Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 (1. samling)
B 17 Bilag 1
Offentligt
Til beslutningsforslag nr.
B 17
Folketinget 2014-15
Beretning afgivet af Udvalget for Landdistrikter og Øer den 00. januar 2015
Udkast
til
Beretning
om
Forslag til folketingsbeslutning om en handleplan for en styrkelse af
yderområderne
[af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) m.fl.]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 31. oktober 2014 og
var til 1. behandling den 11. december 2014. Beslutnings-
forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i
Udvalget for Landdistrikter og Øer.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
2. Politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (S, RV, SF og EL) bemærker, at land-
distrikter og yderområder står overfor nogle særlige udfor-
dringer. Det danske samfund er på vej ind i en strukturel
omstilling præget af urbanisering, centralisering og befolk-
ningsforskydninger fra land til by. Hvis sammenhængskraf-
ten i landet skal bevares og udvikles, kræver det en vedhol-
dende indsats, der åbent anerkender og adresserer de struk-
turelle forandringer, som landdistrikts- og yderområder ud-
fordres af.
Udviklingen indebærer en reel risiko for, at Danmark
brækker i to dele, hvor områder væk fra de større centre –
og det gælder både landdistrikter og mindre byer – oplever
affolkning og såvel social som økonomisk tilbagegang. Uan-
set at der er en grundlæggende demografiske udvikling, skal
der være fornuftige rammevilkår for vækst og muligheder
for et godt liv i alle dele af landet.
Landdistrikter har nogle særlige styrker, som skal danne
udgangspunktet for deres udvikling. Turisme spiller en afgø-
rende rolle, og der er behov for en fortsat indsats med hen-
blik på at udvikle dette område. Herudover er landdistrikter-
ne fyldt med mindre iværksættere, som eksempelvis finder
forskellige nye anvendelser af landskabet, naturen og de
særegne kvaliteter. Det er vigtigt, at også denne udvikling
søges understøttet i det omfang, det ikke er på en uhensigts-
mæssig bekostning af andre hensyn.
En grøn omstilling har stor betydning for landdistrikter og
yderområder. Den grønne omstilling gør sig gældende i for-
hold til produktionen af kvalitetsfødevarer og herunder ud-
bredelsen af økologi. Den gør sig ligeledes gældende i for-
hold til eksempelvis udviklingen indenfor bio-økonomi. Den
grønne omstilling repræsenterer som sådan et afgørende ele-
ment i den fremtidige udvikling og vækst i landdistrikterne.
I landdistrikterne, yderområderne og på de små øer spiller
de lokale fællesskaber en afgørende rolle. Det lokale enga-
gement styrkes gennem disse fællesskaber, og det er vigtigt,
at der fortsat er fokus på at understøtte dette. Landdistrikt-
spuljen og ikke mindst LAG-indsatsen er afgørende i den
sammenhæng.
Det er afgørende for bosætningen i landdistrikterne og
yderområderne, at der opretholdes et tilfredsstillende ser-
viceniveau. Den demografiske udvikling gør at mange kom-
muner står over nogle store udfordringer i denne sammen-
hæng. Det gælder eksempelvis på skole- og sundhedsområ-
det, hvor afstande og affolkning sætter nogle nye rammer
for leveringen af offentlig service. Infrastrukturen og den of-
fentlige transport spiller i øvrigt en afgørende rolle i bestræ-
belserne på at skabe et sammenhængende land.
DokumentId
Journalnummer