Forsvarsudvalget 2014-15 (1. samling)
B 25
Offentligt
1434766_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
12. december 2014
Folketingets Forsvarsudvalg har den 8. december 2014 stillet følgende spørgsmål nr. 3 – B
25 til forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Troels
Lund Poulsen (V).
Spørgsmål nr. 3:
”I lyset af, at en af de udsendte EH 101 helikoptere i Afghanistan er havareret, bedes op-
lyst, hvad konsekvenserne bliver af, at der således er en helikopter, der ikke længere er
operationsdygtig i Afghanistan samt hvilke overvejelser regeringen har gjort sig m.h.t., hvad
det fremtidige helikopterbidrag i Afghanistan skal være.”
Svar:
Jeg kan oplyse, at Forsvarschefen har fået bekræftet af sin tyske kollega, at der fortsat vil
være tre tyske helikoptere tilknyttet basen ved Masar-e Sharif, og at det dansk-tyske sam-
arbejde om opgaveløsningen kan fortsætte. På den baggrund og henset til at aktivitetesni-
veauet i forbindelse med overgangen til Resolute Support Mission vurderes at være afta-
gende, skønnes det indledningsvist, at det ikke vil være nødvendigt at udsende en erstat-
ningshelikopter. Den danske indsats i Afghanistan kan således fortsætte med to helikoptere
indtil videre.
Med hensyn til andet led af spørgsmålet kan jeg oplyse, at helikopterbidraget fortsætter sin
mission i Afghanistan til medio 2015 i henhold til Afghanistan-strategien 2015-17 og med
mulighed for forlængelse. Regeringen forventer at drøfte spørgsmålet om forlængelse med
Afghanistan-forligskredsen samt Udenrigspolitisk Nævn primo 2015.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
MAIL: [email protected]
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files