Det næste punkt på dagsordenen er:

20) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 27:

Forslag til folketingsbeslutning om videreførelse af boligjobordningen (håndværkerfradraget).

Af Torsten Schack Pedersen (V), Dennis Flydtkjær (DF) og Brian Mikkelsen (KF).

(Fremsættelse 14.11.2014).

Mødet er genoptaget.

Forhandlingen er åbnet. Jeg skal først give ordet til skatteministeren.

Som jeg har nævnt under et af de tidligere beslutningsforslag, viser den række af beslutningsforslag fra bl.a. Venstre, som vi skal behandle i dag, at Venstre ønsker ufokuserede skattelettelser, mens regeringen i stedet vil styrke velfærden og skabe et stærkere fællesskab.

Med B 27, som vi nu behandler, stilles der forslag om at videreføre boligjobordningen fra 2015 og frem. Forslagsstillerne anfører bl.a., at boligjobordningen er en succes, og at den hvert år bruges af mere end en halv million danskere.

Lad mig derfor indledningsvis bemærke, at regeringen aldrig har anfægtet, at ordningen er populær. Det er også åbenbart, at det aldrig vil blive populært at fjerne en skattebegunstigende ordning. Det er imidlertid regeringens pligt at foretage en nøje prioritering af samfundets økonomiske ressourcer og sikre, at de til enhver tid anvendes på den mest hensigtsmæssige måde.

Boligjobordningen blev indført som en midlertidig forsøgsordning, da der var behov for den. Det er der ikke i samme grad længere, og derfor har regeringen valgt at prioritere de økonomiske midler til andre vigtigere initiativer. Det har regeringen bl.a. gjort med den finanslovsaftale for 2015, som vi har indgået med SF og Enhedslisten.

Med finanslovsaftalen har regeringen prioriteret et massivt løft på 6,5 mia. kr. til sundhed over de næste 4 år og 1 mia. kr. til flere pædagoger i børnehaver og vuggestuer. Disse forbedringer er bl.a. gjort mulige via det råderum, som er skabt ved ikke at videreføre boligjobordningen. Dette skal også ses i lyset af, at regeringen allerede har forbedret vilkårene for erhvervslivet med to store vækstpakker, som bl.a. indebærer markante lettelser af virksomhedernes energiafgifter og PSO-betaling.

Som nævnt blev boligjobordningen indført som en midlertidig forsøgsordning. Nu har ordningen imidlertid udtjent sin værnepligt. Der er ikke længere det samme behov for ordningen, som da den blev indført som forsøgsordning i 2011 og 2012 og videreført i 2013 og 2014. Der blæser gunstigere vinde i byggeriet nu, og mange af de aktiviteter, som skatteyderne har kunnet gennemføre med skattetilskud, er nu udført.

Der er blevet fremført mange tal i debatten om, hvilken effekt boligjobordningen har på beskæftigelsen. Forslagsstillerne fremhæver, at ordningen ifølge Dansk Byggeri har skabt 5.000 arbejdspladser. Forslagsstillerne undlader imidlertid at nævne, at flere økonomer offentligt har udtalt, at de ikke anser denne vurdering af ordningens effekt for realistisk. Forslagsstillerne nævner heller ikke i forslaget, at Finansministeriet har vurderet, at ordningen øger beskæftigelsen med i størrelsesordenen 1.000-1.500 personer. Branchens vurdering dækker således effekten i byggeriet, men tager ikke hensyn til, at der for en stor dels vedkommende er tale om jobs, der er flyttet til byggeriet fra andre brancher. Man skal også huske på, at en stor del af det arbejde, som er omfattet af ordningen, ville være blevet udført alligevel. I den forstand er der tale om et tilskud til arbejde, som alligevel ville være blevet udført.

Samtidig skaber boligjobordningen incitament til at omlægge øvrigt forbrug til forbrug af tjenester i hjemmet, fordi den er skattebegunstiget. Ordningen medvirker derfor til en forskydning af forbruget, da pengene ellers kunne være blevet brugt i eksempelvis detailhandelen. Denne omlægning er isoleret set samfundsøkonomisk uhensigtsmæssig. En del af beskæftigelseseffekten kan også tilskrives, at folk har fremrykket vedligeholdelses- og renoveringsprojekter, som skulle have været gennemført på et senere tidspunkt, men som er blevet fremrykket til 2014 fra 2015, hvor ordningen er ophørt.

Jeg bliver derfor også nødt til at sige, at hvis man skal finansiere en videreførelse af ordningen, så skal andre skatter jo sættes op, eller der skal gennemføres besparelser. Sådan et tiltag vil formodentlig have negative konsekvenser for beskæftigelsen.

Ud over effekten af beskæftigelsen har der også været talt om ordningens effekt på sort arbejde. I den sammenhæng må jeg dog henholde mig til Rockwool Fonden, der i deres analyse fra maj konkluderer, at det sorte arbejde viser en faldende tendens, men at der ikke er tegn på, at faldet kan tilskrives boligjobordningen.

Samlet set har regeringen derfor valgt at prioritere forbedringer af velfærden frem for en forlængelse af ordningen i 2015. Regeringen kan på den baggrund ikke støtte forslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Torsten Schack Pedersen.

Jeg synes, at det er flot, at skatteministeren kan stå her i dag og sige, at boligjobordningen har udtjent sin værnepligt: Der er ikke længere brug for den, de arbejdspladser kan regeringen undvære, man har taget andre initiativer, så nu er alt godt.

Jeg er bare ked af, at når man ser den finanslovsaftale, som regeringen har indgået med SF og Enhedslisten, kan man konstatere, at de 31 sider jo er klinisk renset for vækstinitiativer. Der er ikke ét initiativ, der har til formål at styrke væksten i Danmark. Vi er nogle, der er optaget af at sikre private arbejdspladser i Danmark, og der er boligjobordningen et effektivt instrument, og jeg synes, det er besynderligt at skulle høre en skatteminister sige, at det kan man godt undvære. Altså, hvad er det for et svar at give til både de håndværkere, der står med risiko for at miste deres job, som følge af at boligjobordningen ikke vil videreføres, hvis det står til regeringen, men også til de familier, der har stor gavn af at bruge ordningen til at få lidt ekstra hjælp i hverdagen. Der er gjort nok – er det det, svaret er fra regeringen?

Ministeren.

Jeg bliver nødt til at anfægte det synspunkt, at det her skulle være et særlig effektivt værktøj, redskab, til at fremme beskæftigelsen. Der synes jeg også, at jeg har redegjort meget klart for, at med hensyn til de forskellige dødvægtstab og forskelligt andet, som ligger implicit i ordningen, kommer man til at give tilskud til noget, som alligevel ville være blevet gennemført. Derfor er der en relativt lille effekt, og jeg synes, at det er vigtigt for debatten og for rimeligheden i debatten, at det bliver slået fast.

Man kan selvfølgelig altid pege på, at der kan være gavnlige elementer. Jeg er da helt sikker på, som jeg også var inde på i min tale, at der er rigtig mange mennesker, som har syntes, at det her har været en rigtig fin skattelettelse at få, en rigtig fin håndsrækning at få. Det er heller ikke noget, jeg på nogen måde har tænkt mig at anfægte, tværtimod. Enhver form for ordning, som giver folk nogle flere penge i hånden, er jo også noget, som kan være upopulært på den måde at afskaffe.

Men det, vi taler om, er, hvad den samlede effekt er. Den samlede effekt af relativt lille, og derfor kan man altså bruge pengene mere effektivt på andre ting, herunder at sætte offentlige investeringer i gang. Der er åbnet for, at der er sat rigtig mange offentlige investeringer i gang, som man også se på beskæftigelsen i byggeriet.

Torsten Schack Pedersen.

Man kan godt forstå, hvis det er lidt ubehageligt for skatteministeren, for da ordningen blev indført under VK-regeringen, støttede Socialdemokratiet den. Da den blev forlænget som en del af en vækstpakke på Venstres initiativ, støttede Socialdemokratiet ordningen. Og begge gange har Socialdemokratiet talt pænt om den og sagt, at der bestemt var behov for det, at der var positive elementer, men jeg kan så forstå, at dansk økonomi er kommet i så god stand nu, at regeringen mener, at nu er der simpelt hen ikke behov for det længere. Hvis der er nogen, der mener, at regeringen er på zigzagkurs i det her, forstår jeg dem godt.

Ministeren.

Jeg må indrømme, at jeg ikke kan huske, at Venstre på noget tidspunkt, heller ikke da man sad i regering, har sagt andet, end at det her var en midlertidig ordning – en midlertidig ordning – som netop havde det formål at understøtte nogle konjunkturer og være med til på den måde at give de forbedrende elementer, som der selvfølgelig også er. Men man må også bare sige, at i en situation, hvor der er en meget lav ledighed i byggeriet, i forhold til hvad der var, dengang man indførte ordningen, så er vi jo også i en situation, hvor verden omkring os ser ud på en ganske anden måde, og der bliver enhver regering jo nødt til at handle ansvarligt derefter.

Hr. Brian Mikkelsen for en kort bemærkning.

Alle organisationer uden undtagelse, også fagforeningerne inden for de pågældende erhverv, siger, at nedlæggelsen af boligjobordningen vil medføre tab af rigtig mange arbejdspladser. De skønner selv i branchen, at det er 5.000 arbejdspladser, og nu nævner ministeren selv, at det er mellem 1.000 og 1.500 – det har regeringen regnet sig frem til. Men uanset hvad ligger det i det spændingsfelt.

Hvad vil regeringen gøre for at berolige de håndværkere derude og sige: Vi har noget andet til jer; vi skal nok sørge for, at der er et marked for at flytte noget sort arbejde til hvidt, så der også er beskæftigelse til håndværkerne, til svendene, så der bliver taget nogle elever ind, og så man ikke mister de arbejdspladser? For det vil være realiteten, når regeringen nu afskaffer den her ordning – flere tusinde vil blive arbejdsløse, og mange håndværkere vil miste deres eksistensgrundlag og måske blive tvunget til at lukke.

Ministeren.

Jeg bliver altså nødt til at anfægte det argument, at det her i signifikant grad skulle være med til at flytte problemstillingen omkring sort arbejde. Jeg ville ønske, det var sådan, at vi kunne konkludere, at den ordning her faktisk havde en effekt, der gik i den retning. For så ville vi også have et konkret værktøj, og også et argument, i forhold til ordningen på det punkt. Jeg skal da ærligt indrømme, at jeg er en lille smule skuffet over, at det netop qua Rockwool Fondens analyser har vist sig, at der faktisk ikke er en effekt, som er signifikant i forhold til sort arbejde. Og derfor vil jeg godt anfægte den del af det, at der skulle være en konkret påvirkning af sort arbejde, i forhold til at man kan flytte det. Det påviser Rockwool Fonden så at der ikke er.

Men vi må også sige, at regeringen jo har sat gang i mange initiativer. Der er et meget højt niveau i offentlige investeringer, og det kan man også se af beskæftigelsesgraden i byggeriet. Og så må jeg sige, at jeg ikke kender nogen brancher, som ikke godt kunne tænke sig at have noget direkte eller indirekte statsstøtte.

Brian Mikkelsen.

Det her er støtte til forbrugerne, til hr. og fru Danmark – 500.000 af slagsen. Det er immer væk trods alt en sjat, som har benyttet sig af ordningen, og det har været en kæmpe gevinst for rigtig mange danske familier i hele Danmark og i alle lag i det danske samfund.

I Sverige, hvor de jo har oplevet, at der blev udskrevet valg i går, har de, indtil videre i hvert fald, en provisorisk socialdemokratisk regering, som har fremlagt et finanslovsforslag, og i forhold til det finanslovsforslag i Sverige kan man konstatere, at boligjobordningen i Sverige, som er meget mere attraktiv end i Danmark, har de valgt at fastholde. Og det har de – hvis man læser, hvad de svenske socialdemokrater skriver – fordi det genererer rigtig mange arbejdspladser, og fordi det flytter sort arbejde til hvidt. Der har man en bedre ordning i Sverige.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge ministeren, om man ikke også skeler lidt til Sverige, hvor de har gjort sig nogle erfaringer, hvor de har empirien i orden, og hvor de svenske socialdemokrater også dokumenterer, at det altså giver arbejdspladser, og at det flytter massivt meget sort arbejde til hvidt.

Ministeren.

Men jeg anerkender klart, at man i hvert fald i Sverige har nogle andre effekter af det. Det kan jo så også skyldes, at man har en anden måde at indrette sit boligbeskatningssystem på. At der kan være en sammenhæng dér, skal jeg ikke kunne afvise. Men der er jo ikke nogen naturlov, der siger, at fordi de har en anden ejendomsbeskatningsform og en anden måde at give sådan nogle fradrag på i et andet land, så skal man partout lægge sig op ad det. Og jeg har i hvert fald ikke hørt nogen, der argumenterer for, at vi skal have et boligbeskatningssystem i Danmark, der ligner det svenske.

Hr. Dennis Flydtkjær for en kort bemærkning.

Boligjobordningen har jo mange positive effekter. Bl.a. mindsker den sort arbejde, den holder hånden under beskæftigelsen, og noget, jeg synes er vigtigt, er, at det typisk er dansk beskæftigelse, den sætter gang i. Vi ser jo jævnligt, når der kommer de her store anlægsinvesteringer fra stat, regioner og kommuner, at det typisk er nogle udenlandske ansatte, der kommer til at arbejde på dem. Der vil jeg bare høre, om ministeren ikke er enig i, at når det typisk er små projekter, som det er med boligjobordningen, så vil det hovedsagelig være den lille lokale tømrermester, som får gavn af ordningen, som måske gør, at han kan ansætte en lærling. Eller det kan have andre positive effekter – modsat ved de store offentlige investeringer, som regeringen er fortaler for, hvor det typisk er udenlandsk arbejdskraft, der bliver ansat.

Ministeren.

Jeg vil godt lige starte med at gentage, at når hr. Dennis Flydtkjær siger, at der er en effekt i forhold til sort arbejde, så er det ikke noget, Rockwool Fonden har kunnet påvise at der er en signifikant effekt i forhold til – bare lige for at få det slået fast endnu en gang.

Spørgsmålet om, hvem der bliver ansat i virksomhederne, kan jo være relativt vanskeligt at besvare med stor sikkerhed. Jeg har i hvert fald ikke belæg for at kunne udtale mig om, om det alene er danske medarbejdere, der bliver ansat i virksomheder, eller om der også er udenlandsk arbejdskraft, som bliver ansat. Det er jo arbejdsmarkedets parter, der selv har styr på det.

Det, jeg dog ved, er, at for den del, der handler om fritidshuse, er der en del af de opgaver, som man har haft mulighed for at få tilskud til, som i hvert fald med sikkerhed bliver udført i udlandet, fordi der jo også er mulighed for at få fradrag for de forbedringer, som man måtte foretage i et udenlandsk fritidshus efter de regler, der nu er. Så jeg tror ikke, man entydigt kan sige, at det alene er dansk arbejdskraft, som bliver tilgodeset med ordningen.

Dennis Flydtkjær.

Nej, jeg kan heller ikke garantere, at det alene er dansk arbejdskraft, der har gavn af boligjobordningen, men det er trods alt små lokale projekter, der ikke kommer i kæmpe udbud, hvor det er udenlandske selskaber, der kan vinde projektet, eller store danske selskaber, der vinder eller ansætter udenlandsk arbejdskraft via underleverandører. Hvis man skal have malet carporten eller lige skal have skiftet et vindue, går man typisk til den lokale tømrermester og laver ikke det udbud, hvor udlændinge vinder udbuddet. Og de har nok heller ikke den store interesse i at byde på det, fordi det er så små projekter.

Derfor er min logik jo, at boligjobordningen er supergod, fordi det er en understøttelse af dansk beskæftigelse, mens de store projekter som f.eks. et Femern Bælt-projekt betyder, at der kommer rigtig mange, som ikke er danskere, til at arbejde på det. Så for at holde hånden under beskæftigelsen på en god måde, hvor det er danskere, der får beskæftigelsen, synes jeg da, at boligjobordningen må være et godt tiltag.

Ministeren.

Jeg hører selvfølgelig ordførerens argumenter. Jeg er bare ikke i stand til at kunne af- eller bekræfte det på baggrund af konkret evidens, og det er også derfor, jeg tager det forbehold at sige, at jeg i hvert fald godt kan se, at der kan være nogle elementer, nogle mulige scenarier, hvor det ikke nødvendigvis er dansk arbejdskraft, som ordningen tilgodeser. Den slags forbehold bliver jeg nødt til at tage, men ordføreren er så også velkommen til at stille skriftlige spørgsmål til det konkret, og i det omfang, ministeriet er i stand til at kunne bistå med at besvare det, skal vi selvfølgelig gerne gøre det.

Tak til skatteministeren. Så går vi til ordførerrækken, og jeg giver først ordet til fru Julie Skovsby, der taler for Socialdemokraterne.

Da den socialdemokratiske skatteordfører, fru Astrid Krag, ikke kan være til stede i dag, skal jeg på ordførerens vegne læse talen op.

Boligjobordningen blev indført i 2011. Den blev indført som en midlertidig løsning. Den blev indført for at give en økonomisk håndsrækning til byggebranchen i en tid, hvor der var økonomisk usikkerhed og lav aktivitet. Men ordningen har aldrig været tænkt som en permanent ændring. Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti har stillet forslag om at videreføre ordningen, som udløber ved årsskiftet. Det begrunder de overordnet med tre elementer.

For det første begrunder de forslaget med, at boligjobordningen er en hjælpende hånd til familier, og at mere end en halv million danskere bruger ordningen. Til det vil jeg sige, at det da er korrekt, at ordningen er en hjælpende hånd, og det er da nu engang også altid rart at få. Men boligjobordningen har været et redskab, som skulle bruges i de år, hvor krisen var værst. Det skal jo ikke være sådan, at man skal have statsstøtte i al evighed til at få lavet håndværkerarbejde i sit private hjem. Derfor er det også værd at bemærke, at langt størstedelen af dem, der bruger ordningen, er folk, der faktisk har rigtig gode lønninger. Vi Socialdemokrater mener ikke, at sådan nogle som os, der sidder her i dag, skal have støtte fra skatteyderne til at få lavet nyt køkken eller udvidet garagen. Det er på ingen måde fair.

For det andet bliver forslaget begrundet med, at det er med til at bekæmpe sort arbejde. Der kan vist ikke herske nogen tvivl om, at vi i Socialdemokraterne mener, at alle folk skal betale deres skat, hverken mere eller mindre. Derfor gør vi en stor indsats for at bekæmpe skattely, og derfor ønsker vi også at bekæmpe sort arbejde. Af samme årsag er vi også glade for, at der ifølge Rockwool Fondens analyse er sket et fald i omfanget af sort arbejde i Danmark, men analysen viser ingen tegn på, at det er boligjobordningen, der har haft en effekt på det sorte arbejdes faldende omfang.

For det tredje argumenterer Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti med, at ordningen ifølge Dansk Byggeri har skabt 5.000 arbejdspladser. Til det må jeg sige, at ordningen har været brugt endnu mindre, end man havde forventet, og derfor har effekten på beskæftigelsen også været mindre end forventet. Ledigheden i byggebranchen er i øjeblikket faldende. Ifølge Danmarks Statistik forventer man både højere beskæftigelse og opadgående ordrebeholdninger. Det er glædeligt. Og derfor mener vi heller ikke, at vi skal prioritere at støtte denne branche længere.

Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti skønner, at en videreførelse af boligjobordningen vil koste i omegnen af 1,1 mia. kr. Det vil betyde, at der skal være besparelser eller forhøjelser af andre skatter og afgifter, og med en borgerlig regering og Lars Løkke Rasmussens nulvækst har vi temmelig svært ved at se, hvordan det skulle være realistisk. I finansloven for 2015 har vi i stedet valgt at prioritere vores velfærd. Det er prioriteringer, som på ingen måde ville kunne lade sig gøre med nulvækst og nedskæringer.

Denne regering har sammen med SF og Enhedslisten lavet en klar prioritering, som sikrer bedre omsorg til vores syge og ældre, bedre pasning af vores børn og generelt bedre offentlig service uanset pengepung. Vi mener, at tiden er løbet fra boligjobordningen. Vi mener ikke, at tiden er til at give en hjælpende hånd til familier i form af et håndværkerfradrag – slet ikke, når det primært er de velstillede danskere, som benytter sig af ordningen.

Socialdemokraterne støtter ikke beslutningsforslaget.

Tak til Socialdemokraternes ordfører. Så giver jeg ordet til Dansk Folkepartis ordfører, hr. Dennis Flydtkjær.

Det her er et beslutningsforslag fra Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti. I og med at vi er medforslagsstiller, kan vi naturligvis støtte forslaget.

Forslaget handler om, at man skal have en videreførelse af boligjobordningen, som udløber ved udgangen af 2014. Ordningen betyder, at familier kan trække udgifter til hjælp i hjemmet fra i skat, hvilket vil sige, at f.eks. et ægtepar kan trække lønudgifter fra for op til 30.000 kr. om året. Det har været en superpopulær ordning, har jeg indtryk af. Det er noget, danskerne har taget til sig, og de har været rigtig glade for, at man har kunnet få hjælp til barnepigen eller havearbejdet eller renoveringer, man nu skulle lave på sit hus.

Det er en ordning, som har været med til at holde hånden under beskæftigelsen i en krisetid, og det er også en ordning, der har været med til, at det i højere grad nok har været danskere, der har fået den her beskæftigelse, fordi det mange gange har været små lokale projekter i modsætning til store offentlige investeringer, som mange gange bliver udmøntet i, at det bliver beskæftigelse for udenlandske virksomheder eller danske virksomheder, som bruger underleverandører, som er udlændinge.

Der er jo mange andre positive effekter. Bl.a. mindsker man omfanget af sort arbejde. Det mindsker i hvert fald incitamentet til at benytte det, fordi det i mindre grad kan betale sig. Når man går ud og snakker med f.eks. de lokale malermestre, vil de kunne bekræfte, at de tit før blev mødt med en anmodning om, om folk ikke kunne få noget af det sort, når de nu skulle ud at lave små maleropgaver, mens de i dag, i hvert fald dem, jeg møder, siger, at de ret sjældent møder det. Nu vil folk i stedet for være sikre på, at det bliver bekræftet og på fakturaen fremgår, hvad lønudgifterne udgør af fakturabeløbet, så man nu kan bruge den her boligjobordning. Så det har altså flyttet noget, hvilket man får bekræftet, når man spørger den lokale tømrer og maler og andre derude.

En ting, som jeg synes er rigtig ærgerlig, hvis man ophæver boligjobordningen, som man gør automatisk ved nytår, er det med lærepladserne. Den har skaffet rigtig mange lærepladser – omkring 400 har jeg læst nogle steder. Hvad skal de mennesker nu gøre for at finde lærepladser? Der har altså været en god sideeffekt ved boligjobordningen, nemlig at man har fået flere lærlinge i beskæftigelse.

Så har jeg selv en lille personlig mærkesag, som jeg synes man burde kunne få med i boligjobordningen, hvis man får den videreført. Det er, at man får gravning ved installering af hurtigt bredbånd med i det, så vi på den måde kan skabe efterspørgsel efter at få lavet hurtigere bredbånd og fremmet vores infrastruktur på det område. Det kunne der være stærkt brug for specielt i yderområderne. Så hvis man kunne få lavet den ordning i boligjobordningen, at folk i yderområderne kunne få fradrag for gravning ved installering af hurtigt bredbånd, kunne det også være supergodt.

Så er der en sideeffekt ved, at man nu ophæver boligjobordningen. Inden vi fik boligjobordningen, havde vi noget, der hed en hjemmeserviceordning. Den røg så ud, for at man i stedet for kunne få fradrag ved boligjobordningen. Nu falder boligjobordningen så også væk, hvilket betyder, at man så ikke har nogen mulighed for at få det her fradrag eller tilskud, hvis man f.eks. er en ældre, der gerne vil have gjort lidt ekstra rent. Det synes vi da er utrolig ærgerligt, så man er nødt til at forholde sig til i Folketinget, hvad man så gør i stedet for. Nu står man i hvert fald uden nogen løsning, og det synes vi da fra Dansk Folkepartis side er drønærgerligt.

Afslutningsvis skal jeg sige, at Dansk Folkeparti naturligvis kan støtte forslaget, da vi selv er medforslagsstiller.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så giver jeg ordet til den radikale ordfører, hr. Nadeem Farooq.

Tak for det. Som Dansk Folkepartis ordfører, hr. Dennis Flydtkjær, var inde på, er det jo rigtigt nok, at boligjobordningen har været populær blandt mange og er blevet brugt af mange borgere. Jeg har selv brugt ordningen. Det anfægter vi ikke. Jeg tror også, det er blevet lidt af en myte, at vi i regeringen skulle være imod boligjobordningen. Det er heller ikke rigtigt. Det handler jo altid om en prioritering. Når vi er imod at videreføre boligjobordningen, er det ud fra initialbetingelserne. Det, der var ved det, var, at ordningen blev indført som en forsøgsordning, som en midlertidig ordning, og det var ikke vores hensigt, at den skulle gøres permanent. Vi føler ikke, at der er samme behov for ordningen nu, som da den blev indført. Vi mener nu, at der er andre ting, vi hellere vil prioritere på de samfundsøkonomiske politikområder.

Vi fører en økonomisk ansvarlig politik, og vi har gennemført en lang række gode initiativer for erhvervslivet og for skatteborgerne, og i den løbende prioritering har vi valgt ikke at videreføre boligjobordningen. Der har været snak om beregninger og om forskellige elementer af det. Det vil jeg ikke gå ind i her. Men det kan man selvfølgelig stille spørgsmål til.

Som sagt kan vi ikke støtte dette beslutningsforslag.

En kort bemærkning fra hr. Torsten Schack Pedersen.

Jeg vil først gerne kvittere for, at den radikale ordfører siger, at der er pæne ting at sige om boligjobordningen. Det er jeg da glad for at høre.

Men den radikale ordfører siger også, at regeringen har valgt at prioritere anderledes i sin finanslovsaftale. Det er jo rigtigt. Det er fuldstændig korrekt. Så vil jeg bare høre: Hvilke initiativer er der i regeringens finanslovsaftale med SF og Enhedslisten, som har den samme positive effekt på beskæftigelsen, som en fortsættelse af boligjobordningen ville have?

Ordføreren.

Men det er jo et godt spørgsmål, for sagen er, at det er den samlede økonomiske politik fra regeringen, der er med til at understøtte vækst og beskæftigelse. Det er ikke sådan, at finanslovsaftalen isoleret set så at sige går ind og kompenserer for boligjobordningen. I finanslovsaftalen har vi f.eks. prioriteret sundhed, omsorg og andre velfærdsområder, men før finanslovsaftalen har vi sammen været med til at lande en vækstpakke med vækstinitiativer. Så det er den samlede økonomiske politik, der så at sige fremmer vækst og beskæftigelse.

Torsten Schack Pedersen.

Jeg takker for det meget klare svar, nemlig at når Det Radikale Venstre skal omtale vækstinitiativer, som er omfattet af den samlede finanslov for 2015, så refererer hr. Nadeem Farooq til de aftaler, som regeringen indgik med bl.a. Venstre i juni og juli måned, for der var vækstskabende initiativer i dem. Jeg er glad for, at det er slået fast, at de vækstskabende initiativer, som er omfattet af hele finansloven for 2015, er aftalt med Venstre, De Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti, mens der så ikke er noget i finanslovsaftalen med SF og Enhedslisten.

Ordføreren.

Nu er vi et socialliberalt parti, som jo både prioriterer sociale hensyn og økonomisk vækst.

Tak. Så er det hr. Brian Mikkelsen for en kort bemærkning.

Ifølge Rockwool Fonden foregår der sort arbejde for mellem 40 og 50 mia. kr. i Danmark. Jeg kunne godt tænke mig at spørge den radikale ordfører, om der findes noget som helst instrument, noget som helst redskab, som er så effektivt til at få fjernet sort arbejde med som boligjobplanen, hvor vi ved, at det gøres mere attraktivt at hyre hvid arbejdskraft, der betaler skat og moms, i forhold til at gå ud og få lavet tingene sort. Er der noget som helst andet redskab, som bare tilnærmelsesvis er så effektivt som boligjobplanen til at mindske det sorte arbejde?

Ordføreren.

Ja, man kan jo måle kvantitativt og kvalitativt og lignende, men man kan sige, at regeringen f.eks. har lavet nogle indsatser mod sort arbejde – det gjorde vi, da vi trådte til – og også givet skat flere instrumenter. Det er også effektive instrumenter. Om man så mener, den ene indsats er mere effektiv end den anden, må bero på konkrete effektmålinger. Dem er vi ikke i besiddelse af, og jeg tror heller ikke, spørgeren kender til forskellige effektmålinger.

Men hvis der ligger noget retorisk i det spørgsmål, om netop boligjobordningen skulle være det mest effektive, vil jeg gerne sætte spørgsmålstegn ved det. Jeg mener ikke, Rockwool Fonden har fundet frem til, at den ordning skulle være et særlig effektivt bolværk mod sort arbejde.

Brian Mikkelsen.

Det er jo interessant, at når jeg spørger om, hvordan man får gjort op med sort arbejde, så nævner Nadeem Farooq, som ellers er en rigtig god radikal ordfører, piskeinstrumenterne, kontrolinstrumenterne. Men vi ved, at der foregår massivt meget sort arbejde i Danmark, også jævnfør Rockwool Fonden. Den seneste opgørelse viste, at det var for 46 mia. kr. Det kan jo nok ikke fjernes, ved at man laver en effektiv kontrol og SKAT yder en større indsats.

Der tror jeg, de fleste fornuftige mennesker i hvert fald er enige om, at den måde, man får gjort op med sort arbejde på, er ved at gøre det mere attraktivt at betale skat og moms, ved at man sænker niveauet for skatten og momsen. Derfor vil mit spørgsmål igen være: Hvad er alternativet til at gøre håndværkerydelserne billigere? Hvis de ikke bliver billigere, bliver folk ved med at få lavet sort arbejde, uanset hvor mange foranstaltninger der er. Altså, de har været der siden Arilds tid, så det vil nok blive ved med at være der.

Men vi kan se – det er dokumenteret – at der er flere og flere, der bruger boligjobplanen. Det gør man også i Sverige. Nu var der et svar her fra ministeren, hvor han talte om en anden jobplan i Sverige. Sagen er bare den, at det er en mere attraktiv ordning i Sverige, for der får man et tilskud – der får man et tilskud. Og der genererer det altså en masse arbejdspladser og gør sort arbejde til hvidt. Så jeg vil spørge hr. Nadeem Farooq: Hvad er alternativet til at sænke omkostningerne ved at hyre hvid arbejdskraft i form af at give tilskud til håndværkerydelser?

Ordføreren.

Jeg vil gerne anerkende hr. Brian Mikkelsens meget eksplicitte kamp mod sort arbejde. Det er jo rart at høre, at der er nogle, der er optaget af det – og det mener jeg sådan helt uden sarkasme. Men jeg tror altså ikke, at der findes noget columbusæg i kampen mod sort arbejde. En anden ting, som vi har lavet sammen, er jo at indføre en højere topskattegrænse, og man kunne sige, at det jo også er med til at bekæmpe sort arbejde. Sådan er der så mange ting. Jeg tror ikke, vi løser det hele på en dag.

Tak. Jeg kom på et tidspunkt til at udnævne ordføreren til minister. Det har jeg desværre ingen magt til.

Så er det Socialistisk Folkepartis ordfører, fru Lisbeth Bech Poulsen.

Da boligjobordningen blev igangsat, stod vi jo med en meget stor arbejdsløshed, specielt inden for nogle af de fag, som kunne få glæde af boligjobordningen. Derfor kan man også sige, at det var en måde at kickstarte økonomien på. Ordningen har hele tiden, som det også er blevet nævnt heroppefra, været tænkt som en midlertidig ordning for at kickstarte økonomien og skabe arbejdspladser inden for nogle af de her erhverv. Men vi kan se efterfølgende, at det er de velhavende, der bruger den relativt mest. Det er 38 pct. af de skattepligtige med en indkomst på mere end 700.000 kr. om året, der anvender ordningen, og til sammenligning er der for personer med en indkomst på mindre end 200.000 kr. om året tale om 5,4 pct. Så hvis man ser på det isoleret set, er det jo en skattelettelse til de absolut mest velhavende.

Så er der hele diskussionen om, hvorvidt der er en samfundsøkonomisk gevinst i det her. Der er i hvert fald nogle beregninger, der har vist, at det koster i omegnen af 1,5 mio. kr. pr. skabt job.

Vi synes egentlig – og det har vi også givet udtryk for tidligere – at der kan være ræson i at have nogle af de her ordninger, men som jeg også var inde på, er det her en meget dyr ordning, og vi synes også, det er en ufokuseret ordning. Der er det samme skattefradrag til et velhavende ægtepar, der ønsker at have en jacuzzi, og den skal være dem vel undt, men så må de egentlig selv betale for den. Og der er ikke en fordel i f.eks. at få udskiftet sine vinduer eller andre energibesparende ting, og det havde vi egentlig ønsket os, hvis vi skulle diskutere det her fremadrettet – altså at der var en gevinst eller et fradrag for energirigtige projekter.

Så jeg vil ikke stå og afvise, at vi nogen sinde skal diskutere det igen, men jeg synes, det skal være en mere fokuseret ordning. Af de grunde, som jeg har nævnt her, støtter SF, at den ordning, der hele tiden har været ment som en midlertidig ordning, ikke fortsætter. Så for at opsummere vil jeg sige, at vi synes, ordningen er for dyr, og at den er for ufokuseret. Og den er også socialt skæv; det viser tallene.

Nu håber jeg, at jeg om lidt får spørgsmål fra hr. Torsten Schack Pedersen eller hr. Brian Mikkelsen om sort arbejde, for det er jo en rigtig god diskussion at have, og i skatteordførerkredsen diskuterer vi jo også af og til sort arbejde. Og der må jeg bare sige, at specielt i forhold til De Konservative synes jeg det er rigtig glædeligt med det her fokus på sort arbejde, og hvad vi kan gøre for at imødegå det. Men ligesom min kollega hr. Nadeem Farooq mener jeg, at der nok ikke er én løsning, der for altid vil sikre, at der ikke forekommer sort arbejde.

Til allersidst må jeg også sige, at vi, der sidder herinde, har råd til at få lavet samtalekøkkener og alt muligt andet, og en del af det har vi så indtil nu kunnet få fradrag for, men du skal altså have en vis indtægt, før du kan finansiere de her ting, uagtet at du så i forhold til en lille del af det får et fradrag.

Så af de grunde siger vi nej til forslaget, men det kan godt være, vi skal diskutere det en anden gang igen, hvis det bliver lavet til en bedre ordning, der er mere fokuseret, mere socialt rimelig, og som også meget gerne har et energisparesigte.

Hr. Torsten Schack Pedersen for en kort bemærkning.

Jeg kvitterer for, at SF siger, at grundtanken i boligjobordningen jo ikke er fremmed for SF. Det glæder mig. På sin vis er det jo ikke nogen overraskelse, fordi SF var med til at støtte forslaget, da VK-regeringen indførte den i 2011, og var med, da den blev forlænget med vækstaftalen, men SF har jo så lavet en finanslovsaftale, hvor den så ikke er med.

Fru Lisbeth Bech Poulsen siger, at det jo er de mest velstående, der mest bruger den. Jeg håber bare for god ordens skyld, at fru Lisbeth Bech Poulsen kan bekræfte, at ud af de godt 550.000 danskere, der har benyttet ordningen, er det 310.000 personer, som har en indkomst op til 350.000 kr., som har benyttet ordningen. Det vil altså sige, at mere end halvdelen af dem, der har benyttet boligjobordningen, har en indkomst på under 350.000 kr. Jeg skal bare høre, om fru Lisbeth Bech Poulsen vil betragte dem som særlig velhavende.

Ordføreren.

Jamen jeg er også ret sikker på, at jeg sagde, at det relativt set er de mest velhavende, der har brugt ordningen. Jeg tror, vi refererer fra det samme papir. Det er 38 pct. af de skattepligtige med en indkomst på mere end 700.000 kr. om året, der anvender ordningen. I sammenligning med folk, der har en indkomst på under 200.000 kr., er det godt 5 pct.

Tal kan være taknemlige, og derfor er det også vigtigt at være præcis. Det er jo, fordi de her indkomstgrupper ikke er lige store. De er forskellige, og derfor bliver man nødt til at være klar og præcis, når man taler i absolutte tal og i relative tal. Og når man taler i relative tal i forhold til den gruppe af velstående mennesker – det synes jeg godt man kan sige, hvis indkomsten over 700.000 kr. – er der en relativt meget større andel, der har brugt den her ordning.

Torsten Schack Pedersen.

Det er ganske korrekt, at der jo har været en diskussion om de her tal. Jeg synes bare ikke, at det er en retvisende måde, hvorpå man forsøger at påstemple, hvem det er, der bruger boligjobordningen, når man siger, at det mest er de velhavende. Jo, jo, men jeg synes nu bare, det er ret interessant, at over halvdelen af dem, der har benyttet boligjobordningen, altså er danskere med en indkomst på under 350.000 kr.

Så kan det godt være, at SF hellere vil tale procenter, og hvor stor en andel det så udgør. Jeg synes bare, det er fantastisk at have en ordning, som over 300.000 danskere med ikke voldsomt store indkomster har haft mulighed for at benytte, og som de har benyttet. Det vil sige, at i jagten på at genere 38.000 velstående danskere er det fint med SF, at der så ryger 310.000 kr. i samme øjemed. Er det ikke et dårligt bytte?

Ordføreren.

Jeg synes ikke, at hr. Torsten Schack Pedersen er rimelig, når jeg nu prøver at komme ham lidt i møde og sige, at det godt kan være, at vi en anden gang igen kan lave sådan en ordning. Jeg synes, der er ting, der har vist, når vi har kigget på ordningen og evalueret den, at det er nødvendigt, at der bliver strammet op på den. Det er en meget dyr ordning pr. job, der er skabt, og jeg vil også holde fast i, at den er socialt skæv. Det var også derfor, at jeg prøvede at være meget præcis med hensyn til at sige, hvem der relativt set har brugt den mest. Vi kigger på det samme stykke papir, så vi er jo enige om tallene. Det er rigtigt, at der også er en meget stor gruppe i mellemindkomstgruppen, hvis man kan sige det sådan, der har brugt den, og der er også en del med relativt lave indkomster.

Jeg prøvede at remse en række forhold op, der gør, at vi ikke støtter det, og det er ikke bare, fordi vi er med i finanslovsaftalen, men vi synes godt, at det kunne være mere fokuseret, og at ordningen kunne være indrettet på en anderledes måde, så den f.eks. også havde et energisparesigte. Det er også derfor, at jeg prøver at komme ordføreren lidt i møde.

Tak til SF's ordfører. Så er det Enhedslistens ordfører, hr. Frank Aaen.

Nu er der jo blevet talt en del om beskæftigelseseffekten af det her. Der er vel to bemærkninger til det: Hvis man har en milliard, får man mest beskæftigelse ved at bruge den på mere velfærd. Så hvis det er det, man gerne vil, synes jeg, man skulle argumentere for det. Jeg vil også sige, at hvad angår boligjobordningen, er det vel et stort spørgsmål, hvor meget mere der bliver lavet, end der ellers ville være blevet lavet. Altså, jeg tror, de fleste af de projekter, der er lavet med støtte fra boligjobordningen, var blevet lavet alligevel. De kan måske være blevet fremrykket et stykke tid, men jeg tror ikke, at de, der har bygget nye tilbygninger til deres sommerhus eller har fået repareret det sommerhus, de måske har i Frankrig, eller hvad det nu er, man har fået tilskud til, ikke havde gjort det alligevel. Det er bare sket nu i stedet for, fordi der var et skattefradrag, man kunne få.

Jeg vil ikke udelukke, at vi i Enhedslisten kunne støtte en boligjobordning af en eller anden art – det har vi også diskuteret. Så har vi bare sagt, at det i givet fald skulle være i forbindelse med at lave energirenoveringer, altså nogle ting til forbedring af klimaet og miljøet. Det kunne man godt overveje. Men det har mere sådan været ud fra, at vi hellere ville have givet tilskuddene direkte, og det gælder jo i det hele taget. Hvis man vil bruge offentlige penge på at understøtte forskellige formål, er det måske bedre at give dem som et tilskud til et projekt i stedet for at give dem som et skattefradrag. For det viser sig jo, at folk er meget kreative, når de skal have noget lavet. Og det vil de gerne have fradrag for. Det er måske bedre at sige, at vi gerne vil give penge til et konkret projekt.

Så vi er ikke meget for hele den her ordning, som her foreslås, men altså, havde det været til at lave energibesparelser eller klimaforbedringer med, kunne vi måske have diskuteret det.

Tak til Enhedslistens ordfører. Så er det Liberal Alliances ordfører, hr. Ole Birk Olesen.

Skattefradrag er rare at have for alle, der betaler skat, og derfor kan man jo ønske fradrag for alt muligt, for så kommer man til at betale noget mindre i skat, og det er bestemt et formål, vi også støtter, altså at folk kommer til at betale mindre i skat, for de betaler generelt for meget.

Men når man har 1,1 mia. kr., som det her ventes at koste statskassen, skal man jo overveje, hvor man helst vil lette skatten, hvis man vil lette skatten. Vi vil meget hellere f.eks. sænke topskatten end at have en boligjobordning. Vi vil også meget hellere hæve beskæftigelsesfradraget end at have en boligjobordning. Med de 1,1 mia. kr. kan man sænke topskatten fra 15 pct. til 13 pct. Alternativt kan man hæve beskæftigelsesfradraget, sådan at hver eneste dansker, som er i arbejde, får en lettelse af skatten på ca. 500 kr. om året. Så hvis man går ind for en boligjobordning, skal man jo sige: Jamen det gør vi, fordi vi hellere vil have en boligjobordning, end vi vil hæve beskæftigelsesfradraget, så hver eneste dansker i arbejde får 500 kr. mere til sig selv. Eller også skal man sige: Vi vil hellere have en boligjobordning, end vi vil sænke topskatteprocenten fra 15 til 13 pct. Folk, der går ind for boligjobordningen, skal sige, at de hellere vil det end alt muligt andet godt. Der har vi det altså anderledes. Vi vil hellere hæve beskæftigelsesfradraget, vi vil hellere sænke topskatten, end vi vil bevare boligjobordningen. Så det prioriterer vi.

En af grundene til, at vi gør det her, er, at der stort set ikke er nogen beskæftigelseseffekt af boligjobordningen – kun en meget, meget lille en. Den beskæftigelse, der kommer af boligjobordningen, er beskæftigelse, som enten ville have været der uanset hvad, eller som flyttes fra andre steder i samfundet til de steder, hvor der er boligjobfradrag. Altså, folk ville have gennemført de boligrenoveringsprojekter, uanset om der var fradrag for det eller ej. Det giver ingen beskæftigelseseffekt.

Så er der de boligejere, som tænker: Vi kan bruge vores penge på alt muligt, men der er kun ét forbrug, der er fradrag for, så vi vælger det forbrug; vi vælger at renovere vores bolig, for der er et fradrag. Men det betyder jo så, at de ikke kan bruge de samme penge på at gå på restaurant f.eks. eller købe sig noget nyt tøj eller gå i biografen eller lignende. Så når de folk vælger at renovere deres bolig, fordi der er fradrag der, så fravælger de et andet forbrug, og det andet forbrug, som de fravælger, udløser så en mindre beskæftigelse på de områder, hvor de ikke bruger pengene. Så der er heller ikke nogen beskæftigelseseffekt.

Derimod er der en beskæftigelseseffekt af at forhøje beskæftigelsesfradraget og af at sænke topskatten. Det resulterer faktisk i, at flere mennesker har lyst til at yde en indsats på arbejdsmarkedet eller yde en ekstra indsats på deres arbejde. Det øger beskæftigelsen. Det gør boligjobordningen ikke.

Så vil jeg også lige sige, at for en del af os, der benytter boligjobordningen – jeg har også benyttet boligjobordningen ligesom hr. Nadeem Farooq – er det en stor irritation, at vi skal ind og udfylde nogle blanketter og skemaer på internettet for at få nogle penge, som vi ellers bare kunne have fået, ved at vi betalte noget mindre i skat. Vi foretrækker faktisk, at man bare betaler noget mindre i indkomstskat, frem for at man skal ind og udfylde ting på internettet for at få lov til at få de samme penge, som man kunne have fået, hvis man bare havde haft en lavere skat.

Så jeg er lidt i tvivl om, om det faktisk er sådan, at danskerne synes, det her er en fortrinlig idé, for selvfølgelig benytter de ordningen, når den nu er der. Men ville de faktisk ikke foretrække, at de ikke behøvede at gå ind på nettet og skrive nogle ting, men bare kunne få lov til at beholde deres penge? Og er det måske sådan, at de interesser, som fortalerne for boligjobordningen i virkeligheden varetager, er de særlige håndværksmestres og deres organisationsvældes interesser – de håndværksmestre og organisationer, som gerne vil have en boligjobordning, fordi de selvfølgelig gerne vil have, at forbrugerne får et fradrag for at benytte lige præcis det, som disse håndværksmestre udbyder, sådan at folk ikke går på restaurant i stedet for eller går i biografen i stedet for eller køber tøj for pengene i stedet for? Jeg tror mere, det er en interessevaretagelse på vegne af en bestemt branche, vi har gang i her, og ikke så meget, at man vil øge beskæftigelsen i Danmark.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Så er det den konservative ordfører, hr. Brian Mikkelsen.

Boligjobplanen har været en bragende succes forstået på den måde, at det ifølge Dansk Byggeri har løftet beskæftigelsen med 5.000 personer, og det har taget fat på at løfte sort arbejde til hvidt og på den måde genereret vækst. Det har også været med til at sikre, at der er en motivation for, at man hyrer hvid arbejdskraft i stedet for sort arbejdskraft. Ifølge Rockwool Fondens seneste analyse bliver der lavet for ca. 46 mia. kr. sort arbejde. Og en af intentionerne, vi må have i Folketinget, må jo trods alt være at få flyttet noget sort arbejde til noget hvidt arbejde. Hvordan gør man det? Det gør man da selvfølgelig ved at gøre det attraktivt at benytte hvidt arbejde. Så derfor må jeg også korrigere den forrige taler. Der er selvfølgelig en dynamisk effekt ved at flytte sort arbejde til noget hvidt arbejde, og det genererer så også flere indtægter for samfundet, og det giver også nogle flere incitamenter. Så derfor er det ikke bare et nulsumsspil, at man laver en boligjobplan.

Det er også derfor, at vismændene siger, at hvis man fjerner boligjobplanen, skærer man 0,25 pct. af vores vækst i Danmark – 0,25 pct. Man balancerer sådan hele tiden. Nu var der lige 0,5 pct. her i sidste BNP-tal. Men hvis man skærer 0,25 pct. af vores vækst, er det selvfølgelig ensbetydende med, at man mister arbejdspladser, og at man mister produktivitet i den private sektor. For det giver selvfølgelig også produktivitet, at man får nogle flere arbejdsopgaver, og at man kommer ud at lave noget hvidt arbejde i stedet for noget sort arbejde. Så når man kigger på effekterne af boligjobplanen, giver den vækst i samfundet. Den giver alt andet lige flere arbejdspladser, og alt andet lige genererer den sort arbejde til hvidt arbejde.

Hvorfor så ikke bare slå til? Jeg tror, det har noget at gøre med, at venstrefløjen på trods af tidligere løfter, hvor man sagde, at man ville fastholde ordningen – og jeg kan finde stribevis af citater fra SF og Socialdemokraterne og Radikale om, at man ville fastholde ordningen, og det lovede man også før valget og alle mulige andre ting – hellere vil bruge nogle penge på at holde folk i passiv forsørgelse. Man har i den her finanslov brugt penge til at fjerne den gensidige forsørgelse. Man har brugt penge til at forhøje fagforeningskontingentfradraget og sådan nogle ting, som holder folk ude af arbejdsmarkedet.

Finansloven, som regeringen har præsenteret nu her med de elementer, man har aftalt med venstrefløjen, betyder jo mindre beskæftigelse og mindre vækst. Alene det, at man har fjernet den gensidige forsørgerforpligtelse, betyder jo 1.000-1.200 mistede i beskæftigelse. Så man har altså valgt at prioritere passiv forsørgelse og hjælp til vennerne. Det er en dimension, som trods alt er vigtig at have med, for de venner, man så har hjulpet med det høje fagforeningsfradrag og med at fjerne den gensidige forsørgerpligt, straffer man så ved at afskaffe boligjobplanen. For det er interessant at se, at dem, som er næsten allermest på barrikaderne for boligjobplanen, jo er de forskellige fagforbund. Det er elinstallatørerne, det er tømrerne, ja, det er også 3F'erne og VVS'erne, som ved, at det er arbejdspladser, de kommer til at miste. Så her ser man altså en reel alliance mellem fagforbundene og arbejdsgiverne, fordi man er enige om, at det giver vækst og beskæftigelse. Alligevel vælger regeringen at nedlægge en ordning, som ubestrideligt er en økonomisk og beskæftigelsesmæssig succes.

Det er en falliterklæring for regeringen. Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at få ændret den beslutning både i forbindelse med de afstemninger, der er senere her i december om finansloven, hvor vi også stiller det her som ændringsforslag, men også i tilfælde af, at der skulle komme en borgerlig regering efter næste valg. Hvis der er flertal for en sådan regering, vil det være afgørende for Det Konservative Folkeparti, at vi får genindført boligjobplanen.

Tak til den konservative ordfører. Så har ordføreren for forslagsstillerne, hr. Torsten Schack Pedersen, ordet.

Tak for debatten. Der er jo selvfølgelig nogle ting, der står mere klart, end man kunne have håbet. Der er ingen tvivl om, at årsagen til, at vi fremsætter beslutningsforslaget, jo er, at vi mener, at boligjobordningen er gavnlig for dansk økonomi, den er gavnlig for de danske familier. Når man ser på den finanslovsaftale, som regeringen, SF og Enhedslisten har indgået, er de 31 siders aftale blottet for vækstinitiativer.

Jeg takker for, at det også blev klargjort her i løbet af debatten, at finanslovsaftalen isoleret set ikke kompenserede for bortfaldet af boligjobordningen, som der blev sagt fra regeringspartierne. Det synes jeg var meget ærligt sagt, og så rammer det jo fuldstændig ned i den prioritering, som flere har talt om, nemlig at der er noget, der er vigtigere end andet. Vi har jo så der fået syn for sagen for, at det er en ordning, som ifølge Dansk Byggeri sikrer 5.000 arbejdspladser – hvis man tager Finansministeriets tal fra sidste gang, boligjobordningen blev forlænget, lå det mellem 1.700 og 2.700, så om det skal være det ene eller det andet tal, fred være med det, men i tusindvis af arbejdspladser – og Dansk Byggeri siger, at det er 400 lærlingepladser, der er resultatet af boligjobordningen.

Vi synes ikke, at vi er i en situation i Danmark, hvor vi bare kan lade 5.000 job forsvinde. Vi har brug for, at der er mere gang i hjulene, vi har brug for, at det er lettere at være familie i Danmark, og vi har brug for at gøre noget ved det sorte arbejde.

Jeg må jo sige til noget af det, der blev sagt, bl.a. fra den socialdemokratiske ordfører, at det jo var sådan en slags hjælpende hånd, men det skal der nu alligevel ikke være for meget af – jeg nævnte det i løbet af debatten – at det sådan lidt er noget slinger fra Socialdemokratiet og SF, som jo støttede boligjobordningen, da den blev indført, og da den blev forlænget.

Det er interessant at se, hvad man skrev dengang i sit betænkningsbidrag, da boligjobordningen blev indført, hvor man bl.a. skrev:

»Derudover er det absolut tiltrængt at give børnefamilierne bedre muligheder for at få den travle hverdag til at hænge sammen – med to job, lukkedage i daginstitutionerne og forkortede åbningstider er en økonomisk håndsrækning til køb af huslige serviceydelser en stor hjælp.«

Det var altså, hvad Socialdemokratiet og SF skrev i betænkningen tilbage i 2011, nemlig at der også skulle være en hjælp til børnefamilierne. Det var en god måde til at aflaste familierne i en travl hverdag, at de kunne få lidt hjælp til at få hverdagen til at hænge sammen, få købt lidt rengøringshjælp eller hjælp til at få slået græsplænen, eller hvad end der nu måtte være brug for i de små hjem. Men det er så åbenbart ikke rigtig vigtigt længere. Nu har man prioriteret anderledes, men altså ikke noget til gavn for familierne.

Så har flere ordførere også talt om, at det her jo reelt ikke havde nogen betydning i forhold til det sorte arbejde, og de henviste til Rockwool Fondens undersøgelse. Det kunne godt være, at man skulle være lidt mere grundig i forhold til den undersøgelse, som Rockwool Fonden kom med. I forbindelse med fremlæggelsen af rapporten meddelte Rockwool Fonden, at der nok var en effekt på sort arbejde, men man var ikke lige i stand til at påvise den. Man skal også bare gøres opmærksom på, at den undersøgelse bygger på 2012, og det er det første hele år, hvor boligjobordningen var gældende, og der er der altså nogle begrænsninger i undersøgelsen.

Men hvis man kigger på andre undersøgelser, kan man sige, at Danmarks Statistik vel ikke nødvendigvis er at betragte som en direkte forlængelse af Venstres sekretariat. De lavede en undersøgelse i 2013, hvor andelen af beskæftigede i bygge- og anlægsbranchen, som angav at have arbejdet sort inden for de seneste år, faldt fra 25 pct. i 2011 til 14 pct. i 2013. Det er dog i al beskedenhed et meget stort fald, men det har åbenbart ikke nogen effekt på sort arbejde, lyder det.

Man kunne selvfølgelig også prøve at spørge danskerne, hvordan det så er gået med deres efterspørgsel efter sort arbejde, for det er nok alligevel dem, der køber det, der har en god idé om, om de nu har gjort det på den ene eller den anden måde. Der viser meningsmålinger altså, at boligjobordningen har haft en stor effekt på sort arbejde, hvor 38 pct. direkte siger: Ja, jeg køber mindre sort arbejde. Så jeg synes, at nogle af de argumenter, der er blevet brugt, altså ikke står for en nærmere test, i forhold til hvad det reelt betyder.

Det gælder selvfølgelig også den indvending, som Socialdemokratiet kom med, som SF også i et vist omfang kom med og vi havde diskussionen med SF's ordfører om, nemlig hvem det så reelt er, der benytter boligjobordningen, og der er jeg helt med på, at den tidligere skatteminister havde meget travlt med at gøre op i procenter og relative betragtninger, men jeg synes bare, for at der ikke skal være nogen tvivl om det, at så var der i 2013 554.000 danskere, der benyttede boligjobordningen.

Af dem tjente 38.000 mere end 700.000 kr., 60.000 tjente mellem 500.000 kr. og 700.000 kr., mens altså omkring 450.000 af dem, der benyttede boligjobordningen tjente under en halv million kroner, og omkring 300.000 tjente under 350.000 kr. Så synes jeg, at det er at stramme det noget at sige, at det er en velhaverordning og det er en ordning, der vækker begejstring der, hvor indkomsten er størst, når man ser, hvor bredt den er anvendt, hvor mange danskere der har benyttet den, hvor mange af de børnefamilier, hvorom Socialdemokratiet og SF sagde det faktisk var en god idé at give dem en håndsrækning og gøre det lidt nemmere at være børnefamilie, der har haft gavn af ordningen, som man nu mener at de sagtens kan undvære. Men jeg takker selvfølgelig for, at SF var lidt mere imødekommende, end jeg måske havde forventet, så det vil jeg da gerne kvittere for.

Så er det selvfølgelig interessant at høre fra Liberal Alliance, at man hellere vil noget andet, og at det bare er interessevaretagelse. Nu håber jeg også, at det er understreget, at det her jo både har en jobeffekt, det har en effekt, der gør sort arbejde hvidt, og det har til formål at gøre hverdagen lettere for børnefamilierne. Det er det, der gør, at vi samlet set synes, at det er en god idé. Hvis ikke jeg tager meget fejl, har Liberal Alliance jo tidligere støttet forslag om at forlænge boligjobordningen, så jeg har ikke glemt, hvordan det tidligere har været.

Men hele diskussionen afspejler jo grundlæggende, at vi er i en situation, hvor regeringen vælger at prioritere noget andet. Til trods for hvad man tidligere har sagt, til trods for at man taler meget om behovet for vækst og beskæftigelse, ja, så har man valgt at lave en finanslovsaftale, som indeholder absolut intet, der er vækstfremmende. Det er meget sigende, som der blev sagt fra regeringspartiernes ordførere, at isoleret set er der intet i finanslovsaftalen, der kompenserer for en afskaffelse af boligjobordningen. Det synes jeg var ærlig snak. Man ville hellere bruge pengene på øgede offentlige udgifter. Det er fair nok, men så klinger det bare hult, i forhold til at der er en vækstudfordring i Danmark.

Vi står alle og venter på, at regeringen kommer med den næste økonomiske redegørelse, som skal komme her i løbet af december måned, hvor regeringen jo har bebudet, at vækstudsigterne og vækstskønnet skal nedsættes, og så er det bare sølle, at en regering, der er klar over det, har indrømmet, at væksten bliver nedjusteret, og laver en finanslovsaftale uden nye vækstinitiativer. Det er en tilståelsessag, det er skidt for Danmark, men det er måske godt for roen i maven hos regeringen. Jeg tror, at danskerne er mere optaget af, at vi sørger for at holde gang i beskæftigelsen og tager initiativer, der hjælper Danmark i den rigtige retning, og det ville en fortsættelse af boligjobordningen have betydet.

Jeg glæder mig over de partier, der støtter op om ordningen, og jeg glæder mig da over, at fra nogle af dem, jeg måske ikke forventede det fra, kom der trods alt nogle positive tilkendegivelser, som i et beskedent omfang kan løfte humøret lidt, og det skal man jo selvfølgelig altid glæde sig over. Det har selvfølgelig været befriende at få positionerne fuldstændig gjort klart i dag, og det håber jeg også står tydeligt for dem, der har fulgt med i debatten.

Der er en kort bemærkning fra hr. Ole Birk Olesen.

Jeg vil gerne høre Venstres ordfører, om Venstres ordfører vil medgive, at hvis man benytter det, som finansministeren har døbt gængse regnemetoder, og som et bredt flertal i Folketinget gerne benytter, når de skal regne på den slags ting, kommer der større beskæftigelse ud af at bruge 1,1 mia. kr. på enten at sænke topskatten eller hæve beskæftigelsesfradraget, end der gør ved at bruge 1,1 mia. kr. på at videreføre boligjobordningen.

Ordføreren.

Uden at stå med de præcise tal er jeg helt sikker på, at når hr. Ole Birk Olesen siger det, er det givetvis korrekt. Det vil jeg slet ikke anfægte.

Men som jeg også gjorde mig stor umage med at forklare, indeholder det her jo en række positive elementer. Det indeholder beskæftigelseseffekter; det indeholder en effekt på at konvertere sort arbejde til hvidt arbejde; det handler om at give familierne en hjælpende hånd i hverdagen. Og når vi gør alle de forskellige elementer op, er det, at vi fra Venstres side siger, at det her er så vigtigt, at det vil vi prioritere.

Ole Birk Olesen.

At sænke topskatten og hæve beskæftigelsesfradraget har også en række positive elementer i sig. Det er jo bl.a. derfor, at Venstre selv har det som et slagnummer i Venstres politik, at beskæftigelsesfradraget skal hæves. Det gør, at det bedre kan betale sig at arbejde; det gør, at der er flere penge ude i de arbejdende familier; det gør, at de arbejdende familier kan forsørge sig selv, i stedet for at de skal stå med hatten i hånden over for det offentlige, når de skal bruge nogle penge, osv. osv. Så det er også positive elementer.

Jeg skal bare helt klart høre, at ved et valg imellem boligjobordningen og beskæftigelsesfradraget ønsker Venstre at prioritere boligjobordningen over beskæftigelsesfradraget.

Ordføreren.

Nu er vi i Venstre i den lykkelige situation, at vi har taget højde for, at vi ønsker begge dele, og at vi har finansiering til begge dele i vores finanslovsforslag. Vi er nemlig fuldstændig enige med hr. Ole Birk Olesen i, at det skal kunne betale sig at arbejde. Derfor foreslår vi en jobreform, som skal sænke skatten for folk med små arbejdsindkomster og indføre det moderne kontanthjælpsloft. For det skal bedre kunne betale sig at arbejde. Så vi har samme ønsker, og vi har penge til begge dele i vores finanslovsforslag. Det kan hr. Ole Birk Olesen være helt tryg ved.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at beslutningsforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.