Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
B 14
Offentligt
1529298_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
13. maj 2015
Færdselskontoret
Caroline Elmberg
2015-0038-0043
1523749
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til folke-
tingsbeslutning om kørsel i hashpåvirket tilstand (B 14), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. marts 2015. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Mette Frederiksen
/
Jessika Heltberg Auken
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
B 14 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om indhentning af oplysninger fra alle EU-lande samt USA i forhold til tolerancegrænser for THC ift. kørsel samt strafniveau, til justitsministeren
1529298_0002.png
Spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til
folketingsbeslutning om kørsel i hashpåvirket tilstand (B 14):
”Vil ministeren indhente oplysninger fra alle EU-lande samt
USA i forhold til tolerancegrænser for THC ift. kørsel samt
strafniveau?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra de rele-
vante myndigheder i England, Frankrig, Holland, Norge, Sverige og Tysk-
land.
England
De engelske myndigheder har oplyst, at en ny lov om kørsel under påvirk-
ning af bevidsthedspåvirkende stoffer trådte i kraft den 2. marts 2015. Lo-
ven fastsætter grænseværdier for 16 bevidsthedspåvirkende stoffer, herun-
der hash. Bagatelgrænsen for koncentration af THC i blodet er fastsat til 2
mcg/l, hvilket svarer til 0,002 mg/l (den danske bagatelgrænse er 0,001
mg/kg blod).
Straffen for kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer er
bøde eller ubetinget fængsel indtil seks måneder. Derudover kan der
idømmes et års ubetinget frakendelse af førerretten eller mellem 3 og 11
strafpoint afhængig af karakteren af overtrædelsen (12 strafpoint inden for
tre år udløser en ubetinget frakendelse af førerretten i 6 måneder).
Frankrig
De franske myndigheder har oplyst, at der ikke eksisterer nogen bagatel-
grænse for kørsel med hash i blodet. Overtrædelse af reglerne om kørsel
under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer, herunder hashkørsel,
straffes med bøde op til 4.500 euro og fængsel indtil to år. Hvis den på-
gældende både har begået spirituskørsel og overtrådt reglerne om kørsel
under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer ved samme forseelse,
medfører dette fængselsstraf i indtil tre år og bøde op til 9.000 euro. Ud-
over bøde og fængselsstraf, kan den pågældende frakendes førerretten i
indtil tre år, få inddraget kørekortet og blive pålagt at deltage i kurser om
trafiksikkerhed.
2
B 14 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om indhentning af oplysninger fra alle EU-lande samt USA i forhold til tolerancegrænser for THC ift. kørsel samt strafniveau, til justitsministeren
1529298_0003.png
Holland
De hollandske myndigheder har oplyst, at der netop er vedtaget en ny lov,
der fastsætter grænseværdier for otte forskellige bevidsthedspåvirkende
stoffer. For så vidt angår hash, fastsættes bagatelgrænsen for mængden af
THC i blodet til 3,0 mcg/l, hvilket svarer til 0,003 mg/l. Hvis den pågæl-
dende fører er påvirket af både alkohol og bevidsthedspåvirkende stoffer,
gælder der en egentlig nultolerance. Sanktionerne for overtrædelse af reg-
lerne om kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer er bøde
og frakendelse af førerretten. Hvis det fastslås, at den pågældende har et
kronisk misbrug, kan førerretten inddrages for bestandigt. Loven forventes
at træde i kraft i juli 2015.
Norge
De norske myndigheder har oplyst, at man i februar 2012 indførte faste
grænser for 20 bevidsthedspåvirkende stoffer. Det blev således i modsæt-
ning til tidligere ulovligt at føre et motorkøretøj, hvis det ved en blodprøve
påvises, at den pågældendes blod indeholder et ulovligt bevidsthedspåvir-
kende stof udover den fastsatte bagatelgrænse, uanset om det kan påvises,
at føreren rent faktisk har været påvirket af stoffet og derved har nedsat sin
kørerevne. Formålet hermed var at forsøge at ligestille sanktionerne ved
kørsel med bevidsthedspåvirkende stoffer med sanktionerne ved spiritus-
kørsel.
Bagatelgrænsen for hash er fastsat til 1,3 ng/ml, hvilket svarer til 0,0013
mg/l. Udover bagatelgrænsen, har man i Norge fastsat to yderligere græn-
seværdier, der udløser gradvis højere sanktioner ved overtrædelse.
I Norge straffes hashkørsel med bøde og betinget eller ubetinget fængsel
alt efter karakteren af overtrædelsen. Derudover er der mulighed for at fra-
kende den pågældende førerretten i op til et år i førstegangstilfælde. Hvis
en person efter en forudgående dom for spiritus- eller narkokørsel påny
dømmes for spirituskørsel eller kørsel under påvirkning af bevidsthedspå-
virkende stoffer, kan den pågældende idømmes bøde, ubetinget fængsel og
frakendelse af førerretten i sædvanligvis fem år.
Sverige
De svenske myndigheder har oplyst, at Sverige har haft en nultolerance for
kørsel med bevidsthedspåvirkende stoffer (herunder hash) i blodet siden
3
B 14 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om indhentning af oplysninger fra alle EU-lande samt USA i forhold til tolerancegrænser for THC ift. kørsel samt strafniveau, til justitsministeren
1529298_0004.png
1999. Den svenske nulgrænse betyder, at den pågældende straffes for ”ratt-
fylleri”, der i svensk ret omfatter både spirituskørsel og kørsel under på-
virkning af bevidsthedspåvirkende stoffer, hvis det ved blodprøve påvises,
at den pågældende har ført et køretøj med hash i blodet. Der eksisterer så-
ledes ingen bagatelgrænse i svensk ret.
Hashkørsel straffes i Sverige med bøde eller fængsel indtil seks måneder.
Derudover kan den pågældende frakendes førerretten mellem 1 og 3 år alt
efter karakteren af overtrædelsen.
Tyskland
De tyske myndigheder har oplyst, at det ifølge den tyske færdselslov ikke
er lovligt at føre et motordrevet køretøj, hvis man har hash i blodet. Der
eksisterer ikke nogen egentlig bagatelgrænse i Tyskland. De fleste delsta-
ter følger nogle anbefalinger fra en ekspertgruppe, der har fastsat en baga-
telgrænse for THC i blodet på 1 ng/ml blod, hvilket svarer til 0,001 mg/l.
Der er to delstater, der har fastsat bagatelgrænsen for THC i blodet til 2
ng/ml, hvilket svarer til 0,002 mg/l.
Kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer er som udgangs-
punkt anset som en administrativ forseelse, men anses som en strafbar
handling, hvis føreren har medvirket i en ulykke eller udsat andre for fare.
Hvis føreren alene dømmes for en administrativ forseelse, idømmes den
pågældende en bøde på 500 euro og 2 strafpoint (8 strafpoint medfører en
ubetinget frakendelse. De pågældende strafpoint forbliver i registeret mel-
lem 2 og 10 år alt efter forseelsens karakter). Der kan endvidere pålægges
den pågældende et kørselsforbud på en måned. Hvis den pågældende har
overtrådt reglerne om kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende
stoffer og derigennem har udsat nogen eller noget for alvorlig fare, kan
den pågældende idømmes en bøde eller fængselsstraf på minimum et år.
Den pågældende frakendes endvidere førerretten ubetinget.
Højesteret i Tyskland arbejder for øjeblikket med spørgsmålet om fastsæt-
telse af bagatelgrænser for bl.a. THC i blodet. Det tyske Bundesanstalt für
Straßenwesen anbefaler, at man fastsætter tilsvarende grænseværdier for
hash som for alkohol.
4