Det næste punkt på dagsordenen er:

20) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 148:

Forslag til folketingsbeslutning om skærpet straf for at fremsætte bombetrusler, der forstyrrer den offentlige transport m.v.

Af Peter Skaarup (DF), Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Mai Mercado (KF) m.fl.

(Fremsættelse 27.03.2015. Omtrykt).

Forhandlingen er åbnet, og det er justitsministeren, der lægger ud.

Tak for det, og også tak til forslagsstillerne for at bringe det her emne på Folketingets dagsorden. Vi skal som samfund selvfølgelig ikke finde os i, at der fremsættes bombetrusler – de skaber frygt og uro, og i mange tilfælde er de til rigtig, rigtig stor gene for vores dagligdag, for færdsel, for trafik og transport – og dem, der står bag bombetruslerne, skal findes, og der skal være en passende straf, en straf, der skal stå mål med den forbrydelse, som er blevet begået.

Vi kan ikke støtte forslaget her. Det er ikke, fordi vi ikke er enige med forslagsstillerne i sigtet og indholdet, nemlig at der skal være en ordentlig sanktion, hvis man fremsætter en bombetrussel, men som forslagsstillerne sikkert ved, har Rigsadvokaten ved flere lejligheder tilkendegivet, at man vil søge at indbringe egnede sager om bombetrusler for Højesteret. Det, der er Rigsadvokatens formål med det, er at få sikret en større nuancering i straffene for bombetrusler, sådan at det almindelige udgangspunkt, som man må sige er lavt, nemlig 20-30 dage, selvfølgelig skal kunne fraviges i mere alvorlige sager. Efter Rigsadvokatens ansøgning har Procesbevillingsnævnet i marts måned givet tredjeinstansbevilling til, at den såkaldte Lalandiasag kan indbringes for Højesteret. Den er nu berammet til den 25. juni i år, og jeg vil foreslå Folketinget, at vi afventer den højesteretsdom, inden vi fortsætter diskussionen om bombetrusler og sanktionerne.

Det andet element i beslutningsforslaget omhandler, hvorvidt der skal kunne søges erstatning for de tab, som forurettede eller eventuelle tredjeparter måtte have i forbindelse med bombetrusler. Det kan f.eks. være en virksomhed, som er tvunget til at lukke ned i et bestemt tidsrum og som følge deraf mister indtjening. Det er faktisk sådan, at den mulighed allerede foreligger i dag, og det har også været tilfældet netop i Lalandiasagen. Derimod pålægger vi jo i Danmark ikke gerningsmænd at betale for de omkostninger, der er for politiets arbejde.

Det fremhæves fra tid til anden, om hooligans ikke kunne få lov til at betale for de store omkostninger, vi har, når der spilles fodboldkampe, og om grafittimalere og hærværks- og uromagere ikke kunne betale for det. Og jeg forstår faktisk godt synspunktet, for jeg synes egentlig også, det er ret træls, vil jeg gerne sige, at jeg som justitsminister skal bruge utrolig mange politiressourcer, hver gang der skal spilles fodbold i nogle af de højdramatiske kampe; jeg ville egentlig hellere bruge de betjente til kriminalitetsbekæmpelse.

Så jeg kan faktisk godt forstå synspunktet, og jeg har sådan set også selv sværmet for det. Det er bare også et meget principielt spørgsmål. I hvert fald kræver det i mine øjne en noget mere tilbundsgående diskussion af, i hvilke kriminalitetsformer man selv skal betale for omkostninger i forbindelse med efterforskning og politiarbejde, og i hvilke man ikke skal. For der er mange gerningsmænd, og de fleste kriminalitetsformer er jo samfundsødelæggende, og mange kriminalitetsformer har omkostninger, der er større end det, man lige kan se, i ødelagte liv eller i ødelagte bygninger eller andre elementer.

Så summa summarum: Jeg deler forslagsstillernes holdning til, at vi ikke bare skal acceptere, at der fremsættes bombetrusler, jeg vil gerne afvente Højesterets afgørelse i forhold til det konkrete niveau, og så vil jeg minde om, at man allerede i dag kan sikre erstatning.

Der er en kort bemærkning fra fru Mai Mercado.

Lige nu synes det lidt urimeligt, at den gængse straf er sådan en måneds tid. Det vidner jo også om, at straffen ikke er tilstrækkelig hård. Det må have en hårdere konsekvens, hvis det er, man fremsætter en bombetrussel.

Hvor lang tid skal man vente på, at man får fundet den rigtige case eller den rigtige sag at bringe for Højesteret? Hvorfor har der ikke været nogen af de sager, der har været indtil nu, som har kunnet bruges? Immer væk er det alligevel noget, der foregår jævnt hen. Bare i 2013 var der 58 anmeldelser om bombetrusler, og det har ligget sådan nogenlunde jævnt, så der er jo forskellige muligheder. Hvorfor er der ikke sket noget indtil nu?

Justitsministeren.

Jeg skal ikke og kan ikke på stående fod udtale mig om, hvorfor Rigsadvokaten ikke har fundet anledning til det tidligere. Det vil jeg gerne svare på på skrift. Det kan jeg ikke gøre for nærværende. Men jeg kan sige, at den sag, som jeg omtalte før, og som er berammet i Højesteret, er berammet til den 25. juni.

Så er der et spørgsmål fra fru Susanne Eilersen.

Tak. Som ministeren selv var inde på, afventer hun Højesterets dom, fordi det er en sag, der ligesom er lidt mere kød på, og som man kan gå ind og lave nogle pejlinger efter. Det er bare sådan, at der er gået en lille smule mode i at fremsætte bombetrusler. Der har desværre også været to i den her uge. Vi har sådan set set, at det vokser år for år, at der er flere unge mennesker, der her op mod eksamenstiden fremsætter bombetrusler for at udskyde en eksamen osv. Det må jo ligesom bevise, at strafferammen ikke er høj nok, når man føler, at man kan gøre de ting. Hvad havde ministeren tænkt sig at gøre for ligesom at indskærpe over for befolkningen, at det simpelt hen har nogle konsekvenser, når man fremsætter bombetrusler? Der er gået lidt mode i det.

Justitsministeren.

Det er jo et absurd fænomen, og man ved ikke, om man skal grine eller græde. Altså, det er jo en vanvittig ting at udsætte andre mennesker for. Der er jo nogle, der bliver bange, når der er en bombetrussel. Men lige så slemt er det, at der her kan opstå sådan et Peter og ulven-syndrom, fordi vi vænner os til, at der er bombetrusler, som der så ikke er noget i, og det er jo alvorligt i den situation, hvor der så måtte være en reel bombetrussel, som befolkningen skal kunne reagere på, og som myndighederne professionelt skal kunne reagere på. Altså, det er jo almindeligt politi- og efterforskningsarbejde at sørge for at finde de skyldige, og så synes jeg, det er fornuftigt at lade Rigsadvokaten se på, om ikke vi kan få strafferammen op i de alvorlige sager, for det er alvorligt.

Er der et andet spørgsmål fra fru Susanne Eilersen? Nej. Så er det hr. Karsten Nonbo. Undskyld forvirringen.

Et er erstatningen, altså de omkostninger, som det måtte medføre for politiet osv. Der må jeg jo lidt drilsk konstatere, at det er rigtigt, at justitsministeren f.eks. har sagt, at fra nu af koster det ikke noget at få taget blodprøve, når man bliver taget i at køre spritkørsel. Det synes jeg ellers var en god indtægtskilde. Men det, jeg godt ville have at justitsministeren bekræftede, var, at retten stadig væk kan idømme en person, som er blevet dømt, til at betale erstatning til den forurettede. Tag nu tilfældet Lalandia med deres driftstab. I forhold til de bombetrusler, der har været på Odense Banegård, kan man også idømme den skyldige til at opfylde erstatningskravet fra DSB på grund af deres driftstab. Det er nok egentlig den største omkostning. Så kan justitsministeren bekræfte det? Og så tror jeg, at vi skal hjælpe hinanden med at sørge for, at retterne også får gjort det.

Justitsministeren.

Det er rigtigt, og det var også det, jeg sagde før, og det gælder faktisk i Lalandiasagen, hvor der er rejst et erstatningskrav.

Tak til justitsministeren. Der er ikke flere spørgsmål. Så er det hr. Karsten Nonbo som ordfører for Venstre.

Nu har vi allerede haft godt gang i debatten, og jeg kan konstatere, at det igen er et godt forslag, der er fremsat her.

Det er et problem, der skal tages mere og mere seriøst, fordi det bliver brugt mere og mere. I 2013 var der i alt efter den opgørelse, jeg ligger inde med, fremsat 43 trusler, og sidste år var der 97. Det er altså mere end en fordobling, og derfor er der jo gået inflation i de her telefonbomber, som de fleste formentlig er. Det kan også godt være, at der er nogle enkelte brevbomber imellem, og så er der nok ikke betalt porto for dem.

Vi har jo haft nogle grelle eksempler. Det er Odense Banegård. Det er Lalandia. Der var en på Slagelse Gymnasium, kan jeg huske. Det vækker stort postyr, og det er også til meget, meget stor ulempe. Vi er nødt til at tage det meget mere alvorligt.

Der er nok nogle, der skal have en højere straf. Der er i hvert fald nogle, der skal have et erstatningskrav, og det er jeg nok lige ved at tro er ret vigtigt. Men så er problemet igen, at mange af dem jo ikke ejer kongens mønt. Mange af dem er psykisk syge og som sådan dårligt strafegnede. Men det må man jo se på fra sag til sag, og det er derfor, vi har en individuel bedømmelse af hver enkelt sag. Men der er altså nogle, hvor straffen skal skærpes, og så er der nogle, der måske skal have andre skærpede foranstaltninger. Det er et alvorligt problem, og hvis ikke vi tager det alvorligt, bliver det endnu alvorligere.

Tak til Venstres ordfører. Så er det fru Annette Lind som ordfører for Socialdemokraterne.

Forslaget her handler om straffen for fremsættelse af bombetrusler. Lad mig starte med at slå fast, at vi ikke skal acceptere, at personer fremsætter bombetrusler. Den frygt og de forstyrrelser, som fremsættelsen af bombetrusler giver, er helt urimelig.

Det er også baggrunden for, at der er blevet iværksat en proces, hvor det afprøves, om strafferammen kan benyttes mere optimalt. På den baggrund har Procesbevillingsnævnet i marts 2015 givet tredjeinstansbevilling til en sag om bombetrusler. Der føres en sag, som er berammet i Højesteret den 25. juni 2015. Vi Socialdemokrater vil på den baggrund indgå i de videre drøftelser om spørgsmålet om straf for bombetrusler, men vi mener, at det er mest sagligt at afvente Højesterets dom, ellers risikerer vi blot at skærpe nogle straffe for symbolets skyld, som ikke får anvendelse i praksis.

Vi skal desuden huske på, at mange af de bombetrusler, der fremsættes, fremsættes af psykisk syge personer og børn. Det var senest i sagen om Odense Banegård, hvor det var en meget syg kvinde, der fremførte truslen til stor gene for passagerer og erhvervsdrivende. Derfor er det ikke alene en diskussion om straf, men også en diskussion om, hvordan vi bedre forebygger, at truslerne sker. Det er ikke let, men jeg synes blot, at jeg vil nævne, at det også er et aspekt af denne diskussion.

Som nævnt er vi Socialdemokrater ikke afvisende over for at skærpe straffen for fremsættelse af bombetrusler. Vi vil dog blot afvente den sag og den proces, der er iværksat med netop dette sigte. Med de ord vil jeg gerne meddele, at vi Socialdemokrater ikke kan støtte forslaget.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Så er det hr. Jeppe Mikkelsen som ordfører for Radikale Venstre.

Tak for ordet, formand. Jeg skal gøre det forholdsvis kort, da jeg deler holdning med den socialdemokratiske ordfører.

Det er utrolig frustrerende for mennesker, der bliver berørt af de her bombetrusler. Jeg har personligt en række bekendte, der skulle til eksamen, og så var der andre, der havde indtelefoneret en bombetrussel, og dermed blev deres eksamen, som de havde gået og læst op til, sådan set også aflyst. Så det er selvfølgelig frustrerende, og det tror jeg vi alle sammen på tværs af partierne synes.

Vi er allerede i gang med at se på, om straffen for bombetrusler i alvorlige sager er på sit rette niveau, og det arbejde vil vi fra radikal side gerne vente på. Så er det jo også sådan en lidt delikat affære, da flere af de sager – sådan set også flere af dem, der bliver nævnt i beslutningsforslaget – i øjeblikket bliver behandlet ved domstolene, og man forsøger at få testet det nuværende niveau og den nuværende retspraksis. Derfor tror jeg altså, at vi skal træde lidt varsomt fra Folketingets side og ikke påvirke domstolenes arbejde. Det er lidt en uskik, og desuden er det vist, så vidt jeg husker, også reguleret i retsplejelovens bestemmelser, at man helst skal holde sig fra den slags.

Vi er villige til at drøfte den her sag igen, efter at Rigsadvokaten har afsluttet sin sag ved Højesteret, men på nuværende tidspunkt er vi ikke indstillet på lovændringer fra radikal side. Tak for ordet.

Tak til den radikale ordfører. Så er det fru Pernille Vigsø Bagge som ordfører for SF.

Bombetrusler er en alvorlig foreteelse – forseelse, hedder det, eller foreteelse? – det er sådan set lige meget. Det er alvorligt, det jager en skræk i livet på folk, og det koster en masse penge for samfundet, når det helt store maskineri rulles ud for at konstatere, om der er fare på færde. Det er ikke o.k. Vi har lige for nylig haft to bombetrusler på samme dag, og tendensen er desværre stigende, som det også er sagt her. Ikke mindst fordi vi også har levet med en terrortrussel i nogle år er myndighederne jo nødt til at reagere, som om det er alvor hver eneste gang.

SF har opfordret til at få kortlagt, hvem gerningsmændene bag bombetruslerne er, for det skal give os mere viden om, hvorvidt det er drengestreger, der løber løbsk, eller om det er psykisk syge, der er på spil. Det er nemlig afgørende for, at man kan indrette sanktionerne klogere.

Vi synes ærlig talt ikke, at 30 dages fængsel, som der ofte gives i disse sager, helt står mål med den skræk, man jager i livet på folk, og de ressourcer, der bruges på det. Vi vil derfor godt opfordre ministeren til at få lavet den omtalte kortlægning og se på, om der er behov for en justering af strafniveauet.

Vi kan dog ikke stemme for Dansk Folkepartis forslag her om, at normalstraffen skal være 1 år. Det kan godt være, det er der, vi skal ende, men vi synes, der er behov for at gøre det her klogt, og det kræver mere viden om gerningsmændene. Vi er dog på linje med forslagsstillerne om, at man godt kunne pålægge gerningsmændene en del af omkostningerne for de her trusler, men vi synes dog, man skal arbejde med en model, hvor det måske kun gøres delvis ved meget store omkostninger, så vi ikke spolerer resten af livet for et meget ungt menneske, der ikke tænker sig om.

SF afviser forslaget, men vil gerne indgå i en debat om, hvordan vi kan gøre mere på det her område, for den kedelige tendens skal bremses.

Tak til ordføreren for SF. Så er det fru Pernille Skipper som ordfører for Enhedslisten.

I Enhedslisten kan vi ikke støtte det her beslutningsforslag. Helt overordnet skal man jo altid overveje, hvad en forhøjet straf egentlig kan betyde for at forhindre kriminalitet. Hvis man kunne fikse al kriminalitet bare ved at forhøje strafferammen for en given forbrydelse, mon så ikke vi havde fået det ordnet for noget tid siden her i Folketingssalen? Det er den ene del af det. Det vil formentlig ikke have nogen betydning, at man hæver strafferammen.

For det andet mener vi ikke i Enhedslisten, at det er Folketingets opgave detaljeret at pålægge domstolene, hvilken straf de specifikt skal idømme for forskellige lovovertrædelser. Det kaldes også minimumsstraffe. Vi mener sådan set, at det er Folketingets opgave at lave lovgivning og beslutte, hvad der skal være kriminelt, og inden for hvilken ramme man skal straffe for en given kriminalitet, men det er op til domstolene konkret at vurdere, hvad den konkrete situation og konkrete handling så skal føre til af straf.

I bemærkningerne til beslutningsforslaget skriver forslagsstillerne næsten lidt kækt: En fængselsstraf på 1 års fængsel vil sende et signal, der får potentielle lovovertrædere til at tænke sig om, inden de bryder loven. Det er nok temmelig meget forkert, at man ligefrem genovervejer, når det betyder 1 års fængsel i stedet for måske ½ år.

Det er også forkert, at det vil få folk til at tænke sig om, tror jeg. Det, der karakteriserer personer, som fremsætter bombetrusler mod offentlig transport, er jo netop, at de ikke tænker sig om, inden de gør det. I forslaget bliver der også nævnt en række eksempler – for at sige det ærligt – på nogle meget dumme bombetrusler. Der er f.eks. manden, som i december 2014 midt i juletrafikken lammede Odense Banegård i 4 timer ved at true med at sprænge en bombe, medmindre statsministeren gik af. Det er jo alvorligt. I øvrigt er det også en overtrædelse af straffeloven og utrolig irriterende for de mange mennesker, der skulle frem og tilbage med tog. Men mener forslagsstillerne virkelig, at den bombetrussel var præget af omtanke fra gerningsmandens side? Havde gerningsmanden forestillet sig, at måske ville statsministeren efterkomme det krav og rent faktisk gå af? Mener man, at det her var en handling udført af et rationelt tænkende væsen, som kunne være blevet stoppet, hvis der bare havde været en minimumsstraf på 1 års fængsel? Det tror jeg sådan set ikke.

Fælles for gerningsmændene er desuden også, når de fremsætter sådan en bombetrussel her, at de utvivlsomt forestiller sig, at de er vældig snedige, og at politiet på en eller anden måde ikke kan få spore den mobiltelefon, de ringer fra, eller den e-mailadressse, de sender mails fra osv. Hvis de er så overbevist om, at de ikke kan spores, og at de er så snedige, gør det nok heller ikke så stor en forskel, om strafferammen er 1 måneds, 1 års, 10 års eller 20 års fængsel.

Igen vil jeg sige for at skære det ud i pap: Der er ikke noget, der tyder på, at der vil være en generel præventiv effekt af at hæve strafferammen for bombetrusler mod offentlige transportmidler. Der er heller ikke noget, der tyder på, at der vil være en individuel præventiv effekt ved det, og Enhedslisten er grundlæggende imod, at Folketinget fastsætter minimumsstraffe og på den måde blander sig i domstolenes arbejde.

Tak. Der er en kort bemærkning fra Susanne Eilersen.

Tak. Nu kommer det nok ikke som nogen overraskelse, at Enhedslisten har den her vinkel på det, og at man, hver gang der bliver talt om minimumsstraffe og strafferammer i det hele taget, har en politisk holdning, hvor man siger: Det hjælper ikke. Det er ikke straffe, der skal til, det er noget helt andet. Det hører vi faktisk rigtig tit.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge Enhedslistens ordfører: Hvad er det for noget helt andet, Enhedslisten tror der skal til, for at de her bombetrusler, hvis antal er eskaleret, ikke skal være så populære at fremsætte mere?

Ordføreren.

Altså, jeg vil sige, at for det første tager ordføreren fejl. Enhedslisten er ikke generelt imod brugen af straf, og der er nogle tilfælde, hvor en høj strafferamme kan have en præventiv effekt. Det gælder især forbrydelser, som er organiserede, planlagte og veludtænkte.

Inden for økonomisk kriminalitet mener vi at strafferammerne er for lave, fordi det er meget, meget planlagte og sirligt udførte former for kriminalitet, hvor man vejer straf og risiko over for det potentielle udbytte, man kan få ud af det. Så er der andre former for kriminalitet, som er mere tilfældige, hvor det ikke er en rationel afvejning, der ligger til grund, og det gælder f.eks., når der er tale om psykisk syge mennesker.

Men jeg har heller ikke sagt, at det er noget helt, helt andet, der skal til, men i det her tilfælde, hvor der er tale om psykisk syge mennesker, der fremsætter bombetrusler, så er det ikke noget, man fikser med straffeloven, så er det noget, man fikser ved behandling.

Fru Susanne Eilersen.

Jeg synes nu ellers, jeg hørte ordføreren sige i starten, at hun troede, at der skulle noget helt andet til, for at de her mennesker ikke skulle fremsætte bombetrusler, men så må jeg jo have hørt ordføreren forkert. Men jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad ordføreren mener, hvis det var, at man ikke har sagt det, og om man måske kunne sige og komme med nogle eksempler på, hvad der så kunne hjælpe, når straf ikke hjælper for borgere. Og jeg er fuldt ud med på, at vi nogle gange taler om psykisk syge og andre, og vi kunne også nævne Kolding Storcenter, hvor der var en 73-årig mand, der var sur på systemet, og han var jo ikke decideret psykisk syg, eller det, der skete sidste år, hvor der var en ung mand, der ikke var blevet færdig til sin eksamen og dermed lagde et universitet ned for en dag. Hvad kunne så hjælpe?

Ordføreren.

Men nu er det ikke Enhedslisten, der har fremsat beslutningsforslaget, så jeg forholder mig til det, der ligger, og det, der ligger, er et forslag, som man altid hører fra højrefløjen, og det er: Hov, her er der et problem, lad os hæve straffen. Det synes vi er en dårlig idé. Vi synes ikke, at man skal hæve straffen, bare fordi man gerne vil virke som en handlekraftig politiker. Men det er fair nok.

Jeg indrømmer fuldt ud, at det er forskelligt fra person til person, hvad der kan virke individualpræventivt, som man siger, for at forhindre, at der bliver fremsat sådan nogle trusler. Psykisk syge mennesker er en ting, at være sur på systemet er noget andet, og selvfølgelig skal det jo udløse en straf. Der er bare ikke nogen eksempler på, at det at lave en minimumsstraf så vil forhindre noget i forhold til de eksempler, som ordføreren også selv kommer med.

Så er der en kort bemærkning fra fru Mai Mercado.

Enhedslisten forholder sig jo kun til det her forslag og vil ikke komme med et bud på, hvad man så mener at der skal gøres ved bombetrusler, men man siger bare, at det her forslag ikke er godt nok. Man kan jo lynhurtigt få det indtryk – jeg håber ikke, det er tilfældet – at Enhedslisten faktisk er ligeglad og ikke synes, at der skal gøres noget ved det her.

Så stiller fru Pernille Skipper sådan et lidt retorisk spørgsmål, altså om det her er præget af omtanke, og om man tænker over, hvad strafferammen er. Ja, det håber jeg da. Jeg tror da, at det, hvis man sidder og er i gang med at ville indtelefonere en bombetrussel – hvor det lige nu er 30 dages fængsel, som er straffen – så har en konsekvens, hvis det er 1 år, som er minimumsstraffen, altså at det simpelt hen afskrækker folk fra at gøre det.

Så vil jeg bare lige til sidst spørge om noget. Man ønsker at straffe, hvis det er planlagt og velgennemtænkt, men jeg husker jo ikke, at Enhedslisten har ønsket at straffe eksempelvis kabeltyve hårdere. For det må jo om noget siges at være velplanlagt og velgennemtænkt, når man stjæler kabler.

Enhedslistens ordfører.

Jeg vil faktisk ikke engang værdige det en kommentar, altså at jeg, fordi jeg ikke har et udspil med i baglommen til fru Mai Mercado, så er ligeglad med bombetrusler. Som jeg lige stod og sagde, er det jo forskelligt fra person til person, hvad årsagen er til, at de her bombetrusler er blevet fremsat, og derfor er det også forskelligt, hvad man skal gøre for at forhindre det, og der skal, som jeg sagde, selvfølgelig være en straf. Men det er fint nok, det står jo så for fru Mai Mercados egen regning.

Så vil jeg bare sige, at jeg synes, at fru Mai Mercado skal holde op med at fremsætte beslutningsforslag på baggrund af, hvad hun håber der virker kriminalpræventivt, og så synes jeg, at hun skal læse, hvad der reelt er kriminalpræventivt.

Fru Mai Mercado.

Jeg tror ikke, det kommer som nogen overraskelse, at Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti ser meget forskelligt på både straf, kriminalitet og kriminalitetsbekæmpelse. Nu sagde jeg jo noget i retning af, hvad man kunne fristes til at tro, og så vil jeg da egentlig bare godt stille det som sådan et helt åbent spørgsmål. Når Enhedslisten nu ikke bakker op om det her beslutningsforslag, hvad er så Enhedslistens holdning til bombetrusler? For det har vi stadig væk ikke hørt. Og er Enhedslisten tilfreds med de 30 dage, eller synes man, at det skal have en større konsekvens, og at der skal være en større straf forbundet med at indtelefonere en bombetrussel?

Fru Pernille Skipper.

Nu er strafferammen i dag jo også højere end 30 dages fængsel, så vidt jeg husker. Og igen: Selvfølgelig er vi da ikke ligeglade med, at der bliver indtelefoneret en bombetrussel. Hvad er det for et spørgsmål? Må jeg være her. Det er rigtigt, at De Konservative og Enhedslisten ser forskelligt på straf, og det er, fordi Enhedslisten mener, at vi skal bruge sådan noget intelligent, der, hvor det reelt kan have en forebyggende effekt. De Konservative har en tendens til at fremsætte beslutningsforslag om højere straffe, hver gang der er et problem i medierne, man gerne vil være handlekraftig i forhold til. Jeg synes, fru Mai Mercado skulle tænke over, at hvis det her beslutningsforslag går igennem, så straffer man bombetrusler mod offentlige transportmidler hårdere end f.eks. voldtægt. Er det virkelig det, De Konservative mener?

Så er der en kort bemærkning fra fru Pia Adelsteen.

Tak for det. Den sidste var lidt billig, for mig bekendt har Dansk Folkeparti i hvert fald ønsket at hæve strafferammen for voldtægt mange gange. Der er vi sikkert også blevet stemt ned. Så det er bare sådan for at fortælle, at der synes vi bestemt også at strafferammen skal op.

Jeg undrer mig bare over, hvad det er Enhedslisten vil lige præcis på det her område, for hvis man ikke ønsker at skærpe straffene for de her bombetrusler, så er det for mig at se et kæmpe problem i de tider, vi lever i, hvor vi netop har en frygt for terror, kan man sige, og hvor vi netop er meget opmærksomme på, at poser, og hvad ved jeg, ikke bliver lagt rundtomkring. For jo flere gange det sker, at nogle råber ulven kommer, uden at den kommer, så bliver det i det øjeblik, der rent faktisk er noget alvorligt, ikke taget alvorligt. Det har jo netop noget med forebyggelse at gøre set med mine øjne. Så hvad er det så, fru Pernille Skipper og Enhedslisten gerne vil, hvis man skal forhindre de her bombetrusler, som er fuldstændig ude i hegnet?

Ordføreren.

Det er jeg jo fuldstændig enig med ordføreren i, altså at det da er et kæmpe problem. For hvis man bliver vant til sådan noget eller har oplevet, at en bombetrussel slet ikke var noget i virkeligheden, så kan vi pludselig begynde at vænne os til det og så ikke reagere, hvis der reelt er grund til at være bekymret. Så jeg er helt, helt enig i den betragtning af det, og det er et vigtigt argument i debatten. Det fører bare ikke til, at en forhøjet strafferamme – og slet ikke en minimumsstraf – så skal være udtryk for, at man forhindrer sådan nogle bombetrusler ... Undskyld, jeg tabte simpelt hen tråden et kort øjeblik.

Jeg har stadig væk tid. Undskyld. Jeg mener, at der er noget, man kan gøre blandt f.eks. psykisk syge, som vi har set et eksempel på. Det er et psykiatripolitisk spørgsmål. Der er noget social forebyggelse. Og så er der jo helt sikkert også nogle mennesker, hvilket også er blevet nævnt i dag, som er vrede på systemet og fremfører sådan noget her. Men det er jo ikke et udtryk for et rationelt tænkende menneske, som træffer en rationel beslutning, og derfor tror jeg heller ikke, at en minimumsstraf i modsætning til en strafferamme på 1 år ville ændre på deres dumme beslutning om at ringe en trussel ind.

Fru Pia Adelsteen.

Det er jo så der, uenigheden opstår. For når man tager det her eksempel, som fru Susanne Eilersen havde med den universitetsstuderende, der var forsinket til en eksamen, må man alt andet lige formode, at vedkommende ikke er psykisk syg og er rationelt tænkende og derfor måske ville tænke sig om endnu en gang, hvis han vidste, at hvis det her opdages, får man altså 1 år i kachotten, hvilket jeg synes er helt rimeligt.

Så er der en anden ting, nemlig at hvis man er psykisk syg, ved fru Pernille Skipper udmærket godt, at så får man jo ikke samme straf, som hvis man er et normalt menneske, var jeg ved at sige – hvis man må bruge det udtryk. Så er der jo nogle helt andre hensyn, der bliver taget, og det ved fru Pernille Skipper også. Så det er et dårligt eksempel.

Ordføreren.

Nej, det er det ikke, for det ved psykisk syge altså ikke altid, når de foretager en handling. Det er ikke sådan – og det er jo det, der er min pointe – at man sætter sig ned og overvejer, at gad vide, om jeg skal lade være med at gøre det her, for jeg har lige hørt, at de har sat straffen op til minimum 1 år i stedet for maksimum 1 år. Så det handler om, hvorvidt man træffer en rationel beslutning om, at høje strafferammer har en præventiv effekt. Det er jo det, det her handler om, altså om en højere straf kan betyde, at man ikke ringer ind på den her måde. Jeg vil så sige med hensyn til den universitetsuddannede, at jeg ikke tror, at han på nogen måde har tænkt sig om. Jeg har ikke mere tid. Men det er den ene del af det. Den anden del handler om, at vi er imod minimumsstraffe generelt.

Tak til fru Pernille Skipper. Så er det hr. Leif Mikkelsen som ordfører for Liberal Alliance.

Tak. Uanset uenigheder er fakta, at vi i 2014 havde det højeste antal bombetrusler siden 2008, og det kunne tyde på, at der altså er et misforhold imellem det, at mennesker udøver sådan et anslag mod den offentlige ro og orden og folks færden, og så det, der kan forhindre det.

Det er i det lys, det her forslag skal ses, for det er jo mærkeligt, at der er en strafferamme på op til 6 års fængsel, men alligevel er gennemsnittet på 30 dage for at udøve noget, der i den grad både lammer trafikken og generer et stort antal mennesker. Folketingets opgave er jo altså at lovgive og dermed sende et signal til retssystemet om, hvad vores forventninger er. Man kan sige, at der egentlig er plads nok inden for den nuværende lovgivning til, at strafferammen i højere grad bliver brugt til at modvirke eller forhindre det.

Det er åbenbart ikke sket, og derfor er det her jo lige så meget et politisk signal, for det er ikke Folketinget, der fastsætter, hvor meget straf der skal gives i den konkrete situation, men det er en signal om, at der, som vi ser udviklingen, og som vi ser forholdet mellem den straf, der gives, og den straf, det er muligt at give, er et misforhold. Derfor er signalet fra Folketinget den dag, man vedtager det her, at retssystemet skal være opmærksom på, at Folketinget har et andet ønske til det, der udmøntes. Så må vi så se, hvor det lander henne. Der er i hvert fald et misforhold nu, som bør påtales eller udmøntes ved det her beslutningsforslag.

Vi er medforslagsstillere, og derfor støtter vi forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det fru Mai Mercado som ordfører for De Konservative.

Forleden var jeg i Odense til et møde på Odense Katedralskole, og de andre debattører ved debatten blev forsinkede på grund af en bombetrussel mod Odense Banegård. Det er jo ikke første gang, at der bliver indtelefoneret bombetrusler i Odense. Også Bilka har i januar i år været ramt af en bombetrussel, som lukkede indkøbscenteret i 6½ time. De her bombetrusler medfører både forstyrrelser af den offentlige transport og er til stor gene for mange.

Bombetrusler skal tages alvorligt, og vi mener, det er uholdbart, at vi kan se, at den straf, der bliver udmålt, er på omkring 30 dage. Det skal altså have større konsekvenser, når man fremsætter en bombetrussel. Derfor ønsker vi, at normalstrafniveauet skal være på minimum 1 års ubetinget fængsel. Det vil afholde mange fra at lave de her drengestreger, hvis det har en alvorlig konsekvens. Derfor er det også vigtigt, at strafniveauet bliver hævet.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Susanne Eilersen, Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. Vi siger tak for en god debat. Vi kunne måske godt have ønsket os lidt flere positive takter fra regeringspartiernes side, men alligevel har vi da fået stillet i udsigt, at der bliver lavet en evaluering af den her højesteretsdom, der nu skal fældes i forbindelse med bombetruslen i Lalandia her i sommer, og den ser vi i udvalget frem til at kunne få.

Der har været bombetrusler mange steder de senere år. Odense Banegård er blevet nævnt og Kolding Storcenter den 21. december – den allertravleste tid – hvor butikkerne måtte lukke ned det meste af en dag. Det kostede stor omsætning. Aarhus Universitet har haft bombetrusler flere gange inden for de sidste 2-3 år. Det er jeg meget bekendt med, da jeg selv har en søn, der går dér, så derfor ved jeg, at det er til stor gene, også når de skal til eksamen. Vi er også godt klar over, at der er forskel på de folk, der ringer ind med de her bombetrusler, og som det også før er blevet nævnt, behandles psykisk syge borgere jo efter en helt anden paragraf, og det skal de selvfølgelig også.

Men selv om langt de fleste bombetrusler jo heldigvis har vist sig at være falsk alarm, kan det simpelt hen blive som i Peter og ulven, når man har de her trusler, især i disse tider med terror og andre ting, hvor vi vender os om og kigger i toget, når vi er ude køre med det, for at se, om der stadig væk ligger en kuffert oppe i nettet, når dens ejermand er gået ud osv. osv. Der er også tilfælde med folk, der skal transportere ting med toget, og så bliver de stoppet. Der er utrolig store samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med det. Der er også personlige omkostninger, idet folk kan blive utrygge, når de hører om sådan en bombetrussel, og straffen på de 30 dages fængsel afspejler overhovedet ikke de forhold.

Tallene viser, at antallet af bombetrusler er stigende, at det er et stort og støt stigende problem, og strafferammen er ikke fulgt med. Derfor håber vi på, at man efter den her redegørelse, som skal gøre os lidt klogere på, hvad strafferammen så kunne være, måske kunne tage sagen op igen i udvalget, og at man efter et folketingsvalg kunne få mulighed for at samle flertal for det. Det er der meget der tyder på. Men vi siger tak for en god debat om et så vigtigt og alvorligt emne, og så venter vi videre i udvalget.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.