Kulturudvalget 2014-15 (1. samling)
B 124
Offentligt
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
www.kum.dk
10. juni 2015
Folketingets Kulturudvalg har den 6. maj 2015, efter ønske fra Alex Ahrendtsen (DF),
stillet mig følgende spørgsmål, nr. 6 (Beslutningsforslag nr. B 124), som jeg hermed skal
besvare.
Spørgsmål:
Ministeren bedes oplyse, om kongeligt privilegerede kroer tidligere har fået tilladelse til
at bruge den lukkede kongekrone, og hvad var baggrunden for forbuddet mod brugen
ved vedtagelsen af loven i 1912?
Svar:
I forbindelse med spørgsmålet oplyser Rigsarkivet følgende:
”Rigsarkivet ser ikke, at der i hverken generelle forordninger om krohold eller i de
enkelte privilegier, udstedt til kroejerne, er givet tilladelse til kroers brug af lukket
kongekrone eller fastsat krav om skiltning med kongekronen. Rigsarkivet mener
dermed ikke, at det nogensinde været tale om, at en privilegeret kro skulle eller måtte
føre kongekronen. Et kgl. privilegium var en statslig autorisation til i dette tilfælde
krohold, og det som mange i dag kender som et næringsbrev.
I de forordninger, der udkom om krohold, nævnes skiltning stort set ikke. I
forordningen af 5. marts 1695 står der, at værtshuse i købstæderne skal opsætte et skilt
med byens våben og betegnelsen offentligt værtshus. I forordningen af 9. september
1763 om befordring for de rejsende fra København til Haderslev står der, at i
købstæderne på denne rute skal de derværende privilegerede værtshuse ”til de
Reisendes Efterretning forsynes med et Skildt.” Det fremgår ikke, hvad der skal stå på
skiltet. Nogle af kroerne lå på postruterne, og derigennem kan skiltning med kronen
være opstået, idet den offentlige postbefordring gjorde brug af kongekronen.
Dok. nr. 2700550