Kulturudvalget 2014-15 (1. samling)
B 124
Offentligt
1535616_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
10. juni 2015
Folketingets Kulturudvalg har den 6. maj 2015, efter ønske fra Alex Ahrendtsen (DF),
stillet mig følgende spørgsmål, nr. 2 (Beslutningsforslag nr. B 124), som jeg hermed skal
besvare.
Spørgsmål:
Ministeren bedes oplyse, om Rigsarkivet vil fortsætte med at påtale og politianmelde
kroernes brug af den lukkede kongekrone?
Svar:
I forbindelse med spørgsmålet oplyser Rigsarkivet følgende:
”Rigsarkivet har siden 1985 behandlet de heraldiske sager, som beskrevet i besvarelsen
af spørgsmål 1 og sådan blev sagerne også behandlet, da de heraldiske sager inden 1985
lå i henholdsvis Statsministeriet og Indenrigsministeriet.
Rigsarkivets behandling af heraldiske sager sker med hjemmel i arkivlovens § 5 samt
det faktum, at uretmæssig brug af statskendetegn (herunder lukket kongekrone) er
omfattet af straffelovens § 132. Rigsarkivet vil dermed fortsætte med at behandle
heradiske sager i overensstemmelse med sin hidtidige praksis, herunder vil kroers
uretmæssige brug af lukket kongekrone også blive behandlet, såfremt Rigsarkivet
bliver opmærksomt herpå.
Rigsarkivet er endvidere som offentlig myndighed forpligtiget til at efterleve
forvaltningsmæssige retsprincipper såsom lighedsprincippet om, at myndigheder er
forpligtet til at behandle ensartede tilfælde ens. Der skal derfor være saglige grunde for
at gøre forskel, og det er ikke Rigsarkivet opfattelse at de ”kulturhistoriske hensyn”, der
har været nævnt vedr. kroernes brug af kongekrone vil være et sagligt hensyn.
Rigsarkivet mener, at sammenkædningen mellem betegnelsen ”Kgl. Privilegeret” og en
deraf følgende ret til at anvende lukket kongekrone beror på en misforståelse. Dybest
set var brevet fra kongen, der afstedkom betegnelsen, et næringsbrev fra staten. Der
Dok. nr. 2700349
B 124 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om Rigsarkivet vil fortsætte med at påtale og politianmelde kroernes brug af den lukkede kongekrone, til kulturministeren
Side 2
var ikke tale om en et brev, der gav andre rettigheder end retten til at drive næring som
kroejer.”
Marianne Jelved