Kulturudvalget 2014-15 (1. samling)
B 124
Offentligt
1535613_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
10. juni 2015
Folketingets Kulturudvalg har den 6. maj 2015, efter ønske fra Alex Ahrendtsen (DF),
stillet mig følgende spørgsmål, nr. 1 (Beslutningsforslag nr. B 124), som jeg hermed skal
besvare.
Spørgsmål:
Ministeren bedes oplyse, hvad der har fået Rigsarkivet til at igangsætte
politianmeldelser af kroerne for brug af den lukkede kongekrone?
Svar:
I forbindelse med spørgsmålet oplyser Rigsarkivet følgende:
”I medfør af arkivlovens § 5 er det Rigsarkivet, der ”behandler
sager vedrørende brug af
rigsvåbenet og er rådgivende for offentlige myndigheder i spørgsmål vedrørende
offentlige våbener, segl og emblemer”.
Under brug af rigsvåbenet hører også brug af
kongekronen. Kongekronen og rigsvåbenet er som statskendetegn beskyttet under
straffelovens § 132, der også omhandler efterligninger af statskendetegn. Straffelovens
§ 132 lyder som følger
”Med bøde straffes den, som forsætligt eller ved uagtsomhed på
retsstridig måde benytter:
1) kendetegn eller dragt, som er forbeholdt dansk eller fremmed offentlig myndighed eller
militærpersoner,
2) kendetegn eller betegnelse, som er forbeholdt personer, indretninger og materiel, der er
bestemt til at yde hjælp til sårede eller syge i krig, eller
3) kendetegn eller navn for mellemstatslige organisationer.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til efterligninger
af de nævnte kendetegn, dragter og betegnelser”.
Dok. nr. 2700328
 B 124 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvad der har fået Rigsarkivet til at igangsætte politianmeldelser af kroerne for brug af den lukkede kongekrone, til kulturministeren
Side 2
Rigsarkivet har siden 1985 behandlet heraldiske sager herunder vurderet, hvorvidt en
krone anses som værende en efterligning af kongekronen. Det er ikke Rigsarkivet, der
håndhæver straffelovens § 132, der er Politiets opgave at drage omsorg for, at
overtrædelser af straffelovens § 132 forfølges ved domstolene.
Rigsarkivet udøver ikke opsøgende virksomhed i sager om retsstridig brug af krone og
rigsvåben, men reagerer på henvendelser udefra, eller hvis Rigsarkivet på anden vis,
eksempelvis gennem medierne, bliver opmærksomme på en retsstridig anvendelse af
f.eks. kongekronen. Ved modtagelse af en henvendelse om retsstridig brug af rigsvåben
eller kongekronen opretter Rigsarkivet en sag, hvorefter der senest efter 14 dage afgår
en skrivelse til den person, virksomhed eller institution, der er ansvarlig for det
retsstridige forhold. I skrivelsen anmodes vedkommende om at ophøre med brugen af
rigsvåbenet eller kongekronen, og Rigsarkivet gør opmærksom på, at det reststridigt i
medfør af § 132 i straffeloven. I denne indledende henvendelse gør Rigsarkivet
udtrykkeligt opmærksom på, at den endelige afgørelse – hvis det retsstridige forhold
ikke ophører – henhører under domstolene. Hvis der ikke reageres på Rigsarkivets
indledende skrivelse indenfor 2 måneder, afsendes anden skrivelse med meddelelse om,
at hvis der ikke reageres indenfor en måned, vil sagen blive overgivet til politiet. Hvis
der ikke reageres indenfor tidsfristen, overgiver Rigsarkivet sagen til politiet.
I de konkrete sager om kroers anvendelse af kongekrone, er der i to tilfælde blevet
overgivet sager om kroer til politiet, efter et forløb som beskrevet ovenfor. I disse sager
blev Rigsarkivet opmærksom på den retsstridige brug af kongekrone via medieomtale.
Rigsarkivet har ikke iværksat nogen særlig eller ekstraordinær indsats i forhold til
kroernes brug af kongekrone. Rigsarkivet konstaterede dog pba. af den megen
medieomtale og konkrete henvendelser, at der var behov for en oplysende indsats vedr.
de gældende regler om brug af kongekrone. Rigsarkivet har dermed i – samarbejde med
kroernes brancheorganisationer, Horesta og Danske Caféer og Restauranter, i
slutningen af 2013 og begyndelsen af 2014 udsendt et sådant oplysende brev til kroerne,
hvor der endvidere blev opfordret til at få evt. retsstridige forhold i orden.
Rigsarkivet skal afslutningsvis nævne, at langt de fleste heraldiske sager løses i
mindelighed ved, at Rigsarkivet giver en faglig heraldisk vurdering af hvorvidt et
mærke, logo el.lign. indeholder dele, der er identisk med eller kan forveksles med
statskendetegn (herunder kongekrone) samt oplyser og rådgiver om de gældende regler
på området. I langt størstedelen af disse sager har Rigsarkivet en konstruktiv dialog
med den berørte part, og det er et fåtal af sager, der i sidste ende må overgives til
politiet og endnu færre, der fører til retssager. Det kan nævnes, at siden 1985 har der
været 7 sager for domstolene vedr. overtrædelse af straffelovens § 132.”
 B 124 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvad der har fået Rigsarkivet til at igangsætte politianmeldelser af kroerne for brug af den lukkede kongekrone, til kulturministeren
Side 3
Marianne Jelved