Kulturudvalget 2014-15 (1. samling)
B 124
Offentligt
1535629_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
10. juni 2015
Folketingets Kulturudvalg har den 6. maj 2015, efter ønske fra Alex Ahrendtsen (DF),
stillet mig følgende spørgsmål, nr. 5 (Beslutningsforslag nr. B 124), som jeg hermed skal
besvare.
Spørgsmål:
Ministeren bedes oplyse, hvilke andre virksomheder, foreninger m.m. bruger i dag den
lukkede kongekrone?
Svar:
I forbindelse med spørgsmålet oplyser Rigsarkivet følgende:
”I besvarelsen af dette spørgsmål sondrer Rigsarkivet mellem brug af lukket
kongekrone som alenestående figur og brug af lukket kongekrone som sammensat figur.
Rigsarkivet skal indledningsvist forklare, at der ikke eksisterer en udtømmende liste
over de institutioner mv. der har ret til at anvende lukket kongekrone. Såfremt
Rigsarkivet bliver kontaktet vedr. en anvendelse af lukket kongekrone vil Rigsarkivet
foretage en konkret vurdering vedr. adkomsten til brugen.
Lukket kongekrone som alenestående figur
Den lukkede kongekrone kan anvendes af Kongehuset og af Staten og dens
myndigheder og institutioner. Kgl. hofleverandører må anvende kronen, når prædikatet
samtidigt anføres. Prædikat som kgl. hofleverandør tildeles af H.M. Dronningen
gennem Hofmarskallatet. Enkelte private foreninger og institutioner af ideel karakter
eller med traditionel tilknytning til Kongehuset anvender kronen. Det sker med
hjemmel i gammel sædvane eller som følge af særlig tilladelse.
Lukket kongekrone i sammensat figur
Lukket kongekrone i sammensat figur kan anvendes af enkelte institutioner og
erhvervsdrivende. Rigsarkivet har på nuværende tidspunkt kendskab til disse:
Dok. nr. 2700485
 B 124 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om, hvilke andre virksomheder, foreninger m.m. bruger i dag den lukkede kongekrone, til kulturministeren
Side 2
Den offentlige postbefordrings brug af den sammensatte figur sker med hjemmel i
postloven se svar til spørgsmål 4.
Bagernes brug af den sammensatte figur (den kronede bagerkringle) sker med hjemmel
i gammel sædvane. Rigsarkivet har fundet sædvanen beskrevet i følgende kilder:
Svar fra Statsministeriet (Ministerialtidende 1923, s. 103, nr. 93) til en
skræddermester, der i 1923 havde forespurgt om lov til at anvende en krone af
samme form som bagerne i sin markedsføring, hvor det bl.a. anførtes:
”…hvorved bemærkes, at Bagernes Anvendelse af den kronede Kringle (som en
Figur) i den germanske verden har Hjemmel i en ældgammel Sædvane, som
formentlig har sin Oprindelse fra Bageres modige Optræden under Tyrkernes
Belejring af Wien.”. I denne skrivelse henvises der til en dom i Landsover- samt
Hof- og Stadsretten((UfR 1915, s. 870.) fra 1914, hvor en bager nægtes tilladelse
til at anvende rigsvåbenet, og hvor der i et responsum er anført, at det er
almindeligt: ”..at Bagere skilter med og paa Emballage anbringer en Kringle
med en Krone over (ɔ: sammenhængende, ikke Krone uden Kringle og aldrig
Rigsvaabenet) …”.
I en skrivelse fra Statsministeriet til Aarhus Stiftstidende d. 19. juni 1935,
meddelte Statsministeriet: ”… at der i Statsministeriets Skrivelse af 28. Marts
1923, hvor en gammel sædvanemæssig Hjemmel for private til Benyttelsen af
Kongekronen omtales, kun er sigtet til den af Bagerne benyttede Krone, som
indgaar i en særpræget kombineret Figur, den kronede Kringle, der gennem
adskillige Aarhundreder har været et Fællesmærke for denne Stand i hele den
germanske Verden. Det er dette særlige Forhold, der har begrundet, at
Ministeriet ikke har ønsket at skride ind mod Anvendelsen, medens
Statsministeriet i øvrigt har den Opfattelse, at der overhovedet ikke af private
gennem Sædvane kan opnaas Ret til at benytte Statsmyndighedernes
Kendetegn, idet en saadan Benyttelse i sig selv strider mod Forholdets Natur.” (
J.nr. 393 a/35). Det fremgår heraf, at det er den sammensatte figur, krone og
kringle, opfattes som bagernes mærke.
Rigsarkivet har i 2002 til Patent- og Varemærkestyrelsen udstukket
retningslinjer for den kronede bagerkringle, og heraf fremgår: ”Danske bagere
anvender traditionelt en lukket krone, der svarer til kongekronen eller har
lighed med denne. En sådan kroneform må dog ikke anvendes separat, men kun
i kombination med en kringle. Den kronede kringle er således blevet et
billedmærke for bagernes produkt og falder derfor ind under varemærkelovens
bestemmelser i § 13, stk. 2, nr. 2. Den enkelte bager kan ikke indregistrere en
kronet kringle og dermed forbeholde brugen heraf for sig selv, da retten til at
anvende en kronet kringle er kollektiv. ” (J.nr. 1997-82-0008 (5).
 B 124 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om, hvilke andre virksomheder, foreninger m.m. bruger i dag den lukkede kongekrone, til kulturministeren
Side 3
Rigsarkivet har ved flere lejligheder haft anledning til at reagere overfor bagere, der
bruger den lukkede kongekrone eller en efterligning heraf uden kringlen, hvilket ikke
er tilladt.”
Marianne Jelved