Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 138:

Forslag til folketingsbeslutning om forebyggelse af indbrud.

Af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) m.fl.

(Fremsættelse 27.03.2015).

Forhandlingen er åbnet. Og den første taler er klima-, energi- og bygningsministeren. Værsgo.

Tak. Jeg vil gerne takke SF for forslaget. Jeg vil indledningsvis gerne slå fast, at regeringen ikke kan støtte det fremsatte forslag. Men samtidig vil jeg gerne anerkende, at SF med forslaget berører et væsentligt punkt, som vi allerede har stor fokus på fra regeringens side.

Forslaget handler om, hvordan vi sikrer, at antallet af indbrud i danske hjem reduceres, samtidig med at vi letter politiets opklaringsarbejde efter indbrud. Og SF foreslår, at regeringen indfører nye krav om tyverisikring ved opførelse af boliger; at marskandiserloven strammes; og at det gøres muligt at anvende lokkegenstande, så det bliver muligt at spore indbo efter tyveri i et privat hjem.

SF peger i beslutningsforslaget på erfaringer fra Holland, hvor man har opnået et fald i antallet af indbrud ved bl.a. at indføre krav om indbrudssikring af vinduer og døre i nybyggeri. Og det har ført til, at de har fremsat forslaget om krav om tyverisikring ved opførelse af nye boliger.

SF har ret i, at det ikke er tilfredsstillende, at vi har så mange indbrud i Danmark. Dog mener regeringen ikke, at vi uden videre skal indføre de samme krav om indbrudssikring af vinduer og døre i bygningsreglementet, som man har i Holland. Begrundelsen herfor er bl.a., at der kan være mange konsekvenser forbundet med at indføre krav om indbrudssikring – konsekvenser, som vi endnu ikke ved nok om. Det vides f.eks. ikke, hvordan et krav om indbrudssikring af nybyggeri og ved udskiftning af vinduer påvirker muligheden for at overholde bygningsreglementets krav om energieffektivitet og brandsikkerhed.

Samtidig er den hollandske løsning udviklet til et andet marked og en anden bygningskultur. Hvis vi direkte overtager den hollandske løsning, vil det betyde, at vi bliver nødt til at ændre arkitekturen i Danmark. Et krav om indbrudssikring af vinduer og døre kan nemlig få konsekvenser for, hvordan de kan designes, og dermed også for forbrugernes mulighed for at vælge de produkter, de gerne vil have. Det skal også fremover være muligt at vælge trævinduer og vinduer med sprosser, som der er tradition for i Danmark.

Regeringen har endvidere den grundlæggende holdning, at den enkelte boligejer selv skal kunne vælge, hvordan man vil sikre sit hjem mod indbrud. Hvis det kan ske på en anden måde end ved udskiftning af f.eks. vinduer eller døre, bør det være muligt.

Endelig vil jeg også gerne understrege, at regeringen ikke ønsker at indføre særlige danske regler om indbrudssikring, som kan virke konkurrenceforvridende og fordyrende. Og derfor skal eksisterende europæiske løsninger undersøges nærmere og vurderes i en dansk kontekst.

Alt det leder mig frem til at konkludere, at der er brug for mere viden om, hvilke tiltag der er mest effektive i Danmark, før vi f.eks. indfører konkrete krav i bygningsreglementet.

Regeringen har allerede igangsat et arbejde, som netop skal afdække, hvad for nogle tiltag der har den bedste effekt i Danmark i forhold til at bidrage til at reducere indbrudsraten. Helt konkret har jeg sammen med ministeren for by, bolig og landdistrikter igangsat et større projekt, der bl.a. omfatter en indledende analyse af, hvilke konsekvenser det vil have for byggeriet, hvis der indføres krav i bygningsreglementet. For de hollandske erfaringer med at reducere antallet af indbrud indgår selvfølgelig i projektet, ligesom der ses nærmere på eksisterende europæiske standarder for indbrudssikring.

Jeg vil også gerne understrege, at der jo allerede findes vinduer og døre på det danske marked, som kan sikre mod indbrud, og boligejeren har allerede i dag mulighed for at vælge de produkter til sin bolig. Og det er selvfølgelig vigtigt, at boligejerne kender til de løsninger, så jeg vil igangsætte en informationskampagne, som skal sikre, at forbrugerne bliver bekendt med de muligheder, der findes på markedet. Jeg vil også gerne sørge for, at den vejledning om indbrudssikring, der allerede indgår i bygningsreglementet, bliver udvidet; det vil ske allerede i det kommende bygningsreglement BR15, som træder i kraft ved årsskiftet.

Vedrørende beslutningsforslagets punkt 2 om stramning af marskandiserloven mener forslagsstillerne, at det er for nemt at komme af med hælervarer fra indbrud. Lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, også kendt som marskandiserloven, henhører under Justitsministeriet. Justitsministeren har oplyst, at man i Justitsministeriet er opmærksom på, at marskandiserloven, der oprindelig er fra 1966, blev til i en tid, hvor de teknologiske muligheder var helt anderledes end i dag, og bl.a. på den baggrund indgår der overvejelser om en revision af loven i den løbende prioritering af sager på Justitsministeriets område.

Justitsministeren kan ikke på nuværende tidspunkt sige noget nærmere om, hvornår et eventuelt lovforslag, som følger op på en sådan revision, ville kunne forventes fremsat i Folketinget. Justitsministeren har endvidere oplyst, at hun derfor ikke finder det hensigtsmæssigt på nuværende tidspunkt at tage stilling til, hvilke dele af loven der eventuelt bør være genstand for en revision.

For så vidt angår beslutningsforslagets punkt 3 om den politifaglige tilrettelæggelse af politiets indsats mod bl.a. indbrud i privat beboelse, er det et område, der som bekendt også hører under Justitsministeriet. Og justitsministeren har oplyst mig om, at der er en god udvikling i forhold til at reducere antallet af indbrud i privat beboelse. I 2014 blev der indgivet 36.841 anmeldelser om indbrud i privat beboelse, og det er et fald på 12,1 pct. i forhold til 2013. Det er det laveste antal anmeldelser siden 2007. Der er altså tal, der tyder på, at vi allerede har fat i noget af det, der virker.

Justitsministeren har også bedt mig oplyse, at hun finder det naturligt at tage en drøftelse med Folketingets partier om politiets indsats på indbrudsområdet, når aftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi skal genforhandles til efteråret. Hvis forslagsstillerne er af den opfattelse, at der skal afsættes midler til særlige indsatser eller prioriteringer, vil det være det rigtige sted at tage drøftelsen.

Jeg vil gerne afslutningsvis endnu en gang takke for forslaget. Jeg håber, at drøftelserne i dag gør det klart, at når regeringen ikke støtter SF's forslag, er det ikke, fordi vi er uenige i behovet for at reducere antallet af indbrud i Danmark. Det vil vi gerne, men vi mener ikke, at vi på nuværende tidspunkt ved nok om, hvad der virker bedst i en dansk sammenhæng, og hvilke konsekvenser f.eks. krav om indbrudssikring af vinduer og døre vil have. Tak for det.

Så er der en kort bemærkning fra fru Karina Lorentzen Dehnhardt

Jeg synes jo, det er nedslående, at regeringen vil fortsætte den kurs, hvor vi stadig væk har et meget, meget højt antal indbrud her i Danmark. Der er faktisk nogle lande, herunder Holland, som har udviklet nogle modeller, som ser ud til at virke og have en rigtig stor effekt. Der kunne man da have startet med at kigge på, hvad man kan gøre. Det forekommer mig, at den her indledende analyse har varet rigtig, rigtig lang tid, så det kunne da være rart, hvis vi kunne få et bud på, hvornår den kommer.

Så kunne jeg godt tænke mig en mere principiel stillingtagen til, hvad forskellen egentlig er på at stille miljøkrav og krav til energieffektivitet og at stille krav til tyverisikring. Altså, hvis man skal følge ministerens tankegang, er begge dele jo fordyrende og burde være noget, som er op til den enkelte husejer at tage stilling til. Men sådan har vi jo ikke valgt at gøre det i Danmark, så kan ministeren ikke bekræfte, at hvis vi politisk gerne vil det, kan vi også stille krav til tyverisikring? Og der er faktisk undersøgelser, der viser, at det ikke kommer til at koste noget nævneværdigt for boligejerne.

Ministeren.

Tak for det. Vi er i gang med bl.a. at kigge på de hollandske erfaringer, der, som vi i første omgang kan se det, strækker sig ud over bare den passive beskyttelse via stærkere vinduer og sådan noget. Der foregår også andre indsatser for tilsammen at nedbringe antallet af indbrud i Holland.

Jeg synes ikke, man kan sige, at vi ønsker at fortsætte en kurs, hvor der er for mange indbrud. Der er som sagt sket et fald på 12 pct. i antallet af indbrud bare mellem forrige og sidste år, så vi er bestemt i gang med at reducere antallet af indbrud via en lang række tiltag, der ikke ligger i mit ressort.

Jeg har ikke noget præcist tidspunkt på, hvornår arbejdet mellem Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet er færdigt, hvornår vi færdige med vores udredninger. Det er noget arbejde, som er blevet sat i gang allerede for mere end et kvartal siden, og det er jo ikke, fordi vi har sat en meget fast tidstermin for, hvornår det er færdigt. Det kan jeg ikke oplyse på stående fod.

Når det gælder spørgsmålet om, at man f.eks. kan stille klimakrav til vinduer, så har vi jo tilsammen nogle nationale energimål, som bl.a. skal opnås via folks boliger. Tyverier er ulige fordelt – det er ikke alle, der bidrager til en national statistik; der er også steder i landet, hvor der stort set ikke foregår indbrud.

Tak for det. Så er der en kort bemærkning mere fra fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Jamen jeg synes netop, at det er det, der er problemet, nemlig at vi venter og venter på, at der kommer til at ske noget. Det er jo efterhånden ved at være et stykke tid siden, at regeringen har sat gang i et arbejde, og det virker ikke, som om man er vildt ivrig efter at komme videre i det.

Det er jo fint, at antallet af indbrud er faldet med 12 pct., men tænk, hvis vi kunne få det til at falde med 50 pct. ligesom i Holland. Derfor synes jeg, at man skulle bevæge sig videre ad den her vej. Og jeg synes ærlig talt ikke, at ministeren fik sandsynliggjort særlig godt, hvorfor man skal stille miljøkrav og energikrav, som jo i virkeligheden også burde være hver enkelts eget ansvar, men ikke krav til tyverisikring.

Ministeren.

Jeg kan jo snildt redegøre for, hvorfor det er en fordel for vores samlede klimaregnskab, at vi stiller krav til bygningskomponenter. Det er en meget stor del af vores energi, der anvendes i bygninger, og en meget stor del anvendes i gamle bygninger, og via komponentkrav håber vi selvfølgelig samlet set at kunne nedbringe landets CO 2 -belastning.

Så er det, jeg siger, at tyverisikring, f.eks. af et ovenlysvindue, der skal opsættes på Christiansborg, jo ikke kan bidrage til yderligere indbrudssikkerhed end de vagter, vi i forvejen har. Det vil, om man så må sige, være en fordyrelse, der ikke giver et ekstra resultat. Det er ikke tilfældet, når man f.eks. klimasikrer.

Tak til klima-, energi- og bygningsministeren. Der er ikke flere kommentarer. Så er det den første ordfører i rækken, og det er hr. Karsten Nonbo fra Venstre.

Tak. Med al respekt for klima- og energiministeren, som jeg ved er god på sit område, så undrer det mig lidt, at vi skal stå og diskutere indbrud med klima- og energiministeren, når langt det meste hører under justitsministeren, men det er så åbenbart regeringens prioritering. Man kan måske sige, at det er, fordi der, når man kommer hjem efter et indbrud, er koldt, og der er gennemtræk og det blæser, men det er da også den eneste grund, jeg kan se, til, at vi diskuterer det med klima- og energiministeren. Men det kan klima- og energiministeren jo ikke gøre for, han har jo bare vist sin velvilje, er jeg sikker på.

Det forslag, vi skal diskutere her fra SF, er spændende. Det er spændende på flere måder. Det er spændende på den positive måde, fordi det er noget, vi er enige om at vi skal bringe mest muligt ned. Vi skal forebygge indbrud, vi skal have opklaret indbrud, og vi skal have eksekveret domme i indbrudssager. Men det er også spændende på en anden måde, for hvad er det egentlig, det indeholder? Det kan jeg også godt være lidt i tvivl om.

Med hensyn til tyverisikringen ved opførelsen af nye boliger vil jeg sige, at med den omsætning og den holdbarhed, boliger har, bliver det en meget lang proces, hvis det kun er for nye boliger. Derfor vil jeg reklamere for Venstres boligjobordning, hvor man kan bruge arbejdskraft, trække timelønnen fra og også sørge for, at ældre boliger bliver bedre tyverisikret. Man får netop gennemgået det, som klima- og energiministeren kalder for klimaskærmen – jeg vil kalde det indbrudsskærmen – ordentligt, således at det ikke er muligt at trænge ind på kort tid. Så der er det nok mere boligjobordningen, der kan sætte fart på det.

Så er der som det andet stramning af marskandiserloven, og den vil jeg i hvert fald ikke holde klima- og energiministeren op på. Jeg vil faktisk ikke holde nogen op på den, for den fungerer ikke, den virker ikke, den bliver aldrig brugt. Så er det sådan set lige meget, om man bruger 5 eller 30 dage. Altså, politiet kommer jo ikke ud og ser efter gamle ting hos marskandisere. For det første skal vi have de 200 af AKT-vognene væk fra alle bevogtningsopgaverne, og jeg tror, at hvis vi laver en statistik på, hvor tit man har været ude at se efter stjålne ting, er det lig nul.

Men så er spørgsmålet også, hvis man gjorde det, hvor meget det havde hjulpet, for jeg tror, at i hvert fald de, der er udlændinge, forsvinder med tingene meget, meget hurtigt ud af landet, eller det bliver omsmeltet, når man går efter guld- og sølvsmykker, og så er der også endelig det ved det, at desværre er der ikke helt styr på den slags ting blandt dem, der får dem stjålet.

Så jeg vil godt opfordre folk, der vil have deres ting igen – det er også en måde, man kan opklare sager på – til at være bedre til at registrere, hvad man har, og være bedre til at få det efterlyst, således at politiet, når de ude på vejen står med den her gerningsmand, hvor det er helt åbenlyst, at genstanden er hevet ud af en væg eller er pillet op et eller andet sted, med det samme får konstateret, at det er efterlyst. Så der er mange andre måder at klare det på, således at man får gennemgået kosterne.

Så er der endelig den tredje ting med lokkegenstande. Det er, så vidt jeg kan forstå i SF's forslag, sporingsenheder, man vil give politiet tilladelse til at komme i tyvekoster. Jeg mener, at den mulighed allerede er der i dag hos borgerne, og de er rigtig godt frustrerede, når de har en eller anden ting, der bipper, og som er stjålet, over, at politiet, når de ringer til dem, ikke har tid til at komme. Og endelig vil jeg spørge SF: Hvis nu de kom, måtte de så sparke døren ind, f.eks. oppe i Sandholmlejren? Jeg synes, at vi der har rigelig med eksempler på, at man står udenfor og siger, at det er derindefra, den bipper.

Så det ville være godt, hvis vi kunne få en debat om mulighederne for at ransage de steder, hvor kosterne allerede er, før vi skaber flere frustrerede ofre, som står foran deres tyvekoster med en væg imellem og bliver frarådet at gå ind og hente dem, og hvor politiet heller ikke har tid til at komme derind. Så det var måske en måde, vi kunne få løftet debatten på.

På torsdag har vi en del beslutningsforslag fra oppositionen om, hvordan vi eventuelt kunne gebærde os i forhold til gerningsmænd, herunder udlændinge, men det vender vi tilbage til på torsdag, så jeg vil ikke holde klima- og energiministeren særligt ansvarlig på de områder. Tak.

Så er der en kort bemærkning fra fru Karina Lorentzen Dehnhardt. Værsgo.

En boligjobordning skal kunne løse det her problem, bliver der sagt. Altså, jeg har ikke noget imod, at man stiller krav om tyverisikring for at kunne gøre brug af boligjobordningen – det vil da kun hjælpe i den rigtige retning. Men mener Venstres ordfører ikke, det er et problem, at vi har så høj en indbrudsrate, og at Det Kriminalpræventive Råd faktisk peger på, at vi er for dårlige til at beskytte vores huse og få sat de ekstra ting i vores døre, som gør, at de er sværere at bryde op, eller få sat nogle ekstra hasper på vinduerne osv.? Det er egentlig det, det her forslag peger på. Jeg er med på, at det her er en langtidsplan, men det er Venstres plan om boligjobordningen jo også. Så kan Venstre ikke godt forstå, at det kunne være en måde at indfase det på, hvis man sagde, at alt nybyggeri og alle større ombygninger skulle være tyverisikrede? Det gør man i Holland, og det gør man i England, hvor der er et krav om, at det skal tage mindst 3 minutter at bryde ind i et hus, og det skal det, fordi der er en stor sandsynlighed for, at indbrudstyven faktisk opgiver sit forehavende i mellemtiden.

Ordføreren.

Men jeg er da helt enig i, at nye huse er en langtidsinvestering, men det er boligjobordningen ikke. Det kræver bare en ny regering, så kommer der en boligjobordning, som kan indeholde lige netop det, at håndværkere, der kommer ud og sikrer en bolig bedre, så det lige netop tager længere tid at bryde ind, faktisk kan gøre det ret hurtigt, og så kan det gøres mere effektivt. Så vi er helt enige med SF i, at det her skal løses, men vi vil bare løse det straks og ikke over den tid, det tager at afskrive boliger og få bygget nye.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Jeg kan bare ikke se, at Venstres forslag løser det her hurtigere. Hvorfor ikke gøre begge dele? Så ville vi måske hurtigere komme i hus. Der er jo mange, der fravælger at bruge en boligjobordning, for der skal de have penge op af lommen lige med det samme. Hvis man laver det som en del af et nybyggeri, udgør det her stort set ikke noget, man kan mærke, og der vil være større tendens til så også at vælge de her materialer, når det faktisk er et lovkrav. Og vi producerer dem faktisk allerede i Danmark, men de bliver ikke solgt her. Vi sælger dem til England, vi sælger dem til Holland. Det synes jeg da er et problem. Og hvad siger ordføreren til det, hvis jeg nu fortæller, at det her forslag om marskandiserloven har jeg faktisk ikke selv opfundet, men det har jeg fået fra politiet, som efterspørger det her?

Så er det Venstres ordfører. Værsgo.

Med hensyn til det sidstnævnte må det have været fra dengang, politiet manglede at have noget at lave. Der er vist rigeligt at lave, uden at man kommer ud, for man kommer altså ikke ud til det. Men det er da rigtigt, at det vil gøre, at de ærlige – for det er nok dem, der omsætter mest ad den vej – bliver forhindret i at gøre det på 5 dage, men så skal gøre det på 30 dage. Men mange af tyvekosterne bliver solgt, hvis de endelig bliver solgt på markeder, på private loppemarkeder og på større kræmmermarkeder og ikke via en marskandiser.

Med hensyn til nybyggeri vil jeg sige, at det altså kommer til at gå for langsomt, og derfor er det bedre med en boligjobordning.

Tak til Venstres ordfører. Så er det fru Trine Bramsen fra Socialdemokraterne.

Tak for det. Antallet af indbrud falder massivt, og det er positivt, for det betyder, at færre danskere oplever at komme hjem til en bolig, som er ribbet for værdier, og færre danskere oplever den utryghed og det ubehag, der er forbundet med det, når tyven har været på besøg – ikke bare i øjeblikket, men længe efter. Så det er positivt, at antallet af indbrud falder. Men vores indsats stopper ikke der. Vi vil have endnu færre. Vi vil, at langt færre danskere skal blive ofre for kriminelles fuldstændig uacceptable adfærd. Derfor har vi styrket politiets indsats med en langt mere målrettet politistyrke, og derfor har vi igangsat forsøg med indbrudssikring af bl.a. døre og vinduer, for der er ikke nogen tvivl om, at bedre beskyttelse af danskernes døre og vinduer er vigtigt, når tyveknægtene skal holdes væk.

På samme måde tror jeg det er vigtigt at vi får sat fokus på, hvordan man reklamerer for sine værdier – lægger man billeder af sine designmøbler ud på nettet, skriver man ligefrem på en åben facebookkonto, at man de næste uger er taget på charterferie, og at der derfor er fri adgang for indbrudstyve? Der er flere steder, hvor sund fornuft kan gøre en stor forskel i forhold til at få antallet af indbrud længere ned, ligesom sporingsværktøjer i form af mærkningsidentifikation også er blevet en del af politiets arbejdsredskaber.

Så det er bestemt ikke, fordi der ikke er fokus på yderligere bekæmpelse af indbrud fra regeringens og dermed Socialdemokraternes side. Skulle der komme nye metoder, nye forslag, hvori der bliver tænkt helt anderledes, end vi tidligere har set, ser vi også meget positivt på det. Men forslaget, som vi behandler her i dag, kan vi ikke støtte. Der er jo allerede iværksat test af indbrudssikring, og når resultaterne af disse foreligger, er det hensigten, at man vil se på udbredelsen til resten af landet. De her afprøvninger skal foregå i tæt samarbejde med relevante interessenter, og de skal sikre, at der kommer produkter på det danske marked, som prismæssigt ikke gør det markant dyrere – ikke markant dyrere – at leve op til de krav, som vi fra Socialdemokraternes side sådan set gerne vil stille til døre og vinduer. Og netop den sidste del, der handler om økonomien, savner jeg i overvejelserne i det forslag, som vi drøfter her i dag.

I forhold til den del, som handler om lokkegenstande, er det ikke helt klart for os, hvad SF egentlig mener. Det er jo allerede i dag muligt at bruge sådan en metode – det bruger man bl.a., når det handler om tyveri af mobiltelefoner – om end jeg betvivler, at det er den bedste metode til at opklare indbrud med. For skal man ligefrem gøre et sommerhus eller en anden bolig sådan attraktiv for tyveknægte? Måske bliver nogle ekstra fristet til at begå indbrud. Så det tror jeg måske ikke er så hensigtsmæssigt.

Lad mig gentage, så ingen er i tvivl om Socialdemokraternes holdning på det her område: Vi vil have antallet af indbrud endnu længere ned, og det er derfor, vi har igangsat initiativer til såvel bedre sikring af husstande som en styrket politiindsats. Og vores indsats stopper ikke her, for vi vil fortsat kæmpe mod de helt uacceptable tyverier, der finder sted i Danmark. Og på den baggrund skal jeg meddele, at vi Socialdemokrater ikke støtter forslaget her i dag.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger, og den første er fra fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Jamen jeg er egentlig overrasket over, at Socialdemokraterne ikke er mere positive over for det her, for som jeg husker det og kan læse mig til, var det fru Trine Bramsen selv, som var ude med nøjagtig det her forslag og ville lave en forsøgsordning med lovkrav. Den forsøgsordning har jeg ikke set nogen steder. Og fru Trine Bramsen gik netop ud, fordi der var kommet en rapport, som viste, at det her ikke blev dyrere. Så hvor forsvandt al Socialdemokraternes virkelyst hen?

Jeg er enig med fru Trine Bramsen i, at vi skal have færre indbrud, men hvorfor har man fravalgt at gøre det her?

Ordføreren.

Det er jo helt rigtigt, at vi Socialdemokrater vil have færre indbrud. Det er helt rigtigt, at vi ser positivt på indbrudssikring som en del af den her løsning. Det var også baggrunden for, at vi, da der kom en rapport, der dokumenterede erfaringerne fra Holland, skyndte os at bede om, at der blev igangsat tilsvarende test i Danmark, sådan at man får afprøvet, hvilke typer af sikring det giver mening at stille krav til, og hvad det betyder for prisdannelsen på eksempelvis vinduer og døre.

Så det er jo netop, fordi vi er positive over for øget brug af indbrudssikring, at vi har igangsat det her forsøg, ellers ville vi jo have undladt det.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Jeg kan bare ikke se, at man har iværksat den forsøgsordning med minimumskrav, som fru Trine Bramsen lagde op til, da hun var ude med det her forslag. Jeg kan bare ikke se, at det er helt det samme som det, fru Trine Bramsen sagde på daværende tidspunkt, og det er derfor, jeg bare ønsker at blive lidt klogere på, hvorfor man har forladt det her forslag, hvor man tilsyneladende havde solid dokumentation, som også førte til, at man faktisk var interesseret i det her forslag.

Grunden til, at jeg har fremsat det her forslag, er jo, at jeg kan se, at der ikke rigtig er sket noget.

Ordføreren.

Jamen jeg er ikke enig i, at der ikke er sket noget, for det er ganske enkelt ikke rigtigt. Der er jo netop blevet nedsat et hold af interessenter, der skal sikre, at der bliver gennemført forsøg med det her, og efter hvad jeg har hørt, er de rigtig langt med det arbejde og klar til at rulle en plan ud for, hvor det her skal testes, i hvilke perioder osv. Det er da Socialdemokraternes klare indstilling, at de her forsøg skal gennemføres. Vi skal finde ud af, hvad det har af betydning for danskernes vinduer og døre og økonomien bag at skifte dem ud. Det er jo nogle krav, vi så stiller til nybyggeri og renoveringer, og vi skal finde ud af, hvilken effekt det i det hele taget har, og så er vi sådan set klar til at rulle det videre ud til resten af landet. Men jeg synes, det er fair nok, at man tester af, hvad de bedste løsninger er, før man indfører lovhjemmel til det.

Tak. Så er der et spørgsmål fra hr. Karsten Nonbo.

Det er en interessant debat. Jeg kan godt forstå, at fru Karina Lorentzen Dehnhardt stiller spørgsmål, for jeg har da også mine tvivl om, hvor meget de der forsøg kører, og hvem der er med i dem, og hvem der laver hvad. Jeg har indtryk af, at der bliver skudt i alle retninger. For jeg står her med et citat fra fru Trine Bramsen fra en gang i februar, hvor hun siger, at man også kan bruge håndværkerfradraget, at man kunne lave et indbrudstyverifradrag. Det skulle fungere ligesom håndværkerfradraget. Det kunne være en model, hvor man i en periode sagde, at nu gør vi meget i Danmark, og vi gør det rigtig attraktivt for folk at sikre deres bolig. Og så skal man kunne trække det fra f.eks. inden for de næste 2 år, siger hun.

Hvordan går det med de tanker, vil jeg bare sådan i al ydmyghed spørge om?

Ordføreren.

Jamen det er jo korrekt, at det er et citat fra mig. Man skal lige huske at have årstallet med, når man citerer, for det er vistnok i hvert fald mindst 1½ år gammelt. Men det er korrekt, at jeg da gerne så, at man kunne give en økonomisk tilskyndelse til det her, men det er klart, at finansieringen jo skal være på plads. Det skal være sådan, at man anviser, hvor de her penge til sådan et forsøg skal komme fra. Der har vi altså valgt – for det er jo ikke mig, der bestemmer alene – i samarbejde med Radikale at igangsætte de her forsøg, som tester, hvordan man får de bedste krav til døre og vinduer; hvad det har af betydning for de døre og vinduer, der kommer ind på markedet i Danmark; og hvordan man ud fra det kan skrue en ordning sammen, så man sikrer de bedst mulige resultater. Og pengene til et fradrag har jeg altså ikke.

Hr. Karsten Nonbo.

Jamen fru Trine Bramsen har jo evig ret, og jeg skal undskylde, at det ikke er fra i år, men fra sidste år. Det vil sige, at fru Trine Bramsen egentlig har haft bedre tid til at klare det, og der er stadig væk ikke klaret noget, som jeg ser det. Fru Trine Bramsen siger også, at det skulle drøftes i Retsudvalget. Jeg har krydsforhørt min retsordfører, Karsten Lauritzen, og han husker ikke den debat. Men i Venstre er vi klar til at tage den debat, hvis det er sådan, at regeringen vil være med til, at vi kan få det ind under boligjobordningen. Så lad os være enige om, at vi til gavn for de borgere, som er udsat for indbrud, får gjort noget på det her område. Så vi venter spændt på, at vi får lavet noget, der ligner boligjobordningen.

Ordføreren for Socialdemokraterne.

Jeg har det jo sådan, at vi, når vi diskuterer politik her i Folketinget, også skal have et rum, hvor vi kan vende gode tanker og ideer. Og jeg forstår, at den her tanke – jeg husker, at jeg var den første, der fremførte den – er blevet overtaget af flere andre partier. Så det er da dejligt, at jeg også kan bidrage til andre partiers politikudvikling. Hvis jeg havde et pengetræ i baghaven, og hvis finansministeren havde et pengetræ i baghaven, så er jeg sikker på, at det også ville give et andet incitament til at sætte fut under sådan en ordning. Nu er pengene blevet brugt et andet sted, hvor de bidrager til flere arbejdspladser. Det synes jeg er en rimelig prioritering.

Men jeg vil stadig væk sige, at det simpelt hen ikke er rigtigt, at det her er blevet syltet. Vi har jo netop igangsat det her forsøgsprojekt for at sikre, at det ikke bliver markant dyrere at være dansker – det troede jeg sådan set var noget Venstre gik ind for; det har jeg da forstået på Venstres slogans – og så vi får et godt grundlag at stille krav til danskernes døre og vinduer på. Det synes jeg er meget rimeligt.

Tak til fru Trine Bramsen. Så er det fru Susanne Eilersen som ordfører for Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. Tyverialarmer, kameraovervågning og nu indbrudssikrede døre og vinduer, og det næste bliver et højt hegn rundt om huset og en bidsk hund i haven. Det er godt nok en sørgelig udvikling, men jeg kan nu sagtens følge forslagsstillerne i, at vi er et eftertragtet land, når det gælder indbrud. Det vil vi også gerne være med til at kigge på.

Vi skal selvfølgelig gøre noget for at forhindre indbrudstyve i at komme ind i vores hjem. Det er klart. Og det er der også mange boligejere der gør rigtig meget ved, og som prøver at gøre livet surt for tyvene. Det giver også god mening at installere vinduer og døre, der er indbrudssikrede. Vi skal bare ikke gøre det gennem tvang og love, men med oplysninger og informationer. Jeg kunne så heldigvis også høre på klima- og energiministeren, at han vil sætte en kampagne i værk for at oplyse borgerne om de muligheder, der er for dette.

Det er vi rigtig glade for, for vi må nemlig aldrig komme derud, hvor det pludselig bliver boligejerens egen skyld, at han får indbrud, fordi han ikke har installeret alarmer eller de rigtige vinduer, og hvor han dermed måske også kommer i den situation, at forsikringsselskabet ikke længere vil forsikre hans bolig. Det er og bliver indbrudstyven, der har begået noget kriminelt, også hvis det har været lidt for nemt at tiltvinge sig adgang til en bolig.

Dansk Folkeparti mener, at der er interessante ting i beslutningsforslaget, og vi vil også rigtig gerne i udvalget være med til at diskutere stramninger i marskandiserloven. Vi vil også gerne være med til at bekæmpe lommetyve og tricktyve i byerne, og vi vil derfor gerne være med til at se på, om anvendelse af lokkegenstande i eksempelvis mobiltelefoner kan være en hjælp til politiet for at finde frem til tyvene.

Danmark er et alt for attraktivt land at lave kriminalitet i, og det må vi tage alvorligt. I Dansk Folkeparti frygter vi, at de manglende politiressourcer rundtom i landet vil få kriminaliteten til at eksplodere her hen over sommeren. Opklaringsprocenten er for ringe. Jeg står med en artikel fra Søndagsavisen fra den 17. august 2014, hvor der står, at 81 pct. af alle indbrud i Danmark ikke bliver opklaret. Det er simpelt hen ikke godt nok. Fængselsopholdene er jo, som vi før har været inde på, heller ikke afskrækkende.

Det er ting, som Dansk Folkeparti synes er langt mere problematiske og noget, som regeringen skulle have styr på. Så længe tyvene ved, at chancen for at blive snuppet er relativt lille, samtidig med at straffen ikke afskrækker dem, vil Danmark altid være attraktiv. For at forebygge det mener vi, at vi skal kigge på politiressourcerne ude lokalt, og at opklaringsprocenten skal stige, og ikke mindst mener Dansk Folkeparti, at grænsekontrollen skal genindføres – altså den, der blev etableret af den forrige regering sammen med Dansk Folkeparti.

Men som sagt er vi positive over for dele af de forslag, der er i det her beslutningsforslag. Vi håber, at vi får en god drøftelse af punkterne – i hvert fald punkt 2 og 3. Det med kravene til vinduerne kan vi ikke tilslutte os, men de to andre punkter synes vi er rigtig interessante. Jeg håber så stadig væk på, at vi skal diskutere det i Retsudvalget, og at det ikke ligger i Klima-, Energi- og Bygningsudvalget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der var ikke nogen, der havde korte bemærkninger. Den næste ordfører i talerækken er hr. Jeppe Mikkelsen, Radikale Venstre. Værsgo.

Der er en, der har glemt sin tale heroppe, men den skal jeg nok lade være med at læse op. Så jeg læser min egen i stedet for. Tak for ordet, fru formand. Jeg vil gøre det ganske kort, da jeg helt deler synspunktet fra ministerens side og også fra den socialdemokratiske ordfører.

Jeg synes, det er et vældig sympatisk forslag fra SF, som vi absolut ikke vil afvise på sigt, men her og nu er der en række ting, som vi skal have undersøgt nærmere. Det gælder f.eks., hvor meget dyrere det måtte blive, hvis man stillede særlige krav om indbrudssikrede døre og vinduer. Kender jeg SF ret, har SF også en interesse i at blive klogere på dette spørgsmål. Det er jo dyrt at bygge hus i forvejen, så det er værd at overveje nøje.

Lad os glæde os over, at den indsats, som bl.a. SF også har været med til at sætte i gang, hvor politiet har særligt fokus på indbrud, jo ser ud til at have en god effekt. Kurven er knækket, vi ligger stadig højt i forhold til vores nabolande osv., men antallet af indbrud her i Danmark er heldigvis faldet markant de sidste par år. Det er rigtig godt, og jeg håber, det fortsætter, for vi skal naturligvis endnu længere ned, og der kan de elementer, som forslagsstillerne peger på i det her forslag, være relevante.

Men i første omgang vil vi gerne have lov til at undersøge dem en smule nærmere, før vi slår til, og som ministeren fortalte, er vi heldigvis også i gang med at afdække en række af de her forslag. Det vil vi gerne afvente i første omgang og se, hvad pilotprojekterne måtte føre med sig, før vi ligesom endelig tager stilling til det her forslag. Tak for ordet.

Der er heller ingen korte bemærkninger her, så vi fortsætter i talerækken. Fru Pernille Skipper, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det, og tak til SF for forslaget. Jeg kan afsløre, at for Enhedslisten var ordet lokkehuse et nyt begreb, men ikke et nyt koncept, og det er helt sikkert noget, vi kan støtte. Det er gode forslag, og særlig forslaget om at stille krav til bedre indbrudssikring af nybyggerier kan Enhedslisten støtte. Jeg vil sige, at vi nok ikke er sikre på, at en stramning af marskandiserloven er det mest relevante tiltag for at forsøge at komplicere afsætningen af tyvekoster, hvis man kan sige det på den måde. Et problem omkring indbrud, som ikke tages op i det her forslag, handler jo i høj grad om, at tyvekoster ofte køres ud af Danmark og afsættes i andre lande, og det sker endda også meget, meget hurtigt og jo som et naturligt resultat af de Schengenregler, som giver åbne grænser inden for Schengen. Det er langtfra altid, at tyvekosterne bliver afsat her i landet, og skal vi gøre en endnu bedre indsats, end det er foreslået her, skal vi efter Enhedslistens mening i højere grad have mulighed for at lave grænsekontrol. Men vi støtter forslaget, som det ligger her.

Tak til ordføreren. Den næste taler er hr. Simon Emil Ammitzbøll, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. Det er jo en meget relevant debat, som SF tager op, i forhold til hvad man kan gøre for at sikre, at der ikke er så mange tyverier. På trods af at der er almindelig glæde over, at det er faldet lidt på det seneste, ligger indbrudsraten her i landet jo desværre stadig meget højt. Det kan der være en række grunde til, og der kan være forskellige løsningsforslag til det.

Først og fremmest er vores udgangspunkt i Liberal Alliance, at risikoen for at blive opdaget er for lille, og det synes vi er noget, man skulle gøre noget ved, og det kunne man jo gøre ved at omprioritere i politiets arbejde. Men jeg kan forstå på politiforligspartierne, at det er noget, der er meget svært at få ændret, fordi man åbenbart har en meget bestemt opfattelse af, hvad politiet skal bruge deres tid på. Vi synes, at politiet i større grad skulle bruge deres tid på at opklare mere borgernær kriminalitet, herunder indbrud.

Til de tre konkrete forslag, som SF stiller, kan man jo måske først gøre sig den overordnede overvejelse, om det altid er smart at lave puljeforslag, for det kan jo henholdsvis øge eller mindske sandsynligheden for, om forslaget nyder fremme. I forhold til krav om tyverisikring ved opførelse af nye boliger er vi ikke umiddelbart positive over for at stille disse yderligere krav. Vi er heller ikke positive over for punkt 2, nemlig stramning af marskandiserloven, men vi er faktisk positive over for punkt 3, som er anvendelse af såkaldte lokkegenstande. Det tror jeg også vi har givet udtryk for offentligt tidligere, så jeg kan jo slippe for at få lignende spørgsmål, som fru Trine Bramsen fik fra SF's ordfører, for Liberal Alliance vil i modsætning til Socialdemokraterne stå ved vores støtte til netop denne del af forslaget, som vi også har givet udtryk for i offentligheden.

De to andre elementer er vi mere skeptiske over for, og samlet set står det jo – kan man sige – 2-1 til nej, og det er så der, vi ender.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste taler er fra Konservative Folkeparti, hr. Mike Legarth. Værsgo.

Tak, fru formand. SF har fremsat et forslag om at reducere antallet af indbrud i Danmark. Danmark har jo en kedelig rekord i EU, nemlig ved at være det land, der har næstflest indbrud, kun overgået af Grækenland. Den rekord ønsker vi nedbragt. Rekorden er et indbrud hvert kvarter døgnet rundt.

Vi har jo i Det Konservative Folkeparti lanceret vores egen pakke mod indbrud, og den vil jeg da gerne benytte lejligheden til lige at redegøre for igen. For vi ønsker, at alle borgere kan leve trygt og sikkert uden at risikere indbrud og overgreb, og at de kan være sikre på, at politiet har mulighed for at reagere, når man ringer efter dem. Derfor vil vi gerne ansætte flere politifolk, mange flere politifolk, og vi vil gerne straffe de kriminelle hårdere og hurtigere. Og vi har jo i vores finanslovsudspil og vores 2020-plan, den langsigtede økonomiske plan, peget på, at der er plads til betydelig flere politifolk. Vi har afsat 500 mio. kr. til at styrke politiet, til at bekæmpe terror og bekæmpe bander og international kriminalitet, især indbrudskriminalitet.

Vi vil hæve straffen for indbrud, så man altså kommer direkte i fængsel for den forseelse, og vi vil give politiet bedre muligheder for at efterforske – både flere og bedre muligheder. Så vil vi hæve straffen til 1 års ubetinget fængsel for overskridelse af indrejseforbud, så vi sikrer, at de kriminelle udlændinge holder sig væk fra Danmark. Og vi vil sænke grænsen for, hvornår udenlandske kriminelle kan sendes hjem, så langt flere udenlandske kriminelle kan afsone i deres hjemland. I dag er grænsen 6 måneder.

Sidst, men ikke mindst, vil vi fordoble håndværkerfradraget, og der vil man kunne trække indbrudssikring fra, uanset hvilken form for indbrudssikring det er. Vi synes, det er meget tiltrængt, at der er nogle, der gør noget mere for at beskytte sig mod indbrud, og alle relaterede udgifter i forbindelse med det vil det være muligt at få fradrag for på den måde, som boligjobordningen, det, vi også kalder håndværkerfradraget, nu virker.

SF foreslår nu, at alle i Danmark skal tvinges til at indbrudssikre deres hjem, ved at der opstilles standardiserede krav til indbrudssikring i bygningsreglementet. Det er vi imod, for vi synes ikke, det er rimeligt at pålægge alle den udgift. Det er jo der, hvor man som selvstændigt individ – hver familie, hver person – selv har et ansvar for at sikre sig så godt som muligt. Vi synes ikke, at folk, der ikke mener, der er en risiko for, at de bliver bestjålet, skal tvinges til en dyrere indbrudssikring via et bygningsreglement. Og ud over at SF's forslag kun i meget lille omfang vil imødegå problemerne med indbrud i Danmark, mener vi ikke, det er den rette vej at gå. Det er egentlig formynderisk.

Dertil kommer, at når det handler om de redegørelser, der kommer fra forslagsstillerne, om, hvordan effekten vil være, stiller jeg mig sådan rimelig meget tvivlende til, om det nu også er sandt. Hvad angår marskandiserloven, er der allerede i dag krav om, at man skal kunne dokumentere køb og salg af brugt guld. Det betyder, at der burde være snor i, hvem der aftager eventuelle hælervarer. Og vi er faktisk bekymret for, at det her vil have en betydning for de forretninger, der sælger og videresælger brugt guld og sølv, hvis tidsfristen hæves fra 7 til 30 dage.

Til gengæld har vi ikke nogen problemer med at støtte etableringen af lokkehuse, men vi mener, at det allerede burde være muligt at gøre de ting i dag. De ting kan vi give medløb, men generelt set ellers ikke.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Næste taler er ordføreren for forslagsstillerne, fru Karina Lorentzen Dehnhardt, SF. Ordføreren har 10 minutter.

Tak for det. Jeg kan godt høre, at der kun er pletvis opbakning til det her forslag, og det er jo egentlig ærgerligt, for modsat den konservative ordfører, som helst vil bruge flere penge på politi, så det først kommer ind, når skaden er sket, så er SF rigtig optaget af, hvordan vi undgår, at der kommer indbrud.

I Holland har man netop stillet krav til indbrudssikring. Det er rigtig fornuftigt, og det har fået antallet af indbrud til at falde markant, og der er oven i købet også ting, der peger på, at det sådan set ikke koster ekstra at indbrudssikre, for når man går i gang med at masseproducere indbrudssikrede døre og vinduer, så falder prisen, og dermed koster det faktisk ikke ekstra. Derfor er det ærgerligt, at vi tilsyneladende ikke er modne til en ordning i Danmark endnu.

Vi stiller i forvejen rigtig mange krav i vores bygningsreglement til, hvor mange redningsåbninger der skal være, hvor meget isolering der skal være i murene, at det skal kunne trykprøves osv. – og jeg skal komme efter dig. Det her ville være et helt fornuftigt krav at stille; så kunne vi spare rigtig mange husejere for en meget ubehagelig oplevelse, som det er at komme hjem og finde sit hus ribbet for alle mulige genstande.

Jeg har svært ved at forstå ministerens bekymringer om, at man er nødt til at tage hensyn til, at disse vinduer og døre også skal være energieffektive, at det skal være arkitektur og design, som passer til Danmark. Vi producerer de her vinduer i Danmark, så det er altså ikke det store problem. Og jeg synes, at man sætter en masse hegnspæle eller barrierer op, hvor der ikke behøver at være nogen.

Man er også optaget af, om det er konkurrenceforvridende og fordyrende. Ja, konkurrenceforvridende er det vel næppe, eftersom både England og Holland har de her krav i forvejen, og mig bekendt er de dog medlemmer af EU.

Jeg synes, det er fint, at der er sat nogle ting i gang. Der er gået et år, siden Socialdemokraternes retsordfører var ude med præcis det her forslag, som SF har fremsat, og der er stadig væk ikke en løsning på udfordringerne. Det håber jeg der kommer, fordi vi har ærlig talt behov for at gøre noget ved antallet af indbrud i det her land. Vi ligger helt i top i Europa, det er en kedelig europarekord, og den synes jeg ærlig talt heller ikke vi skal beholde.

Så vil jeg sige i forhold til marskandiserloven, at det faktisk ikke er et forslag, jeg sådan har hevet ud af den blå luft – det er en gammel svend. Det er faktisk, fordi jeg har talt rigtig meget med folk i politiet, som arbejder indgående med indbrud, og de ønsker sig en stramning af marskandiserloven af hensyn til efterforskningen. Man har kun guldet liggende i 7 dage, og der kan godt gå lidt tid, inden politiet efter et indbrud faktisk kommer på sporet af gerningsmanden og af, hvor tyvekosterne kan være henne.

Politiets eget forslag var en stramning til 30 dage, og derfor ærgrer det mig også, at der ikke er flere, der kan se, at det kan være fornuftigt at give politiet et bedre efterforskningsredskab. Det koster ikke noget, men det kan hjælpe politiet.

I forhold til lokkegenstandene er det ikke så tosset, som det lyder. Jeg ved, at de gør det her i USA. Fru Trine Bramsen, som er Socialdemokraternes retsordfører, kender mig og SF rigtig dårligt, hvis hun mener, at formålet med det her forslag skulle være at lokke nogle til at gøre noget kriminelt, som de ikke ville have gjort i forvejen.

Det her handler om, at hvis man har et sommerhusområde, som er særlig plaget af indbrud, fordi der f.eks. er designermøbler i husene, eller man har en lystbådehavn, hvor der hele tiden bliver stjålet påhængsmotorer, ja, så kan man sætte sporingselementer i de ting, som er udsat for tyveri, så man får en hurtigere genvej til at få knaldet gerningsmændene. Det synes jeg er en rigtig god idé.

Jeg kan forstå, at der ikke bliver opbakning til det her forslag. Jeg glæder mig til at høre, at der kommer noget ud af regeringens udvalg, eller hvad det nu er, der er sat i gang. Det er mig lidt uklart, hvor det skal føre hen.

Men jeg håber, at tiden vil blive moden til det her forslag. Jeg mener, at det er den rigtige vej at gå. Nu har jeg sagt det her i to år. Jeg blev til grin allerførste gang; nu er der da trods alt sat et eller andet i gang i regeringen. Og hver eneste gang, jeg nævner det her, er der politifolk, der ringer til mig og siger: Ja, ja, det er den rigtige vej at gå, fortsæt du bare kampen. Det vil jeg gøre.

Men gå ikke ned af talerstolen endnu, fordi der er en til en kort bemærkning. Hr. Karsten Nonbo, Venstre.

Jamen jeg synes da ikke, at ordføreren fortjener at blive til grin på grund af forslaget, fordi vi jo alle sammen gerne vil det her – vi vil jo det samme. Men vi vil også gerne gøre noget, der virker, og som jeg sagde i min ordførertale: Vinduer og døre sikres med boligjobordningen, ved frivillighed frem for ved tvang.

Men jeg kunne godt tænke mig at vide med hensyn til den her tredje pind om telefonen, eller hvad den hedder: Hvad vil ordføreren svare alle dem, der i dag allerede er frustreret, og som siger, at de har sporet deres mobiltelefon, fordi der er sporing på den, og den ligger et sted inde i Sandholmlejren? Skal vi bare gå ind der? Det synes jeg jeg har set en vis træghed over for, og derfor vil jeg vide, hvor SF står i det spil.

Jeg mener, at et sted som Sandholmlejren har offentlig adgang – det er en større institution – og jeg skal da erkende, at hvis det stod til mig, går man bare ind og henter tingene, og hvis man kan finde dem på nogle personer, så sigter man dem for tyveri.

Ordføreren.

Jeg vil starte med at sige, at til forskel fra boligjobordningen, som vi ikke ved hvilken effekt vil have på det her, så har vi klare indikationer fra Holland på, at den model, som SF foreslår, med lovkrav på området, faktisk vil kunne virke. Så det er sådan den helt store forskel.

I forhold til Sandholmlejren er jeg jo enig i, at det er problematisk, at man ikke har kunnet gå efter de ting, som man har sporet sig frem til. Men det handler om, at når der bor mange mennesker på et lille sted, kan man ikke bare ransage samtlige værelser, hvis ikke det element, som man søger, viser præcist, hvor det er henne. Så det er et spørgsmål om retssikkerhed; ligesom du heller ikke ville kunne tage en hel boligblok og sige: vi tror, at den er her – og så ransage alle lejlighederne.

Så det er sådan set ikke ond vilje, men det er en almindelig retssikkerhedsmæssig ting, som jeg dog tror, at Venstre trods alt også bakker op. Men hvis man kan spore meget præcist, at det er her, tingen ligger, så skal man da ransage.

Spørgeren til den anden korte bemærkning.

Jeg vil sådan set bare kvittere og så sige, at Venstre går med i den retning, som SF ønsker at gå, fordi den er rigtig god. Jeg tror egentlig ikke, at den sådan kræver nogen beslutning, fordi allerede i dag kan en privatperson sætte sådan noget på sit apparat. Det, jeg frygter, er, at man står frustreret tilbage, som der er mange der gør. Men det kan vi jo også klare i et politiforlig ved at få de rette ressourcer til de rigtige steder, således at man sætter mere ind på at få de ting tilbage, som er mistet.

Så en kvittering for det; vi vil gerne være med til at gå i den retning. Tak.

Ordføreren.

Jamen det takker jeg for. Og så må vi jo se, når politiforliget skal forhandles, hvor langt vi kommer ad den vej.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.