Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 128:

Forslag til folketingsbeslutning om obligatoriske oplysninger om sagsbehandlingstider på det sociale område på kommunernes hjemmesider.

Af Karina Adsbøl (DF) m.fl.

(Fremsættelse 27.03.2015).

Forhandlingen er åbnet. Den første taler i rækken er ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold.

Tak, formand. Dansk Folkeparti vil med B 128 pålægge regeringen at gøre det til en pligt for kommunerne at oplyse om deres sagsbehandlingstider på de kommunale hjemmesider. Baggrunden er, at det skal være nemt for borgerne at kunne følge med i, hvor lang tid det cirka tager at få behandlet en sag.

Jeg er sådan set enig i, at borgerne skal have god adgang til at få viden og sådan set også, når det handler om sagsbehandlingstider, altså adgang til få at vide, hvilket serviceniveau de kan forvente med hensyn til sagsbehandlingstiden i deres kommune. Netop derfor er der allerede i retssikkerhedsloven regler om, at hver enkelt kommune dels skal fastsætte generelle frister for kommunens sagsbehandlingstider på de enkelte sagsområder, dels at disse frister skal offentliggøres.

Det er, som forslagsstillerne selvfølgelig godt ved, overladt til den enkelte kommunalbestyrelse at beslutte, hvordan offentliggørelsen skal ske. Men det er udtrykkeligt forudsat i lovforslaget til den gældende regel, at offentliggørelsen naturligvis skal ske på en måde, der både er sædvanlig i kommunen, og som giver de interesserede borgere god mulighed for at se netop sagsbehandlingstiden.

I min optik vil det være meget naturligt at offentliggøre de kommunale frister på kommunens hjemmeside. Det er der heldigvis også rigtig mange kommuner der gør. Der findes adskillige eksempler på overskuelige oplysninger på kommunernes hjemmesider. Esbjerg er nævnt i beslutningsforslaget som et godt eksempel, men jeg kan også sprede det lidt mere ud og nævne andre byer i Danmark, f.eks. Rødovre, Fåborg, Midtfyn og Vesthimmerland.

Men et er at mene, at hjemmesiden er et hensigtsmæssigt medie, noget andet er at bede Folketinget om at fastsætte lovregler for, at alle kommuner skal offentliggøre deres lokale frister på netop den måde.

Her mener jeg at der må være plads til lokale valgmuligheder. Det må være op til det lokale selvstyre og det lokale demokrati, hvad der er sædvanligt og hensigtsmæssigt i den enkelte kommune. Borgerne kan gøre deres lokaldemokratiske indflydelse gældende, hvis de ønsker en bestemt eller en ændret offentliggørelsesform i deres kommune. Det kan de f.eks. gøre i den lokale offentlige debat eller gennem handicapråd eller ældreråd i kommunen.

Det her er et lokalt emne, hvor der ikke er grund til, at Folketinget pålægger kommunerne en bestemt metode eller en bestemt form. De regler, vi har i dag, varetager allerede hensynet til borgerne og borgernes helt rimelige og naturlige behov for at få at vide, hvilken sagsbehandlingstid de kan forvente af deres kommune på det enkelte område. Regeringen kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget.

Der er en kort bemærkning fra fru Karina Adsbøl.

Jeg skal bare lige forstå det rigtigt. Altså, ministeren synes jo faktisk, at det er en god idé, at de her sagsbehandlingstider bliver offentliggjort og vel også er tydeligt lagt ud på kommunernes hjemmesider. Fakta er så, at vi i dag ved, at de her sagsbehandlingstider ikke altid fremgår lige tydeligt. Derfor vil jeg godt læse noget op for ministeren, og det er et citat fra et svar til en borger, der har skrevet om det her til en embedsmand:

Du ramte lige ned i et ømt punkt. Vi har ikke en let tilgængelig beskrivelse af sagsbehandlingsfrister på vores hjemmeside. Mange af dem er gemt lidt væk i kvalitetsstandarder og lignende.

Det var lige et lille citat fra en af de borgerhenvendelser, vi har fået. Jeg synes jo, det er ret frustrerende og dårligt for retssikkerheden for borgerne, at de ikke har den lette adgang. Derfor foreslår vi jo med det her beslutningsforslag, at det skal der være. Borgerne skal altså kunne gå ind på hjemmesiden og se, hvor lang tid det tager at få deres sag behandlet.

Ministeren.

Jamen ordføreren blander nogle ting sammen. For det første er der det, at borgeren skal kunne gå ind og se på behandlingstiden. Det kan man rent faktisk godt.

Så er der et andet begreb, og det er måske lidt mere relativt, nemlig at det skal være tilgængeligt. Det er jo forskelligt fra person til person, det er det jo. Langt, langt de fleste kommuner har den tilgængelige viden, og jeg opfordrer også kommunerne til hele tiden at blive bedre på det her område.

Men det betyder jo ikke, at vi herindefra skal begynde at regulere det. Netop det kommunale selvstyre er jo lige præcis noget, som vi hylder herinde, nemlig at de sådan set også selv kan være med til at regulere, hvor og hvordan det skal være på f.eks. deres hjemmesider.

Som jeg sagde i min tale, har man jo også som borger selv muligheden for at gøre sin indflydelse gældende i det lokale demokrati, og det vil jeg selvfølgelig også opfordre til at man gør. Og det gør man heldigvis også i langt, langt de fleste kommuner i Danmark.

Fru Karina Adsbøl.

Det er sådan i dag, at der ikke er et krav om, at fristerne bliver offentliggjort på hjemmesiden, og det er jo sådan set det, vi ønsker i Dansk Folkeparti. Noget andet er så, at jeg vil spørge ministeren om følgende: Hvis kommunerne ikke gør det her og ikke har de her lettilgængelige sagsbehandlingsfrister et eller andet sted, hvilke sanktionsmuligheder er der så? Måske ministeren kan redegøre for det. Hvilke sanktionsmuligheder har man over for kommunerne, hvis de ikke overholder det her og ikke har nogen lettilgængelige frister et eller andet sted – når nu ministeren ikke vil være med til at offentliggøre det på kommunernes hjemmeside?

Ministeren.

Det er jo sådan, at man altid kan pålægge kommunerne dagbøder, hvis de ikke følger de forskellige regler, der nu måtte være. Men jeg synes ikke, at det nødvendigvis er en farbar vej at gå. Det er sådan set anden gang i dag, at ordføreren og jeg taler sanktioner over for kommunerne, og jeg ved godt, at ordføreren er meget glad for sanktioner.

Men vi har altså i Danmark en rigtig, rigtig lang tradition for at gå i dialog med Kommunernes Landsforening, når vi har visse udfordringer, og det synes jeg sådan set også dette emne er oplagt til at gøre. Det gør vi på rigtig, rigtig mange andre områder. Og så er det jo sådan, at man nogle gange også får et indtryk af, at der ikke sidder nogen mennesker fra Dansk Folkeparti ude i kommunerne. Men det gør der jo, og dem kan man også tage en dialog med. Så derfor tror jeg helt klart, at et emne som det her egner sig vældig, vældig fint til dialog.

Der er en kort bemærkning fra hr. Finn Sørensen.

Tak, og tak til ministeren. Man kan selvfølgelig godt sige, at det er et indgreb i det kommunale selvstyre. Nu synes jeg, at vi her taler om et indgreb – hvis det er det – som handler om at forbedre borgernes retssikkerhed. Der er store problemer med sagsbehandlingstider mange steder, og det er vel egentlig rimeligt, at kommunerne pålægges at offentliggøre de her sagsbehandlingstider.

Så vil ministeren erkende, at det – hvis det er et indgreb i det kommunale selvstyre – er et meget beskedent indgreb sammenlignet med de indgreb, som ministerens regering foretager i det kommunale selvstyre, når vi taler om krav til budgetoverholdelse, med ret hårde sanktioner, der pålægges kommunerne, hvis de ikke overholder budgetterne? Jeg går ud fra, at ministeren er glad for sanktioner i den forbindelse. Det er ministerens kollega finansministeren i hvert fald. Det har vi lige fået at vide på et samråd i dag.

Så vil ministeren erkende, at hvis der er tale om et indgreb i det kommunale selvstyre, hvis man følger Dansk Folkepartis forslag, så er det et meget, meget beskedent indgreb sammenlignet med de indgreb, som regeringen og forligspartierne har foretaget, i kommunernes selvstyre i forbindelse med budgetloven?

Ministeren.

Så fik hr. Finn Sørensen godt og grundigt blandet rigtig, rigtig mange gode ting ind i den debat her – nogle mere relevante end andre. Jeg synes, det er fuldstændig usammenligneligt, og jeg tror, der er en ting, som hr. Finn Sørensen fuldstændig glemmer, og det er proportionerne.

For langt, langt de fleste kommuner har jo informationer på deres hjemmeside. Så er der måske en håndfuld, som ikke har det. At vi skal begynde at lovgive herfra om det, synes jeg virkelig er – for at bruge et fremmedord – overkill.

Jeg synes netop, at det er relevant at indgå i en dialog med kommunerne. Det har vi som sagt rigtig, rigtig god erfaring med, det har vi rigtig god tradition for, og det mener jeg sådan set også bør gælde i det her tilfælde.

Hr. Finn Sørensen.

Tak. Jamen tak for ministerens svar. Jeg prøvede jo netop at få nogle proportioner ind i billedet, for ministeren vender sig mod et forslag og henviser til det kommunale selvstyre. Det er sådan set det eneste argument, ministeren har anvendt: Det er det kommunale selvstyre. Så siger jeg: Kan vi ikke få lidt proportioner i det? Hvis det er et indgreb i det kommunale selvstyre, er det vel et meget, meget beskedent indgreb, som er til gavn for borgernes retssikkerhed, sammenlignet med de indgreb, som ministerens egen regering foretager i det kommunale selvstyre, med budgetloven og de der trusler om nogle skrappe sanktioner, hvis der skulle være nogle kommuner, der vovede at overskride budgetterne og den aftalte serviceramme en ganske lille smule. Så det var netop for at få nogle proportioner i det, og jeg ville gerne have ministeren til at forholde sig til proportionen i ministerens egne argumenter.

Ministeren.

Jamen jeg forholder mig sådan set til proportionerne i det her, og jeg synes godt nok, at det, som hr. Finn Sørensen er inde på, er proportionsforvrængende. Lad mig igen sige: Jeg bryder mig ikke om at skulle sanktionere kommuner, fordi der skulle være en håndfuld kommuner, der ikke efter både hr. Finn Sørensens smag og sådan set også i Dansk Folkepartis smag har en information, som lige præcis er tilgængelig nok. Jeg synes, det i langt, langt højere grad er meget mere farbart og meget mere konstruktivt at gå i dialog med kommunerne. Og som sagt har vi rigtig, rigtig god tradition for det i Danmark.

Tak til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold. Så er det den første ordfører i talerrækken, og det er fru Karen Ellemann fra Venstre.

Lad mig indledningsvis takke Dansk Folkepartis Karina Adsbøl for at rejse den her debat, for jeg synes faktisk, der er substans i debatten. Det er ikke særlig hensigtsmæssigt, at man ikke er god til at kommunikere med borgerne i de pågældende kommuner, og at man ikke sørger for, at oplysningerne er ordentlig tilgængelige.

Derfor vil jeg godt starte med at sige, at jeg faktisk finder det her beslutningsforslag ganske sympatisk. Vi har i Venstre grundlæggende den holdning, at det offentlige er til for borgerne, og at det ikke skal gælde omvendt. Derfor er hele målsætningen i det her beslutningsforslag, nemlig at gøre det nemmere for borgerne, en meget fornuftig målsætning.

Så noterer jeg mig bare, at vi jo faktisk allerede i lovgivningen har indarbejdet en forpligtelse for kommunerne til netop at give oplysninger om sagsbehandlingstiderne på det sociale område. Derfor er der en gældende lovgivning på området, og ja, det er en diskussion værd, hvor god man så er til at leve op til den her forpligtelse.

Det, som forslagsstillerne anfægter ved den nuværende forpligtelse, er, at der blandt de 98 kommuner ligesom ikke er en fælles form for, hvor og hvordan oplysningerne så offentliggøres. Og jeg deler ikke den bekymring for, at der måske ikke er en fælles måde at gøre det på. Der må jeg støtte ministeren i at sige, at det er et værn om det kommunale selvstyre, at vi altså siger, at kommunerne har en vis metodefrihed, i forhold til hvordan de designer deres hjemmesider, og i forhold til hvordan de sørger for, at oplysninger er tilgængelige.

Det giver den enkelte kommunalbestyrelse frihed til netop at beslutte, hvordan offentliggørelsen af sagsbehandlingstiderne bliver udført mest hensigtsmæssigt i den pågældende kommune, og det mener jeg ikke at vi fra centralt hold skal til at lovgive om eller blande os i. Så derfor må jeg jo afslutningsvis sige, at jeg hverken finder det nødvendigt eller hensigtsmæssigt at udstikke de her regler fra centralt hold, som bliver foreslået i beslutningsforslaget.

Men jeg er enig i, at vi skal have borgerne i centrum. Det skal kommunalbestyrelserne også. Det skal man også, når man arbejder med kommunikation ude i kommunekontorerne. Og derfor er der en kraftig opfordring til kommunerne om lige præcis at sørge for, at det hensyn, der handler om adgang til informationer, varetages bedst muligt. Men Venstre kommer ikke til at støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren fra Venstre. Så er det hr. Jan Johansen som ordfører for Socialdemokraterne.

Tak. Da ordføreren for Socialdemokraterne ikke kunne være her, overtager jeg det.

Som borger i Danmark skal man naturligvis have god adgang til at finde ud af, hvor lang tid der vil gå, før kommunen er færdig med at behandle ens sag. Der kan heller ikke være to meninger om, at den form for klarhed og retssikkerhed skylder vi vores borgere. Det er vi hos Socialdemokraterne fuldstændig enige i.

Men når vi så har sagt det, er det også vigtigt at sige, at loven er krystalklar på det her punkt. Det fremgår nemlig allerede af retssikkerhedsloven, at kommunerne for det første skal fastsætte sagsbehandlingsfrister og for det andet offentliggøre dem på en måde, så borgerne har gode muligheder for at finde dem. Derfor er spørgsmålet i den her sag alene, hvor langt vi folketingspolitikere skal stikke fingrene ned i det kommunalpolitiske arbejde, og her er vi uenige med forslagsstillerne.

For vi mener ikke, at det er nødvendigt at detailstyre fra Christiansborg, præcis hvordan kommunerne offentliggør deres frister. Det har vi tiltro til at kommunalpolitikerne godt selv kan finde ud af. I dag offentliggør langt de fleste kommuner allerede sagsbehandlingsfristerne på deres hjemmeside, og hvis ikke jeg lige kan finde dem, vil jeg nok gøre, præcis som mange andre danskere vil gøre, nemlig løfte røret og ringe til kommunen og spørge, hvor jeg kan finde dem.

Vi skal passe på, at vi ikke gør tingene sværere og mere bureaukratiske, end de behøver at være. Derfor støtter Socialdemokraterne heller ikke forslaget.

Så er der en kort bemærkning fra fru Karina Adsbøl.

Jeg synes, det er lidt ærgerligt, at heller ikke Socialdemokraterne støtter det, men det må man jo sige var forventeligt. Det her handler om borgere, der venter i lang tid på en afgørelse i deres sager og ofte ikke ved, hvor lang tid de skal vente. Derfor er det jo vores ønske, at det bliver lettilgængeligt på kommunernes hjemmeside. Og det er korrekt, at der i dag står, at det skal offentliggøres, men der står ikke nogen som helst steder, hvor det skal offentliggøres, så de her sagsbehandlingsfrister kan faktisk blive gemt langt væk, som jeg tidligere nævnte.

Men hvis det nu ikke er den kommunale hjemmeside, ordføreren synes de skal ligge på, hvor synes ordføreren så at de her sagsfrister skal offentliggøres henne?

Ordføreren.

Tak. Hvordan den enkelte kommune skal behandle den her slags sager, og hvor de skal ligge, må være kommunalbestyrelsens afgørelse. Og som ministeren også sagde før, har Dansk Folkeparti fået mange medlemmer ind i kommunalbestyrelserne rundtomkring, og jeg er da helt sikker på, at man jo også kan udøve sin indflydelse der i forhold til kommunalpolitikerne og sige, at man vil have det lagt på hjemmesiden, hvis det ikke ligger der.

Men vi skal alligevel huske på, at det er langt de fleste kommuner – langt de fleste – der har det liggende på hjemmesiden, og derfor mener jeg også, at det ville være et mindre arbejde at få fat i de kommuner, der ikke gør det. Og man kunne jo også tage det op gennem ældrerådet eller handicaprådet i ens kommune, så det kan blive lagt nogle steder, hvor det er tilgængeligt for borgerne.

Det er jo så ikke alle borgere, som kan komme på ind på en hjemmeside, så derfor mener jeg også, at der er behov for, at de kan ringe til kommunen eller kontakte dem på anden vis for at få tidsfristerne for sagsbehandlingen at vide.

Fru Karina Adsbøl.

Ja, selvfølgelig skal de da kunne ringe til deres kommune, men det kan man efterhånden ikke mere – i dag sidder man jo mange steder i kø en halv time. Det der ord borgerservice er somme tider langt væk, synes jeg – det er det i hvert fald, i forhold til hvad borgerne tænker.

Men nu er det jo sådan, at vi faktisk ikke ved, hvor mange der offentliggør det her på deres hjemmeside, for det er Social- og Integrationsministeriet ifølge et svar fra den tidligere minister Karen Hækkerup ikke bekendt med, og man har ikke noget overblik over det. Så måske ordføreren kunne fortælle mig, hvor mange kommuner der gør det i forvejen, og hvor fristerne tydeligt fremgår af deres hjemmeside.

Jeg kan ikke antallet nøjagtigt, jeg har ikke gennemgået det hele, men jeg kan jo sige, at for min egen kommunes vedkommende kan jeg gå ind og finde tidsfristerne. Og så har jeg det også lidt sådan, at de steder, hvor man ikke kan finde det, kan man jo rette henvendelse til kommunen og bede dem om at få det lagt på hjemmesiden, hvis det er det, der er nødvendigt, for at man hurtigere kan finde frem til det.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Så er det fru Karina Adsbøl i første omgang som ordfører for Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. Det er Dansk Folkepartis opfattelse, at det er vigtigt for borgerne at kunne følge med i sagsbehandlingstiderne i den kommune, de bor i. Det skal være nemt og enkelt at følge med i sagsbehandlingstiderne på det sociale område, og borgerne skal kunne se, hvor lang tid det cirka tager at få behandlet en sag.

I § 3, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område står der, at kommunalbestyrelsen på de enkelte sagsområder skal fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Fristerne skal offentliggøres, og hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse.

Men der står jo ikke noget som helst om, hvor de her frister skal offentliggøres. Det er jo i dag sådan, at der ikke er noget krav om, at fristerne offentliggøres på kommunernes hjemmeside, og derfor kan det være rigtig svært for borgerne at finde ud af det. Nogle kommuner anvender kommunens hjemmeside til at offentliggøre fristerne, men det er ikke alle, der gør det, idet kommunerne også kan vælge andre metoder til at informere borgerne om sagsbehandlingstiderne.

For at gøre det nemmere for borgerne at følge sagsgangen i kommunen ønsker vi i Dansk Folkeparti, at kommunerne bliver forpligtet til at oplyse sagsbehandlingstiderne på kommunens hjemmeside. Denne ensartethed vil gøre det nemt og hurtigt for borgerne at følge med. Det skal fremgå tydeligt, hvor borgerne kan finde fristerne. Det vigtige i den sammenhæng er også, at borgerne kan orientere sig om kommunernes serviceniveau på området og om, hvor lang tid de kan forvente at sagsbehandlingsfristerne er på det sociale område.

Der kan tages udgangspunkt i Esbjerg Kommune, hvor det er nemt og overskueligt at finde sagsbehandlingsfristerne, endda på alle de områder, hvor der træffes en kommunal afgørelse. Andre kommuner er mere kreative, og de skriver f.eks.: Ventetid fra modtagelse til opstart af en sag er fra 0-6 måneder. Det er jo ikke optimalt.

Den 30. marts 2015 udtalte Ombudsmanden netop om denne problemstilling, at myndigheder bør overholde og revidere frister for sagsbehandling, og venter man på svar fra en kommune i en socialretlig sag, har man ikke kun krav på en så hurtig sagsbehandling som muligt, men også på at vide, hvor lang tid man skal regne med at vente.

Netop det her forslag forventes jo ikke at medføre ekstraudgifter for kommunerne, da de allerede er forpligtet til at offentliggøre fristerne et eller andet sted, blot ikke i en bestemt form eller via et bestemt medie.

Det er vores hensigt at gøre det nemmere for borgerne, og jeg tror, at vi alle sammen kan sætte os ind i, hvor frustrerende det kan være ikke at have klarhed over, hvor lang tid ens sag kan tage i det kommunale regi. Vi mener i Dansk Folkeparti, at det her beslutningsforslag kan øge retssikkerheden for borgerne, og jeg er ret trist over, at der ikke er større opbakning til det her beslutningsforslag, for vi har jo fået henvendelser om det.

Det handler faktisk også om, at jeg har haft et møde med en borger, der går ret meget op i det her emne, og som også har skrevet til ministeren om det. Det er netop derfor, at jeg lige læser op fra en af de mails, som han har skrevet til en embedsmand, som han har sendt til mig igen. Jeg vil bare endnu en gang lige læse det op, for jeg synes faktisk, at det er ret vigtigt:

Du ramte lige ned i et ømt punkt. Vi har ikke en let tilgængelighed til beskrivelsen af sagsbehandlingstidsfrister på vores hjemmeside. Mange af dem er gemt lidt væk i kvalitetsstandarder og lignende.

Det viser jo, at der er udfordringer på det her område. Og det kan godt være, at man indimellem får at vide, at man skal rette ind. Men mit håb er jo så også, at Ombudsmanden vil følge op på den her problemstilling. Nu ved jeg, at en kommune har fået en over næsten over den her problemstilling. Men hvis vi også kunne gøre det nemmere for borgerne, ville det jo bare være fantastisk.

Jeg takker for ordet i denne omgang og vender frygteligt tilbage.

Tak for det, siger jeg til Dansk Folkepartis ordfører. Jeg ser ikke nogen radikal ordfører, så det er fru Lisbeth Bech Poulsen, SF's ordfører.

Da SF's ordfører på området ikke kunne være her, skal jeg læse talen op. Det skal selvfølgelig ikke afholde forslagsstillerne fra at stille spørgsmål. Så må jeg jo svare så godt, jeg kan.

Forslagsstillerne vil med beslutningsforslaget gøre det obligatorisk for kommunerne også at oplyse frister for sagsbehandlingstider på det sociale område på kommunernes hjemmesider. Det kan der være god grund til, så borgerne kender deres rettigheder, men spørgsmålet er, om det vil gøre en forskel. Det er lidt uklart i forslagets udformning.

Ideen bag beslutningsforslaget er sympatisk, nemlig at borgeren nemt og overskueligt skal kunne følge med i sagsbehandlingstiderne i den enkelte kommune. I SF er vi enige i, at der skal fokus på sagsbehandlingstiderne. De er i dag nogle steder alt for lange. Det er ikke kun frustrerende for den enkelte borger, som må vente alt for længe på et svar og en afklaring, men jo også i nogle tilfælde for den sagsbehandler, som er presset til det yderste for at nå dagens sager. Det er ikke acceptabelt.

I den anden ende er det også frustrerende og til tider urimeligt, at hvis kommunen overskrider sine frister, har borgeren ingen handlemuligheder, stik modsat af, hvis det er borgeren, der er forsinket, eller noget smutter. Men det ligger selvfølgelig lidt uden for dette beslutningsforslag, selv om vi i SF egentlig godt kunne tænke os også at få set på det – i næste samling måske.

I dag har kommunerne efter retssikkerhedsloven i forvejen pligt til at fastsætte frister på de forskellige sager og offentliggøre disse. Skal alle kommuner påtvinges at offentliggøre fristerne på kommunernes hjemmesider, kan man være bekymret for, om der bliver brugt endnu mere tid på registrering og bureaukrati – tid, som vil gå fra kommunernes kerneopgaver, og tid, der går fra at behandle borgernes sager.

Omvendt bør det jo ikke være ret meget andet end et teknisk greb, som den rette afdeling i en kommunal forvaltning kan klare, for så vidt at forslagsstillerne ikke forestiller sig en rullende opdatering fra måned til måned af selve siderne. Hvis det handler om formelle frister, skulle det være til at klare; hvis det er en løbende opdatering af sagsbehandlingstiderne, er det lidt en anden sag. Men også det må man kunne finde en ordning på.

At offentlige myndigheder også anvender deres hjemmesider til offentliggørelse af væsentlige informationer burde egentlig være en ret naturlig forventning. Det gælder således også fastsatte frister, og det behøver ikke at kræve store mængder af ekstra arbejde, hvis man er præcis i, hvad man forestiller sig.

I SF mener vi så til gengæld også, at der skal findes en ordentlig løsning på problemet med de lange sagsbehandlingstider. Det er jo ikke nok blot at informere om dem; der skal også gøres noget ved dem. SF støtter intentionerne bag forslaget, men vil gerne kigge nærmere på det i udvalgsbehandlingen. Vi ser også frem til fremtidige forslag, der kan forbedre sagsbehandlingstiderne på borgernes præmisser.

Der er en kort bemærkning fra fru Karina Adsbøl.

Tak. Nu er ordføreren jo ikke den officielle ordfører, så jeg skal nok stille nogle spørgsmål, som ordføreren kan svare på. Som jeg hører ordføreren, er ordføreren enig i, at sagsbehandlingsfrister skal være mere lettilgængelige, og at borgerne lettere skal kunne finde dem. Det forstod jeg vi var enige om. Så skal jeg bare lige høre om noget i forhold til sagsbehandlingstiderne:

Nu har vi jo tidligere i Dansk Folkeparti fremsat et beslutningsforslag om, at der netop i forhold til Ankestyrelsenskal skal være opsættende virkning i klagesager, selv om den pågældende ikke har fået forbedret sin funktionsevne. Jeg skal bare lige høre, om jeg husker forkert, altså om det ikke var SF, der var med til at nedlægge de sociale nævn, hvilket jo netop bevirkede, at Ankestyrelsen fik ekstra lange sagsbehandlingstider, fordi man ikke havde implementeringen med.

Ordføreren.

Der må jeg faktisk blive ordføreren svar skyldig, men jeg vil meget gerne finde ud af det. Når ordføreren lyder så sikker i sin sag, er det sikkert rigtigt nok. Men jeg vil gerne nu, hvor jeg har lidt ekstra tid, sige, at den offentlige sektor er presset, og der er helt klart nogle steder, hvor vi stadig væk godt kan kigge på at gå fra såkaldt kolde hænder til varme hænder – eller til, hvad skal man sige, konkret hjælp til den enkelte borger i stedet for mere tidsregistrering fra en sagsbehandler.

Det er jo netop det, som jeg – selv om det ikke er mig, der har skrevet talen – både er enig i og også prøvede at gøre klart. Vi skal jo ikke bruge endnu mere tid på bureaukrati, som vil gå fra netop at sænke sagsbehandlingstiderne, men vi er meget, meget positive og åbne over for, om man ved hjælp af et enkelt system kan give mere information til borgerne, så de nemmere kan følge med.

Men så vil jeg også sige – og det er jo lidt uden for det her, men alligevel – at hvis man ønsker, at der skal ansættes flere sagsbehandlere; hvis man synes, at der skal være penge i den offentlige sektor til at kunne hjælpe folk og sikre ordentlig behandling, så skal man jo ikke pege på en statsministerkandidat, der vil have nulvækst.

Fru Karina Adsbøl.

Den bliver jeg lige nødt til at kommentere på, for fru Lisbeth Bech Poulsen ved udmærket godt, at den politik, vi havde før et valg med en vækst på 0,8 pct., har vi stadig væk, så det er jo ikke Dansk Folkeparti, der har ændret mening eller holdning. Det vil jeg bare lige pointere. Vi har stadig væk den politik, vi gik til valg på i sin tid, og som vi alle – V, K og O – gik til valg på der skulle være. Sådan er det, og det står vi ved.

Ordføreren.

Jamen det ved jeg godt at DF har sagt, altså at det er det, man ønsker, og jeg tror også, det er nødvendigt. Så kan man diskutere, hvor meget offentlig vækst der præcis skal være, men det er jo en diskussion, vi har haft tusind gange her i Folketingssalen: Hvad koster det at opretholde det nuværende niveau? Og så har vi diskuteret frem og tilbage, om det er nulvækst, eller om det er en svag vækst i den offentlige sektor.

Jeg mener bare igen, at det godt kan være, at DF har den politik, men hvis man peger på Venstre og Venstres statsministerkandidat, får vi en ringere offentlig service, hvis der bliver nulvækst. Det er ikke til at komme uden om. Og ved at pege på den statsministerkandidat ved man jo også, at man ikke får opfyldt det, som man sikkert oprigtigt ønsker sig.

Tak til SF's ordfører. Hr. Finn Sørensen som Enhedslistens ordfører.

Tak. Fru Lisbeth Bech Poulsens sidste ord kan jeg bestemt gøre til mine. Det ved både fru Lisbeth Bech Poulsen og undertegnede noget om, nemlig at man ikke får opfyldt alle sine ønsker af den statsministerkandidat, man peger på. Men til sagen.

Enhedslisten støtter det her forslag. Vi er selvfølgelig også åbne for nogle forhandlinger i udvalget, og hvis der kan samles et flertal om en beretning, der kan bringe os længere i retning af tydelighed og klarhed og et krav til kommunerne herom i forhold til noget, som gavner borgernes retssikkerhed, så er vi meget, meget åbne over for det.

Jeg synes, det er ude af proportion at begynde at kalde det her et indgreb i det kommunale selvstyre. Det handler om indføjelsen af nogle få ord om, at kommunerne har pligt til at oplyse disse sagsbehandlingstider på deres hjemmesider. Altså, herregud, når man ser på de sanktioner og de indgreb, som alle andre partier i Folketinget er villige til at foretage i det kommunale selvstyre, ikke mindst med budgetloven og de sanktioner, der følger med den, så virker det altså lidt besynderligt, at man bruger et argument om kommunalt selvstyre imod en sådan lille administrativ ting.

Der er jo i forvejen regler om, hvordan love og bekendtgørelser skal offentliggøres, og hvor de skal offentliggøres. Altså, herregud, når nu det er noget, der kan gavne borgernes mulighed for at få overblik over kommunens arbejde med deres sager, så var det vel meget rimeligt lige at føje det ind. Jeg synes nogle gange, man gør sig lidt for stor umage for at finde nogle undskyldninger. Jeg kan jo ikke helt sige mig fri for at blive grebet af en lille mistanke om, at det er, fordi man måske fra regeringens og Folketingets flertals side, herunder Venstre, ikke bekymrer sig så forfærdelig meget om borgernes retssikkerhed.

Jeg tænker på det svar, jeg fik af ministeren på mit spørgsmål nr. 142, der netop handlede om den her problematik, og hvor jeg spurgte ministeren, om han ville iværksætte en undersøgelse af, i hvilket omfang kommunerne rent faktisk lever op til lovens krav om at offentliggøre de her sagsbehandlingstider. Der fik jeg det svar, at det syntes ministeren egentlig ikke der var nogen grund til, for det var hans indtryk, at langt hovedparten af kommunerne har offentliggjort sagsbehandlingstiderne, og så var der ingen grund til at gøre mere ved det.

Men altså, det ville være rart, hvis man havde en holdning, der hedder, at et lovkrav om offentliggørelse af sagsbehandlingstider bliver fulgt, også på den måde, at borgerne har en mulighed for at tjekke nemt og overskueligt, om det sker.

Så vil jeg sige: Prøv at se alle de krav, vi stiller til borgerne , om, at de skal være med på digitaliseringen, at de skal klikke hist og pist, og at de ikke kan komme i forbindelse med et menneske inde på kommunen, medmindre de er løbet fuldstændig sur i det der med digitaliseringen og hjemmesiderne. Så kan de tage telefonen og få en ventetid på, jeg ved ikke hvor mange minutter eller halve timer. Så hvor svært kan det være?

Så vil jeg gerne lige kommentere det med at nedbringe sagsbehandlingstiderne. Det ligger jo ikke lige i forslaget, men nu er det bragt ind i debatten, og så vil jeg da gerne kommentere det, så kan forslagsstillerne og andre jo stille uddybende spørgsmål.

Der er jo fuldstændig enighed i det her Folketing om, at de sagsbehandlingstider, der er i Ankestyrelsen og statsforvaltningen, ikke er tilfredsstillende. Nu er Enhedslisten jo forligspart i den strukturændring, der blev foretaget i forhold til statsforvaltningen, så vi løber ikke fra vores ansvar der. Vi har tværtimod forsøgt at løfte det ansvar ved gentagne gange at rette henvendelse til ministeren om, hvordan vi kunne nedbringe det, og det er da et af de punkter, hvor der så har været en lydhørhed. Der er da smidt ekstra penge, må man sige, og ekstra mandskab ind i statsforvaltningerne og i Ankestyrelsen.

Ministeren har så, godt nok for langsomt, synes vi, tilsluttet sig en målsætning om, at den 1. juli 2016 skal den gennemsnitlige sagsbehandlingstid være nedbragt til 3 måneder. Det er jo den oprindelige målsætning, der var tilbage i 2004. Man kan også diskutere, om det er tilstrækkeligt, men det er da i hvert fald en væsentlig forbedring, i forhold til hvordan det var før strukturændringen, og hvordan det har været under selve strukturændringen, hvor vi altså nu, heldigvis da, positivt kan konstatere, at der er en klar tendens til nedbringelse af sagsbehandlingstiderne.

Dermed ikke sagt, at en masse borgere ikke med rette føler sig dybt frustrerede over, at deres sag ikke bliver behandlet hurtigere. Og det skal der hele tiden arbejdes med.

Men vi støtter forslaget og ser da frem til udvalgsbehandlingen.

Tak til Enhedslistens ordfører. Hr. Ole Birk Olesen som Liberal Alliances ordfører.

Det er jo egentlig fru Thyra Frank, som er ordfører for os, men hun kan ikke være her i dag; til gengæld har hun skrevet en tale og givet den til mig, så jeg kan læse den op.

Med dette forslag vil man sikre, at borgerne kan få oplyst sagsbehandlingstiderne på det sociale område. Det er et vigtigt emne at sætte fokus på, da der i forvaltningsloven ikke er lovkrav om bestemte svartider. Der findes alene krav om god forvaltningsskik, og når der er eksempler på sager, der trækker ud i årevis, uden at kommunen foretager sig noget, kan det være svært at se, at god forvaltningsskik overholdes.

Ombudsmanden har ligeledes flere gange peget på, at der er problemer med sagsbehandlingstiderne i kommunerne, og udtalt kritik i flere tilfælde. Mange kommuner bør derfor gribe i egen barm og få nedbragt sagsbehandlingstiderne.

Men det er i dag allerede sådan, at man kan finde sagsbehandlingstiderne på kommunernes hjemmesider. Den ordning er i dag ikke perfekt, da man kan finde eksempler på uinformative og meget vide rammer for sagsbehandlingstiden. Men selv om nogle kommuner har et problem på det her område, har vi svært ved at se, at nye lovkrav på området skulle sikre borgerne bedre service, og derfor kan vi ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren for Liberal Alliance. Så er det den konservative ordfører, hr. Mike Legarth – som kommer susende der.

Tak, hr. formand. Da vores ordfører på området ikke er til stede i dag, skal jeg på hans vegne tilkendegive følgende om B 128 om obligatorisk oplysning om sagsbehandlingstider på det sociale område på kommunens hjemmeside:

Det Konservative Folkeparti er meget optaget af, at sagsbehandlingstiderne i det offentlige er så korte, som det nu er muligt. Det gælder både i kommuner, regioner og stat, og en af metoderne til at få forkortet sagsbehandlingstiden er, at medarbejderne inden for sagsbehandlingen arbejder med det, i stedet for at håndtere administrativt bøvl. Vi mener ikke, at det fremmer sagsbehandlingstiderne, at medarbejderne også skal sikre sig, at sagsbehandlingstiderne kommer på internettet. Det er vores opfattelse, at medarbejderne skal bruge mest mulig tid på sagsbehandlingen, så sagsbehandlingstiderne rent faktisk kommer ned.

Derfor kan vi ikke støtte beslutningsforslaget, som alt andet lige vil betyde, at der går tid fra selve sagsbehandlingen til administrativt bøvl. Det er kommentarerne fra vores ordfører.

Der er en kort bemærkning fra fru Karina Adsbøl.

Jeg glemte lige, at ordføreren ikke er den rigtige ordfører, så jeg frafalder.

Vi siger tak til den konservative ordfører. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg vil starte med at sige tak til hr. Finn Sørensen fra Enhedslisten for den pæne tale, han holdt. Det er somme tider helt utroligt at opleve, at man også kan få nogle gode venner på den modsatte side, når man behandler de her beslutningsforslag, som netop handler om borgernes retssikkerhed.

Jeg oplever tit herinde i Folketingssalen, at så snart det handler om at pålægge en kommune noget, som skal gøre det bedre for borgerne eller andre, så rækker man simpelt hen hænderne i vejret og siger: Nej, det kan vi ikke. Men som hr. Finn Sørensen netop sagde, er der jo ikke noget problem i det omvendte, altså når vi pålægger borgerne noget. Det synes jeg faktisk er en vigtig pointe.

I øjeblikket følger jeg en sag i en kommune om en scleroseramt mor, som ikke kan få hjælp og har søgt om en BPA-ordning, altså simpelt hen om en hjælper, og kommunen kan slet ikke fortælle, hvornår hun kan få svar. Men så er der jo nogle andre kommuner, som netop har offentliggjort de her sagsbehandlingsfrister på deres hjemmeside, og det er rigtig godt. Vi får jo utallige henvendelser om dem, der ikke gør det, og borgerne kender simpelt hen ikke deres rettigheder. De ved ikke, at kommunerne faktisk har en forpligtelse til at oplyse dem om det.

Jeg synes, det er ærgerligt, at der ikke er opbakning til, at man på en nem og enkel måde kan sige til alle kommuner: I skal gøre det nemt og tilgængeligt for jeres borgere, I skal oplyse alle sagsbehandlingsfristerne på jeres kommunale hjemmeside. Så kan borgerne følge med, og dermed sagt kan de jo også klage, når sagsbehandlingsfristerne ikke bliver overholdt.

Men i dag er det en jungle, og det gør det rigtig svært for borgerne derude. Jeg synes, det er rigtig frustrerende. For vi kender jo alle sammen herinde også nogle, der er syge, som f.eks. har kræft, eller nogle, som er i gang med en pensionssag eller et fleksjob, og der er det væsentligt, at man kan følge med i, hvor lang tid ens kommune er om at behandle de her sager.

Men tak for nogle af de pæne ord, forslaget fik med på vejen, også fra Venstre, selv om de ikke bakker op om det. Det synes jeg er rigtig ærgerligt, men jeg håber alligevel – og nu kan jeg ikke se, at SF er til stede – at vi i fællesskab kan få en drøftelse af det her i udvalgsarbejdet. Om ikke andet kunne det være, at vi måske kunne lave en beretning eller andet. Tak for ordet.

Tak til ordføreren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Socialudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.