Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 20:

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af forretningsordenen for Folketinget. (Forholdsmæssig fordeling af formandsposter i de stående udvalg m.v.).

Af Mogens Lykketoft (S), Bertel Haarder (V), Pia Kjærsgaard (DF), Lone Loklindt (RV), Per Clausen (EL), Kristian Jensen (V), Leif Lahn Jensen (S), Peter Skaarup (DF), Camilla Hersom (RV), Jonas Dahl (SF), Stine Brix (EL), Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Brian Mikkelsen (KF).

(Fremsættelse 07.11.2014).

Dette beslutningsforslag er som bekendt Folketingets ansvar, og jeg vil selvfølgelig som medforslagsstiller på Præsidiets vegne følge debatten med henblik på den videre behandling.

Forhandlingen er åbnet. Hr. Kristian Jensen som Venstres ordfører.

Det her forslag er ikke ligesom de andre forslag, vi behandler, og til dem, der måtte sidde og følge med i behandlingen, kan jeg sige, at det jo er sjældent, at der er et lovforslag eller beslutningsforslag, som alle partier i Folketinget står bag.

Det her forslag drejer sig om, hvordan vi laver det politiske arbejde herinde. De stående udvalg i Folketinget er sådan de politiske værksteder, det er der, hvor lovgivningen bliver undersøgt, testet og ændret, sådan at den passer til de politiske målsætninger, som Folketingets flertal måtte ønske. Derfor er arbejdet i vores udvalg ganske afgørende for den lovkvalitet, som vi har i Danmark.

Samtidig er de politiske udvalg stedet for politiske armlægninger, hvor ministre bliver stillet til ansvar for deres embedsførelse, og hvor alle borgere har retten til at komme og få 15 minutter til at fremføre deres synspunkter i et foretræde. Der er faktisk rigtig meget af det politiske arbejde i det her hus, der foregår i vores udvalg.

Derfor er jeg også glad for, at det nu er lykkedes at samle alle partier om en aftale om den fremtidige fordeling af udvalgsposterne. Jeg har lige talt op, at det her spørgsmål har jeg drøftet med fem forskellige socialdemokratiske gruppeformænd, fra hr. Carsten Hansen til hr. Leif Lahn Jensen, inden vi kom frem til førstebehandlingen af forslaget i dag.

Med forslaget laver vi en ny fordeling af, hvem der skal være formand og næstformand for et udvalg. Man fordeler formands- og næstformandsposterne ud fra det, der hedder d’Hondts metode, og det vil sige, at det er en langt mere ligelig fordeling af, hvem der egentlig sidder og styrer arbejdet i udvalgene, end det historisk har været, hvor det har været den flertalsgruppe i Folketinget, der havde besat de fleste udvalgsposter. Vi tror på, at det vil give en større spredning i opgaverne. I Venstre tror vi også på, at det vil være med til at give et bedre samarbejdsklima mellem folketingsmedlemmerne.

Vi har så undtaget nogle enkelte formandsposter fra fordelingen. Det betyder, at regeringens valggruppe fortsat vil besætte formandsposten i Finansudvalget og formandsposten i Udenrigspolitisk Nævn, mens oppositionens valggruppe vil besætte formandsposterne i henholdsvis Europaudvalget og delegationen til Nordisk Råd.

Jeg vil gerne takke alle gruppeformænd for samarbejdet, der har været godt og tillidsfuldt. Der har været god enighed om målet for en ny fordelingsnøgle, og selv om vi har brugt ret meget tid på at nå frem til det, er det foregået i en meget god form. Og jeg ser frem til, at vi efter det kommende valg vil tage den nye fordelingsnøgle i brug.

Jeg skal hilse fra Det Konservative Folkeparti og sige, at de også støtter forslaget.

Tak til Venstres ordfører. Så er det hr. Leif Lahn Jensen som Socialdemokratiets ordfører.

Tak. Jamen det er jo korrekt, at der har været fem gruppeformænd, og jeg er jo en af de heldige, for jeg har stort set ikke lavet noget, men jeg får lov til at stå her og tage hele æren for det. Det er jo fantastisk. Kunne det bare blive ved med at gå sådan, ville jeg da sige til hr. Kristian Jensen, at så glæder jeg mig bestemt til det her arbejde.

Det er meget, meget rart at stå i den her situation, som også hr. Kristian Jensen sagde, hvor alle gruppeformændene og dermed også grupperne er enige om, at vi skal have en bedre og mere demokratisk løsning, end vi har haft hidtil, og at vi netop skal fordele udvalgsformandsposterne på en ordentlig og god måde.

Vi siger jo også dermed, at det ikke er i orden, at et lille flertal rent faktisk kan sætte sig på stort set næsten alle formandsposter, som de ønsker sig, og det har vi jo set rigtig grelle eksempler på gennem tiden, og jeg synes, at det er rigtig, rigtig rart, at vi her er enige om, at det ikke går.

Jeg vil ikke bruge så meget tid på, hvordan man arbejder i udvalgene. Det er der, maskinrummet er, og det har hr. Kristian Jensen brugt rigtig meget tid på. Jeg vil bare sige, at det er en klar fordel, at oppositionen kan sætte sig på nogle af de udvalgsformandsposter. Det er der, hvor man kan rykke noget. Det er der, hvor man kan sætte et arbejde i gang. Meget af det er arbejde, som man ikke ser ude i stuerne, og det er ofte arbejde, som man ikke kender til. Og derfor er det her ikke bare en lille ting. Det er ikke en ting, som mange mennesker ude i stuerne interesserer sig for – det tror jeg ikke på – men det er noget, der betyder rigtig meget herinde, og det er noget, der vil styrke demokratiet, og det er noget, som vil gøre det her arbejde meget, meget bedre.

Jeg vil også på Socialdemokratiets vegne og på mine fire forgængeres vegne, som har siddet og knoklet med det her, sige tak til alle gruppeformændene, tak til alle grupperne. Jeg synes, at det er rigtig, rigtig godt og rigtig dejligt, at vi kan blive enige om det her. Tak.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Så er det hr. Hans Kristian Skibby som Dansk Folkepartis ordfører.

Så kunne man jo fristes til at sige, at det næsten er pinligt at stå her, for jeg er hverken gruppeformand eller formand eller noget som helst i den henseende. Jeg har ikke deltaget i nogen af forhandlingerne overhovedet, men jeg har vagten her i Folketinget i dag, og jeg har sådan set på vegne af fru Pia Kjærsgaard lovet at sige, at det har været en fornøjelse at være med i de her forhandlinger. Vi er selvfølgelig glade for, at det her er en løsning, som alle partier kan støtte. Det er noget, som har været debatteret mange gange i vores gruppe, kan jeg så oplyse, for det har jeg trods alt været med til. Og det har selvfølgelig også være efterspurgt, specielt i forhold til hvordan man jo gør det i mange kommuner, og hvor vi kan se, at når man skal forhandle og fordele poster i kommunerne efter et byrådsvalg og et regionsrådsvalg, er det tit noget af en krig, der foregår. Sådan har det trods alt ikke været herinde. Det er måske, fordi formandsposterne er ulønnede, det ved jeg ikke, men det kunne være en af årsagerne til, at man har kunnet finde en fælles ordning på det.

Men jeg synes selvfølgelig, det er rigtig fornuftigt, at vi nu har fået en aftale, som også sikrer, at der er en afbalanceret fordeling af de formandsposter, som der bliver for de stående udvalg her i Folketinget, og det får jo virkning fra næste valgperiode. Så vi støtter forslaget.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Fru Lone Loklindt som radikal ordfører.

Fra Radikale Venstres side er vi også rigtig glade for det her forslag. Jeg er som medlem af Præsidiet medforslagsstiller til det, men jeg må også som tidligere talere sige, at det hårde arbejde med at nå til enighed igennem lange drøftelser har jeg faktisk ikke deltaget i.

Det er faktisk en milepæl i forhold til det arbejde, der foregår her i Folketinget, at vi nu får en forretningsorden, der fra næste valg betyder, at vi får fordelt formandsposter og næstformandsposter i forhold til den placering, partierne har i Folketinget. Så det betyder også, at vi undgår en situation, som vi havde i 00'erne, hvor vi havde en regering, der næsten satte sig på det hele bortset fra nogle få poster, og det gav jo en meget skæv fordeling, fordi der er stor forskel på at skulle lede et udvalgsarbejde, hvor alle partier har samme rettigheder til at være med til at præge det, samme rettigheder til at deltage, og så at repræsentere nogle regeringspartier, som selvfølgelig indimellem kan have nogle særlige ønsker. Og nu tror jeg, vi får en måde at fordele det arbejde på, så alle kan få en del af ansvaret. For det er også et ansvar at sikre, at arbejdet i udvalgene bliver upartisk på den måde forstået, at alle har lige meget at skulle have sagt, og at alle kan påvirke det arbejde, der skal foregå i udvalgene. Man skal selvfølgelig ikke nødvendigvis bare være ordstyrer, når man er formand; der er initiativer, man kan tage, men altid med hensyn til og respekt for de medlemmer, der er i udvalget.

Så Radikale Venstre er meget tilfredse med, at vi nu får et forslag, som der på forhånd er enighed om hele vejen rundt, og som så kan træde i kraft efter næste folketingsvalg.

Så er det SF's ordfører, hr. Steen Gade.

Tak. Jeg synes, at det er en god ting i Folketinget, at man før et valg får lagt nogle linjer for, hvordan man vil håndtere nogle af de ting, som man løbende har drøftet, efter et valg. Og så vil vi jo så glæde os sammen over, at vi er blevet enige om det her. Man skal jo ikke putte en anden sag ind i dagsordenen her, det skal jeg heller ikke gøre, men jeg synes, at det havde været smukt, om det her Folketing også var blevet enige om at indføre en høringsinstitution, som kunne overlades til det næste Folketing. Men der har vi jo så et par partier, statsministerpartiet og det parti, som regner med at blive statsministerparti, som på en måde stikker en kæp i hjulet for, at det, som jeg er sikker på der vil være et stort flertal for blandt os menige folketingsmedlemmer, bliver gennemført, sådan at det kunne træde i kraft efter et valg.

Tilbage til den her sag. Det er jo en interessant forhistorie, der er her, og det har jeg glædet mig lidt over. Vi kan glæde os over, at Venstre blev meget lille i 1973, fordi ellers var det her jo blevet indført på den måde, at the winner takes it all. Sådan startede Anker Jørgensen jo med, at det ville blive det regerende flertal, der fik alle stående udvalg. Men så har jeg kunnet læse i papirerne her – det synes jeg var morsomt at læse – at da Venstre så får regeringsmagten i den smalle Venstreregering, er der simpelt hen ikke medlemmer nok, til at man kan få formandsposter, og så opstår der den gode tradition, at man begynder at forhandle det.

Så derfor har vi jo så haft alle de år, hvor vi har forhandlet det og slåsset lidt om det. Og det værste var, som det helt korrekt blev sagt af den tidligere ordfører, at den tidligere Venstrestatsminister, Anders Fogh Rasmussen, tog mest for sig af retterne dengang.

Vi er nået til noget fornuftigt, vil jeg sige, og jeg er faktisk også enig i det, Venstres nuværende ordfører, hr. Kristian Jensen, siger om de der aftaler, der sådan ligger i luften om fordeling af de poster, som ikke er med i det her lovforslag. Så fuld støtte til forslaget.

Tak til SF's ordfører. Fru Stine Brix som Enhedslistens ordfører.

Vi er jo også med som forslagsstillere og kan også støtte forslaget. Man kan jo også sige, at for Enhedslistens vedkommende har vi alt at vinde, fordi vi ikke har nogen formandsposter i dag; så vi ser frem til, om vi kan få fingrene i sådan en.

Det er jo fuldstændig rigtigt, som det har været oppe i debatten i dag, at der er ganske meget interessant ved at arbejde som formand og næstformand i udvalg og det hele taget arbejde i folketingets udvalg, fordi man kan være med til at sætte høringer i gang, sætte debatter i gang, være med til at præge den politiske dagsorden i kraft af Folketingets udvalg.

Så jeg vil bare sige, at vi kan støtte forslaget og ser frem til at prøve kræfter med den her nye metode.

Tak for det. Hr. Simon Emil Ammitzbøll som Liberal Alliances ordfører.

Tak. Jeg håber, at dem, der ser det her, får en fornemmelse af, hvordan debatterne ville være, hvis vi havde ren konsensus altid, for det er jo lidt svært at få det op at flyve, når alle partier fremsætter et forslag sammen. Vi er jo så også medforslagsstillere og er derfor af helt åbenlyse grunde jo også tilhængere af forslaget. Det er vel det bedste, man kan gøre så at sige. Der er noget til det valgforbund, hvor regeringspartierne og støttepartierne vil være med, og så kan der være en eller flere oppositionsvalggrupper derudover, som så kan få nogle formandsposter også.

I virkeligheden – og det har ikke noget med den nuværende regering eller den tidligere regering eller den kommende regering at gøre – så så vi jo helst, at man gjorde det sådan, at der ikke kunne være formænd fra partier, der var med i den til enhver tid siddende regering. For det er altid sådan for Folketingets medlemmer, at det er bedre at have udvalgsformænd, der ikke er medlemmer af et regeringsparti. Støttepartier? Okay. Men regeringspartierne er altid lidt for venlige over for ministre, så hvis det var sådan ideelt og vi skulle have lidt en debat, ville Liberal Alliance foretrække, at regeringspartier aldrig havde formandsposter herinde – jeg beklager, hr. formand. (Munterhed) .

Men det forslag, der ligger, synes vi er et godt kompromis mellem de forskellige interesser, og vi synes, det er godt, at man også sikrer, at de forskellige oppositionsgrupperinger, der måtte være, bliver repræsenteret på formandsposterne.

Så vil jeg jo i øvrigt sige til hr. Steen Gade, at jeg var enig i de betragtninger omkring høringsinstitutionen, som man godt kunne have indført. Det er vi også ærgerlige over man ikke har gjort. Jeg synes dog, at hr. Steen Gade glemte en ting, da han nævnte, at det var de to statsministerpartier, der var imod. Så vidt jeg husker, var DJØF's repræsentant her i salen, nemlig Det Radikale Venstre, også meget interesseret i, at man ikke indførte det.

Men vi støtter forslaget. Tak.

Tak til Liberal Alliances ordfører.

Jeg vil godt som medforslagsstiller og på Præsidiets vegne sige tak for tilslutningen her, også fra os. Og i forlængelse af det, som hr. Kristian Jensen sagde om vigtigheden af udvalgsarbejde, kan jeg sige, at Præsidiet har besluttet, at vi her den 4. februar har en konference med deltagelse af alle Folketingets partier, netop om tilrettelæggelsen af udvalgsarbejdet, hvor vi måske også kan få nogle konklusioner, der kan pege frem til efter næste valg.

Jeg ser ikke flere, der har bedt om ordet, så med disse bemærkninger heroppefra er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at vi henviser forslaget til Udvalget for Forretningsordenen. Og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.