Det næste punkt på dagsordenen er:

21) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 131:

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af hastighedsgrænser og anvendelse af automatisk fartkontrol på farlige steder i trafikken.

Af Kristian Phil Lorentzen (V), Kim Christiansen (DF), Villum Christensen (LA) og Mike Legarth (KF) m.fl.

(Fremsættelse 27.03.2015).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der har ordet, er justitsministeren.

Man må sige, at vi kommer vidt omkring i dag i behandlingen af de her mange forskellige sager. Nu springer vi fra tiggeri og bombetrusler, reststraf og Eurodac-forordninger til trafiksikkerhed, og det er jo præcis trafiksikkerheden, som bør være omdrejningspunktet for diskussionen af den næste sag.

Jeg vil sige meget, meget klart og tydeligt, at jeg ikke har nogen politisk-ideologisk holdning til, hvor hastighedsgrænserne skal være henne i det her land. Jeg er optaget af én ting, og det er trafiksikkerheden. Vi har for mange ofre på de danske veje, ikke mindst vores landeveje, og vi har altid et særligt hensyn at tage til de bløde trafikanter. Derfor skal bilister køre ordentligt, og en del af det at køre ordentligt er at lade være med at køre for stærkt, for det er fart, der dræber.

Jeg kan med glæde meddele den del af det ventende sommerfolk, som har campingvogn, at vi netop har besluttet at sætte grænsen op for kørsel med campingvogn, sådan at vi nu indfører en Tempo 100-ordning. Det tror jeg er noget, mange campister har set frem til med glæde. Det er godt, at vi gør det nu, så man kan få lov til at køre af sted med højere hastighed end tidligere til campingpladserne her i foråret og i sommermånederne. Og det er jo noget af det, der bliver adresseret i beslutningsforslaget her.

Det næste spørgsmål er jo så, hvor hurtigt der skal køres på landeveje og motortrafikveje. Som forslagsstillerne også er inde på, er det rigtigt, at vi har haft nogle forsøg med differentierede hastighedsgrænser. Det er også vigtigt for mig at sige, at de forsøg jo netop har fundet sted på det, man kalder sikre veje, og på nogle særligt udvalgte veje, hvor ulykkesfrekvensen i forvejen har været lav, og hvor det er vurderingen, at vejen er egnet til kørsel med højere hastighed. Vejdirektoratets forsøg viser, at forhøjelsen af hastighedsgrænsen på disse særlige strækninger har medført et fald i hastighedsspredningen på vejene, så bilerne generelt kører med en mere ensartet hastighed, som ligger i nærheden af hastighedsgrænsen.

Det er ikke muligt endnu at sige, om de højere hastighedsgrænser har ført til færre eller flere ulykker – og det er jo sådan set et ret væsentligt spørgsmål – for der er nemlig ikke foretaget en egentlig vurdering af ulykkestallene og de færdselssikkerhedsmæssige konsekvenser af forsøget. Den endelige rapport om forsøget forventes klar her i løbet af 2015.

Jeg synes på den baggrund at det er for tidligt at sige, om vi generelt skal hæve hastighedsgrænserne, men jeg vil også gerne sige, at der ikke er nogen ideologisk modstand hos mig mod at hæve eller sænke grænserne; det må alene være et spørgsmål om trafiksikkerhed.

Så er der den – kan man sige – tredje del af forslaget, som handler om ATK og brugen af stærekasser. Det er jo et spørgsmål, Folketinget har brugt en del tid på allerede. Beslutningen om at indføre ATK-biler frem for stærekasser beror på en grundig analyse og faglig vurdering i Rigspolitiet. Her var vurderingen, at det ville være dyrere at bruge stærekasserne, det ville være mere kompliceret, og det ville tage flere år at gennemføre. Og det er sådan set derfor, at der i stedet er indført automatisk trafikkontrol. Det er klart, at vi hele tiden skal have et kritisk øje på, om ATK-bilerne fungerer ordentligt, men det siger også sig selv, at vi selvfølgelig ikke vil være med til at afskaffe dem, når vi nu netop har indført dem.

Samlet set kan vi ikke støtte forslaget, omend vi på nogle af strækningerne – kan man vel godt sige, når det handler om trafik – ikke er så langt fra hinanden.

Tak. Der er et spørgsmål. Hr. Karsten Nonbo.

Jeg giver justitsministeren ret i, at vi kommer vidt omkring. Vi skal både whistle og stalke, inden vi er færdige her.

Jeg har et spørgsmål til justitsministeren, men jeg vil da gerne kvittere for, at vi gør det med campingvognene. Men angående ATK-vogne vil jeg sige, at jeg til min glæde mener at have hørt – men jeg vil godt lige have det bekræftet – at justitsministeren arbejder på, at det ikke nødvendigvis behøver at være politifolk, der bemander dem. Det kan, tror jeg, lige så godt være nogle med en lidt kortere uddannelse, en 3-4 år inden for politiet. Jeg tror, det kan klares på et kursus af 1 uges varighed eller sådan noget lignende.

Jeg vil bare have bekræftet, at det, jeg har hørt, også er i overensstemmelse med det, justitsministeren mener.

Justitsministeren.

Det kan jeg bekræfte. Det er klart, at det altid beror på en politifaglig vurdering hos Rigspolitiet, hvordan vi bruger vores politifolk bedst, men i en situation, hvor Danmark har været ramt af et terrorangreb, og hvor vi på baggrund også af den evaluering, der fremkom i går, kan se, at i hvert fald så langt mit øje rækker, kommer vi til at have behov for et andet beredskab end tidligere, er jeg meget optaget af at få frigjort politiressourcer til de væsentlige og vigtige politiopgaver.

Færdselskontrol er vigtigt, men jeg er enig med spørgeren i, at det er der også andre grupper der kan håndtere.

Hr. Karsten Nonbo.

Tak for det. Det glæder mig. Jeg tror, at justitsministeren er enig med mig. I stedet for, at vi sætter en betjent ind i en varevogn, så var det vel egentlig bedre, at han holdt på en politimotorcykel lige ved siden af, for så kunne han eftersætte både dem, der er fulde, og dem, der kommer i en stjålen bil, og så de udlændinge, vi ikke kan tage. Så alt andet lige var der jo også en fordel der, men jeg vil bare takke for det svar, jeg fik.

Hr. Mike Legarth.

Jeg vil også gerne imødekomme justitsministeren med hensyn til forslaget om at tage politibetjentene ud af fotovognene. Det har jo været en konservativ mærkesag i meget lang tid. Vi synes, det er en forkert anvendelse af ressourcerne. Og jeg vil også kvittere for tilkendegivelsen fra justitsministeren om, at vi har behov for flere politifolk på gader og stræder. Jeg ville nok flytte dem ud af færdslen og ind i byerne på gader og stræder for at opklare og efterforske, pågribe gerningsmænd og få dem straffet for de forseelser, der er. Vi ved, der mangler politifolk overalt, så hvis det her er et signal om, at det kunne ske i nær fremtid, så er der stor opbakning fra Det Konservative Folkeparti.

Justitsministeren.

Nu fremlagde Rigspolitiet i går en grundig, seriøs og stor evaluering af terroranslaget mod København, og noget af det, der fremgår af evalueringen, er, at vi må forvente, at vi er i en ny situation, hvad angår dansk politi, og det relaterer sig også til vores beredskab, herunder bevogtningopgaver. Derfor kommer vi til at tage nogle svære diskussioner i de kommende år om, hvordan vi sikrer, at vi har et politi, der er gearet både til det, men også til alle andre former for kriminalitetsbekæmpelse.

Færdselsområdet er fortsat et vigtigt politiområde, fordi det koster menneskeliv derude, hvis ikke loven og reglerne overholdes. Rigspolitiet lægger op til et større optag på politiskolen, og som jeg sagde i min meningsudveksling med hr. Karsten Nonbo, arbejder Rigspolitiet også på at få allokeret vores vigtige politiressourcer hen til de vigtigste politiopgaver.

Hr. Mike Legarth.

Jeg glæder mig over at høre, at justitsministeren nu også efter rapporten har samme synspunkt. Det er i hvert fald ligelydende. Vi har jo slået på tromme for det her i lang tid, for vores kilder i politiet har i et års tid eller mere fortalt om de udfordringer, der er, og den mangel på politifolk, der er til at rykke ud, når der opstår katastrofesituationer og terrorhandlinger. Vi så det senest i februar, hvor det blev afdækket fuldstændigt. Det var så det, ministeren henviste til i går.

Jeg synes, det er glimrende, at vi får givet flere ressourcer til politiet. Vi har foreslået 500 mio. kr. bare til en start. Altså, ministeren sparker en åben dør ind. Det er det, vi skal gøre. Vi har jo også i det her beslutningsforslag foreslået, at man som alternativ til fotovognene kan sætte de såkaldte stærekasser op, og man kan oven i købet sætte dem op som mobile enheder, så man kan flytte dem rundt i landskabet, og så gør de jo faktisk præcis det samme, som fotovognene gør, og så starter man allerede der med at have ca. 100 politifolk, man kan sætte ud på gader og stræder. Så lad os få mere af det. Det løser det ikke alene, men det er et skridt på vejen.

Justitsministeren.

Jeg vil gerne advare mod den der tese om, at vores politi bare skal være på gader og stræder. Altså, moderne professionelt politiarbejde er så meget mere end det at være til stede på gader og stræder.

Hvis der i spørgerens udsagn her lå en mere generel kritik af politiets indsats i forbindelse med terrorangrebet, er jeg uenig. Jeg mener, og det har jeg gjort hele vejen igennem, at der var tale om ualmindelig godt politiarbejde. Vi har et dygtigt dansk politi, som sådan set igennem de senere år har magtet og evnet at få nedbragt – det er ikke kun politiets fortjeneste, men det er også politiets fortjeneste – kriminaliteten i Danmark. Se bare på indbrudstallene, se bare på tallene for ungdomskriminalitet.

Men vi kan blive endnu bedre, og det er klart, at set i lyset af angrebet i København kommer vi til mere strukturelt at forholde os til, hvordan vi bruger politiets ressourcer bedre.

Fru Pia Adelsteen.

Justitsministeren siger, at moderne politiarbejde er så meget mere end blot at være til stede. Det er helt logisk, at politiet laver mange, mange flere ting. Det er jeg slet ikke i tvivl om. Men det, jeg gerne vil spørge om, er, om justitsministeren ikke også mener, at det, at der er politi på gader og stræder, har en forebyggende effekt, altså at det virker forebyggende i forhold til eventuelt at køre for stærkt, men også i forhold til indbrud, tyveri, hvad ved jeg, tiggeri. Der har været mange sager på dagsordenen i dag, så vi kan jo tage nogle af alle de her eksempler. Netop det, at der er politi på gaderne, virker forebyggende.

Justitsministeren.

Noget af det, jeg som landets justitsminister er gladest for, er jo danskernes ønske om at se mere politi, for i de fleste andre samfund på den her jordklode har befolkningen et grundlæggende andet syn på og ofte også nogle helt andre erfaringer med deres politi.

I Danmark er det anderledes. Vi har tillid til dem. Det er der grund til at have i langt, langt de fleste tilfælde. Vi har et både dygtigt, professionelt og empatisk politikorps, og ligegyldigt hvor jeg kommer frem, bliver jeg faktisk stort set altid mødt af det samme, nemlig et ønske om mere politi: i vores natteliv, på gader og stræder, som den konservative ordfører var inde på, i kontrollen med udlændinge, i indsatsen mod indbrud og ikke mindst i form af tilstedeværelse i vores udsatte boligområder, hvor der blandt mange børn og unge og deres forældre er et ønske om et tilstedeværende politi for at forebygge kriminalitet, men selvfølgelig også for at politiet kan reagere.

Det er et utrolig godt udgangspunkt for politiarbejde, og derfor arbejder vi selvfølgelig med hele tiden at finde den rette balance mellem det effektive politi, som ikke altid er synligt, men som alligevel kan være dygtigt, og så det tryghedsskabende og dermed også forebyggende politi. Det balancepunkt vil altid være svært at finde. Jeg tror også, at noget af det, vi kommer til at bruge meget tid på i en kommende flerårsaftale, er at komme lidt tættere på, hvad det rette balancepunkt er, for politiet skal være til stede.

Fru Pia Adelsteen.

Det er jeg rigtig glad for at høre at justitsministeren også mener. Når jeg spørger lidt ind til det, er det, fordi jeg specielt med de her indkøb af fotovogne godt kan få den her fornemmelse af, at det har været en pengemaskine, specielt fordi man fra regeringens side har budgetteret med de her lige knap 600 mio. kr. i statskassen fra fartkontroller, og det er måske derfor, at man, i stedet for at det skulle virke forebyggende, netop ved at man havde stærekasser ved skoler f.eks. eller sådan noget, hvor det er virkelig vigtigt, at folk ikke kører for stærkt, altså har investeret i de her vogne, som så også skal sørge for en indtægt til staten, og det synes jeg bare er lidt beklageligt.

Justitsministeren.

Altså, jeg vil gerne understrege, at fartkontrollen skal være der, hvor den giver mest mening, og det kan være meningsfuldt ud fra, hvor der sker mange ulykker, hvor der er mange dødsfald, men der kan også være et hensyn at tage til bløde trafikanter. Det gælder selvfølgelig ikke mindst omkring skoler og andre steder, hvor mange af vores børn enten går eller cykler. Der må aldrig være andre hensyn at tage i tilrettelæggelsen af politiets arbejde end bekæmpelse af kriminalitet eller anden overtrædelse af vores lovgivning.

Tak til justitsministeren. Så går vi over til ordførerne, og den første ordfører er fru Annette Lind, Socialdemokratiet.

Forslaget her indebærer ændringer af færdselsloven, så hastighedsbegrænsningerne for en række køretøjer og på landeveje generelt øges. Herudover ønsker forslagsstillerne at returnere de indkøbte fotovogne og i stedet for iværksætte brug af ubemandede mobile stærekasser.

Lad mig starte med at slå fast, at regeringen på baggrund af grundige overvejelser har besluttet at hæve hastighedsgrænsen på motorveje for campingvogne, der opfylder en række nærmere særlige tekniske betingelser. Det er glædeligt for de mange campingvognsejere, der hvert år nyder sommerlandet med bilen spændt for vognen.

Når det så er sagt, vil jeg minde om, at to ud af tre trafikuheld i dag sker på landeveje, og at hastighed er skyld i cirka halvdelen af ulykkerne. Derfor er tiden nu ikke til at gamble med sikkerheden på vejene. Vi Socialdemokrater vil, at endnu færre bliver dræbt på de danske veje, og derfor skal vi ikke generelt sætte farten op. I forvejen er der alt for mange, der ikke kan overholde de tilladte hastighedsbegrænsninger, og som derfor sætter eget og andres liv i fare.

Det leder mig frem til den del af forslaget, der handler om fotovogne versus stærekasser. Lad mig minde om, at det er en beslutning, som et markant flertal af Folketingets partier står bag, herunder Dansk Folkeparti, De Konservative og Venstre.

Jeg vil også minde om, at Rådet for Sikker Trafik peger på, at fotovogne er den bedste løsning til at nedsætte danskernes fart, og det er ikke uvæsentligt. Vi Socialdemokrater diskuterer gerne bemandingen af fotovogne i forbindelse med en kommende flerårig aftale for politiet, præcis som justitsministeren netop har sagt. Men at afskaffe det udstyr, der sikrer, at færre bliver dræbt i trafikken, vil vi altså ikke. Vi vil, at færre kommer til skade på vejene.

Med de ord vil jeg gerne meddele, at Socialdemokraterne ikke kan støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det fru Pia Adelsteen, Dansk Folkeparti, som ordfører.

Tak for det. Normalt er det ikke mig, der har med færdselssikkerhed at gøre, men da vores ordfører, hr. Kim Christiansen, ikke kan være til stede, har jeg påtaget mig at prøve at være klog på den her sag.

Det er sådan, at forslaget jo går ud på, at på en hovedvej vil vi de steder, hvor det giver god mening, sætte hastigheden op til 90 km/t. og på motortrafikveje op til 100 km/t. Det her er ikke et ønske om, at der er flere sårede i trafikken, men det er altså et forsøg på at sige, at der, hvor det giver mening, der, hvor folk alligevel – sådan er det jo, når man kommer ud i den virkelige verden – kører lidt hurtigere, end de reelt må, også giver dem muligheden herfor, uden at det i øvrigt skal ses som et udtryk for, at vi bare siger fri hastighed. Det er nemlig lige så vigtigt at forstå, at vi, når man sætter hastigheden op nogle steder, hvor det giver god mening, og hvor danskerne synes det er rigtigt, så også lærer dem at respektere de steder, hvor hastigheden er sat ned, for der giver det lige så god mening. Men hvis man ikke kan se det ene, respekterer man heller ikke nødvendigvis det andet. Og det synes jeg er vigtigt at pointere.

Vi har angående motorveje et forslag om, at biler med campingvogne skal kunne køre 100 km/t. Jeg kan forstå, at det har regeringen så også fremsat som forslag her for nogle dage siden. Det er jo ganske glimrende, og det vil jeg da gerne kvittere for. Jeg vil gerne sige, at jeg også håber, at regeringen vil tage med, at der er biler, der kører med trailer. Jeg ved ikke, om det er med i det. Det kan være min uvidenhed, der gør sig gældende her, men jeg synes, det er vigtigt at pointere, at når man kører på en motorvej for at slippe for, at netop de mange campingvogne, der kommer her i sommertrafikken, skal ud at overhale bilerne med trailer og så genere alle dem i overhalingsbanen, ville det være rigtig, rigtig kvikt, synes jeg, at de, der kører inde i højre bane, kører med nogenlunde samme hastighed.

Ministeren nævnte faktisk selv i sin tale, at på de strækninger, hvor folk kører med nogenlunde jævn hastighed, er der færre overhalinger. Det må alt andet lige også give færre farlige situationer. Sådan må det være.

Jeg vil også godt sige noget om det her med stærekasserne, som jo er blevet udskiftet. Der var et forsøg med stærekasser, og i min optik blev det i hvert fald i evalueringen betragtet som succesfuldt på den måde, at de steder, hvor der var sat stærekasser op, faldt hastigheden. Det er jo netop et forsøg på at få hastigheden ned ved steder, hvor det giver mening.

Nu har man så indkøbt de her fotovogne. Man har budgetteret med, at der skal være en indtægt i statskassen på de her knap 600 mio. kr. om året, og jeg synes bare, at det måske er lidt nemt, når ministeren siger, at kontrollen skal være der, hvor det giver mest mening, når man tager i betragtning, at i den undersøgelse, der har været, kom det frem, at under 2 pct. af de her kontroller er ved skoler.

Jeg vil så sige, at en mandag aften, hvor jeg kom kørende fra Jylland, kom jeg forbi København kl. 21 på en strækning, hvor man normalt må køre 60 km/t. Der er en meget kort strækning ved en skole, hvor man må køre 50 km/t. Det giver god mening, og heldigvis overholdt jeg da også hastighedsgrænsen. Der stod kontrollen kl. 9 om aftenen. Nu er det ikke, fordi jeg synes, det er forkert at holde ved en skole, men det er måske ikke lige på den tid, der er flest børn. Så hvorfor man holder der på det tidspunkt, ved jeg altså ikke.

Jeg synes, det er underligt, at under 2 pct. af den kontrol, der er, er ved skoler. Det giver simpelt hen ikke mening, for det er jo netop vores børn, vi skal passe på.

Jeg synes, det er lidt mærkeligt, at man ikke vil støtte forslaget, vel vidende at noget af det trods alt bliver til noget. Men jeg vil også appellere til ministeren om netop at se på biler med trailere, for så slipper campingvognene for at overhale de her biler med trailer ude på motorvejene. Tak for det.

Der er et spørgsmål. Hr. Mike Legarth.

Tak for den positive tilkendegivelse om forslaget. Jeg kan oplyse, at det også er tanken og en del af beslutningsforslaget, at trailere også omfattes, hvis de er godkendt og synet til det, efter samme regler som i Tyskland. Der er en række detaljer. Men det var bare for at afklare det punkt. Ordføreren, fru Pia Adelsteen, har selvfølgelig fuldstændig ret i, at det er hensigtsmæssigt at tage det med. En del af det er både campingvogne og trailere.

Ordføreren.

Tak for det. Må jeg ikke bare sige, at det vidste jeg godt, for Dansk Folkeparti er jo med til at fremsætte forslaget, så jeg var udmærket klar over, hvad vi har fremsat som forslag. Min appel går mere til ministeren og ministerens forslag, for jeg ved faktisk ikke, om de her trailere er med. Men det er jo en lille detalje.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Jeppe Mikkelsen, Radikale Venstre.

Tak for ordet. Det er jo sådan et forslag med flere elementer, som her fremsættes. Overordnet set kan man sige, at vi Radikale gerne vil være med til at drøfte flere af elementerne, men vi kan ikke støtte forslaget som helhed, da der er elementer, som vi ikke er positive over for.

Vi er sådan set åbne over for at hæve hastighedsgrænserne, når det kan forsvares i forhold til trafiksikkerheden. Derfor følger vi Radikale udviklingen og forsøg på området tæt, herunder om man f.eks. kan sætte hastigheden op på visse sikre landevejsstrækninger. Det vil vi gerne arbejde videre med i de kommende år, så længe det er forsvarligt set med trafiksikkerhedsbrillerne.

Ligeledes ser vi gerne på grænserne for de forskellige køretøjer. Det er ikke sådan en hellig ko for os. Det er noget, vi løbende gerne tager et kig på, også i takt med at køretøjerne udvikler sig. Vi har netop foreslået, at man hæver hastighedsgrænserne for visse typer af campingvogne, de såkaldte Tempo 100-campingvogne, da det vurderes, at det er sikkert, at de kører hurtigere, end de hidtil har gjort. Men de øvrige fartøjer i forslaget er vi ikke klar til at hæve hastigheden for på nuværende tidspunkt.

Angående automatisk trafikkontrol, også kaldet ATK, er vi åbne over for at drøfte, om man f.eks. på sigt skal tage stræknings-ATK i brug som et supplement til de ATK-vogne, vi allerede har i dag. Det har i mine øjne mange fordele, da man frem for at måle på det enkelte punkt tager højde for en hel strækning. Som ministeren fortalte, laver vi forsøg i øjeblikket med stræknings-ATK, og hvis resultaterne er gode for det og der kan findes finansiering til at opsætte stræknings-ATK, vil vi da være villige til at diskutere, om det ikke bør være et supplement til vores ATK-biler.

Så jeg synes sådan set, når man kigger ned over forslaget, at man ser en række gode takter, men vi er ikke enige i de helt konkrete modeller, der bliver foreslået. Derfor kan vi ikke bakke op om forslaget som helhed, men jeg synes sådan set, at mange af de bud, der bliver foreslået i dette beslutningsforslag, er udmærkede. Tak.

Tak til ordføreren. Så er det fru Pernille Vigsø Bagge, SF, som ordfører.

Vi vil gerne anerkende den i princippet positive intention, der ligger bag forslaget, nemlig at få en smidigere trafikafvikling og redde menneskeliv, ved hjælp af at der med fartkontrol slås ned på de farlige steder i trafikken.

Den første del af forslaget, som overordnet handler om at hæve fartgrænserne, stiller vi i SF os skeptiske over for. Høj fart på lande- og motortrafikveje vil alt andet lige betyde flere ulykker og ikke mindst flere dødsulykker. Vi synes derfor, at vi skal lytte til direktøren i Rådet for Sikker Trafik, som helt klart udtaler, at farten er den afgørende eller en medvirkende årsag ved halvdelen af ulykkerne på vejene. Vil vi nå Færdselssikkerhedskommissionens mål om at halvere antallet af trafikdræbte og alvorligt tilskadekomne, så virker det derfor fuldstændig selvmodsigende at hæve hastighedsgrænserne.

Til anden del af forslaget vil vi sige, at vi naturligvis ser frem til en evaluering, men som udgangspunkt holder vi fast i, at hastighedsgrænser ikke bør stige på landeveje, motortrafikveje eller andre af de i forslaget nævnte veje. Ud over at forhøjet fart medfører flere ulykker, er de fleste af vejene slet ikke bygget til at kunne håndtere højere fart. Der er hverken vigespor eller tilkørselsramper, og så giver højere fart også højere CO 2 -udledning, og bilisterne sparer ikke særlig meget tid.

Med hensyn til tredje del af forslaget henviser vi til, at både danske og udenlandske undersøgelser viser, at politibemandede fotovogne er utrolig effektive til at nedsætte hastigheden, og det er jo netop formålet med fartkontrol, nemlig at nedsætte farten, så antallet af ulykker falder. Det er ikke for at skaffe penge til statskassen. Desuden viser erfaringerne med stærekasserne os jo også, at de ofte er udsat for ødelæggende hærværk, hvorfor de ofte er ude af drift.

SF kan ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det fru Pernille Skipper som ordfører for Enhedslisten.

Med en regelmæssighed, der er en bedre sag værdig, fremsættes der forslag om at hæve fartgrænserne, og argumenterne er hver gang de samme, bl.a. hensynet til færdselssikkerheden. Men det er altså farten, der dræber, og hvor tit har vi ikke hørt det? Det er et faktum, men vi skal alligevel gang på gang høre fra højrefløjen, og desværre bøjer regeringen sig også fra tid til anden, at en forøget fart sker af hensyn til færdselssikkerheden.

Højere fart forhøjer også risikoen for ulykker og medfører, at de ulykker, der faktisk sker, bliver voldsommere med flere døde og tilskadekomne som følge. Efter vores mening vil det her forslag som de mange andre forslag, der har været om øgede hastigheder på vejene, bidrage til at sætte den udvikling over styr, som vi har set herhjemme, med et faldende antal dræbte og tilskadekomne.

Forslagsstillerne vil øge hastigheden med 10 km/t. på landeveje og motortrafikveje. Det er nogle af de mest ulykkesramte vejstrækninger. I den forbindelse henviser man til, at en afpasning af hastigheden efter de konkrete forhold vil medføre en generel styrkelse af trafikmoralen, som man kalder det, og viljen til at respektere fornuftige fartregler, som det hedder. Det er så disse noget luftige begreber, der skulle øge trafiksikkerheden.

Regeringen har, og det er støttet af Enhedslisten, besluttet at øge kontroltrykket i forbindelse med fartkontrollen. De 75 nye fotovogne, der er kommet, vil bidrage til, at bilisterne overholder fartgrænserne, som de er nu. Det tror vi altså mere på har en effekt end en styrkelse af trafikmoralen og viljen, som det påpeges i det her forslag. Derfor siger vi: Lad os nu se på resultaterne af det forhøjede kontroltryk. Vi er ikke i tvivl om, at det vil betyde en styrket færdselssikkerhed, når man som bilist skal regne med, at der er en risiko for faktisk at blive opdaget – i modsætning til tidligere, hvor man altså kun meget sjældent løb den risiko.

Forslagsstillernes tiltro til den her luftige ansvarsfølelse, vilje, moral osv. hos bilisterne går endda så vidt, at man tror, at når farten for bilister med campingvogne og trailere kan hæves til 100 km/t. på motorveje, vil bilisterne blive motiverede til tilsvarende også pludselig at læsse og overdække deres trailere bedre, end de gør i dag.

Heller ikke forslaget om, at elcykler må køre 30 km/t. er rigtig gennemtænkt. Vejdirektoratets undersøgelser fra vinteren 2014 viser, at de relativt set er involveret i alt for mange ulykker, og at det især er ældre mennesker, der kommer til skade. Og hvis man tillader en hastighed på 30 km/t., kan mange elcyklister være fristede til at tro, at det også vil være forsvarligt at køre med den hastighed. Når man lader unge mennesker køre på en knallert, bliver de sendt på et knallertkursus forinden. Er det også det, man fra forslagsstillernes side tænker i den situation, hvis man skal kunne køre 30 km/t. på en elcykel?

Enhedslisten er kun enig med forslagsstillerne i én ting, og det er, at fartbøder aldrig må opkræves bare for at fylde statskassen. Formålet skal selvfølgelig være at mindske antallet af færdselsulykker. Men så hører enigheden jo så også op, for vi vil gerne give politiet flere redskaber til at sikre, at fartgrænserne respekteres. Det er både med stationære stærekasser, stræknings-ATK'er, som de hedder, flytbare skilte og fotovogne. Det ene udelukker ikke det andet. Forslaget om at sende de allerede indkøbte fotovogne retur til producenterne er vist ikke noget man skal tage sådan helt seriøst. Det økonomiske tab ved at gøre det er i hvert fald også noget, som forslagsstillerne indtil videre har holdt for sig selv.

Enhedslisten kan ikke støtte forslaget.

Der er et enkelt spørgsmål fra fru Karina Lorentzen Dehnhardt – eller er det en fejl? (Karina Lorentzen Dehnhardt (SF): Det er en fehler). Okay, tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Leif Mikkelsen, Liberal Alliance.

Tak for det. Det her er et godt forslag, så det vil vi gerne rose alle forslagsstillerne for at komme med. Det er sund fornuft, for de hastighedsstigninger, der har været, har jo ikke givet dårlige resultater. Det er jo sådan, at vi har nogle hastighedsgrænser, som det er meget vanskeligt at overholde. Når man kører på lange, lige strækninger, er det sådan set utopi at forestille sig, at 80 km/t. skulle være det sikkerhedsmæssigt mest forsvarlige. Den slags ting skal indrettes efter vores bilpark, som jo i de senere år er blevet meget mere trafiksikker og mere egnet til højere hastighed end den, der var for et antal år siden, og derfor er det sund fornuft at ændre det her. Så de forslag, der ligger her, støtter vi fuldt og helt.

Så er der den anden del af forslaget vedrørende fotovogne. Man må sige, at det sådan er blevet lidt wild west. I hvert fald på den egn, hvor jeg kommer fra, holder de her fotovogne jo i skjul af træer og buske, og der har endda været eksempler på, at de må hentes af Falck, fordi de kører fast i grøften for at komme så langt ud, at ingen kan opdage dem. Det vil sige, at en del farer forbi, og så modtager de et girokort, og det er sandelig også noget, der øger trafiksikkerheden, skal jeg love for. Det er kun en ren pengemaskine, når man holder der på lige strækninger, hvor man knap kan komme i skjul. Så det er tiden at få lavet om på det, hvis ellers ideen var at øge trafiksikkerheden.

Men nu kan jeg huske, da vi sad og diskuterede det indledningsvis. Allerede dengang budgetterede finansministeren med en indtægt på 600 mio. kr., inden der overhovedet var en eneste fotovogn ude at køre, så det var altså ikke et forsøg på at øge trafiksikkerheden, det var et forsøg på at øge statskassen, og jeg går ud fra, at vi sådan set alle sammen kan blive enige om, at det aldrig skal være formålet. Alene af den grund er det passende at trække de betjente ud af de her vogne, der holder i skjul, og så sætte dem til noget meningsfyldt arbejde for borgerne. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Mike Legarth, De Konservative, som ordfører.

Tak, hr. formand. Det er jo et fremragende forslag, vi i dag behandler. Vi synes, det er en rigtig god idé, at man får harmoniseret hastighederne mere, end de er i dag, i stedet for den stop-start-effekt, der kan være. Det handler jo om fire konkrete tiltag, hvor man på landevej tillader en generel hastighed for personbiler og motorcykler på 90 km/t. Så kan det være sådan for at tage hensyn til sikkerheden, at hvis der er områder, der ikke kan bære den hastighed, jamen så kan man skilte hastigheden ned. På motortrafikvej tillader man så generelt en hastighed på 100 km/t. Samtidig tillader man campingvogne, mobilehomes og trailere at kunne køre 100 km/t. på motorvej. Det kræver, at køretøjet er godkendt og synet til det. Der er også nogle detaljer om, at hvis der er læs på, skal det være med høje sider, eller der skal være en presenning på, sådan at gods ikke falder af – det ser man desværre ret meget af.

Med hensyn til lastbiler, der kører i tættere bebyggede områder, hvor der er en generel hastighedsbegrænsning på 50 km/t., og hvor den er skiltet op til, at man eksempelvis må køre 60 km/t. eller 70 km/t., så må lastbilerne i dag ikke følge den hastighed med op. Her giver vi så mulighed for, at man kan følge de andre trafikanter og køre 60 km/t. eller 70 km/t., hvis der er skiltet med den tilladte hastighed. Så er der traktorerne, hvor man tillader en højere hastighed, nu op til 40 km/t. Det er stadig væk ikke ret meget, men man forhøjer den fra 30 km/t. til 40 km/t. Og for eldrevne cykler hæver man hastigheden med 5 km fra 25 km/t. til 30 km/t. – alt sammen, fordi dem, der har forstand på det, ikke mindst politiet, kan konstatere, at der tit er stopeffekt i, at nogle trafikanter ikke må køre det samme som andre. Så opstår der farlige situationer. Nu ensretter vi hastighederne, og vi har selvfølgelig ingen forventning om, at det her øger risikoen for ulykker og skader og trafikdrab. Så havde vi ikke foreslået det.

Så er der det andet led i forslaget om, at man så samtidig pålægger regeringen at undersøge, om de dyrekøbte og politiressourcekrævende fotovogne kan erstattes med såkaldte stærekasser, altså en automatisk hastighedskontrol. Vi har foreslået, at de bliver gjort mobile, altså bliver monteret på en trailer eller lignende, så de kan flyttes rundt og placeres der, hvor det er kendt at det er farligt at færdes, sådan at man målrettet gør noget ved de steder, hvor vi ser mange ulykker. Det er i øvrigt efter svensk forbillede; der har man set at det virker, så hvorfor ikke kopiere det.

Så vil jeg slutte af med at sige, at vi jo havde en generel drøftelse – jeg havde – med justitsministeren, da justitsministeren her fra talerstolen redegjorde for politiets ressourcer. Justitsministeren benyttede så lejligheden under sin afslutning, hvor jeg ikke kan svare mere, til at sige, at hun da var tilfreds med politiets indsats, og hun antydede dermed indirekte, at det var Det Konservative Folkeparti ikke. Jeg skal bare sige til justitsministeren, at der ikke er noget parti, der er større talsmand for og giver større opbakning til politistyrken end Det Konservative Folkeparti. Der er nogle, der ligger tæt på, men jeg mener, at vi har førerrollen.

Vi mener til enhver tid, at vi skal gøre noget mere for at have en effektiv politistyrke. Det synes vi ikke at justitsministeren har levet op til. Det synes vi ikke at regeringen har levet op til. Vi har i lang tid peget på, at der var behov for flere ressourcer, og vi synes også, at de politifolk, der var, har gjort det fremragende – stort set alle. Der begås jo fejl flere steder. Der står jo i rapporten, der blev fremlagt i går, at det var for sent, at der ikke var politifolk nok, at man kom for sent ud til synagogen i Krystalgade.

Der er også sået tvivl om den måde, man betjente våbnene på. Man var ikke trænet og uddannet til opgaven. Det var ikke politifolkenes skyld. Det er, fordi man ikke her fra Folketingets side har givet ressourcer nok til politiet, sådan at der til stadighed er tilstrækkeligt med politifolk til rådighed, at de er uddannet og trænet til opgaven, at de har det udstyr, der skal til, for at de kan matche de kriminelle, der er. Og der ville det da passe mig glimrende, hvis regeringen kunne komme lidt frem i skoene og se at få bevilget det, der skal til, for at vi får den politistyrke og giver politifolkene nogle ordentlige vilkår til at udføre den opgave, de så fortræffeligt udfører, men af mangel på ressourcer ikke kan gøre helt tilfredsstillende.

Det var ordene fra Det Konservative Folkeparti.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Karsten Nonbo, Venstre.

Nu sagde hr. Mike Legarth, at det var et fremragende forslag, og for ikke at hr. Mike Legarth skal være i tvivl, vil jeg sige, at hr. Mike Legarth selv er medforslagsstiller. Det var han ikke helt klar over at Dansk Folkeparti var. Så er det sat på plads.

Jeg tror, det er det, jeg kalder underdrevet forsigtighed, når fru Pia Adelsteen siger, at hun ikke har meget forstand på det. Det var en glimrende tale, vil jeg sige, men det var måske, fordi fru Pia Adelsteen ikke har forstand på det. Men det tror jeg ikke, det var en glimrende tale, og derfor vil jeg i stedet for at gentage, hvad der er sagt her af hr. Mike Legarth, som jo gennemgik det så udmærket, godt kvittere for nogle af de udtalelser, der er kommet.

Jeg vil da gerne betro justitsministeren, hvis det kan blive mellem os to, at jeg egentlig har haft det nemmere med de her forslag med den socialdemokratiske justitsminister, end jeg i sin tid havde med den borgerlige justitsminister. Jeg husker, hvilken kamp vi havde for at få hævet hastigheden på motorveje fra 110 km/t. til 130 km/t. Det startede jo med, at vi kunne få 20 pct. ovre i Jylland. Og jeg husker også, hvilken kamp vi havde med de borgerlige for at få differentierede hastigheder på landevejene. Derfor er det dejligt at kunne konstatere, at vi kan samarbejde.

Jeg husker også, at jeg takkede Morten Bødskov, da vi indførte Tempo 100-busser. Nu indfører vi så Tempo 100-campingvogne, og jeg vil sige med det samme, at jeg også gerne ser, at vi kan gør det med trailere.

Derfor vil jeg sige – for der var en misforståelse fra Pernille Skippers side, og det forstår jeg egentlig godt, for det står to steder – at i det her beslutningsforslag er det et krav, hvis man vil køre 100 km/t. med en trailer, at den enten er lukket, at den er overdækket, eller at den er tom. Så det er et krav. Det er ikke sådan, at det er frivilligt. Jeg ved godt, det står længere nede i beslutningsforslaget, at det vil motivere folk, men det vil det jo også på den måde, at har de læs på, og har de overdækningen alligevel, så vil de også tage den på, selv om de ikke kører 100 km/t.

Men jeg vil sige med det samme, at det her beslutningsforslag ikke skyldes, at vi bare vil køre stærkere. Nej, det overordnede er, at vi vil gøre hastighedsgrænserne troværdige. Det var jo det, der skete på motorvejene, dengang vi hævede grænsen fra 110 km/t. til 130 km/t. Jeg kan huske, at på daværende tidspunkt, det var i 2005, da vi havde 110 km/t. som hastighedsgrænse, var der ikke under 30, men omkring 40 dødsulykker om året. Da vi så i 2005 hævede grænsen til 130 km/t., fik vi en mere rolig trafik. Faktisk faldt antallet af dræbte på motorveje til 20 og derunder om året, og i mange år efter var det aldrig over 20. Et år var det nede på 12. Jeg tror, det har noget at gøre med, at nu var det troværdigt, og at folk fandt en mere rolig rytme. Det var et godt resultat.

Jeg husker også, som jeg nævnte, kampen for at få differentierede hastigheder, selv om det allerede på daværende tidspunkt stod i færdselsloven, at det kunne man godt. Et eksempel er fra der, hvor jeg selv bor, omkring Næstved. Der er en ringvej, hvor der er et dyrehegn omkring. Der er ingen cykelstier, man kan se 3 km væk, altså den er stort set ligesom et tunnelrør. Den brugte jeg som eksempel, men det blev nej og nej i starten. Da jeg så tillod mig at spørge, hvad gennemsnitshastigheden for øvrigt var nu, og hvor mange ulykker der var sket de sidste 5 år, så kom man frem til, at gennemsnitshastigheden var 93 km/t., og at der ikke var sket nogen ulykker de sidste 5 år. Der er stadig ikke sket nogen ulykker, og hastigheden er sat op til 90 km/t.

Så det er mere et spørgsmål om troværdige hastighedsgrænser, end det er et spørgsmål om bare at køre stærkere og stærkere. Jeg tror netop, at med troværdige hastighedsgrænser sker der det, at når man så skilter farten ned, siger folk: Okay, der må være en særlig grund, så det overholder vi. Og det vil man også gøre på motortrafikveje. Man kender jo betingelserne på en motortrafikvej. Det er jo netop, at der ikke er nogen tilkørselsveje, og at der ikke er nogen anden form for mulighed for at komme ind på vejen. Der kan hastigheden godt være 100 km/t.

Der er også en anden skrøne. Det er rigtigt, at langt de fleste ulykker sker på landeveje. Og langt de fleste dødsulykker sker på landeveje, ja, det er også korrekt. Men man siger ikke noget om, hvor mange af disse dødsulykker der sker med en hastighed på mellem 80 km/t. og 90 km/t. Det var jeg også spændt på, men nej, de sker med en hastighed på fra 110 km/t. til 140 km/t. Det er det, der sker. Det bruger man som argument for ikke at ville hæve hastigheden med 10 km/t., og det er jo igen utroværdigt.

Det er noget, man slynger ud, fordi man notorisk hellere bare vil være imod end tænke sig om. Vi skal have omtanke ind i det her, for så kan vi godt få troværdige hastighedsgrænser, og så vil folk overholde dem. Så argumentet om, at der sker mange ulykker på landeveje, vil jeg godt have belyst med: Ja, men hvad er hastigheden ved de der mange ulykker på landeveje? Og der er jeg bange for at den er meget, meget højere.

Jeg er også glad for de andre tilkendegivelser, der har været. Det er jo rigtigt, som fru Pia Adelsteen siger, at hastighedskontroller også godt må være sådan lidt mere troværdige, forstået på den måde, at holder man ude foran en skole kl. 21.00, vil jeg sige, at man ikke kan være sig selv bekendt, medmindre der er aftenskole. Men det skal vi også have klaret på anden vis. Igen vil jeg sige, at differentierede hastigheder med digitale skilte, der gør, at man kan skilte hastighederne op og ned, også gør, at vi får mere troværdige hastighedsgrænser. Det er mere det, det drejer sig om, end at det bare drejer sig om at køre alt, alt for stærkt.

Hvad angår den anden del af forslaget med de 100 fotovogne, vil jeg sige, at jeg da godt tror, det kan være problematisk at få dem sendt tilbage. Men jeg kan hvert fald tilsige, at det ikke er noget, der – hvis vi forhåbentlig får en borgerlig regering – bliver indkøbt nye af. For selv om jeg også har det dårligt med at sige, at ovre i Sverige er de bedre end os, så har man faktisk netop i det her tilfælde i Sverige opsat de såkaldte mobile stærekasser, altså rene trailere, som er ubemandede, og som man kan køre rundt med og sætte op relevante steder.

De kræver ikke noget mandskab. De kræver egentlig heller ikke nogen middagspause. De kræver ikke kun en 8-timers arbejdsdag. De kan sådan set stå der meget, meget længere. Og derfor ville det jo være smart, hvis de stod ved den skole, hvor man differentierede hastigheden med et digitalt skilt, således at de altid kunne tage folk, når de kører for stærkt, hvis de kører mere end 50 km/t., når der er skoleelever, eller hvis de kører med 80 km/t., eller hvad ved jeg, på et tidspunkt om aftenen, kl. 21.00. Det ville give meget mere sund fornuft.

Til min store overraskelse sagde de, da vi var ovre og besøge dem i Gøteborg, at de faktisk ikke har hærværk på de her ubemandede mobile stærekasser. Det undrer mig egentlig, men så vil jeg sige, at så ryger det sidste argument for at bruge det, vi bruger i Danmark, for den betjent, der sidder inde bag i fotovognen, sidder der jo reelt kun for at holde øje med, om der bliver begået hærværk mod bilen. For apparatet fotograferer selv, og når han har sat det op, kan han læne sig trygt tilbage. Han skal kun holde øje med, at det fortsætter med at fotografere.

Som jeg sagde indledningsvis til justitsministeren: Han ville egentlig gøre gavn, hvis han sad på en motorcykel lige ude foran AKT-vognen, for så kunne han køre efter den, der ikke havde nummerplader på. Han kunne køre efter den, der var beruset. Han kunne køre efter den, der havde stjålet en bil, eller han kunne køre efter den udlænding, som vi aldrig får pengene hjem fra.

Vedrørende de særlige hastighedsgrænser vil jeg så igen kvittere over for justitsministeren for, at vi kan få Tempo 100-campingvogne. Jeg så også gerne, at vi fik Tempo 100-trailere.

Så vil jeg ellers sige, at hvis det er det, der skiller os ad, kan vi godt frafalde det med, at grænsen for elcykler skal stige fra 25 km/t. til 30 km/t. Men til gengæld vil jeg også sige, vi er et af tre lande ud af de 28 EU-lande, der har en grænse på 30 km/t. for traktorer. Resten af landene har minimum 40 km/t. for traktorer, og det er reelt også det, mange traktorer kører. Jeg har mødt en, som fortalte mig, at han havde fået et klip i kørekortet, mens han kørte i sin traktor, fordi han blev målt til 40 km/t., da han kørte med en fejemaskine. Men det er så hans problem, indtil vi får det her ændret.

Men tak for den gode respons. Jeg synes, der var meget gode indslag, og jeg kan da oplyse hr. Jeppe Mikkelsen om, at hans partifælle Andreas Steenberg gerne vil have 90 km/t. på landevej. Det har han i hvert fald udtalt til Politiken den 14. marts i år. Jeg hørte også mange gode åbninger fra hr. Jeppe Mikkelsen. Men igen vil jeg sige, at det her ikke bare drejer sig om at køre stærkere. Det drejer sig om at få troværdige hastighedsgrænser, som så til gengæld vil blive overholdt. Og bliver de ikke overholdt, har jeg ikke noget imod, at man slår til.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.