Tak.
Fru Lisbeth Bech Poulsens sidste ord kan jeg bestemt gøre til mine.
Det ved både fru Lisbeth Bech Poulsen og undertegnede noget om, nemlig at man ikke får opfyldt alle sine ønsker af den statsministerkandidat, man peger på.
Men til sagen.
Enhedslisten støtter det her forslag.
Vi er selvfølgelig også åbne for nogle forhandlinger i udvalget, og hvis der kan samles et flertal om en beretning, der kan bringe os længere i retning af tydelighed og klarhed og et krav til kommunerne herom i forhold til noget, som gavner borgernes retssikkerhed, så er vi meget, meget åbne over for det.
Jeg synes, det er ude af proportion at begynde at kalde det her et indgreb i det kommunale selvstyre.
Det handler om indføjelsen af nogle få ord om, at kommunerne har pligt til at oplyse disse sagsbehandlingstider på deres hjemmesider.
Altså, herregud, når man ser på de sanktioner og de indgreb, som alle andre partier i Folketinget er villige til at foretage i det kommunale selvstyre, ikke mindst med budgetloven og de sanktioner, der følger med den, så virker det altså lidt besynderligt, at man bruger et argument om kommunalt selvstyre imod en sådan lille administrativ ting.
Der er jo i forvejen regler om, hvordan love og bekendtgørelser skal offentliggøres, og hvor de skal offentliggøres.
Altså, herregud, når nu det er noget, der kan gavne borgernes mulighed for at få overblik over kommunens arbejde med deres sager, så var det vel meget rimeligt lige at føje det ind.
Jeg synes nogle gange, man gør sig lidt for stor umage for at finde nogle undskyldninger.
Jeg kan jo ikke helt sige mig fri for at blive grebet af en lille mistanke om, at det er, fordi man måske fra regeringens og Folketingets flertals side, herunder Venstre, ikke bekymrer sig så forfærdelig meget om borgernes retssikkerhed.
Jeg tænker på det svar, jeg fik af ministeren på mit spørgsmål nr.
142, der netop handlede om den her problematik, og hvor jeg spurgte ministeren, om han ville iværksætte en undersøgelse af, i hvilket omfang kommunerne rent faktisk lever op til lovens krav om at offentliggøre de her sagsbehandlingstider.
Der fik jeg det svar, at det syntes ministeren egentlig ikke der var nogen grund til, for det var hans indtryk, at langt hovedparten af kommunerne har offentliggjort sagsbehandlingstiderne, og så var der ingen grund til at gøre mere ved det.
Men altså, det ville være rart, hvis man havde en holdning, der hedder, at et lovkrav om offentliggørelse af sagsbehandlingstider bliver fulgt, også på den måde, at borgerne har en mulighed for at tjekke nemt og overskueligt, om det sker.
Så vil jeg sige:
Prøv at se alle de krav, vi stiller til
borgerne
, om, at de skal være med på digitaliseringen, at de skal klikke hist og pist, og at de ikke kan komme i forbindelse med et menneske inde på kommunen, medmindre de er løbet fuldstændig sur i det der med digitaliseringen og hjemmesiderne.
Så kan de tage telefonen og få en ventetid på, jeg ved ikke hvor mange minutter eller halve timer.
Så hvor svært kan det være?
Så vil jeg gerne lige kommentere det med at nedbringe sagsbehandlingstiderne.
Det ligger jo ikke lige i forslaget, men nu er det bragt ind i debatten, og så vil jeg da gerne kommentere det, så kan forslagsstillerne og andre jo stille uddybende spørgsmål.
Der er jo fuldstændig enighed i det her Folketing om, at de sagsbehandlingstider, der er i Ankestyrelsen og statsforvaltningen, ikke er tilfredsstillende.
Nu er Enhedslisten jo forligspart i den strukturændring, der blev foretaget i forhold til statsforvaltningen, så vi løber ikke fra vores ansvar der.
Vi har tværtimod forsøgt at løfte det ansvar ved gentagne gange at rette henvendelse til ministeren om, hvordan vi kunne nedbringe det, og det er da et af de punkter, hvor der så har været en lydhørhed.
Der er da smidt ekstra penge, må man sige, og ekstra mandskab ind i statsforvaltningerne og i Ankestyrelsen.
Ministeren har så, godt nok for langsomt, synes vi, tilsluttet sig en målsætning om, at den 1.
juli 2016 skal den gennemsnitlige sagsbehandlingstid være nedbragt til 3 måneder.
Det er jo den oprindelige målsætning, der var tilbage i 2004.
Man kan også diskutere, om det er tilstrækkeligt, men det er da i hvert fald en væsentlig forbedring, i forhold til hvordan det var før strukturændringen, og hvordan det har været under selve strukturændringen, hvor vi altså nu, heldigvis da, positivt kan konstatere, at der er en klar tendens til nedbringelse af sagsbehandlingstiderne.
Dermed ikke sagt, at en masse borgere ikke med rette føler sig dybt frustrerede over, at deres sag ikke bliver behandlet hurtigere.
Og det skal der hele tiden arbejdes med.
Men vi støtter forslaget og ser da frem til udvalgsbehandlingen.