Tak, formand.
Først og fremmest tak for den debat, som vi har haft her i Folketingssalen i dag.
Det er jo ikke første gang, vi diskuterer den her bandepakke, som en enig blå blok lægger frem.
Det er noget, vi vedvarende har diskuteret igennem de sidste 3½ år.
Det er jo et spørgsmål, som vi i den borgerlige blok har valgt at sætte fokus på, fordi Danmark lider – og det gør vi sådan set stadig væk i dag – under bandernes hærgen, også selv om der måske ikke er så meget pressedækning på det, som der var for 1 eller 2 år siden.
Men almindelige menneskers liv og helbred bliver bragt i fare, når der skydes i gaderne, som vi så så sent som i går, hvor to politibetjente måtte affyre varselsskud i Nordvestkvarteret.
Det blev ikke omtalt, ret meget i hvert fald, men det er egentlig ganske sigende, at det er noget, som vi nu åbenbart accepterer som hverdag i København.
Forretninger afpresses eller tvinges til at lukke.
Der er sågar eksempler på, at skolebørn må beskyttes mod bandemedlemmer, man må hyre professionelle vagter.
I Venstre kan jeg sige helt klart, at vi ikke ønsker sådan et land.
Sådan er Danmark ikke, sådan skal Danmark ikke være, og vi frygter, at den bandekonflikt, som vi har set udspille sig offensivt for et par år siden og nu ulmer, ikke blot er en midlertidig opblussen, men udtryk for et helt nyt kriminalitetsmønster, hvor bandemedlemmer bliver mere rå og hensynsløse.
Det illustreres jo også af, at vi har set en ny rockergruppering komme ind fra Holland.
Vi ser det, ved at der er et stigende antal medlemmer af rockerbanderne, og det er naturligvis en udvikling, som er helt uacceptabel.
Vi ønsker ikke at se til, mens bander, bandevagter og andre får lov til at kontrollere hele byområder.
Man kan jo desværre bare tage ud i egne af udkanten af Københavns Kommune, man kan også tage ud til Mjølnerparken, hvor den formodede gerningsmand fra terrorattentatet kom fra, og der vil man se, at der er bandevagter, og så vil man se, at det desværre er bandemedlemmer, der patruljerer, og ikke politiet.
Fra politisk hold mener vi i Venstre, og det er vi i øvrigt glade for at de øvrige borgerlige partier er enige med os i, at vi skal tage det næste skridt, og det har vi ment de sidste 3½ år, og forlænge den bandepakke, som VK-regeringen fremlagde og fik vedtaget i 2009.
Vi bliver simpelt hen nødt til at erkende, at vi skal gå anderledes hårdt til værks mod de her rockere og bandemedlemmer.
Regeringen har jo, som vi også har været inde på tidligere i dag, fremsat deres bandepakke for et par år siden, som vi var med til at stemme for, og det var et skridt i den rigtige retning – det vil jeg gerne kvittere for – men der var nogle meget små strafskærpelser.
Man skærpede straffen en lillebitte smule for besiddelse af skydevåben.
Der var nogle ganske begrænsede ting.
Der var dog et initiativ, som var i vores tidligere bandepakke, som nu er blevet realiseret, nemlig det her med at se på, om man kan stramme rockerloven og planloven for at give kommuner og myndigheder bedre redskaber til at lukke rockerborge, og det udvalgsarbejde foregår jo og skal være færdigt her til sommer.
Det glæder vi os meget til, det er meget vigtigt, og det vil vi gerne kvittere for.
Men ellers må jeg sige, at det er vores opfattelse, at det at fortsætte den rocker- og bandepakke, som regeringen har lagt frem, og som vi stemte for fra borgerlig side, ikke løser det problem, som vi står over for, og det grundlæggende ændrede kriminalitetsmønster.
Det er fortsat vores opfattelse, at banderne vinder den kamp, som i øjeblikket udspiller sig på gaderne.
Det er ikke politiet, der vinder den, det er ikke retssamfundet, der vinder, det er banderne, og de skaber utryghed.
Det kan vi ikke leve med – det kan vi i hvert fald ikke i Venstre – og derfor er vi som sagt også glade for, at der er en bred enighed i den borgerlige blok, og vi har et bud på en række initiativer, otte konkrete ting, lige fra dobbeltstraf til banderelateret kriminalitet til øget udvisning, ingen prøveløsladelse, som ligger som fundamentet for, hvad vi vil efter et folketingsvalg, hvis vi ellers får flertal og kan få magt, som vi har agt.
Vi vil dog gerne takke for, at i takt med vi rejser den her debat nede i Folketingssalen, bliver det modtaget mere og mere positivt af de socialdemokratiske justitsministre.
Vi har haft tre, mens vi har diskuteret det her emne i den her valgperiode, og vi har været glade for dem alle tre, vil jeg godt sige, men vi er sådan set mest af alt glade for, at hver gang vi diskuterer det her, rykker man sig en lille smule i regeringen og i Socialdemokratiet, og da vi sidste gang diskuterede det i sidste samling, ville man ikke høre tale om, at man skulle begrænse adgangen til prøveløsladelse for rockere og bandemedlemmer, der var det helt unødvendigt.
Der kan vi så se nu, at vi har fået en ny justitsminister, som er bukket under for det pres, som vi bl.a.
har rejst fra borgerlig side og fra Venstres side til, at nu vil man gerne være med til at se på det, og det er jo glædeligt.
Jeg kan dog sige til justitsministeren, at det ikke er ensbetydende med, at vi håber på endnu en socialdemokratisk justitsminister.
Enten kan man vælge at beholde den minister, der er, eller man kan håbe på, at vi får en minister med en anden mere borgerlig partifarve, så vi kan gennemføre den her pakke.
Men indtil da vil vi gerne kvittere for den bevægelse, der har været i regeringen, og også den mere positive modtagelse af vores initiativer her i Folketingssalen i dag.
Jeg kan love justitsministeren, at vi vil holde Socialdemokratiet op på de løfter, man har givet om rent faktisk at få strammet op på nogle af tingene om adgang til prøveløsladelse, for i de sidste 3½ år har regeringen fremlagt en lang række forslag, der er gået i den forkerte retning, også når det handler om prøveløsladelse, samfundstjeneste og andet.
Nu vender man sig om og vil gå i den modsatte retning.
Vi håber, at det ikke kun handler om, at vi nærmer os et folketingsvalg, men at det er udtryk for en reel bevægelse, som også vil vare ved, uanset hvem der måtte vinde et kommende folketingsvalg.
Det vil vi i hvert fald holde de partier, der sidder i regering, op på.
Så skal jeg lige slutte af med at sige tak for debatten som sagt, og så vil jeg gerne citere Kristeligt Dagblad fra den 7.
maj 2013.
Da bandekonflikten var på sit højeste, var der en overskrift på forsiden af Kristeligt Dagblad, som lød:
»Vi er blevet passive over for vold og drab«.
Det var bl.a.
en professor fra Aalborg Universitet, en sociolog, der forsker i bandekriminalitet, som udtalte – og det tror jeg i øvrigt er meget rigtigt – og nu citerer jeg:
»Det værste, der kan ske, er, at vi mister følingen med og følsomheden over for disse banderelaterede problemstillinger, enten fordi de bliver hverdagskost, eller fordi vi føler os magtesløse over for dem«.
Jeg synes, at vi skal love hinanden, at det aldrig må og vil ske.
Tak for ordet.