet en pointe, men når man nu lige har lavet det en lille smule om, må enhver jo spørge hvorfor.

Ordføreren.

Så kan man sige »ringere end«, som der står i aftalen – det er det, der står i den aftale, som ministeren har skrevet under på. Der står »ringere end«. Det kan ministeren jo sætte sig og læse en gang til, for det står sådan set i andensidste linje på side 8. Der står: »ringere end virksomheder i andre EU-lande«. Så kan man slå lidt op i ordbogen og sidde og kigge på, hvad »ringere end« betyder, og så kan man kigge på det.

Der er vist ikke ret meget forskel på det, der står i to forslag, men der er meget forskel på, hvordan man læser det. Og der bliver vi i Dansk Folkeparti simpelt hen bare så nervøse, for Per Clausen refererer jo rigtigt nok. Dansk Folkeparti kom meget, meget sent ind i forhandlingsforløbet, og derfor er vi noget nervøse. Hvis ministeren virkelig læser det sådan, har ministeren jo simpelt hen lavet en aftale, som gør, at vi får ringere dyrevelfærd i Danmark.

Jeg vil bare sige, at Dansk Folkeparti føler sig noget sådan »taget«, hvis det er det, der ligger i den aftale, som ministeren fremlagde for resten af oppositionen og den kunne være med til at underskrive. Vi håber ikke, at det er sandt.

Hr. Per Clausen for anden korte bemærkning.

Jeg går jo selvfølgelig ud fra, at den tekst, der er i beslutningsforslaget, er grundigt drøftet mellem de tre partier, selv om den godt kunne give én indtryk af, at det er alle de ideer, man kunne komme på, som man så har lagt sammen.

Men hvad betyder det der med, at dansk lovgivning så vidt muligt fastlægges på niveau med den mindst ringe restriktive implementering i vore nabolande? Det er en formulering, som ikke er taget fra aftaleteksten, og det er jo ikke en formulering, der svækker kravet om, at man skal komme tættere på EU's minimumsstandarder – snarere tværtimod. Så hvad er begrundelsen for, at det var nødvendigt at have den her skærpelse af formuleringen i aftalen med? Det har jeg lidt svært ved at forstå.

Ordføreren.

Det er simpelt hen, fordi vi gang på gang har set, at det blev sådan en diskussion om, om der var tale om overimplementering eller ej. Det vil vi væk fra. Vi vil hen til, at vi træffer nogle aktive valg. Folketingets partier skal være klar til at sige: Vi vil bedre dyrevelfærd, derfor stemmer vi for det. Vi vil noget med miljøet, derfor stemmer vi for det.

Sådan foregår det jo ikke i dag. Det foregår på den måde i dag, at man gemmer sig bag EU-forslagene. Så putter man det ind rundtomkring, og så bliver det lidt mere end det, det var. Så står vi og har den der diskussion om, hvorvidt det er overimplementering. Lad os dog nu tage et aktivt valg om, hvilken vej det er, vi vil, i forhold til dyrevelfærd og de andre ting, og lad os undgå at putte det ind under, at det er noget, der kommer fra EU.

Hr. Per Clausen, som også repræsenterer et EU-skeptisk parti, oplever jo, ligesom jeg også tit oplever, den der mur: Det kan vi ikke tale om, det kan vi ikke gøre noget ved, for det kommer fra EU. Det er sådan set det, som Dansk Folkeparti gerne vil med den her tekst, nemlig få os væk fra at gemme os bag EU og i stedet få nogle politiske debatter, hvor vi åbenlyst siger, hvorfor vi gør, som vi gør.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger lige nu. Vi fortsætter i ordførerrækken, og det er fru Lisbeth Bech Poulsen, SF.

Landbrug & Fødevarer offentliggjorde i sidste måned en såkaldt Ruslandspakke, og rigtig meget af den kan man jo finde i VKO's forslag. Rusland var jo tidligere en del af Sovjetunionen, og jeg synes også på nogle måder, at man kunne kalde det for en Sovjetpakke, fordi navnet på pakken fra landbrugets top giver associationer til planøkonomi.

Vi taler jo om et erhverv, der modtager milliarder i hjælp fra EU og andre milliarder som særfordele i skattesystemet, som andre industrivirksomheder ikke nyder godt af. Det er et erhverv, som forurener langt mere end andre erhverv, herunder ved en ikkeafgiftsbelagt klimaforurening, der skader for 1,7 mia. kr., og som på trods af milliardstøtte og særlige fordele har en samlet gæld, som er fordoblet siden starten af Venstre og Konservatives regeringsovertagelse i 2001, og som nu er oppe på over 350 milliarder.

Derfor mener vi fra SF's side, at der intet fremadrettet er i det forslag. Ved VKO ikke, at miljøregulering og satsning på biomateriale og højkvalitetsprodukter kommer til at skabe fremtidens arbejdspladser? VKO's forslag vil samlet betyde større kvælstofforurening og større forurening med fosfor, og dermed er der lagt op til konflikt med EU-lovgivningen, herunder undtagelsen for dyreenheder til kvægbruget. Men når det er sagt, vil jeg gerne tilføje i forhold til DF's ordfører, som heroppe sagde, at vi skulle tage ansvar for vores egen lovgivning, at det vil SF også gerne.

Der er jo en lang række EU-lovgivninger, der er minimumskrav, absolut minimumskrav, og derfor står SF's også ved, at vi på f.eks. dyrevelfærdsområdet gerne vil gå længere. På nogle miljøområder vil vi gerne gå længere. Og fordi der er sat en eller anden form for minimumsstandard i EU, siger vi, at der vil vi faktisk gerne gå længere. Danmark er et fuldstændig anderledes landbrugsland end mange andre lande, fordi to tredjedele af vores jord er under plov.

Det er i øvrigt vanskeligt at se, hvordan forslaget om at producere mere af samme industriprodukter vil hjælpe afgørende på landbrugets økonomi og forhindre lukning af de landbrug, der i dag allerede er dybt forgældede og ineffektive. Vi ser det som et valgoplæg, og det er derfor i alles interesse i at få afdækket konsekvenserne af forslaget i nærmere detaljer og få skrevet en god beretning om forslaget, og det vil SF gøre aktivt i udvalgsarbejdet. Men vi kan ikke støtte forslaget.

Tak. Der er foreløbig to indtegnet til korte bemærkninger. Fru Mette Bock, Liberal Alliance.

Tak for det. Jeg vil bare gerne høre, om SF ønsker at afvikle dansk landbrug.

Ordføreren.

Nej, SF vil gerne redde dansk landbrug. SF vil gerne have et landbrug, hvor vi ikke i fremtiden skal se et massivt forbrug af antibiotika, fordi smågrise bliver taget alt for tidligt fra moderen, fra soen. SF vil gerne have et landbrug, hvor kineserne vil betale 30 kr. for en liter mælk. SF vil gerne have et landbrug, der er af så høj kvalitet, at det ikke er kvantiteten, men kvaliteten, der bliver efterspurgt på markedet.

Nogle gange taler vi jo i meget pessimistiske termer om dansk landbrug, men hvis vi kan opretholde standarden, gøre den endnu bedre, så er der et voksende marked derude. Der er en lang række lande, hvor der kommer hundreder af millioner af mennesker ind i en middelklasse, som kommer til at efterspørge de her produkter. Danske landbrug er vidt forskellige. Der er nogle, der er effektive; der er nogle, der ikke er. Der er nogle, der sviner; der er nogle, der sviner i mindre grad. Vi ønsker et landbrug, der både økonomisk og på andre måder er bæredygtigt.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Tak for det. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at vide, om SF har regnet på, hvordan det, at vi så skal leve af at sælge mælk til Kina, vil påvirke CO 2 -regnskabet. Jeg er ikke sikker på, at det vil påvirke CO 2 -regnskabet i en positiv retning.

Den fantasi, SF har, om, hvad dansk landbrug skal leve af, er godt nok langt ude. Hvordan forestiller man sig at danske landmænd skal kunne tjene penge? Altså, hvis det eneste bud, man kan komme med, er, at vi skal sælge mælk til Kina, så vil jeg godt sige, at så er det altså en utopi, som jeg simpelt hen ikke har fantasi til at forestille mig at der er ret mange som overhovedet kan tro noget som helst på.

Ordføreren.

Men det er da fru Mette Bock, der lever i et utopia, hvor hun tror, at det her kan fortsætte. Landbruget er forgældet for 350 mia. kr. Der er adskillige landbrug, der kommer til at lukke i fremtiden, ikke på grund af at vi har en rimelig miljølovgivning, eller fordi vi tager hensyn til dyrevelfærd, men fordi vi har et landbrug, hvor der er en stor gæld, og der er nogle, der simpelt hen ikke vil komme til at overleve. Mere af det samme er da ikke det, vi skal leve af.

I hvilken anden branche ville man sige: Lad os gå ned på en meget lavere fællesnævner for at overleve? Man vil sige: Hvad er vi gode til? Vi skal producere de ordentlige fødevarer, som vi også er kendt for ude i verden, men på et endnu bedre kvalitetsniveau. For vi kan da ikke konkurrere på pris.

Hr. René Christensen, Dansk Folkeparti, for en kort bemærkning.

Tak. Og også tak til ordføreren for at sige, at man vil være konstruktiv i udvalgsarbejdet.

Jeg vil gå til et punkt, som vi slet ikke har diskuteret. Der er jo 16 punkter, og det har sådan alt sammen handlet om der, hvor man har kunnet finde hår i suppen eller selv har kunnet finde på noget. Det er punkt 13, og det, forslaget lægger op til, er, at vi egentlig gerne vil have mere økologi, bl.a. fordi man har truffet beslutningen om at arbejde for, at 60 pct. af maden i de offentlige køkkener skal være økologisk. Det, vi så desværre kan se, er, at rigtig meget af det er importeret frugt og grønt.

En af udfordringerne, i hvert fald ved frugt, er jo, at vi har nogle meget restriktive regler i Danmark. Bl.a. må man ikke bruge kartoffelmel, når man er dansk økologisk æbleavler, osv. Der er andre sådan ufarlige ting, man har forbud mod i Danmark. Der kommer vi med et forslag, hvor vi siger: Skulle vi ikke kigge på det? Vi vil ikke til at bruge kobber og alt muligt andet, men de her fuldstændig ufarlige ting. Var det ikke på tide at kigge på, at vi hellere ude i daginstitutionen, ude i skolen vil have et dansk æble liggende? Vi er faktisk en af verdens bedste til at producere æbler. Vi er bare ikke ret gode til at producere økologiske æbler, fordi vi ikke må bruge de her meget ufarlige midler.

Er ordføreren fra SF ikke klar til at kigge på sådan nogle simple ting, der kan gøre, at vi kan øge den danske produktion af økologi og eksempelvis få nogle danske produkter ude i de danske daginstitutioner?

Ordføreren.

Jeg vil rigtig gerne have, at der er mere dansk frugt og grønt ude i daginstitutionerne, specielt økologisk. Det kan man også se på den seneste finanslov, vi har lavet med regeringen, hvor økologi faktisk har været ret højt prioriteret i den grønne del af finansloven.

Der er jo også nogle andre ting – jeg prøver at komme med en tilnærmelse – i forhold til økologi, nemlig at der er en form for dobbeltregulering af økologiske landmænd og frugtavlere osv. Så ligesom vi med »Vækstplan for Fødevarer« prøvede at kigge på kun at beholde den kloge regulering og rydde op i nogle af reglerne – det var jo en central del af aftale om »Vækstplan for Fødevarer«, der kom for et års tid siden – så vil vi også kigge på det i forhold til økologi.

Så på den måde vil jeg ikke afvise det. Jeg synes bare, det er en meget lille flig af et samlet forslag, der desværre ikke kan redde det. Men i forhold til det vil vi gerne kigge på, hvordan vi i højere grad kan fremme økologien.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

I sidste periode havde Dansk Folkeparti jo et fortrinligt samarbejde med SF, bl.a. om beslutningsforslag, hvor vi i fællesskab fandt et flertal uden om den tidligere regering, netop ved at kigge på, hvad det er, man kan blive enige om, i de forslag, der kommer. Kan man blive enige om 20 pct., kan man jo arbejde videre med det. Kan man blive enige om 80 pct., kan man arbejde videre med det.

Det næste spørgsmål handler om punkt 15, nemlig om at kigge på vores fiskerierhverv. Det har der heller ikke været talt ret meget om i dag. Det er også et presset erhverv, særlig fordi, som vi kan se, der bliver større og større både. Derfor har vi jo lagt op til, at når man har den her mulighed for risikovillige etableringslån til landbruget – og fiskerierhvervet er lige så meget et fødevareerhverv, som landbruget er – om det så egentlig ikke var fair at sige: Skulle vi ikke prøve at rulle de her muligheder for, at man kan etablere sig som ung landmand, ud, så det også bliver muligt at etablere sig som ung fisker? Var det noget, hvor SF kunne tænke sig i udvalgsarbejdet at sige: Jamen det vil vi da gerne kigge positivt på og gå dybere ind i, og så må vi jo se, hvor det ender?

Jeg tænker, at vi har en ordning i dag for ét erhverv, fødevareerhvervet, men kunne den ikke komme til at omfatte fiskerierhvervet også?

Ordføreren.

Jeg er glad for, at René Christensen selv nævner netop den her risikovillige kapital til landbruget, for det er jo endnu et eksempel på et område, hvor man prøver at hjælpe et erhverv i krise. Jeg vil ikke stå heroppe og afvise, at det kunne brede sig til fiskerierhvervet. Man kunne så spørge: Hvor skulle det stoppe henne? Der er vel også andre erhverv, der har brug for risikokapital.

Men ordføreren har en pointe i, at inden for fiskeriet – noget, som vi ser tilsvarende inden for landbruget – bliver fartøjerne større og større, og der bliver færre og færre mennesker ansat i fiskeriet. Det betyder jo også, at man skal have relativt meget kapital for at starte op. Og hvis jeg hurtigt lige må tilføje i forhold til det, vi har lovbehandlet herinde for nylig, nemlig at det måske ikke alene skal være den model, at sønnen overtager farens gård, at det også kan være nogle mennesker, der går sammen i et samarbejde om at købe den her gård og på den måde drive en forretning der: Den model kunne man måske også kigge på i forhold til fiskerierhvervet. Men det er vi villige til at kigge på.

Den næste til korte bemærkninger er hr. Erling Bonnesen, Venstre.

Tak. Vi producerer jo nogle af verdens bedste fødevarer her i Danmark. Det er jo derfor, de kan sælges verden rundt. Vi har en krise nu, men vi ved også, som ordføreren selv er inde på, det er vi enige om, at der kommer flere mennesker på kloden og flere og flere bliver købedygtige, og så gælder det om at få flere gode færdigvarer ud af fødevarevirksomhederne. Når vi så kan se, at det altså kniber med, at det kan betale sig at producere råvarer, er det, vi har den der klemme, og det er den, vi prøver at adressere.

Så hvis vi sådan lige frasiger os lidt det sådan meget fluffy angreb, ordføreren selv havde, som jeg synes ramte noget ved siden af, er ordføreren så ikke enig i, at når vi har nogle gode varer på hylderne, som der er efterspørgsel efter derude, men det kniber med at få råvarer nok ind, så gælder det om at få styrket rammevilkårene, så vi kan få nogle flere råvarer og netop få boostet, så vi kan få solgt flere kvalitetsfødevarer verden rundt? Så er der ikke god grund til, at vi så får kigget på rammevilkårene?

Ordføreren.

Nu siger hr. Erling Bonnesen, at vi har en krise lige her og nu, og det tolker jeg, som at hr. Erling Bonnesen mener Ruslandskrisen. Det er jeg simpelt hen ikke enig i. Det er meget mere strukturelle problemer, landbruget er inde i. Jeg tror, at det var tilbage i 1995, at der var en gæld på omkring 100 mia. kr. i landbruget. Den var så vokset til omkring 150 mia. kr. i 2001, og nu er den oppe på 350 mia. kr. Så gælden har kun været ekstremt stigende, og der er alle mulige andre strukturelle problemer også. Landbruget er i en strukturel krise. Det er ikke kun Rusland. Så vidt jeg ved, er det 4-5 pct., der går til Rusland, og det burde jo ikke være det, der væltede landbruget, selv om det i sig selv er alvorligt nok.

Men vi vil gerne kigge på de her ting, og det var også derfor, at vi bakkede op om den aftale om »Vækstplan for Fødevarer«, som bl.a. betød, at Miljøministeriet skulle være meget hurtigere i forhold til tilladelser og til at sagsbehandle, at der skulle stilles kapital til rådighed, at man skulle lave nye ejerformer osv. osv. Så jeg synes, at vi gør rigtig, rigtig meget, men vi er også et land, hvor to tredjedele af landet er under plov, og derfor bliver vi også nødt til at have noget regulering, som nogle herinde i salen kalder overimplementering. Vi synes, at det er det, der skal til, også for at sikre vores vand.

Spørgeren til anden korte bemærkning.

Jamen gælden på de 350 mia. kr. er der jo, og jeg tror, at der er en ting, vi er enige om, nemlig at man fra statens side ikke kan gå ud og lave en eller anden større gældssaneringsordning og fjerne den med et fingerknips. Så man skal have skabt nogle rammevilkår, så der kan tjenes de penge, der skal til for at få afdraget, serviceret den gæld. Vi har jo også fået markeret her tidligere i dag, at vi ikke ruller tilbage på dyrevelfærd, vi skal ikke skade miljøet, fordi vi selvfølgelig skal passe på, så vi også har rent vand i hanerne osv. Så er vi ikke enige om, at vi skal have skabt en eller anden form for forbedring af rammevilkårene, så vi sikrer en råvareproduktion, sådan at vi stadig væk kan få flere færdigvarer ud af fødevarevirksomhederne? Er vi ikke enige om det?

Ordføreren.

Jo, vi er enige, men problemet med ordet rammevilkår er jo, at det er sådan et begreb, som alle bruger, det er sådan en kasse, man kan putte det, man gerne vil, ned i. For nogle er rammevilkår, at man skal gødske mere generelt, for nogle er det, at man skal have mere målrettet regulering, for nogle er rammevilkår, at der skal være yderligere kapital eller afgiftslettelser, eller hvad det nu kan være. Så vi er jo alle sammen enige om, at vi gerne vil have et landbrug. Det skal også være landbrug, der er bæredygtigt, og for os i SF skal det både være økonomisk og på andre måder bæredygtigt. Så vi er jo enige om målet – rimelig enige, tror jeg – men ikke midlerne.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Næste taler er ordføreren for Enhedslisten, hr. Per Clausen.

Jeg er glad for, at det ikke er sådan et almindeligt synspunkt i det danske erhvervsliv, at den måde, vi skal sikre økonomisk udvikling og bæredygtig udvikling på i fremtiden, er ved at bruge flere ressourcer. Jeg er glad for, at den sådan er parkeret, i hvert fald foreløbig, et sted ovre omkring fødevare- og landbrugspolitikken, hvor det er, som om ressourceanvendelsen, anvendelsen af ressourcer til at bruge mere og mere og producere mere og mere, ligesom er det, der er kernen, hvor man i resten af samfundet opererer med, at det handler om, hvor meget værdi man kan tilføre produkterne og efterfølgende sælge dem for.

Men i stedet for det mere principielle vil jeg faktisk forholde mig til nogle af de konkrete elementer, der indgår i beslutningsforslaget, og det vil jeg, fordi jeg er kommet lidt i tvivl om, hvor bogstaveligt man skal tage det, der står i beslutningsforslaget. Hvis man ikke skal tage ret meget af det bogstaveligt, så kan det jo godt være, at vi kan ende med at lave en beretning, hvor vi kan blive enige om mange ting.

Jeg synes jo f.eks., at det er rart at høre, at det afsnit, der handler om indsats mod overimplementering, ikke er et led i den kampagne mod overimplementering, som højrefløjen har kørt i de seneste måneder, hvor man i tide og utide har sagt, at det her er udtryk for overimplementering, det skal rulles tilbage, så man kan få ens konkurrencevilkår. Nej, når man hører René Christensen fra Dansk Folkeparti, så handler det jo bare om, at vi stolt skal kunne sige, at her har vi bedre dyrevelfærd og bedre miljøbeskyttelse end i resten af EU, og det er vi glade for. Det er det, man i grunden mener. Det er godt nok ikke lige det, man har skrevet, for det, man har skrevet, er, at dansk lovgivning så vidt muligt fastlægges på niveau med den mindst restriktive implementering i vores nabolande. Ikke noget med gennemsnit her, den mindst restriktive. Så vil jeg bare sige, at det jo lyder lidt mere som den der offensiv om, at løsningen på landbrugets problemer var færre miljøkrav, færre dyrevelfærdskrav osv.

Men selv Venstre er jo sådan lidt på vej væk fra det standpunkt i den her debat, så jeg glæder mig, til Liberal Alliance kommer op, for så kan der vel være nogen, der står fast på, at der faktisk er noget regulering, der skal afvikles. Ellers vil jeg sige, at vi da sagtens kan lave en tekst, der handler om, at vi synes, at det altid skal fremgå klart og tydeligt og øvrigt har det mål, at der selvfølgelig skal være bedre miljø- og dyrevelfærd i Danmark end i de andre EU-lande. Sådan en tekst kan vi da nemt lave, hvis hr. René Christensen kan overbevise sine medforslagsstillere om, at det er den vej, vi skal gå.

Det andet er hele spørgsmålet om måleprogrammer og udfasning af reducerede gødskningsnormer og en handlingsplan for en ny og målrettet regulering. Hvis det nu var sådan, at det, som oppositionen, højrefløjen, mente det var, nemlig at vi her skulle lave en aftale om, at nu skulle vi binde regeringen – den nuværende eller kommende regeringer – til at gennemføre nogle ting hurtigt, og vi der klart og utvetydigt skrev, at formålet var at sikre, at man kunne gødske mere der, hvor det var forsvarligt, og mindre der, hvor det var nødvendigt, og dér, hvor det var fornuftigt at tage jorden ud af produktionen, skulle man gøre det, så kunne man jo godt gøre det, men man må jo indrømme, at når man læser teksten i det her beslutningsforslag, er det, som om det dér med, at der er nogle steder, hvor der skal gødskes mindre, det der med, at der er noget jord, der skal tages ud af produktion, ligesom er forsvundet. Og jeg siger, at der kunne man måske sådan set bare bruge de formuleringer, som Natur- og Landbrugskommissionen har lavet. Dem har alle været så begejstrede for, men de har ikke været gode nok til det her beslutningsforslag. Man får jo meget klart og utvetydigt det indtryk, synes jeg, at det her handler om, at man skal påvirke naturen og miljøet mere, end man gør i dag.

Der er også andre elementer, der taler i den retning. Når man f.eks. siger, at harmonikrav for slagtesvin hæves, så tror jeg sådan set, at de fleste analyser af det fører frem til den konklusion, at det giver en øget miljøbelastning. Da regeringen var med til at lave en aftale med V og K og resten af højrefløjen om det, fremgik det jo også klart, at det førte til en øget miljøbelastning – det er vi andre så gået i gang med at lappe på bagefter – og det gør det her jo også. Her går man så ind og siger, at man vil fjerne randzonekravene. Man vil også fjerne de 60 ha ekstra afgrøder, som vi lige har indført for at kompensere en lille smule for, at man fjernede noget andet fra »Grøn Vækst«. Så er der heller ikke et ord om, hvordan man skal sikre, at det ikke fører til en øget miljømæssig og naturmæssig belastning.

Så jeg må sige, at når man sådan læser det, der står i det her beslutningsforslag, får man et indtryk af, at det er et beslutningsforslag, der målrettet og systematisk går efter at reducere landbrugets omkostninger og til gengæld påføre natur og miljø øget belastning. Det er det, det handler om. Men når man så hører de ord, der bliver brugt, kan man jo godt komme i tvivl, for der skal ikke ske noget på dyrevelfærdsområdet. Selv de ting, man har stemt imod, vil man acceptere i fremtiden, og naturen må ikke lide skade. Det skal ske i balance med naturen. Nu er det jo et ret voldsomt krav at stille, for den landbrugsproduktion, vi har i dag, er ikke i balance med naturen. Den påvirker naturen negativt. Så man kunne jo godt læse det, som om der skal strammes op og skærpes, men jeg må nok indrømme, at når man kommer til bemærkningerne til det konkrete beslutningsforslag, så lugter det lidt af noget andet.

Så min pointe er nok, at når alt kommer til alt, er det her udtryk for et klart forslag fra højrefløjen om at afvikle miljøbeskyttelse, øge erhvervslivets muligheder for indtjening på bekostning af naturen, og så mangler man selvfølgelig hele svaret på, om man ved at producere mere kommer til at tjene mere. Det forudsætter jo, at der er en efterspørgsel, for vi skal vel ikke igen i gang med at opkøbe kød og opmagasinere det på store lagre nede i EU, selv om jeg godt har hørt, at det indimellem er en del af dagens debat.

Det har affødt en enkelt kort bemærkning, fra hr. René Christensen, Dansk Folkeparti.

Tak. Det var egentlig bare lige en kommentar til det sidste. For anerkender Enhedslisten ikke, at det, vi kan se, når vi kigger på Kina, når vi kigger på Østen, er, at der så dér er ved at komme en meget, meget stor mellemklasse, som vil efterspørge kødprodukter, også de her produkter, som vi har i Vesten? Og de vil gerne have en høj kvalitet, og den kan vi faktisk levere i Danmark. For vi kan levere sporbarhed. Det er jo bl.a. derfor, at de vil give så høje priser for vores svinekød. For hvis der er nogle udfordringer, kan vi hurtigt finde ud af, hvad det er for en krog, det har hængt på på slagteriet, og hvad det er for en boks, dyret har stået i ude hos landmanden, og det vil man gerne betale noget for.

Når der nu bliver flere mennesker, som gerne vil have en lidt højere levestandard, og der også bliver sådan en efterspørgsel efter det her, har vi så egentlig ikke også – hvis vi har mulighed for det, og det har vi – en forpligtelse til at øge produktionen, bare en lille smule, hvor det også er i samklang med natur og miljø, hvor det altså ikke er på et lavere niveau, men på et højere niveau og selvfølgelig med en større produktion? Er ordføreren ikke enig i det?

Ordføreren.

Nu kan jeg ikke huske, om det var hr. René Christensen, der sagde, at det der med at skulle leve af at sælge mælk til kineserne miljømæssigt og klimamæssigt måske ikke sådan var den mest fornuftige ting – eller det var måske ikke hr. René Christensen, så må det have været fru Mette Bock, der påpegede det. Altså, jeg tror, vi er nødt til at se i øjnene, at man i både Rusland, Kina og andre lande i de kommende år vil være i stand til at producere en meget, meget stor del af de fødevarer, man sælger dér, selv, og at vi, medmindre vi er i stand til at tilbyde en kvalitet, der er unik og radikalt bedre, og hvis indhold i forhold til dyrevelfærd og miljø er radikalt bedre, så ikke kommer ikke til at spille nogen rolle på det marked. Så dér har man et stort behov for at løfte sig, og der skal det ikke være ved at tilnærme sig gennemsnittet i EU, eller hvad der er endnu værre, ved, som der står i det her beslutningsforslag, at vi skal ned og ramme det laveste niveau i vores nabolande. Det tror jeg ikke er vejen frem.

Spørgeren til anden korte bemærkning.

Det er Dansk Folkeparti sådan set også enig i, og det er heller ikke det, der ligger i det, når vi kigger på det her forslag. Men der ligger det i det, at vi, som vi siger, gerne vil tage nogle aktive valg. Men når vi kigger på den produktion, som man har i Europa i dag, så kan vi også se, at meget af det proteinfoder, der kommer, altså kommer helt ovre fra Sydamerika. Der er der arealer, der bliver sprøjtet ved hjælp af flyvemaskiner. Vi har set eksempler på, at der er folk, som har fået fostre, som har haft misdannede kønsorganer osv. osv. Det er også en del af prisen for, at vi undergødsker i bl.a. Danmark, for så har man ikke de her proteiner til det foder til den produktionsform, man har. Er det, hr. Per Clausen siger så, at det jo bare er den pris, der er? Det må man jo så fortælle til dem ovre i Sydamerika. Og det er jo også det, ministeren siger. For ministeren har jo været med til at sige, at vi skal producere 1,5 millioner flere slagtesvin, men man vil ikke være med til, at vi kan skaffe foder til dem. Nej, det må sydamerikanerne tage sig af. Der siger vi jo bare: Vi er enige med ministeren i, at man også skal producere nogle flere svin, men så skal man da også tage det ansvar på sig at gøre det på en forsvarlig måde, bl.a. også ved at kunne fremstille foder til dem, så det ikke er nogle andre mennesker, der skal gøre det. Godt nok bor de langt væk, men derfor kan man jo godt have et vist ansvar for dem.

Ordføreren.

Jeg er da enig med hr. René Christensen i, at det ud fra miljømæssige og andre synspunkter er komplet uforsvarligt med den måde, man producerer føde til de danske svin på, altså i Sydamerika. Det er jeg helt enig i. Jeg tør bare næsten slet ikke tænke på, hvad de miljømæssige konsekvenser vil være af, at den udfordring skal løses, ved at vi skal producere foder, ikke bare til det antal svin, vi har i dag, men til endnu flere svin, ved at gøde mere i Danmark. Så kan hr. René Christensen have nok så mange fromme ønsker, men så er miljøødelæggelsen, tror jeg, altså er af en ganske dramatisk karakter.

Der kom en kort bemærkning mere. Hr. Erling Bonnesen, Venstre.

Tak. Nu har jeg ikke sådan de store forventninger til, at Enhedslisten og Venstre bliver enige om ret meget på det område her. Men jeg vil godt lige prøve alligevel og sige til hr. Per Clausen, at vi kan konstatere, at vi producerer nogle af verdens bedste fødevarer. Mange af dem er højkvalitetsvarer i forvejen, og der er efterspørgsel efter dem, og så gælder det også om at få produceret nogle flere råvarer, så vi ligesom kan fastholde og måske udbygge det. Men er vi så ikke enige om, at vi er nødt til på en eller anden måde – der kan så være forskellige ideologiske måder at gøre det på – at styrke mulighederne for at sikre en råvareproduktion. For det er jo det, der i øjeblikket er ved at gå fløjten.

Ordføreren.

Jeg må indrømme, at jeg ikke mener, at løsningen på dansk landbrugs udfordringer er at producere flere svin – det mener jeg ikke. Nej, jeg mener sådan set, at det handler om at sørge for at have en produktion af fødevarer, som er miljømæssigt bæredygtig, og som giver en fornuftig økonomisk indtjening og skaber arbejdspladser i Danmark. Og den udfordring løser man ikke ved at producere flere svin i Danmark.

Så er det spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Jamen i forvejen producerer vi jo rigtig mange fødevarer af høj kvalitet i Danmark, og det vil vi jo gerne blive ved med, så lang tid der er efterspørgsel efter dem. Hvad er så egentlig alternativet for Per Clausen, når han begynder at sige omlægning? Det fortoner sig jo også noget i tågen. Så ender det jo med, at udfordringen med de 350 mia. kr. pludselig vil ligge ovre på finansministerens bord, og det er heller ikke vejen frem. For vi er nok meget enige om, at det ikke ligger lige for sådan at gå ud og lave en større statslig gældssanering på det. Så hvad er egentlig holdningen til de 350 mia. kr., hvis ikke de skal forrentes, tjenes hjem og gnaves af ved afdrag på den måde, som man jo sædvanligvis gør det, altså ved at tjene nogle penge i råvareproduktionen til at forrente og afskrive med?

Ordføreren.

Jeg kan måske blive en lille smule forvirret, når jeg nu får at vide, at det, der er problemet med min plan, er, at den ikke kan løsrive landmændene fra den omfattende gæld, som er en konsekvens af handlinger, de selv har foretaget, og en politik, som bl.a. den tidligere regering har ført. Så vil jeg bare sige, at det jo er den politik, der har ført til den her omfattende gæld. Og jeg tror nok, at en omlægning af produktionen, der gør, at man satser mere på kvalitet, mere på en høj pris end på mængde, er en del af løsningen. Men jeg er sådan set enig i, at vi stadig væk har en gældsudfordring, som vi kommer til at løse på den ene eller den anden måde de kommende år.

Tak til ordføreren. Vi fortsætter i ordførerrækken, og næste ordfører er fru Mette Bock, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Liberal Alliance har i dag fremsat sit eget beslutningsforslag, som er meget konkret, i forhold til de danske gødskningsregler. V, K og O valgte ikke at være med på det forslag, men i stedet for at fremsætte deres eget, som så omfatter 16 punkter, og det har jeg naturligvis fuld respekt for.

Når vi fastholder vores eget beslutningsforslag, skyldes det sådan set ikke, at der i det beslutningsforslag, som V, K og O har fremsat, ikke er gode takter, og der er noget af det, som vi umiddelbart kan tilslutte os. Men der er for mange bløde og runde formuleringer og hensigtserklæringer. Og jeg synes egentlig, at det blev dokumenteret meget godt, da den foregående ordfører på talerstolen på et tidspunkt undervejs i sin meget lange ordførertale kom i tvivl om, om man måske kunne nå til enighed om et eller andet i det her sammen med VKO. Når Enhedslisten når dertil, må man sige, at der altså er nogle ting, som ikke er formuleret præcist nok, og det er ikke så godt.

Så vi glæder os til fra Liberal Alliances side at gå i drøftelser i udvalget omkring det her, og jo mere vi kan få konkretiseret og tidsfastsat, jo bedre. Men vi vil ikke bindes af vage hensigtserklæringer, som selv Enhedslisten kan være fristet til at tro at de kan være med på.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen, der har markeret for korte bemærkninger. Næste taler i rækken er ordføreren for Det Konservative Folkeparti, hr. Daniel Rugholm. Værsgo.

Tak for det. Landbruget og fiskeriet er i krise. To af vores vigtigste erhverv bløder, og det rammer hele vores samfund hårdt. Det rammer den milliardeksport, som kommer fra fødevareklyngen, det rammer vores skatteindtægter, det koster arbejdspladser. Når den ene landmand efter den anden for tiden må dreje nøglen og give op, rammer det hele samfundet rigtig hårdt. Men det er, som om regeringen ikke tager den sag helt alvorligt, for regeringen kommer nemlig med det ene forslag efter det andet, som tværtimod forværrer forholdene for både landbruget og fiskeriet.

I forrige uge drøftede vi § 3-arealerne her i salen, hvor man pludselig rammer landbruget på hele 45.000 ha, som de ejer og dyrker, men nu ikke længere må dyrke og gødske. Miljøministeriet forventer, at landbruget vil få et driftstab på op mod 47 mio. kr., og at forringelsen af jordværdien vil blive i omegnen af 1,2 mia. kr. alene ved dette ene lovforslag. Så kære venner, det er altså ikke kun Rusland, der skaber krise for landbruget.

Ifølge eksperter vil omkring 1.000 og i værste fald op mod 1.700-1.800 landmænd over de næste par år blive tvunget til at kaste håndklædet i ringen. De seneste uger har vi også hørt om jomfruhummerfiskeriet på Læsø, som frygter at miste over hundrede arbejdspladser, ja, op imod 20 pct. af det samlede antal arbejdspladser, som er på øen, og det er en katastrofe.

Der må gøres noget, der må noget realisme ind i tilgangen til naturen, der må sættes spørgsmålstegn ved noget af den overimplementering, som sker, og derfor kommer vi med de her forslag. Som allerede nævnt er der 16 punkter under 4 hovedområder: Et øget råvaregrundlag, en ny og målrettet regulering, styrket konkurrenceevne og bedre adgang til finansiering. Flere af ordførerne har været omkring råvaregrundlag og regulering, hr. René Christensen var også meget inde på dyrevelfærden, og jeg er enig i de ting, som er blevet fremført både fra Venstres og Dansk Folkepartis ordfører. Så jeg kunne godt tænke mig at sætte fokus på et par af de andre områder, som også er blandt de her 16 punkter, for jeg synes, det vil være en skam at glemme dem i debatten i dag.

Det drejer sig eksempelvis om akvakulturen. Vi vil rigtig gerne have en ambitiøs vækstplan, så eksporten og beskæftigelsen kan øges, og det tror vi på at den kan, for der er et kæmpe potentiale på det område.

Vi vil også gerne kigge på reglerne for økologi, så de danske frugtavlere ikke har dårligere dyrkningsregler end deres konkurrenter i nabolandene – noget, der også er blevet nævnt tidligere. Økologiske landbrug har vist større og større eksportpotentiale, og derfor vil vi også gerne styrke Fonden for økologisk landbrug for at fremme innovationen og for at fremme afsætningen og eksportfremmende indsatser – noget, som vi Konservative også har med i vores finanslovsudspil.

I forhold til finansieringsdelen foreslår vi også, at nogle af de risikovillige etableringslån, som findes i landbruget, også udvides til at omfatte fiskerierhvervet. Det vil være en stor fordel og en stor hjælp for mange af de unge fiskere, som for tiden får sig et bevis, men som ikke har økonomisk mulighed for at etablere sig og komme i gang i erhvervet.

Lidt i samme dur vil vi også gerne styrke fiskerierhvervets finansieringsmuligheder ved at give fiskeriet mulighed for at blive inddraget i Landbrugets FinansieringsBank.

Vi Konservative vil gerne naturen, men det skal være en realistisk tilgang, som er i balance med, at vi også har nogle erhverv, som er afhængige af, at vi har den realistiske tilgang til det. Det er rigtig vigtigt, at der bliver taget initiativer, som selvfølgelig fremmer naturen, men som ikke smadrer vores landbrug og fiskeri. Derfor præsenterer vi de her initiativer.

I den seneste tid har jeg noteret mig, at flere og flere i regeringens eget bagland, både socialdemokratiske borgmestre, socialdemokratiske medlemmer af Europa-Parlamentet og nu også medlemmer af Folketinget begynder at tage afstand fra nogle af de overimplementeringer, regeringen foretager, og det gælder både i forhold til landbruget og fiskeriet. Og det glæder mig, såfremt de stemmer naturligvis er med til at påvirke regeringens linje.

Tak til ordføreren. Der var ingen for korte bemærkninger. Og så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Erling Bonnesen, Venstre for sine sidste 5 minutter i denne omgang. Værsgo.

Tak. På vegne af Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti vil jeg da trods alt sige tak for debatten. Jeg syntes selvfølgelig, det var ærgerligt, at den sådan i starten blev, skal vi sige afsporet; den blev i hvert fald forsøgt kørt ud på et spor, hvor den ikke hørte hjemme. Men jeg synes også, det lykkedes os at komme tilbage på sporet og klart få markeret, at vi vil et landbrug, som er en god, sikker råvareleverandør til vores fødevarevirksomheder – så vi fortsat kan producere og udvikle gode højkvalitetsvarer, nicheprodukter, og have et stort og varieret udbud af varer, som tilgodeser enhver smag – og som også er eksportorienteret og på den måde genererer masser af arbejdspladser, eksport og værdi til vores samfund, også til vores hjemmemarked.

Så var det også godt at få markeret, at vi ikke ruller baglæns med hensyn til dyrevelfærd, og at forslaget her heller ikke vil skade miljøet – det er det, tingene skal indrettes efter – men at der også er behov for, og det er jo sådan set hovedsagen og det centrale i det, at få set på rammevilkårene og konkurrencevilkårene for dansk landbrug, for at de igen får muligheden for en rentabel daglig drift, som kan tjene hjem til, at man kan få serviceret den gæld, man har, og også foretage nyinvesteringer. Det er også tankevækkende, når man f.eks. kontakter nogle af fødevarevirksomhederne og spørger dem, hvad der er nogle af de største bekymringer, så er svaret jo, at de er meget nervøse for, om der bliver råvarer nok i fremtiden, og det er selvfølgelig det, vi skal prøve at tage sigte på. Og når vi så også producerer nogle af verdens bedste fødevarer og der er et hul i pengekassen, jamen så er det da oplagt, at man skulle prøve at tage det her på dagsordenen igen og så få skabt nogle vækstinitiativer, som også kunne være med til at adressere nogle af de udfordringer, der er i landdistrikterne. Så der er nok at tage fat på.

Men jeg vil trods alt sige tak for debatten, og vi ser frem til udvalgsbehandlingen. Tak.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.