Det næste punkt på dagsordenen er:

25) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 160:

Forslag til folketingsbeslutning om at gøre generationsskifte i familievirksomheder lettere.

Af Brian Mikkelsen (KF) og Mike Legarth (KF).

(Fremsættelse 08.04.2015).

Forhandlingen er åbnet. Jeg starter med at give ordet til skatteministeren.

Tak, hr. formand. Det beslutningsforslag, vi skal behandle i dag, og som er fremsat af Det Konservative Folkeparti, går ud på, at den såkaldte formueskattekurs skal genindføres. Det skal ifølge partiet ske ved at genindføre punkt 17 og 18 i cirkulære nr. 185 af den 17. november 1982, som havde effekt indtil ophævelsen, der skete den 5. februar 2015 via cirkulære nr. 9.054.

Ophævelsen af formueskattekursen er et emne, der har rejst en del offentlig debat. Jeg er derfor også glad for, at vi får lejlighed til at tage diskussionen her i dag, så vi kan få sat tingene på plads.

Lad mig starte med kort at ridse op, hvad en udmøntning af beslutningsforslaget reelt ville betyde:

For det første ville det igen blive muligt at undgå avancebeskatning i Danmark, hvis en gavemodtager bor i udlandet. Det skattehul, der var afgørende for, at regeringen ophævede formueskattekursen, ville altså blive genåbnet.

For det andet vil der igen blive adgang til at værdiansætte unoterede aktier til værdier, der kan ligge endda meget langt fra handelsværdien, som værdien ellers skal fastsættes efter ifølge boafgiftsloven. Hvordan det skal kunne ske administrativt, altså uden at ændre loven, vil jeg overlade til forslagsstillerne at redegøre for. For mig at se og efter Skatteministeriets vurdering er det ikke muligt.

For det tredje vil forslaget betyde, at virksomheder med betydelige immaterielle aktiver, der generationsskiftes, igen kan opnå store skattemæssige fordele, mens andre virksomheder ikke vil få en tilsvarende rabat. Lad mig give en uddybende forklaring og samtidig benytte lejligheden til endnu en gang at redegøre for, hvorfor regeringen ophævede formueskattekursen.

Ophævelsen af formueskattekursen handlede både om at lukke et skattehul og sikre en ensartet og fair værdiansættelse ved arv og gave. Baggrunden for ophævelsen var, at SKAT i en såkaldt early warning havde gjort opmærksom på, at dansk avancebeskatning kunne undgås ved overdragelse af unoterede aktier, hvis gavemodtageren boede i udlandet. Der var altså tale om et skattehul, som det ville have været uansvarligt ikke at lukke.

SKAT gjorde desuden opmærksom på, at værdiansættelsen af formueskattekursen kunne ramme særdeles langt fra handelsværdien. I en sag var beskatningsgrundlaget ca. 385 mio. kr. for lavt i forhold til gaveafgift og indkomstbeskatning. I en anden sag udgjorde formueskattekursen kun 1 promille af selskabets indre værdi.

Selv om det i mange år havde været kendt, at formueskattekursen ofte ramte lavere end den reelle værdi, kunne formueskattekursen altså i højere grad end hidtil antaget ligge markant lavere end handelsværdien.

Endelig havde Skatterådet i en afgørelse offentliggjort i januar 2015 fastslået, at der stort set altid var et retskrav på at benytte formueskattekursen ved arv og gave, selv i tilfælde, hvor det kunne fastslås, at handelsværdien rent faktisk var meget højere end formueskattekursen. Praksis for anvendelse af formueskattekursen havde altså udviklet sig til at fungere i strid med boafgiftsloven, som siger, at værdien skal fastsættes til handelsværdien.

Derfor er det heller ikke muligt, hvad jeg allerede har nævnt, blot at genindsætte punkt 17 og 18 i værdiansættelsescirkulæret, som forslagsstillerne lægger op til.

Som nævnt skal værdien af unoterede aktier ved beregning af bo- og arveafgift ifølge boafgiftsloven fastsættes til handelsværdien, og derfor ville det også kræve en lovændring, hvis man med åbne øjne vil genindføre en retstilstand, som betyder, at værdien kan fastsættes langt lavere end handelsværdien.

Formueskattekursen indebar desuden en forskelsbehandling af skatteyderne. Formueskattekursen kunne anvendes ved arv og gave af unoterede aktier. Det var særlig en fordel ved værdiansættelse af unoterede aktier i selskaber med store immaterielle aktiver – det kunne f.eks. være varemærkerettigheder m.v. De samme fordele kunne derimod ikke opnås ved overdragelse af andre unoterede aktier, børsnoterede aktier, personligt ejede virksomhed og andre værdier.

Formueskattekursen medførte altså, at bo- eller gaveafgiften kunne blive vidt forskellig selv for to virksomheder med samme værdi. Lad mig give et eksempel:

To virksomheder har begge en handelsværdi på 10 mio. kr. Den ene virksomhed ejer primært maskiner og andet produktionsudstyr – her kunne formueskattekursen i visse tilfælde være tæt på 10 mio. kr. Den anden virksomhed ejer primært patent- og varemærkerettigheder – her ville formueskattekursen i visse tilfælde kunne være tæt på 0 kr., fordi immaterielle aktiver ikke medregnes.

Med ophævelsen af formueskattekursen blev disse skævheder blevet fjernet, og der blev sikret en mere ensartet beskatning af alle skatteydere og af de reelle værdier ved generationsskifte. Formueskattekursen blev ophævet med fremadrettet virkning. De dispositioner, der allerede var gennemført, blev dermed ikke berørt. Det var nødvendigt at gennemføre ophævelsen uden forudgående varsling for at sikre, at reglerne ikke fortsat kunne udnyttes. Hvis vi havde varslet, at formueskattekursen ville blive ophævet, ville der givetvis være blevet gennemført et betydeligt antal overdragelser til værdier, der netop ikke ville ramme handelsværdien, altså en slags hamstring.

Så skal det i øvrigt understreges, at virksomheder jo ikke nu står uden metoder til værdiansættelse af unoterede aktier. Der er andre simple og mere præcise værdiansættelsesmetoder end formueskattekursreglen, bl.a. i to cirkulærer fra SKAT om værdiansættelse af aktier og værdiansættelse af goodwill. De metoder har været anvendt siden år 2000 i tilfælde uden for gave og arvesituationer, og der er altså tale om regler, som i forvejen er kendte og har været benyttet i en årrække.

Der er altså samlet set gode grunde til, at regeringen ophævede formueskattekursen, og der er ikke vægtige grunde til at genindføre den.

Det er også vigtigt her at understrege, at der fortsat gælder gunstige regler for overdragelse af virksomhed til familiemedlemmer m.v. For nærtstående familiemedlemmer udgør bo- og gaveafgiften 15 pct., og der er mulighed for henstand med betaling i indtil 15 år. Som led i »Vækstplan DK« fra 2013 blev henstandsordningen lempet, så mindsterenten nu er 3 pct. pro anno.

Når en erhvervsvirksomhed overdrages til et nærtstående familiemedlem kan reglerne om skattemæssig succession desuden anvendes. Det betyder, at avancebeskatningen kan udskydes til et eventuelt senere salg af virksomheden. Hvis adgangen til succession anvendes, gives et nedslag i bo- og gaveafgiftsgrundlaget på 22 pct. i form af den såkaldte passivpost.

I praksis betyder reglerne, at en effektiv beskatning på overdragelsestidspunktet kan nedbringes fra 51 pct. til 17 pct. af virksomhedens værdi, hvis generationsskiftet gennemføres fornuftigt. Det svarer til en rabat på to tredjedele i forhold til en overdragelse uden succession.

Forslagsstillerne anfører, at familieejede virksomheder skal betale 40 pct. i SKAT af deres egenkapital ved et generationsskifte. Realiteten er, som nævnt, at skatten kan holdes på 17 pct. af virksomhedens værdi.

For nogle virksomheder kan det medføre likviditetsmæssige udfordringer, hvis ikke de i tide får planlagt og sat midler af til gennemførelsen af generationsskiftet. Det er netop det hensyn, der er varetaget med de skatteregler, vi har i dag. Det gælder såvel reglerne om skattemæssig succession som henstandsordningen vedrørende bo- og gaveafgiften, som jeg netop har redegjort for.

Endelig vil jeg bemærke, at som led i »Vækstplan DK« afsatte regeringen sammen med aftaleparterne – Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti – 300 mio. kr. til en successionsordning for erhvervsdrivende fonde. Regeringen har nu præsenteret en konkret successionsmodel for fondene, hvor der er afsat yderligere 60 mio. kr. i forhold til den oprindelige ramme.

Samlet set er det min opfattelse, at der – ikke mindst med regeringens initiativer på området – er sikret rigtig fornuftige vilkår for familieejede virksomheder i forhold til beskatning ved generationsskifte. Regeringen kan på denne baggrund ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til ministeren. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Brian Mikkelsen.

Jeg kunne godt tænke mig at bore lidt i det her og spørge lidt ind til, hvorfor der er kommet den her pludselige interesse for at lukke et såkaldt skattehul, som er fra 1982 og altså 33 år gammelt. Vi kan høre reaktionen fra virksomhederne, som er meget bekymrede. Vi kan høre virksomheder, som siger, at det bliver sværere at lave generationsskifte i Danmark, og at de kan blive nødsaget til enten at lukke eller sælge ud af arvegodset eller sælge til udlandet. Så en reaktion på det fra ministeren ville jo være relevant her.

Frygter ministeren slet ikke, hvad det her betyder for alle vores familieejede virksomheder i Danmark, som står over for et generationsskifte? Hvad får det af konsekvenser? Flere af dem vil blive solgt til udlandet, nogle af dem vil lukke ned, og en meget stor del af dem vil få taget aktiver ud, hvilket betyder, at de ikke kan investere i arbejdspladser i Danmark.

Ministeren.

Man skulle næsten tro, at hr. Brian Mikkelsen ikke lige havde hørt min tale, men det er jo fair nok. Der er de to konkrete eksempler, naturligvis i anonymiseret form, som jeg nævnte i min tale, altså det ene eksempel, hvor en virksomhed fik et beskatningsgrundlag på 385 mio. kr. for lavt, og det andet, hvor man altså havde en formueskattekurs, som udgjorde blot 1‰ – 1‰, ikke 1% – af selskabets indre værdi.

Det er jo ganske udmærkede eksempler på, at der er skævvridninger. Og igen vil jeg sige: I de tilfælde, hvor virksomheder måtte have meget små immaterielle aktiver, men store materielle aktiver, ville man slet ikke have haft den samme mulighed.

Der er også det eksempel, som jeg nævnte – det er ganske vist et tænkt eksempel, men det er alligevel meget illustrativt – med de to virksomheder, der begge har en handelsværdi på 10 mio. kr. Den ene får en fastsættelse på 10 mio. kr., og den anden får en tæt på 0 kr. Jeg synes, det er gode eksempler på, at der lige præcis var en uhensigtsmæssighed og ud over det jo altså også et konkret skattehul, der skulle lukkes.

Hr. Brian Mikkelsen.

Uhensigtsmæssigheden består bare i, at man ifølge skatteministeren ikke betaler nok skat . Det er jo en eller anden underlig form for nidkærhed, som jeg slet ikke synes er klædelig i vores samfund, altså at man bare tænker på at få mest muligt med penge i kassen. For de virksomheder, vi her taler om, er jo virksomheder, som bliver ved med at bestå, og som betaler skatter og afgifter, og som finansierer medarbejderes lønninger.

Hvis alternativet for dem er, at de må lukke ned eller blive solgt til udlandet eller stoppe nogle investeringer, så mister man jo kontinuerligt betalinger fra dem, og så lukker man virksomheder med – hvis man agerer blåøjet og med skyklapper på, som man gør i SKAT. Og den opfattelse skal vi have ændret, hvis der kommer en borgerlig regering.

For det handler ikke kun om at få flere penge i statskassen. Det handler altså om at behandle folk ordentligt og sørge for, at arbejdspladserne er i Danmark.

Ministeren.

Noget af det, jeg synes er at behandle folk og virksomheder ordentligt, er, at man har lige vilkår. Jeg synes, det virker meget ulogisk, at netop en konservativ går ind for, at man skal behandle ligestillede virksomheder forskelligt. Det er i hvert fald nyt for mig, at det skulle være konservativ politik. Og så må jeg igen understrege, at det jo ville være en forudsætning, at man så i givet fald ændrer loven. Man kan altså ikke blot ved en administrativ øvelse lave det her om, for på det her punkt er loven meget klar: Det er handelsværdien, som det skal opgøres efter.

Så er der yderligere en kort bemærkning fra hr. Torsten Schack Pedersen.

Jeg synes slet ikke, skatteministeren forholder sig til det centrale i det her. For det centrale er her, om virksomhedernes vilkår forbedres, eller om de forringes. Og det, der står lysende klart, er, at skatteministeren med den her øvelse har lavet en ændring, som betyder, at skatteministeren får ½ mia. kr. mere ind i skat om året. Det er ½ mia. kr., som ikke længere kan investeres i virksomhederne, som ikke længere kan investeres i at sikre private danske arbejdspladser.

Har skatteministeren ikke nogen bekymring over, hvad betydning det får for dansk erhvervsliv og for de familieejede virksomheder, som fylder så meget i dansk økonomi? At de nu rammes med en ekstra skattebetaling på ½ mia. kr., er det slet ikke noget, som skatteministeren på nogen måde er bekymret over?

Ministeren.

Jeg troede sådan set, at Venstre og hr. Torsten Schack Pedersen gik op i, at man behandlede folk lige for loven. Pointen er jo netop, at der i den her sammenhæng har været en forskellig behandling, alt efter om man opgjorde noget, der primært var materielle eller immaterielle aktiver, og dermed skabte man altså en skævvridning.

Jeg må indrømme, at jeg har svært ved at se pointen i at synes, at man ved at lade være med at lukke skattehuller dermed skulle få en situation, som er et retssamfund værdigt. Hvis man endelig ønsker at forbedre nogle forhold for virksomheder – det kan vi jo f.eks. gøre, når vi laver vækstplaner – så må det da netop være sådan, at det sikres, at der er de samme og altså ensartede regler, uafhængigt af hvad det er for en slags virksomhedskonstruktion. Og at man gør det ind ad fordøren, om jeg så må sige, og ikke prøver at skjule det ved ad bagdøren at gennemføre eller bibeholde nogle meget lukrative regler for nogle enkelte virksomheder – oven i købet nogle lukrative regler, som jo altså er i strid med lovens ord.

Hr. Torsten Schack Pedersen.

Nu er skatteministeren i hvert fald ikke en del af en regering, som selv har forsøgt at adressere det her under vækstpakkeforhandlingerne. Det her er kommet som en tyv om natten, og så er det blevet pakket ind som værende et skattehul.

Virkeligheden er den, at nettoprovenuet af det her er ½ mia. kr. om året, og det er altså ½ mia. kr., som virksomhederne ikke har til at investere med. Så det er da besynderligt, at skatteministeren nu taler om, at det er ligestilling, når det, der var begrundelsen i den pressemeddelelse, der blev sendt ud kl. 00.07 om natten, var et skattehul, som man i øvrigt kunne have håndteret på utallige andre måder.

Det, der har betydning i forhold til generationsskifte, er, hvor meget likviditet der bliver trukket ud af virksomhederne i forbindelse med et generationsskifte. Der har formueskattekursen virket siden 1982, og at kalde det et skattehul er dog besynderligt.

Ministeren.

Nu har jeg redegjort meget klart for, hvorfor det er et skattehul. Derom kan der ikke herske nogen tvivl. Det, man kan diskutere, er selvfølgelig altid, hvad man så vil gøre fremadrettet, og jeg har endnu ikke hørt Venstre redegøre for, om man så ønsker at ændre lovgivningen på det her område, for det ville jo være en forudsætning.

Dermed må jeg altså endnu en gang slå fast, at hvis man skal have cirkulærer og lovgivning til at stemme overens, ja, så bliver man altså nødt til at sørge for, at det også passer. Derfor har det foreliggende forslag jo den ikke uvæsentlige ulempe, at det i givet fald ikke ville kunne gennemføres, uden at man ændrede lovgivningen, hvilket forslaget så i øvrigt ikke lægger op til.

Så har vi yderligere en kort bemærkning. Hr. Ole Birk Olesen.

Vi går bestemt ind for at behandle folk lige. Derfor ønsker vi, at arveafgiften skal afskaffes for alle. Men vi starter gerne med nogle . Vi starter gerne med arveafgiften for familieejede virksomheder ved generationsskifte, og så tager vi resten senere. Lige som vi, når det handler om registreringsafgiften på biler, også gerne starter med dem, der kører på el, og så tager resten bagefter, og lige som vi, når det handler om at afskaffe værnepligten f.eks., ikke foreslår, at den skal omfatte kvinder, men i stedet foreslår, at den skal afskaffes for mænd. Så bliver der lige behandling.

Men vil ministeren ikke medgive, at det er et problem for virksomheder, hvis de mister ½ mia. kr. som følge af regeringens tiltag her?

Ministeren.

Jeg vil faktisk gerne medgive hr. Ole Birk Olesen, at jeg synes, at det er dejlig behageligt at diskutere skattepolitik med Dem – må jeg godt det, formand, altså sådan henvende mig direkte? Nej, formanden ser strengt på mig. Jeg synes, det er dejligt at diskutere skattepolitik med hr. Ole Birk Olesen, fordi hr. Ole Birk Olesen lige præcis jo sætter ord på det, det handler om. Altså, det er jo helt fair at have den politiske holdning, at man gerne vil give en skattelettelse til nogle bestemte. Men jeg tror da også, at hr. Ole Birk Olesen så vil medgive, at hvis man skal det, skal det ske ind ad fordøren og ikke skjult, ved at man har et cirkulære, som ikke overholder lovgivningen.

Jeg går ud fra, at man så i givet fald fra Liberal Alliances side så hellere ville angive i loven, at procenten skulle være 0, så der ikke var noget, der, om jeg så må sige, foregik gedulgt ved værdiansættelsen. For værdiansættelsen kan vi godt blive enige om skal ske, som der står i loven, nemlig til handelsværdien, og så bør det også være handelsværdien, der er gældende.

Hr. Ole Birk Olesen.

Altså, skatteministeren vil gerne harmonisere på det lavest tænkelige niveau, så hvis skatteministeren var ordfører på forsvarsområdet, ville han mene, at fordi vi skal have ligestilling i det her land og mænd har værnepligt, så skal kvinder også have værnepligt. Og at fordi vi har registreringsafgift på diesel- og benzinbiler, skal vi også have det på elbiler, fordi der skal være ligelig behandling. Nej, gå dog den anden vej! Hvis man synes, at noget er forkert, så går man den anden vej.

I det her tilfælde ønsker vi at gå den anden vej, og det er et skridt på vejen til ikke at have nogen arveafgift, at vi har en mere lempelig afgift end den, ministeren ønsker. Og det er da et problem for virksomhederne, at de mister ½ mia. kr.

Ministeren.

Men jeg må indrømme, at jeg slet ikke kan forstå, at en ellers retskaffen herre som hr. Ole Birk Olesen mener, at det bedste, man kan gøre, er at fastholde noget, der er i strid med lovgivningen, for dermed at give en rabat. Jeg antager da, at man i et seriøst parti i dette Folketing i det mindste vil mene, at det så i givet fald som absolut minimum skal skrives ind i loven, hvordan det her skal håndteres, og at det ikke skal ske gedulgt igennem værdiansættelser, som ikke er retvisende. Det kommer meget bag på mig, at det er Liberal Alliances holdning.

Vi fortsætter med yderligere en kort bemærkning, og den er fra hr. Hans Kristian Skibby fra Dansk Folkeparti.

Tak, hr. formand. Jeg vil egentlig gerne diskutere lidt proces med skatteministeren. For som tidligere ordførere har sagt, var det jo lidt af en overraskelse, at man der sådan lige omkring midnat fandt på at fremsende den her meddelelse om, at man ville ophæve punkterne 17 og 18 i cirkulære 185 om formueskattekursen.

Vil ministeren prøve at redegøre for, hvor meget ministeren har gjort for at involvere Folketingets partier i en fælles forståelse af det, som skatteministeren valgte at gøre?

Ministeren.

Det er en administrativ beslutning som en konsekvens af, at lovgivning og cirkulære gerne skal hænge sammen, hvad jeg også har redegjort for. Hvis man ønsker at genindføre formueskattekursen, vil det i givet fald forudsætte, at man laver den gældende lov om, og derfor harmonerer det jo sådan set ganske fint.

Det er også klart, at hvis man havde valgt at lave en lang proces – den havde formodentlig ikke engang behøvet at være forfærdelig lang – i forhold til offentlighed om denne ændring, så ville der have kunnet ske en hamstring, hvilket jeg også har redegjort for. Og derfor var man nødt til at gøre det med øjeblikkelig virkning fra det tidspunkt, hvor det blev offentliggjort.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Jamen det synes jeg da er flot. En hamstring efter 33 år! Altså, mig bekendt er det jo, som sagt også tidligere, sådan, at den har været gældende siden 1982. Men nok om det.

Jeg vil gerne fastholde ministeren på det her med processen. Ministeren siger, at man ikke kan gøre det, fordi det så kan medføre andre uheldige konsekvenser. Men det ændrer vel ikke på, at hvis ministeren ville, kunne han have inviteret eksempelvis skatteordførerne til et orienteringsmøde om den her problemstilling, inden man lidt over midnat begyndte at sende de her bekendtgørelser ud. Det kunne ministeren have gjort, hvis ministeren havde ønsket det. Kan jeg forstå det som værende korrekt?

Ministeren.

Hvis det havde været sådan, at jeg var den mindste smule i tvivl om, om Folketinget mente, at den lov, som gjaldt på området, fortsat skulle være gældende, så er det klart, at det havde været naturligt at indkalde Folketingets partier. Det var ikke min opfattelse, at Folketingets partier var i tvivl om, at gældende lov, som man selv har vedtaget ved brede flertal, også var det, som var gældende.

Så må jeg bare sige igen, at opfattelsen af, at det her skulle være en gammel sag, kan jeg simpelt hen ikke få til at stemme. For i januar 2015 kom der en kendelse i Skatterådet, som klart tydede på en ny tilgang til det her, og det er netop på grund af the early warning, der er kommet fra SKAT, at det her tiltag er taget, som jeg klart har redegjort for.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så jeg siger tak til skatteministeren og giver ordet til Venstres ordfører, hr. Torsten Schack Pedersen.

Familieejede virksomheder i Danmark udgør en stor og vigtig del af vores erhvervsliv. Hundredtusindvis af arbejdspladser ligger i virksomheder, der er familieejede. Og for at sikre vækst og beskæftigelse i Danmark er der faktisk brug for at styrke mulighederne for succesfulde generationsskifter i de familieejede virksomheder. Det har vi fra Venstres side for længst meldt ud, og med sidste års vækstaftale er der 2,1 mia. kr. i udisponerede midler, og dem har vi fra Venstres side klart meldt ud skal bruges til at sikre bedre vilkår for generationsskifte i familieejede virksomheder.

Regeringen har jo så desværre valgt at gå den anden vej. I stedet for at forbedre vilkårene har regeringen som en tyv om natten forringet mulighederne for generationsskifte i de familieejede virksomheder. Kl. 00.07 natten til den 5. februar i år ophævede regeringen nemlig det såkaldte formueskattecirkulære, og det har siden 1982 været anvendt til at værdiansætte virksomheder i forbindelse med generationsskifte. Ophævelsen af cirkulærets to bestemmelser, der har været relevante herfor, gjorde det med ét markant dyrere at foretage et generationsskifte.

Skatteministeren har i et svar til mig oplyst, at den stramning, som ministeren har gennemført og forsøgt at kalde en hullukning, giver statskassen et merprovenu på ½ mia. kr. årligt. Det er altså ½ mia. kr., som ikke kan investeres i virksomhederne, som ikke kan investeres til gavn for væksten, og som ikke kan investeres i flere arbejdspladser. Det er den forkerte vej at gå.

Skatteministeren har som sagt også her i dag begrundet sit indgreb med, at han lukkede et skattehul. Men når indgrebet giver flere penge i statskassen, er der jo ikke tale om at lukke et hul, men om at lave en stramning. Normalt er det sådan, at hvis man lukker et skattehul, undgår man et utilsigtet provenutab, men man får ikke flere penge i kassen. Det gør man i den her sag.

Så den prop, ministeren vil putte i hullet, er meget, meget stor. Den er så stor, at den giver et merprovenu. Og de sager, som ministeren forsøger at bruge som eksempler på, at arvinger mere eller mindre uden skat kan tage pengene med til udlandet, kunne have været løst langt mere præcist og målrettet uden at ramme de rigtig mange virksomheder, som nu er udsat for en voldsom stramning.

Lad mig for god ordens skyld slå fast, at for Venstre handler det jo ikke om, at arvinger skal kunne tage penge ud af virksomhederne uden at betale skat – selvfølgelig skal de betale skat. Men når pengene bliver i virksomhederne og kan bruges til udvikling og investering og kan skabe arbejdspladser, så er det altså urimeligt, at virksomhederne bliver drænet for kapital alene for at betale afgift i forbindelse med et generationsskifte. Når pengene tages ud til aktionærerne, skal der naturligvis betales skat, men at dræne virksomhederne for kapital er ikke at gavne væksten i Danmark.

For Venstre handler det som sagt om at forbedre vilkårene for de familieejede virksomheder, og derfor støtter vi det konservative beslutningsforslag. For hvis man vil forbedre vilkårene for at drive virksomhed i Danmark og sikre bedre muligheder for, at familieejede virksomheder kan fortsætte med at skabe vækst og beskæftigelse, så er den løsning, som regeringen har valgt, altså at gå i den forkerte retning.

For mens regeringen har travlt med at bruge skatteborgernes penge, skal vi huske på, at pengene i sidste ende kun kan komme ét sted fra, nemlig fra det private erhvervsliv. Så skal vi have et mere velstående Danmark, hvor flere er i arbejde, og hvor vi ikke oplever, at væksten halter efter vores nabolande og de lande, vi normalt sammenligner os med, så er der altså brug for at forbedre erhvervslivets vilkår og ikke at forringe dem.

At sikre gode vilkår for generationsskifter i familieejede virksomheder er faktisk rettidig omhu. Det sikrer fremtidens arbejdspladser, og det er med til at sikre vores velstand, og derfor skal vi forbedre og ikke forringe mulighederne for de familieejede virksomheder. Og det er Venstres ønske, at vi forbedrer og ikke forringer dem, sådan som regeringen gjorde kl. 00.07 natten til den 5. februar i år.

Tak til hr. Torsten Schack Pedersen. Der er en enkelt kort bemærkning, og den er fra fru Lisbeth Bech Poulsen.

Jeg vil bare gerne spørge Venstres ordfører, om Venstres holdning er klar på det her område. For så vidt jeg kunne læse i Børsen, har Venstre ikke gjort op med sig selv, hvad man vil gøre i det tilfælde, at man efter en valgkamp får regeringsmagten. Skal jeg bare tage ordførerens tale i dag som et udtryk for, at det har man i Venstre gjort op med sig selv?

Hr. Torsten Schack Pedersen.

Det, jeg har sagt her i dag, er, at vi støtter forslaget, for vi mener, at det tilbageskridt, som regeringen har lavet, er en fejl. Det kommer til at koste arbejdspladser, og det kommer til at koste investeringer, så lad os starte med at lade være med at gå et skridt i den forkerte retning, og det løser det her beslutningsforslag.

Så har vi jo også meldt klart ud, at vi mener, at der er brug for at forbedre vilkårene, og det er jeg selvfølgelig ked af at vi ikke har kunnet nå til enighed med regeringen om, så de penge ligger udisponerede hen. Men vi har fra Venstres side meget klart sagt, at vi ønsker at forbedre vilkårene, og et første skridt for at forbedre dem er jo selvfølgelig at lade være med at tage et skridt i den forkerte retning.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Nu er status quo jo, som det er. Men lad os sige, at valget er udskrevet, og at Venstre – gud forbyde det – får regeringsmagten, og så spørger jeg: Hvad vil man så gøre? Det er bare, for at de mennesker, der eventuelt ser med her, kan være helt sikre på, hvad Venstre så har til hensigt at gøre, hvis man sidder på skatteministerposten.

Hr. Torsten Schack Pedersen.

Ja, så har vi, som vi har sagt ganske klart, tænkt os at forbedre vilkårene for generationsskifter i familieejede virksomheder. For det er vigtigt, at et generationsskifte kan foregå under ordentlige vilkår og på en måde, så man ikke dræner virksomheden for kapital. For hvis man ikke får forbedret vilkårene, er der altså en risiko for, at et generationsskifte kan dræne en virksomhed for kapital og dermed hæmme dens udvikling og dermed også hæmme væksten i Danmark. Så der er entydigt brug for – og det er det, Venstre har meldt klart ud – at vi forbedrer vilkårene, og at vi ikke forringer dem, som regeringen gør.

Så siger jeg tak til hr. Torsten Schack Pedersen; der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken, og den næste ordfører er fru Annette Lind fra Socialdemokraterne.

Tak skal du have. Socialdemokraternes skatteordfører, Astrid Krag, kunne ikke nå tilbage, så jeg blev lige bedt om at blive i salen og læse ordførertalen op.

I februar i år blev formueskattekursen ophævet for at lukke et skattehul, som det ville være uansvarligt ikke at lukke. Det sikrede en retfærdig og en ens værdiansættelse i forbindelse med arv og gaver, og at alle skatteydere bliver langt mere ensartet og retfærdigt beskattet af de reelle værdier, når der sker generationsskifte. Forslagsstillerne har åbenbart en anden opfattelse af skattehuller, for med det beslutningsforslag, vi behandler nu, vil Det Konservative Folkeparti genindføre formueskattekursen og altså åbne skattehullet igen.

Der var tre grunde til, at vi ophævede formueskattekursen. For det første havde det vist sig, at der var en mulighed for at undgå avancebeskatning i Danmark, hvis den, der modtog opgaven, boede i udlandet. For det andet var det med formueskattekursen muligt at værdiansætte unoterede aktier til værdier, der lå langt fra handelsværdien. For det tredje medførte formueskattekursen, at skatteborgerne blev forskelsbehandlet, fordi virksomheder med store immaterielle aktiver kunne få store skattemæssige rabatter, som andre virksomheder ikke kunne få. Bo- og gaveafgiften kunne altså blive vidt forskellig for to virksomheder med samme værdi.

Alle de skævheder er blevet fjernet, fordi formueskattekursen er blevet ophævet, og det er vi sådan set rigtig godt tilfredse med. At vi har ophævet formueskattekursen, påvirker jo på ingen måder det faktum, at der fortsat er ret gunstige regler for, hvis man vælger at overdrage sin virksomhed til et familiemedlem.

For familiemedlemmer er bo- og arveafgiften 15 pct., og man kan få henstand med betalingen i indtil 15 år. Henstandsordningen har vi endda lempet i forbindelse med Vækstplan DK fra 2013, så mindsterenten nu er 3 pct. p.a. Vælger man at overdrage sin virksomhed til et familiemedlem, kan man også bruge reglerne om skattemæssig succession, sådan at man kan udskyde avancebeskatningen til et eventuelt senere salg af virksomheden. Successionen giver et nedslag i bo- og gaveafgiftsgrundlaget på 22 pct. På overdragelsestidspunktet kan man altså bringe den effektive beskatning ned til 17 pct. af virksomhedens værdi, hvis man planlægger sit generationsskifte fornuftigt, og ikke 40 pct., som forslagsstillerne skriver i deres forslag.

Så har vi også med Vækstplan DK, hvor forslagsstillerne jo også er med, afsat 300 mio. kr. til en successionsordning for erhvervsdrivende fonde. Vi har netop præsenteret en konkret successionsmodel for fondene, hvor vi har afsat 60 mio. kr. oven i den oprindelige ramme, og det er da ganske favorabelt.

Så alt i alt er der temmelig fornuftige vilkår for familieejede virksomheder, der vælger et generationsskifte, og vi finder det på ingen måder rimeligt at genåbne lukkede skattehuller. Så Socialdemokraterne kan ikke støtte beslutningsforslaget.

Så siger jeg tak til fru Annette Lind fra Socialdemokraterne. Vi går videre til den næste ordfører. Det er fra Dansk Folkeparti, hr. Hans Kristian Skibby.

Jeg vil gerne på vegne af Dansk Folkeparti takke De Konservative for, at vi i dag får lejlighed til at diskutere her i Folketinget den her ændrede praksis og den udmelding, som der jo kom i februar måned fra skatteministeren.

I Dansk Folkeparti mener vi ikke, at det er tiden til at øge de statslige skatter og afgifter over for vores virksomheder, og det var reelt det, der skete, da skatteministeren lavede om på cirkulære nr. 185, som jo ellers havde fungeret ganske rimeligt siden 1982.

Det, som vi i Dansk Folkeparti synes er den helt store udfordring, er, at bl.a. det her beslutningsforslag jo klart illustrerer den udfordring, der er, i forhold til at vi har et ønske om at bevare de traditioner, der netop er omkring familieejede virksomheder i Danmark. Man vil opleve, at flere og flere familieejede virksomheder desværre ender med at lade sig fondsregistrere og blive fondsejede i stedet for af rene skattetekniske årsager.

Det synes Dansk Folkeparti er synd, og vi synes, at det er brandærgerligt for den kultur, vi har i Danmark, hvor vi igennem mange, mange generationer netop har haft mange familieejede virksomheder; både de helt små virksomheder som slagteren og mekanikeren, men også større, succesrige eksportorienterede virksomheder.

Det, der er sket og er blevet konsekvensen af de ændringer, der kom fra skatteministeren, er jo som sagt, at der kommer en ekstraregning til virksomhederne på 500 mio. kr., og det er selvfølgelig nogle penge, man kun kan bruge en gang.

Det betyder jo naturligvis, at de midler så ikke er til rådighed for at udvikle nye produkter, sætte nye initiativer i gang, opsøge nye markeder eller sikre konkurrenceevnen over for den type virksomhed, man nu engang beskæftiger sig med. Det synes vi i Dansk Folkeparti er brandærgerligt.

Det er også det, der er årsagen til, at jeg måske fra starten prøvede at stille nogle spørgsmål til skatteministeren omkring processen i det her. For vi synes, at når nu regeringen havde de her planer, som vi synes er meget vidtgående, så skulle man måske i det mindste have haft lidt fokus på praksis og netop have indledt nogle drøftelser med de forskellige partiers ordførere på området for at se, om der ikke var et sted, hvor vi kunne finde et fælles fodslag. Eksempelvis således at det ikke kom til at ende med en ekstra skatteudskrivning på ½ mia. kr. til de danske virksomheder.

Vi synes, at det ville have været helt på sin plads, hvis man samtidig havde sikret, at de penge blev tilbageført til det samme område, som de blev taget fra. Men det er ikke det, man har haft intention om i regeringen, og det skal vi selvfølgelig fra Dansk Folkepartis side beklage.

Jeg vil nu alligevel igen en gang diskuterer proces med skatteministeren. Jeg synes, at det en forkert praksis, vi har med alle de her ministerbemyndigelser, og jeg synes jo egentlig, at vi måske også skulle diskutere i dag, om det ikke ville være rimeligt at fjerne ministerbeføjelsen til at kunne gå ind lidt over midnat og meddele den her form for nyheder uden om Folketinget.

Vi synes, at det ville være helt rimeligt, at man ikke som minister havde så vidtgående beføjelser til at gå ind og ændre på gældende praksis, også når det er en lov, som har så mange år på bagen som den lov, som vi diskuterer her i dag.

Det har man ikke villet fra regeringens side. Det accepterer vi naturligvis, men det giver så også den logiske konsekvens, at vi ønsker at få reetableret de uhensigtsmæssigheder, det har medført. Vi ønsker kort sagt, at de 500 mio. kr. som minimum bliver tilbageført til området, og det må gerne være en praksis som eksempelvis den, som blev foreslået af De Konservative, hvor man tilbagefører det ved, at man genindfører formueskattekursen.

Det er så det, som ministeren siger at man ikke kan i den form, som det har. Det kan man så sætte et arbejde i gang for, men jeg synes, at vi må have regeringen til at acceptere, at de her 500 mio. kr. skal tilbage til området. Det er da det mindste, man kan gøre.

Men vi kvitterer som sagt over for De Konservative for, at vi har fået lov til at behandle det her beslutningsforslag, og vi kan også støtte det fra Dansk Folkepartis side.

Tak. Der er et par korte bemærkninger. Først er det fru Lisbeth Bech Poulsen.

Man kan jo godt nogle gange undre sig over DF. Det kan i hvert fald være lidt svært at vide, hvor partiet placerer sig henne. Altså, jeg havde jo f.eks. ikke troet, at DF i en diskussion om ensretning af skatteregler, ville placere sig til højre for Konservative, altså i et spørgsmål om, at den lille mand, der måske har en maskinfabrik, skal betale meget mere i skat end en kæmpe multinational virksomhed, som måske hovedsagelig får sin indtjening fra immaterielle rettigheder. Men sådan kan man jo tit blive overrasket over DF.

Så bare for at blive lidt klogere: Mener DF's ordfører, at det er i orden, at en person, der har en mindre maskinfabrik, skal betale mere i skat end en stor multinational virksomhed?

Hr. Hans Kristian Skibby.

Efter at man i mange år i Danmark utrætteligt har indhentet skatter, har vi en ret omfattende skattelovgivning i Danmark. Den tror jeg at alle partier her i Folketinget har en vis aktie i, og vi står selvfølgelig også i Dansk Folkeparti bag den skattelovgivning, der er.

Men det ændrer ikke på præmissen for det, som vi prøver at diskutere i dag: Er det rimeligt, at man bruger et argument om, at man vil lukke et såkaldt skattehul, til at udskrive en ny regning på 500 mio. kr. til en række danske familieejede virksomheder? Det er det grundlæggende spørgsmål, som jeg synes vi skal diskutere i dag – og ikke så meget fnidder og tilbageblik, som jeg udmærket ved at SF gerne vil diskutere.

Men det ændrer ikke på præmissen, og den er altså, at det her er en tilbageregulering af noget, der er blevet gennemført på et usagligt grundlag her i Folketinget eller uden om Folketinget ved en ministeriel bekendtgørelse midt om natten. Og det synes jeg måske at vi skulle prøve at sætte fokus på, så vi kan få det reetableret, enten ved – sådan som ministeren har sagt man ikke kan – at indføre det her cirkulære formueskattekursen igen med eller ved i det mindste at få lavet en forhandling om, hvordan vi får tilbageført de 500 mio. kr. til de her familieejede virksomheder.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Det er ikke præmissen. Præmissen handler om, at vi med det her beslutningsforslag ville rulle noget tilbage, som er rigtig fornuftigt, nemlig at sikre en ligestilling, når det handler om skat. Det er det, der er præmissen.

Det kan godt være, at DF's ordfører føler, at det er lidt ubehageligt at skulle stå heroppe og være på de store multinationale virksomheders side i stedet for at støtte dem, som håndterer helt almindelige fysiske varer og derfor i visse tilfælde ville skulle betale tæt på 0 kr. i skat.

Derfor bliver jeg bare nødt til at spørge DF's ordfører igen: Er det rimeligt, at en mand, der ejer en mindre maskinfabrik og har en eller to ansatte, skal betale mere i skat end en stor multinational virksomhed, som har sine værdier i f.eks. patenter og varemærker?

Hr. Hans Kristian Skibby.

Nu er det jo sådan, at der skal flere til en diskussion, og jeg synes ikke, at SF på vegne af alle partier her i Folketinget bare kan sige, hvad præmissen skal være.

Udfordringen er utvetydigt, at regeringen uden om Folketinget har udskrevet en ekstra årlig regning til danske familieejede virksomheder på 500 mio. kr. Det er det, der er præmissen. Det er i hvert fald den, jeg arbejder ud fra.

Så kan man i SF mene noget andet, og det skal man selvfølgelig være rigtig velkommen til.

Ja. En kort bemærkning mere. Hr. Ole Birk Olesen.

Dansk Folkepartis ordfører snakker så fint om de skadelige ting, der sker, når der opkræves arveafgift af virksomheder ved generationsskifte. Der er jo ikke kapital til at konsolidere sig, der er ikke kapital til at investere i ny produktion og klogere produktion, og det er rigtig skidt. Det er jeg fuldstændig enig med Dansk Folkepartis ordfører i.

Betyder det, at Dansk Folkeparti nu er enig med Liberal Alliance og Venstre og Konservative i, at arveafgiften på virksomheder ved generationsskifte skal afskaffes?

Hr. Hans Kristian Skibby.

Det betyder, at vi gerne vil være med i de forhandlinger, der er omkring sikring af, at generationsskiftebeskatningen er rimelig og fair i Danmark. Det er ikke det samme, som at vi som Liberal Alliance siger, at nu har vi lavet en 2025-plan, og nu kan vi lige afskaffe alle afgifter i Danmark. Sådan spiller klaveret trods alt ikke. Det synes jeg vi skal være fair over for hinanden og indrømme. Sådan må det være.

Men for igen at vende tilbage til præmissen, vil jeg sige, at Dansk Folkeparti gerne vil være med til at forhandle en klar forbedring af den nuværende generationsskiftebeskatning, også med hensyn til arveafgifterne, hvor virksomheder skal skifte ejer. Det synes vi ville være en helt logisk dagsorden at have for et kommende flertal her i Folketinget.

Hr. Ole Birk Olesen.

Nu er det jo ikke, fordi Dansk Folkeparti normalt er så fedtet med at sige, at der er forskellige skatter, der skal lettes, uden at man kan henvise til en plan for, hvordan det er finansieret. Det sker meget ofte.

Men jeg synes, det er meget interessant, det her. For når Venstre, Konservative og Liberal Alliance har talt om, at arveafgiften ved generationsskifte af virksomheder skal afskaffes, så har det lydt på Dansk Folkeparti, som om man var meget imod det. Men jeg forstår på ordføreren på Folketingets talerstol, at man nu er meget åben over for at gøre noget ved arveafgiften ved generationsskifte på virksomheder.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Det er der ikke noget nyt i, vil jeg gerne gøre ordføreren opmærksom på. Men vi har ikke den samme dagsorden som Liberal Alliance, det erkender vi blankt. Vi har ikke kunnet finde de mange penge, der skal til for fuldstændig at fjerne arveafgifterne i Danmark, hverken for virksomheder eller for private for den sags skyld. Jeg ved godt, at det er nemmere for Liberal Alliance at finde penge. Det kan vi jo se.

Men i Dansk Folkeparti har vi altså en, synes jeg, rimelig god tradition for, at vi ikke regner så meget med det, der hedder dynamiske effekter. Vi vil gerne se på resultaterne, efter at man har lavet loven om. Og det betyder, at hvis der kommer dynamiske effekter, så vil vi selvfølgelig glæde os over dem og indregne dem i årene fremover, men vi gør det ikke forud for implementeringen.

Tak til hr. Hans Kristian Skibby. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi kan gå videre til den næste ordfører, og det er ordføreren for Det Radikale Venstre, hr. Nadeem Farooq.

Tak for det. De Konservatives beslutningsforslag, B 160, pålægger regeringen at gøre generationsskiftet i familievirksomheder lettere. Det skal ske ved at genindføre formueskattekursen inden udgangen af folketingsåret 2014-15.

Radikale Venstre kan ikke støtte dette beslutningsforslag. Regeringen ophævede tilbage i februar formueskattekursreglen. Det skete for at undgå situationer, hvor avancebeskatning kunne undgås, hvis gavemodtager boede i udlandet. Et andet argument for ophævelsen er, at formueskattekursen i højere grad, end vi havde antaget tidligere, var lavere end handelsværdien. Med andre ord havde praksis udviklet sig i strid med boafgiftsloven, hvorefter værdien skal sættes til handelsværdien. Hvis adgangen til at anvende værdier svarende til formueskattekursen skulle genindføres, skulle det derfor ske ved lov.

Derudover kan jeg sige, at formueskattekursen indebar en forskelsbehandling af skatteborgerne. Formueskattekursen var en begunstigelse ved arv og gave af unoterede aktier, særligt aktier i selskaber med store immaterielle aktiver, som ikke blev medregnet ved opgørelsen af selskabets værdi. Med ophævelsen af formueskattekursen er disse forskelle nu fjernet, og dermed er der sikret en mere ensartet beskatning af alle skatteydere af de reelle værdier ved generationsskifte.

Samlet set kan Radikale Venstre ikke støtte beslutningsforslaget.

Så siger jeg tak til hr. Nadeem Farooq. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så kan jeg gentage, at vi går videre til den næste ordfører, og det er ordføreren fra SF, fru Lisbeth Bech Poulsen.

Nu har det været så fint gennemgået, hvad det her beslutningsforslag går ud på, dog ud fra lidt forskellige vinkler, må man sige, og jeg kan lige så godt udløse spændingen med det samme og sige, at SF ikke støtter beslutningsforslaget. Jeg skulle også hilse og sige fra Enhedslisten, at det gør de heller ikke.

Vi vil fra SF's side gerne rose skatteministeren. Vi synes, det er på høje tid, vi får lukket det her skattehul, som også er urimeligt for alle de virksomheder, som betaler den meget højere skat, og som kan se, at andre på grund af den tidligere praksis har betalt tæt på 0 pct. i skat.

Det undrer os også meget, at et parti som DF stiller sig på de store multinationale virksomheders side – dem, som måske har en stor del af deres værdier i varemærker eller andre ting, som fører dem ind under den her ordning.

Det undrer os ikke, at beslutningsforslaget støttes af Liberal Alliance. Det synes jeg er helt rimeligt, man har en meget genkendelig politik på det område. Det gælder også Venstre, selv om jeg dog ikke synes, at jeg fik et klokkeklart svar på, hvad man ville gøre i den her konkrete sag, hvis man skulle sidde med skatteministerposten.

Men som sagt er vi rigtig glade for skatteministerens initiativ på det område og synes ikke, at det kan roses nok, og derfor støtter vi selvfølgelig heller ikke beslutningsforslaget.

Tak til fru Lisbeth Bech Poulsen, og særlig tak, fordi hun løftede sløret for, hvad Enhedslisten mente, så jeg ikke skulle sidde i usikkerhed omkring det.

Jeg giver ordet til den næste ordfører, og det er hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance.

Ved generationsskifte af familievirksomheder skal der lægges en arveafgift, og det er et problem for familievirksomhederne. Der er pludselig kapital, der skal tages ud af virksomheden og lægges i statskassen, selv om den kapital kunne have gjort langt mere gavn ude i virksomheden. Den kunne have været med til at konsolidere virksomhedens økonomi, så den kunne stå imod eventuelle kriser, der måtte komme i fremtiden, eller den kunne være brugt til investeringer, som ville skabe nye arbejdspladser og føre til en lønforhøjelse for de ansatte osv. Det er en masse positive ting, men det kan så ikke lade sig gøre, for pengene skal i statskassen.

Derfor er Liberal Alliance modstandere af, at der opkræves arveafgift, ikke kun af virksomheder, men også af private i det hele taget. Men nu taler vi om virksomheder. Vi ønsker, at arveafgiften skal fjernes for virksomheder ved generationsskifte, og allerhelst ønsker vi, at afgiften skal fjernes fuldstændigt for alle.

Formueskattekursen havde den praksis, at arveafgiften ved generationsskifte af virksomheder blev lidt mere lempelig, end den ellers ville have været. For os som et parti, der synes, at der slet ikke skal være nogen arveafgift, er en mere lempelig arveafgift selvfølgelig bedre end en ikkelempelig arveafgift. Så derfor var vi tilhængere af formueskattekursen, der gjorde arveafgiften mere lempelig, og derfor er vi modstandere af, at den er blevet afskaffet af den nuværende regering.

Derfor kan vi støtte det her beslutningsforslag, som vil tilbageføre tingene til gammel praksis med en mere lempelig afgift. For os er det et skridt på vejen mod at afskaffe arveafgiften helt, og hvis der sker et skifte af flertallet i Folketinget efter det kommende valg, forventer jeg, at de borgerlige partier bliver enige med hinanden om at fjerne arveafgiften for familieejede virksomheder. Så har det her med formueskattekursen ingen praktisk funktion længere, så er den overflødig.

Men det her handler jo om, hvad vi gør her og nu, hvor der er et andet flertal, og der støtter vi beslutningsforslaget.

Tak til hr. Ole Birk Olesen. Vi går videre til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Brian Mikkelsen fra Det Konservative Folkeparti.

Kl. 00.07 den 5. februar besluttede skatteministeren lige pludselig egenhændigt at ophæve formueskattekurscirkulæret. Det skabte naturligvis et ramaskrig og frustration hos de 60.000 familieejede virksomheder, vi har i Danmark. For en af forudsætningerne for, at man kan drive virksomhed i Danmark, er jo, at man også kan generationsskifte, at man kan beholde værdierne i virksomheden, som man så kan investere i.

Jeg synes desværre, at debatten i dag har vist, at de fundamentale forskelle på røde partier og borgerlige partier er afgørende store, når vi taler skattepolitik, når vi taler misundelse, når vi taler respekt for de værdier, der bliver skabt i private virksomheder.

For det eneste, som vi har hørt de røde partier tale om her i dag, har været, at der skulle lukkes et såkaldt skattehul, som var 33 år gammelt, fra 1982, fordi det har været sådan lidt skævt, med hensyn til hvordan man har kunnet opgøre værdierne, når man har lavet succession.

Her taler vi jo om 60.000 familieejede selskaber – det er den mest dominerende ejerskabsform i Danmark. Seks ud af ti private arbejdspladser ligger i familieejede selskaber. Vi taler om en konstruktion, hvor det er sådan, at hvis man fastholder at fjerne formueskattekursen, vil det betyde, at ved et generationsskifte med succession drænes virksomhedens kapital for ca. 40 pct., og det vil sige, at investeringslysten jo vil blive sænket betragteligt.

Vi ved også, at det her cirkulære, som alt andet lige vil skrue skatten på virksomhedsoverdragelser meget op, vil ramme 23.000 virksomheder, som står over for et ejerskifte i de kommende år, og også de ca. 300.000 ansatte, som er i de virksomheder.

Det virker meget mærkværdigt, at man på den måde indleder en straffeaktion imod virksomhederne. De har jo i forbindelse med cirkulæret hele tiden vidst, at man kunne benytte den såkaldte formueskattekurs, som heldigvis gav virksomhederne mulighed for at betale mindre i skat ved generationsskifte. Og det er en løsning, som har virket i 33 år, og som har virket upåklageligt. Formueskattekursen har altså ikke blot været en udregningsmetode, men den har også været en garanti og en tryghed for, at skattemyndighederne ikke udregnede skatten på nye måder, og at virksomhederne dermed ikke skulle betale så stor en del af deres egenkapital ved et generationsskifte.

Det ser ligefrem ud, som om man forsøger at udnytte situationen, når der sker et generationsskifte, for selv om virksomheden ikke bliver solgt og der ikke opstår ny profit, vil SKAT i fremtiden gå ind og tage en større bid af virksomhedens værdi. Det er hamrende urimeligt, både ud fra et moralsk synspunkt, men altså også ud fra et helt konkret økonomisk synspunkt. Det vil alt andet lige gøre det sværere for vores familieejede virksomheder at generationsskifte; det vil gøre livet mere utrygt for dem.

De har nu tre muligheder, hvis de ikke vil generationsskifte og så at sige belaste successionen og investeringslysten i virksomheden: Man kan sælge til et udenlandsk firma, og det kan være godt. I andre tilfælde vil det så betyde, at aktiviteterne vil blive flyttet ud, men det kan godt være positivt. Man kan også sælge til en kapitalfond – det kan være positivt, men det kan også være negativt. I de fleste tilfælde er det sådan set positivt, for de skaber større værdier. Eller man kan vælge at sige, at man lukker ned eller bare lukker øjnene, og så håber på, at det går.

Alt andet lige er det jo ikke nogen konstruktiv måde at føre vores virksomheder videre på, når det nu er den dominerende ejerskabsform i Danmark. Så derfor er det beklageligt. Det er ekstremt ærgerligt, at regeringen når at gennemføre det her, før vi forhåbentlig får et regeringsskifte. Men så må vi jo sørge for, hvis der kommer et borgerligt flertal efter næste valg, at vi får ændret det cirkulære med det samme, på dag et.

Det her er jo kun et skridt på vejen. Det Konservative Folkeparti er enige med andre borgerlige partier i, at vi skal fjerne arveafgiften helt. Det er en urimelig misundelsesafgift, som ikke har noget som helst formål. Det er jo virksomheder, som har betalt skat i forvejen, og som beskæftiger tusindvis af mennesker, som betaler indkomstskat og alle mulige afgifter. Så det er jo en helt vanvittig situation, vi har i Danmark, at vi belaster virksomhederne to eller tre gange, ved at de i forvejen betaler skat og betaler afgifter for alle mulige andre ting, og så beskatter man dem også ved succession, når der skal ske et generationsskifte. Så den arveafgift bør forsvinde helt.

Men i første omgang har vi fokus på at få formueskattekursen indført igen, så der bliver tryghed og sikkerhed for de familieejede selskaber i Danmark.

Der er en enkelt kort bemærkning, og den er fra fru Lisbeth Bech Poulsen.

Det er hamrende urimeligt, og det er amoralsk, hører vi De Konservatives ordfører sige. Men er det ikke urimeligt og amoralsk at sætte nogle virksomheder, hvor måske den eneste forskel på, hvad de laver, er, at nogle har immaterielle rettigheder, og andre handler med noget andet, i så forskelligartet en situation, at nogle betaler 10 pct., og andre måske betaler stort set ingenting i skat? Er det ikke urimeligt? Er det ikke amoralsk?

Hr. Brian Mikkelsen.

Formueskattenkursen har jo netop givet virksomhederne en tryghed i forbindelse med et generationsskifte. Det er sandsynligvis også årsagen til, at de SF-skatteministre, som har siddet de seneste år, jo heller ikke har fjernet den. Det er en ordning, som har eksisteret siden 1982, og der har været flere SF-skatteministre i mellemtiden. Man har ikke villet fjerne den, fordi den har givet en ro og en tryghed i forbindelse med et generationsskifte.

Jeg tror, at de fleste – hvis ikke lige man er på den yderste venstrefløj – er enige om, at det er godt, at vi har familieejede virksomheder i Danmark. Og der må man jo så sørge for, at de får en ordentlig mulighed for at lave generationsskifte og for at fastholde investeringerne i de virksomheder. Det gør man ikke ved at fjerne den tryghed, som formueskattekursen har medført.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Det er jo et grundlæggende princip, at vi helst skal behandle folk, men også virksomheder, ens. Det var jo netop det, der har været problemet med formueskattekursen, nemlig at den ikke har behandlet virksomheder ens. Der har været utrolig stor forskel på, hvad man skulle betale, og det kan jeg simpelt hen ikke forstå at Konservative synes er rimeligt. Og selvfølgelig er det godt, at vi har familieejede virksomheder i det her land, men der skal da være en rimelighed i, hvad folk betaler i skat.

Hr. Brian Mikkelsen.

Jamen der er den rimelighed i det, at de danske virksomheder betaler milliarder af kroner. De familieejede virksomheder står for hovedparten af de danske ansatte. Seks ud af ti ansatte er ansat i familieejede virksomheder. De finansierer det velfærdssamfund, som vi lever i. Hvis de skal blive ved med at finansiere det velfærdssamfund, vi lever i, så skal de have nogle ordentlige vilkår til at investere og til at udvikle – man skal ikke flå dem ved en dobbeltbeskatning, som afskaffelsen af formueskattecirkulæret reelt set er udtryk for.

For det betyder, at de virksomheder kommer til at betale – ifølge skatteministeren selv – ½ mia. kr. ekstra; altså 500 mio. kr. ekstra i skatter fra de familieejede virksomheder. Det er jo alt andet lige penge, som man tager væk fra investeringer i arbejdspladser og udvikling i Danmark.

Jeg siger tak til hr. Brian Mikkelsen.

Der er ikke flere korte bemærkninger, og jeg kan ikke se, at der er flere, der har bedt om ordet. Det betyder, at forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.