Det sidste punkt på dagsordenen er:

27) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 122:

Forslag til folketingsbeslutning om et forenklingsforum for den offentlige sektor.

Af Pernille Vigsø Bagge (SF) m.fl.

(Fremsættelse 27.03.2015).

Forhandlingen er åbnet. Økonomi- og indenrigsministeren.

Ja, som det netop lød, er det beslutningsforslag B 122, vi nu skal behandle. Og det vil pålægge regeringen at nedsætte et såkaldt forenklingsforum for den offentlige sektor. Forenklingsforummet skal ifølge forslaget med udgangspunkt i forslag fra bl.a. borgere og offentligt ansatte medvirke til at fjerne overflødige regler og forenkle nødvendige regler for at afbureaukratisere den offentlige sektor.

Jeg vil starte med at se bort fra fru Pernille Vigsø Bagges bemærkninger ved afslutningen af debatten om det forrige punkt, hvor jeg tror der på et tidspunkt blev sagt, at det der med det bureaukratiske element kan man jo altid føre frem. Jeg synes bedre og mere om stemningen her, hvor der ses med langt større alvor på det bureaukratiske element.

Derfor vil jeg også gerne kvittere for forslaget, som indeholder mange gode elementer. Vi deler i regeringen forslagsstillernes ambition om at forenkle reglerne i det offentlige – det vil gavne borgere og virksomheder, og det vil gavne ansatte og økonomien i det offentlige. Derfor vil jeg som sagt gerne rose SF for at sætte det på dagsordenen, men jo også for de mange bidrag i den her valgperiode til, at det faktisk også er det, som er sket.

Jeg må også erkende, at hverken forslagsstillerne eller regeringen til trods for de mange ting, der er sket i valgperioden, er de første med gode ambitioner på det her område. Skiftende regeringer har over de seneste årtier arbejdet med afbureaukratisering og regelforenkling i den offentlige sektor. I 1982 iværksatte Poul Schlüter en større regelsanering, og en opgørelse lavet af Ugebrevet A4 viser samtidig, at der siden begyndelsen af 80'erne er produceret ca. 65.000 regler, cirkulærer, love og bekendtgørelser.

Et speciale fra Aarhus Universitet giver en mere detaljeret opgørelse på et udvalg af velfærdsområder, som viser, at der i perioden fra 1993 til 2010 på folkeskoleområdet var en stigning i den samlede regelmængde fra 212 regler til 351 regler. Det svarer til en regelvækst på 66 pct. Og på området for udsatte børn og unge er der i perioden 1992-2010 sket en regelvækst på 49 pct. På begge velfærdsområder har to tredjedele af de tilkomne regler været administrative procedurer og procesregulering.

Det beskæmmende er derfor ikke kun væksten i antallet af regler, men også at størstedelen af de tilkomne regler detailstyrer, hvordan opgaverne i den offentlige sektor skal løses. Den forrige regering tog med velmenende initiativer som »Mere tid til velfærd« og »Væk med bøvlet« også sigte på at forenkle reglerne i den offentlige sektor. Men erfaringerne indtil nu viser, synes jeg, med al tydelighed, at det trods gode ambitioner faktisk er en kompliceret øvelse for alvor at afbureaukratisere den offentlige sektor og medarbejdernes arbejdsvilkår.

Meget af den hidtidige afbureaukratiseringsindsats bygger på en forestilling om, at der findes et utal af unødvendige regler, som uden videre kan forenkles eller fjernes sådan en efter en. Og jeg skal ikke kunne sige det, men man kunne godt få det indtryk, at det også er hovedingrediensen i beslutningsforslaget i forhold til det forenklingsforum; det er i hvert fald sådan, som virksomhedsforummet har fungeret.

Men selv om det jo lyder tiltalende og ukompliceret, synes jeg der er brug for at nuancere debatten, for når det gælder regelforenkling i den offentlige sektor, viser erfaringerne, at det er lidt ligesom det spil, som os med børn kender, nemlig det, der hedder Klodsmajor. Altså i Klodsmajor gælder det som bekendt om, at man har sat alle klodserne oven på hinanden, og så skal man finde frem til de klodser, der kan fjernes fra den samlede konstruktion og flyttes op på toppen af tårnet, uden at det kollapser.

Det lyder jo lige til, men når de simple regler støder sammen med virkeligheden, er det jo så, at problemerne opstår. Det er ikke så ligetil at finde frem til de klodser, som ikke bidrager til den samlede konstruktion, og man skal gå forsigtigt til værks, når man piller ved en klods, der synes unødvendig og måske kan fjernes. Får man fat i en forkert klods, eller får man ikke taget hensyn til balancen i det samlede tårn, når man flytter på den, så får det meget let alvorlige konsekvenser for den samlede konstruktion, og i dramatiske tilfælde kan tårnet styrte sammen.

Samtidig bliver spillet også sværere og sværere, fordi alle spillere lægger flere og flere klodser op på toppen af tårnet, og det er jo sådan lidt det, vi har kørende her i dag, med ideer til regler om både det ene og det andet. På den måde ser arbejdet med regelforenkling måske ud til at være ligesom Klodsmajor: Besnærende simpelt på overfladen, men i virkeligheden noget mere besværligt.

Det, vi er optaget af, er at gøre en reel forskel, når det kommer til forenkling af den offentlige sektor, og derfor prioriterer vi måske også anderledes end tidligere regeringer på den måde, vi går til arbejdet på. Dermed er også givet svaret på forslaget her, hvor vi vil vælge en anden tilgang.

For det, vi mener er, grundlæggende, er, at man skal gå mere helhedsorienteret til værks i arbejdet med at forenkle reglerne, end man tidligere har gjort. Det er sjældent, at reglerne kan fjernes uden implikationer for resten af styringskæden; de har ofte afsæt i politiske aftaler og kompromiser, viden og evidens eller et ønske om at undgå fejl med større eller mindre konsekvenser for borgere og brugere.

På de store velfærdsområder i den offentlige sektor er de enkelte regler ofte en integreret del af den samlede styring på området, og det gør det både vanskeligt og ofte ikkeønskværdigt at fjerne eller reducere reglerne uden også at gentænke den samlede måde, man styrer et område på. Derfor har det været en prioritet for os at tænke regelforenklingstiltag aktivt ind i de konkrete politiske initiativer og større reformer, hvor der er anledning til at gøre den samlede styring af et område mere enkel og resultatfokuseret. Målet er altså bedre styring og mindre bureaukrati.

På den måde bryder vi med reglerne i Klodsmajor: Vi skiller tårnet ad, vi bygger det op på ny, og samtidig bruger vi nye byggeklodser og skiller os af med dem, der ikke længere giver værdi – og dermed får vi en bedre konstruktion.

Folkeskolereformen er faktisk et godt eksempel. Ved at gentænke styringen og forenkle reglerne får vi styrket fokus på resultaterne med tre klare overordnede politiske mål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som muligt; folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater; og tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes, bl.a. gennem respekt for professionel viden og praksis.

På den måde er vi blevet lidt skarpere på, hvad folkeskolen skal præstere, og vi har samtidig givet den mere lokal frihed til at nå målene. Vi har forenklet de fælles mål, så det bliver mere tydeligt for lærere, ledere, forældre og skolebestyrelser og elever, hvilke læringsmål undervisningen stiler mod. Elevplanerne bliver forenklet og videreudviklet, så lærerne fremover vil opleve mindre omfattende elevplaner, hvor der ikke for alle år er krav om omtale af alle fag i elevplanen. Vi fjerner en række procesregler, og det betyder bl.a., at der bliver en enklere styring af timetal, bedre mulighed for fælles ledelse mellem institutioner og mere fleksible rammer om klasselærerfunktionen.

Det er alt sammen noget, som giver større lokal frihed til at tilrettelægge arbejdet. Og vi har, som alle vist har opdaget, også forenklet overenskomsterne, så der er blevet plads til en reel ledelse af folkeskolen.

Samme helhedsperspektiv ligger til grund for de styrings- og reguleringseftersyn af velfærdsområderne, som vi har arbejdet med siden 2013. Formålet med de her styringseftersyn er at sikre sammenhæng mellem resultater, viden om, hvad der virker, og reglerne på det pågældende område.

Indtil nu har vi gennemført pilotprojekter på områderne for beskæftigelse, dagtilbud og det voksne socialområde. Resultaterne af gennemgangen af beskæftigelseslovgivningen har bidraget til afbureaukratisering i forbindelse med beskæftigelsesreformen, hvor kommunerne nu får væsentlig større frihedsgrader til at tilrettelægge en mere individuel og meningsfyldt indsats for de ledige.

Der er fortsat et betydeligt arbejde forude i forhold til afbureaukratisering af den offentlige sektor. På mange stræk er jeg dog sikker på, at vi kommer længere ad den vej og får en bedre og mere velfungerende offentlig sektor ud af det. I regeringen er vi godt klar over, at vores initiativer og Slotsholmens viden ikke kan stå alene. Og på samme måde som de eksisterende regler er udsprunget lokalt – mange af dem i hvert fald – så har vi også stærkt brug for lokalt forankrede initiativer og viden for at udvikle en moderne offentlig sektor.

Derfor vil jeg også gerne kvittere for, at det er nogle positive ingredienser, som der er i forslaget om at nedsætte et forenklingsforum. Det er rigtig set, at inddragelse af viden og erfaring fra ansatte i det offentlige og fra borgere til at understøtte foreningsarbejdet er en afgørende faktor.

I regeringens ambition om at forenkle og forny den offentlige sektor tænker vi også offentligt ansattes og borgernes perspektiver aktivt ind i arbejdet. Med tillidsreformen har vi et godt og konstruktivt samarbejde med parterne på det offentlige arbejdsmarked om modernisering af den offentlige sektor, som bringer medarbejdernes perspektiv i spil, også i forhold til regelforenkling.

Med frikommuneforsøgene bidrager ni kommuner, dvs. lokalpolitikere, ledere og medarbejdere i kommunerne, til at modernisere og afbureaukratisere den offentlige sektor. Og med udfordringsretten kan kommuner og regioner samt alle kommunale og regionale institutioner søge dispensation fra såvel statslige regler som lokale og overenskomstaftalte regler for at afprøve nye og mindre bureaukratiske styringsformer.

Så laver vi såkaldte styringsreview, f.eks. på sygehusområdet, hvor vi belyser arbejdsgangene på fem hospitalsafdelinger. Her kan personalet pege på, hvilke styringsmæssige barrierer de oplever i det daglige, og deres viden analyseres i sammenhæng med den samlede styring på sygehusområdet. Resultaterne af det her skal spille ind i økonomiaftalerne for 2016 og i nytænkning af kvalitetsstyringen på sygehusområdet.

Med en ambition om at forbedre det lokale demokrati har regeringen bl.a. taget initiativ til at indgå i et forpligtende samarbejde med KL og Danske Regioner om at skabe større lokalt råderum gennem forenklede høringsregler. Regeringen vil give bedre plads til at bringe erfaringerne fra borgere og virksomheder og organisationer i spil gennem en styrket lokal inddragelse, også i arbejdet med at forny den offentlige sektor.

Dertil kommer så de mange positive forenklingsindsatser, som kommuner og regioner samt de enkelte offentlige arbejdspladser af egen drift har taget initiativ til. Deres indsats er både påskønnet og nødvendig for at få skabt forenklinger, der kan mærkes af både borgere, virksomheder og offentligt ansatte.

Samlet set bakker regeringen fuldt op om forslagsstillernes ambition om at forenkle den offentlige sektor. Vi glæder os over det succesfulde samarbejde, vi har haft, om at gøre det i den her regeringsperiode, og regeringen arbejder også aktivt med at inddrage borgeres og offentligt ansattes viden og ideer i arbejdet med at udvikle en moderne offentlig sektor fremadrettet.

Derfor: Trods denne enighed og de gode ambitioner, der ligger i forslaget, så synes vi, at den rigtige vej er en mere helhedsorienteret tilgang i arbejdet med regelforenkling af den offentlige sektor end det, der ligger i forslaget her. Det er det, vi under en samlet overskrift kalder en tillidsreform, og derfor kan vi heller ikke støtte forslaget om nedsættelse af et egentligt forenklingsforum.

Fru Pernille Vigsø Bagge for en kort bemærkning.

Tusind tak for en meget, meget grundig gennemgang af stort set alt, hvad der er sket de sidste 4 år. Det er jo sådan, at noget af det, der skete, var, at vi fik Virksomhedsforum, som ministeren også nævnte, som fik 460 forslag til forenklinger. Der er 155 af de forslag, der er blevet gennemført, 162, der er delvis gennemført, og 74 er under behandling. Det må jo siges at være rigtig godt, selv om vi taler om det private erhvervsliv her.

Ministeren taler meget om en helhedsorienteret indsats, og jeg synes, det er fuldstændig rigtig set, at det er det, der skal til. Men hvad er det lige præcis i det her forslag, der forhindrer en helhedsorienteret indsats? Det kunne jeg godt tænke mig at høre ministerens svar på.

Ministeren.

Det, jeg forsøgte at redegøre for i den omfangsrige besvarelse – som jo netop var udformet på den måde for at tage ambitionen, som vi deler, alvorligt – var, at det jo har været ambitionen, og at det mange gange gennem tiden har været forsøgt at føje en regel til og pille en fra, når nogen pegede på den. Men det har ikke forhindret en kraftig vækst i det.

Derfor handler den helhedsorienterede indsats om at se på, hvordan vi kan gøre op med styringen på et område, så vi sætter os nogle få klare mål og så så at sige regner baglæns og ser på, hvilke regler der så er behov for, i stedet for det der med at trække en enkelt fra eller lægge en til eller sætte en elastik på eller trække en elastik ud der, hvor nogen tidligere har sat den på på baggrund af en diskussion, man havde for 5 eller 10 år siden. Og det er jo sådan set det, der er pointen her, nemlig at det helhedsorienterede ligger i at lave et grundlæggende eftersyn af, hvad styringen er på et område, hvilke mål vi har, og om de mange regler og procesreguleringer, der er, bidrager til målet, eller om de på den baggrund kan undværes.

Pernille Vigsø Bagge.

Selv om jeg er rigtig glad for at spille Klodshans – det synes jeg er sjovt – så er det måske lidt overkill at kalde vores forslag for et spil Klodshans, hvis det er det, ministeren er i færd med. For som jeg nævnte, har erfaringerne med Virksomhedsforum været rigtig gode, og selv om man ikke kan overføre dem direkte på den offentlige sektor, så får jeg alligevel ikke helt noget svar på, hvad det er ved det her forslag, der forhindrer, at man kigger på hele strukturen, at man kigger på hele billedet, at man kigger på hele opbygningen af et bestemt område. Det er der jo ingenting i det her forslag der forhindrer.

Ministeren.

Det handler jo om, hvordan man tilrettelægger arbejdet med at få en moderne offentlig sektor, hvor vi giver medarbejderne frihed til at løse deres opgaver inden for nogle rammer af en solid faglig ballast og nogle klare mål. Og det er der, hvor vi vurderer, at det er den her tilgang, hvor man måske ikke starter med at finde en enkelt regel, man synes er overflødig, men i stedet for – og det er jo den måde, Virksomhedsforum har arbejdet på – kigger på det område for område, når man laver reformer, der har ført til, at vi på beskæftigelsesområdet, som ellers har været genstand for megen diskussion og også forsøg på afbureaukratisering gennem tiderne, fik gennemført en reform, som KL kaldte den største afbureaukratisering i danmarkshistorien.

Tak til ministeren. Så går vi til ordførerrækken. Det er først hr. Finn Thranum for Venstre.

Tak for ordet. I Venstre hilser vi debatten om afbureaukratisering i den offentlige sektor velkommen. En effektiv og serviceorienteret offentlig sektor er afgørende for et velfungerende samfund. Derfor skal vi også sætte ind på de områder, hvor procedurer og regler gør det besværligt for borgere og offentligt ansatte. Regler skal ikke være til for reglernes skyld. Derfor bør der skæres ned på de uhensigtsmæssige regler, der findes i den offentlige sektor. Unødvendigt bureaukrati bør elimineres i videst muligt omfang.

I Venstre er vi altså ganske enige med forslagsstillerne i, at det er nødvendigt at tage debatten op. Man kunne sådan set om SF's forslag bruge ordene, at det er sympatisk, men det har jo ligesom været brugt en del gange under de sidste debatter, også af mig selv, så det vil jeg undlade. Man kan så sige, at SF's forslag umiddelbart kunne være fristende.

Når det så er sagt, mener vi imidlertid ikke, at det specifikke beslutningsforslag og den model, der foreslås, er det rette middel til at opnå målet om afbureaukratisering. I forslaget lægges der op til, at alle skal kunne komme med forslag til regelforenklinger, men i vores ører lyder det i sig selv som en meget bureaukratisk og tidskrævende metode. Den offentlige sektor er et højspændt emne i befolkningen, og man må formode, at muligheden for, at alle skulle kunne komme med forslag til forenklinger, vil skabe en stor arbejdsbyrde for de myndigheder, der pålægges opgaven med at behandle forslagene. Det er selvsagt ikke nogen optimal løsning at bekæmpe bureaukrati med et forslag, der potentielt bidrager til mere bureaukrati.

Et andet grundlæggende problem med beslutningsforslaget vedrører finansieringen, for i forlængelse af vores bekymring over en øget arbejdsbyrde er det problematisk, at man ikke kommer nærmere ind på i forslaget, hvordan dette arbejde kan finansieres. Finansieringen af et forenklingsforum, som jo kan vise sig at være en meget arbejdstung ordning, er helt centralt for Venstre. Derfor er jeg nødt til at anføre, at man fra forslagsstillernes side burde have gjort sig overvejelser om netop finansieringen.

For at konkludere kan jeg så sige, at Venstre deler målsætningen om at effektivisere og afbureaukratisere den offentlige sektor, men med den foreslåede metode med et forenklingsforum og på grund af den manglende finansiering kan vi ikke bakke op om forslaget. Derfor kan vi ikke støtte beslutningsforslaget.

Hr. Frank Aaen har en kort bemærkning.

Det er såmænd bare det enkle spørgsmål, at når man går ind for afbureaukratisering, men samtidig – har jeg forstået – går ind for mere udlicitering og privatisering, som jo altid medfører, at man skal indføre nye kontrolmekanismer for at være sikker på, at den private leverandør leverer varen, er der så ikke en modsætning i det? Kan Venstres ordfører ligesom se, at der er en modsætning mellem at sige, at man går ind for afbureaukratisering, og at man så samtidig taler om udlicitering, som betyder mere bureaukrati efter min opfattelse?

Ordføreren.

Ja, jeg og Venstre går i allerhøjeste grad ind for udbud af nogle af de offentlige opgaver, såfremt og ifald at man får en vare, der er tilsvarende eller bedre, til den samme eller en fornuftigere, lavere pris. I min verden er det at udbyde noget til en anden ikke nødvendigvis det samme, som at man så skal opprioritere kontrollen. Jeg har aldrig forstået, hvorfor man, hvis det er en privat leverandør, der leverer varen, så skal være mere på vagt, end hvis det er en kommunal ansat, der gør det. Det har jeg simpelt hen aldrig forstået. Men nu har jeg også i snart 41 år beskæftiget mig med ambulancetjenesten, som er i privat regi, og det har man jo gjort. Det er jo noget af det mest personlige, der er, og der må man sige, at der er ingen tvivl om, at der oftest bliver leveret en vare, som er rigtig god. Så jeg forstår ikke helt spørgerens argumentation.

Frank Aaen.

Jeg er glad for, at der lige blev tilføjet »oftest«, for det viser sig jo, at nogle af de kommunale ambulancetjenester, der har været, bl.a. her i København, har leveret den bedste og hurtigste vare sammenlignet med private leverandører. Men det, der bare er min pointe, er, at når man har det i det offentlige regi, så har man både en ledelsesret, og man har også en udvidet mulighed for tillid til den ansatte, fordi der ikke er nogen, der skal tjene penge. De skal bare lave deres arbejde fornuftigt, hvorimod lige så snart man har en privat leverandør, så er der det med, at der skal være et stort plus på bundlinjen.

Ordføreren.

Altså, det er jo der, vi simpelt hen bare grundlæggende er så forskellige fra hinanden, som vi kan være, at vi står i hver sin lejr. Nu formoder jeg ikke, at formanden tillader, at vi går ind i en debat om, hvem der leverer den bedste ambulancetjeneste, for jeg er naturligvis dybt uenig i det, spørgeren her sagde om det kommunale brandvæsen og så private leverandører. Jeg synes, alle faktisk leverer en fin og god service. Men jeg mener, at det offentlige og det private har et fint samspil, og vi skal i langt større grad tænke offentlig-private partnerskaber i forhold til løsning af opgaverne. Så det der med at man bare er den bedste, fordi man er offentligt ansat, er jeg fuldkommen uenig i.

Fru Pernille Vigsø Bagge for en kort bemærkning.

Det var ikke så mange pæne ord, forslaget fik med på vejen, synes jeg alligevel. Og nu vi sådan bliver i forholdet mellem det private og det offentlige, vil jeg også spørge Venstres ordfører om dengang, da SF bestred erhvervs- og vækstministerposten og vi nedsatte det Virksomhedsforum, som har effektiviseret og regelforenklet på det private område. Langt over 200 af de forslag, som kom ind om regelforenkling på det private område, er blevet gennemført. Skal det så forstås sådan, at hvis uheldet virkelig var ude og Venstre kom til magten efter næste valg, ville man nedlægge Virksomhedsforum, som netop kigger på regelforenklinger på det private område – altså det forum, som det her forslag er lavet efter?

Ordføreren.

Det forestiller jeg mig ikke – jeg kan i hvert fald ikke svare konkret på det. Jeg kan ikke udelukke det, jeg kan heller ikke garantere det, for det er ikke et område, jeg ligesom er inde i i Venstres politik. Men jeg vil fastholde, at jeg faktisk mener, at jeg egentlig langt hen ad vejen i nogen grad talte pænt om forslagsstillerens forslag. Det er rigtigt, at jeg så kom med nogle bibemærkninger, som endte ud i, at jeg foreslår, at vi fra Venstre side ikke støtter det. Men det var en lidt anden fortolkning, spørgeren kom med.

Pernille Vigsø Bagge.

Okay, det er fair nok. Venstres ordfører talte måske lidt pænt om, at vi har samme mål, nemlig at regelforenkle og effektivisere til en vis grad, i hvert fald i den offentlige sektor. Venstre kan ikke gå ind for det her forslag, som handler om at lave et forum for regelforenklinger, fuldstændig som man har lavet et regelforenklingsforum på det private område. Nu bliver det store spørgsmål i åbenbaringen, for det hørte vi intet om: Hvad er det så, Venstre vil i forhold til at afbureaukratisere og effektivisere den offentlige sektor, når det her ikke duer?

Finn Thranum.

Der er ingen tvivl om, at Venstre i stor grad, såfremt og ifald vi får regeringsmagten efter næste valg, vil gå ind og kigge rigtig meget på det her emne. At komme med en færdig plan og en færdig løsning på det her fra talerstolen føler jeg mig ikke i stand til, ud over at jeg jo af hjertet har disse holdninger til det. Så der vil blive taget hånd om det, og vi vil i stor udstrækning se på en regelforenkling af hele det her område.

Tak til Venstres ordfører. Og så går vi straks til Socialdemokraternes ordfører, hr. Simon Kollerup.

Tak. Vi deler sådan set forslagsstillernes målsætning om at fjerne overflødige regler og forenkle nødvendige regler med henblik på at afbureaukratisere den offentlige sektor, og modsat Venstres ordfører vil jeg faktisk godt sige, at jeg synes, at det på mange måder er et sympatisk forslag.

Regeringen har jo sat sig som mål, at vi skal effektivisere for 12 mia. kr. i den offentlige sektor frem mod 2020, fordi vi i højere grad skal prioritere ressourcerne på kernevelfærd og resultater frem for processer og kontrol. Her er regelforenklinger og ikke mindst afbureaukratisering gode redskaber at tage i brug. Jeg synes bare ikke, at vi skal foregøgle hinanden, at det her er en let øvelse. Ofte viser det sig, at der faktisk er gode grunde til, at regler er indført, men vi skal selvfølgelig gøre øvelsen, og derfor har regeringen også taget en række initiativer, der skal trække i den rigtige retning.

Lad mig bare nævne et par af initiativerne fra regeringens side. Jeg skal ikke gå igennem hele den lange liste, som man, hvis man er interesseret, kan læse i ministerens tale, men først og fremmest arbejder regeringen jo fast og målrettet på hele tiden at indtænke spørgsmålet om regelforenklinger i de politiske initiativer og reformer, som vi laver. Her kan man fremhæve, som ministeren også gjorde, folkeskolereformen, hvor vi netop har styrket fokus på resultaterne og fjernet en række af de her procesregler.

Derudover har regeringen iværksat styringseftersyn på nogle udvalgte velfærdsområder, hvor beskæftigelses- og integrationsområdet jo er nogle vigtige størrelser.

Vi har fra 2012 indført frikommuneforsøgene, hvor formålet er at give kommunerne mulighed for at afprøve nye, bedre og smartere måder at styre opgaveløsningen på. Det har på trods af en sund politisk skepsis ved forsøgenes fødsel været en succes, og derfor har vi som bekendt også valgt at forlænge forsøgene. Flere af frikommuneforsøgene har jo bekræftet for os, at når man orienterer den offentlige opgaveløsning mod resultater som serviceniveau og kvalitet frem for proceskrav, ja, så bliver der skabt plads til øget nytænkning og moderne ledelsesformer. Efter evalueringen af frikommuneforsøgene beslutter vi, hvilke forsøg der eventuelt skal føre til regelforenklinger generelt og udbredes til hele landet.

Derudover har vi som bekendt stadig væk udfordringsretten, hvor kommuner og regioner samt deres institutioner kan søge dispensation for gældende regler.

Med tillidsreformen på det offentlige arbejdsmarked opsatte vi syv principper for samarbejdet for, hvordan vi moderniserer den offentlige sektor. Med principperne inddrager man både ledere, men også medarbejdere i forhold til at fremme den offentlige opgavevaretagelse med fokus på tillid, samarbejde, resultater, effektivitet, nytænkning, kvalitet og faglighed.

Med de her eksempler synes jeg at det er tydeligt, at regeringen har et rigtig stort fokus på regelforenklinger og afbureaukratisering, ligesom vi også gerne ser borgerne og medarbejderne inddraget i udviklingen af den offentlige sektor.

Med de bemærkninger skal jeg derfor meddele, at Socialdemokraterne ikke kan støtte det fremsatte beslutningsforslag, men at vi til fulde deler forslagsstillernes ambition og målsætning om at forenkle den offentlige sektor, hvorfor vi også allerede har sat flere skibe i søen, der alle bidrager til det mål.

Fru Pernille Vigsø Bagge har en kort bemærkning.

Mange tak. Kan ordføreren bekræfte, at der ikke findes ét sted hertillands, altså et forum, hvor alle kan komme med deres forslag til regelforenklinger i det offentlige?

Ordføreren.

Jeg tror i virkeligheden, at jeg vil være en lille smule flabet og sige, at det forum jo findes. Det hedder det offentlige. Det ligger også i det, regeringen har gjort netop for at styrke mulighederne for medarbejdere og for borgere til at spille sammen med det offentlige om at effektivisere og regelforenkle. Det er hele den her tillidsreform, som vi har iværksat sammen med parterne på det offentlige arbejdsmarked, lederne af de offentlige institutioner i regioner og kommuner osv. og medarbejderne. Det er jo netop et udtryk for, at vi hele tiden har muligheden for at udfordre de regler, der er. Jeg har også nævnt frikommuneforsøgene og udfordringsretten. Så måske er det lidt kækt, men jeg vil alligevel sige, at jeg faktisk synes, at den måde, vi tænker effektivisering af den offentlige sektor på, giver mulighed for at komme til orde hele vejen rundt.

Pernille Vigsø Bagge.

Nej, der findes ikke sådan ét samlet forum, hvor alle kan henvende sig. Til Virksomhedsforum, som kun har eksisteret siden foråret 2012, og som er én indgang, hvor alle kan komme med forslag til regelforenklinger, er der siden da kommet 460 forslag på det private område. Det er rigtig, rigtig mange. Kan ordføreren ikke bekræfte, at der ikke findes ét samlet forum, hvor man kan indlevere gode forslag til regelforenklinger i det offentlige – altså ét samlet forum og ikke det offentlige set som et kæmpe sammensurium af steder, man kan gå hen?

Ordføreren.

Når jeg indledningsvis siger, at jeg faktisk synes, det er et sympatisk forslag, så er det, fordi jeg tænker, at vi vil det samme, nemlig at vi gerne regelforenkle og effektivisere. Så forstår jeg ikke, at man er så forhippet på, at der præcis skal være noget, man kan kalde et forum. For muligheden er der jo. Jeg ved ikke, hvor mange hundrede frikommuneforsøg, vi har sat i gang for at afprøve, om man kan gøre tingene smartere og forenkle den måde, man styrer den offentlige sektor i kommunerne på. I tillidsreformen udfoldes en hel vifte af muligheder, hvor fokus er på medarbejdernes faglighed med tillid til, at man lokalt kan håndtere opgavevaretagelsen bedst, hvis der er tillid til medarbejderne. Så jeg synes faktisk, at vi gør det hele vejen rundt i det, man så kalder et sammensurium i den offentlige sektor.

Men i stedet for at være så forhippet på, at man skal oprette lige præcis et forum, der hedder noget helt bestemt, så mener jeg, at det er tænkningen i ledelsen af den offentlige sektor, der er vigtig. Der synes jeg faktisk, som jeg også har prøvet at redegøre for, og som ministeren også har gjort, at vi er kommet rigtig, rigtig langt.

Tak til Socialdemokraternes ordfører. Så er det Dansk Folkepartis ordfører, hr. Hans Kristian Skibby.

Tak. Jeg skal på vegne af Dansk Folkeparti oplæse en ordførertale på vegne af vores ordfører, Morten Marinus, som desværre ikke kunne være til stede i salen i dag.

SF fremsætter forslag om et såkaldt forenklingsforum for den offentlige sektor. Dette forum skal, som der står i forslaget, tage udgangspunkt i borgernes og de ansattes forslag til regelforenkling og fjerne overflødige regler og bureaukrati i den offentlige sektor. Dansk Folkeparti tilslutter sig tanken om at fjerne regler, der er overflødige, og lave regelforenkling, der fjerner det offentlige bureaukrati. Det er nødvendigt, men heller ikke noget nyt. Det er jo et arbejde, der er forsøgt flere gange før i forskellige regeringers regeringstid med meget forskellige resultater.

I Dansk Folkeparti vil vi meget gerne vil være med i en proces, der kan gøre op med de indviklede eller overflødige regler. Men om dette arbejde skal udformes, som SF foreslår i dette beslutningsforslag, nemlig ved at man skal tage udgangspunkt i de erfaringer, der var med Virksomhedsforum, og lave det på samme måde, er vi ikke overbevist om endnu. Da man jo som sagt har forsøgt at løse opgaven flere gange, og da der hele tiden kommer flere love og regler til, er det heller ikke en opgave, der nogen sinde kommer til at blive færdig.

Men i Dansk Folkeparti vil vi gerne sikre, at vi får så gode redskaber som muligt, inden vi vælger, hvilken model arbejdet skal foregå i regi af, og hvordan arbejdet kommer til at udformes. Derfor anbefaler vi i Dansk Folkeparti, at man, inden man sætter nye tiltag af den her karakter i gang, undersøger de metoder, vores nabolande har anvendt i forbindelse med lignende processer, og om nogle af de erfaringer kan inddrages i det arbejde, som vi skal i gang med i Danmark.

Dansk Folkeparti vil derfor i første omgang i udvalget spørge ind til, om vi kan få oplysninger om erfaringer fra lignende processer i andre europæiske lande. Vi er indstillet på at indgå i en dialog, og vi synes selvfølgelig også, at der er sund fornuft bag beslutningsforslaget. Vi er ikke i tvivl om de velmente intentioner i det, men det, vi skal være sikre på, er, at det, vi sætter i søen, også er den rigtige model. Tak.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så er det den radikale ordfører, hr. Helge Vagn Jacobsen.

Tak for det. Radikale Venstre er meget optaget af, hvad vi bruger skattekronerne på i kommuner og regioner og i staten, og de skal ikke bruges på unødvendige bureaukratiske regler, og det er vi helt enige med SF i. Vi er også enige i, at der har været gode erfaringer med Virksomhedsforum, som regeringen har nedsat, og som har betydet, at mere end 300 forenklinger af regler over for virksomheder er blevet gennemført.

Derfor gennemføres der også i flere kommuner allerede i dag ret grundige gennemgange af regler og procedurer for netop at rydde op i disse. Ofte er der tale om regler, som man faktisk selv har besluttet, og ikke nødvendigvis om regler, som følger af lovgivningen fra Christiansborg.

Der arbejdes også i stigende grad med en tillidsdagsorden i kommunerne, hvor både politikere, embedsfolk og fagforeninger er blevet enige om at udvise større grad af tillid til, at ledere og medarbejdere i samarbejde med brugere og borgere kan finde de gode løsninger, og at ikke alt behøver at være skrevet ned i cirkulærer og retningslinjer – altså tillid til, at dygtige ledere og medarbejdere sammen med den ældre, med misbrugeren, med forældrene til det udsatte barn finder frem til den rigtige indsats for at komme videre. Og sådan skal det være.

Regeringen har allerede gennemført en række styrings- og reguleringseftersyn af velfærdsområderne, f.eks. på dagtilbudsområdet, på det voksne socialområde, på sundhedsområdet og på området for forsikrede ledige, og det har ført til konkrete forenklinger. I 2015 gennemføres et eftersyn af den regulering, der berører integration af flygtninge og indvandrere.

Med frikommuneforsøg er der gjort op med uhensigtsmæssige regler, og udfordringsretten, hvorefter kommuner og regioner kan søge om dispensation fra statslige regler, har fra 2008-20013 resulteret i 900 ansøgninger om dispensation, hvoraf halvdelen faktisk er imødekommet, og at en række ansøgninger har ført til generelle forenklinger i alle 98 kommuner.

I forbindelse med demokratiet, som også er vigtigt, er der foretaget et eftersyn af de lokale høringer, og det skal jo beklageligvis siges, at der er fundet 125 forskellige høringsbestemmelser på tværs af ministerområderne. Derfor har regeringen sammen med KL og Danske Regioner også taget initiativ til at forenkle lovgivningen om høringer.

Hvis vi skal se på lovgivningsområdet, skal jeg nævne blot to områder, nemlig beskæftigelsesområdet og skoleområdet, hvor der er gennemført betydelige forenklinger af den tidligere lovgivning, og det er sket med dels beskæftigelsesreformen, dels folkeskolereformen, som ministeren allerede har berørt.

Jeg nævner alle disse ting, fordi jeg synes, det faktisk er gode eksempler på, hvordan regeringen, regionerne og kommunerne allerede har taget fat på at forenkle og fjerne overflødige regler. Og det arbejde skal fortsætte, hvis det står til Det Radikale Venstre. Men vi mener altså ikke, at det er nødvendigt at nedsætte endnu et forum for at fortsætte den her rejse, der allerede er sat i gang af den nuværende regering.

Radikale Venstre kan således ikke tilslutte sig beslutningsforslaget.

Tak til den radikale ordfører. Så er det hr. Frank Aaen, der taler for Enhedslisten.

Tak. I modsætning til andre, der udtaler sympati for forslaget, vil vi lade sympatien følge op med, at vi også kan stemme for det og støtte det. Jeg mener, det er en god idé at have sådan et sted, hvor man kan give mulighed for, at ideer bliver luftet og præsenteret og afprøvet. Når det så er sagt, vil jeg sige, at vi jo nok, hvis det var os, der havde skrevet forslaget, ville have lagt lidt mere vægt på mere demokrati på arbejdspladsen. Det står der, og det er derfor, at jeg kan støtte det. Men i virkeligheden mener jeg, at man i højere grad inden for velfærden skulle have mere tillid til, at de ansatte og brugerne i fællesskab kan løse problemerne på den bedst mulige måde og opnå gode resultater. Man skal stoppe den mistillid, som vi ser så mange steder, hvor de hele tiden skal have nogle regler, og der skal være noget kontrol og den slags ting. Men man burde i højere grad overlade det til de ansatte og dem, der har brug for den hjælp, der ydes, og det synes jeg man skal lægge mere vægt på.

Jeg kan huske et eksempel – jeg tror, det var fra Fyn – hvor man omorganiserede en del af hjemmehjælpen til at være selvstyrende grupper. Man sagde: Her, værsgo, det her område skal I bestyre, I skal udvikle det hjemmehjælpsarbejde, som der er brug for, i et samarbejde med brugeren, og I må selv finde ud af, hvordan I fordeler vagterne, og I må selv finde ud af, hvis der er brug for at bytte lidt rundt. Og i det hele taget: Prøv lige, om ikke I sammen med brugerne kan få det her område til at fungere.

Det viste sig, at arbejdsglæden voksede; sygefraværet blandt de ansatte faldt; mængden af medicin, man tildelte brugerne, faldt; antallet af hospitalsindlæggelser for brugerne faldt. Der var succes på alle parametre. Og det var et ganske udmærket forsøg, der dér var sat i gang i virkeligheden. Det blev bremset af, at man så fik et påbud om, at alt skulle i udlicitering, og at man lige pludselig altså skulle lave en anden struktur i den måde, man fik tingene til at fungere på, og at man skulle måle sig med en privat leverandør af ydelserne. Det var ødelæggende, og jeg vil sige, at det er en vigtig ting. Altså, vi har alle sammen kunnet sige, at det der med regeltyranni er vi imod. Jeg kender ikke nogen i Folketinget, der ikke er imod regeltyranni. Jeg vil sige, at Folketinget sådan set bare har vedtaget en lang stribe af regeltyranniske bestemmelser. Men hvis man derudover i højere grad overlader tingene til dem, der udfører arbejdet, og dem, der har brug for det pågældende arbejde, så tror jeg, at man vil komme ganske langt.

Det var også derfor, jeg havde den korte ordveksling før med Venstres ordfører om udlicitering. Efter min opfattelse er udlicitering en af de værste ting i forhold til at kunne have tillid til de ansatte og til brugerne. Nu er det ikke, fordi jeg mener, at falckreddere og mange andre fornuftige mennesker, der arbejder i det private, ikke også gør et godt stykke arbejde. Der er ikke sådan nogen mistillid på den måde til, at hvis man er privat ansat, så er man en idiot, og hvis man er offentligt ansat, er man god. Der findes en god blanding af det hele, men der er den afgørende forskel i ledelsen, nemlig at hvis man har en opgave, der ligger i offentligt regi, kan man i meget højere grad trygt give ledelsen til den lokale ledelse og til de ansatte og med brugerindflydelse. For der har man nemlig ikke det åg, som man har i den private sektor, altså at der skal tjenes penge. Det mener jeg er en afgørende forskel. Det er ikke, fordi menneskene i den private sektor er dårlige, men det at skulle tjene penge på at lave velfærdsydelser kan altså nogle gange, hvis det kniber lidt med bundlinjen, få selskaber til at snyde på vægten. Det har vi jo også set nogle eksempler på her for nylig, hvor private selskaber går konkurs, og lige pludselig er der ingen hjemmehjælp.

Vi er jo også nødt til at kontrollere, lige så snart der er penge i det på den måde, som der er, når man har privatiseret en opgave. Så der er jo penge i det. Så er man jo også nødt til at kontrollere, om man får ydelsen, man betaler for. Hvis ikke man gør det, går det jo helt galt. Derfor ligger der iboende i udliciteringen en bureaukratisering, som jeg synes er skadelig. Så vi skal bare have det med også i det her forum. Det er måske i hvert fald regler om, at man ikke skal udlicitere de opgaver, som der mere eller mindre er lagt op til man skal gøre i dag.

Men vi støtter altså forslaget.

Tak til Enhedslistens ordfører, og så er det Liberal Alliances ordfører, hr. Ole Birk Olesen.

Jeg ser nu, at der efter lukketid er kommet en kort bemærkning, men jeg kan se, at den kan hr. Finn Thranum afstå fra.

Hr. Ole Birk Olesen.

Det her beslutningsforslag går ud på at oprette et forenklingsforum for den offentlige sektor, og der henvises til, at man også har erfaringer med et lignende forum for den private sektor, som omhandler de regler og det bureaukrati fra den offentlige sektor, som sænkes ned over private virksomheder, og vi er positivt indstillede over for det her forslag.

Vi glæder os over, at også SF og Enhedslisten med det her forslag og med støtten til forslaget kommer ind på den bane, der handler om at erkende, at det ikke er alt i den offentlige sektor, der drives lige effektivt og lige hensigtsmæssigt og med de helt fantastiske regler, og at tingene kan gøres bedre og billigere, hvis man forenkler og afbureaukratiserer, uden at det går ud over servicen, ja, man kan måske endda ligefrem forestille sig, at det bliver billigere, samtidig med at servicen bliver bedre. Det er jo en central del af Liberal Alliances politik, som man på venstrefløjen normalt afviser overhovedet kan lade sig gøre. Man siger, at hver gang man begrænser det offentlige pengeforbrug, så vil det gå ud over nogle svage mennesker eller nogle, der bruger den offentlige sektor.

Vi kan så konstatere med det her forslag, at det mener venstrefløjen ikke altid. Det er kun, når Liberal Alliance står på talerstolen, at venstrefløjen mener det; når venstrefløjen selv står på talerstolen, så mener man godt, at det kan lade sig gøre at gøre den offentlige sektor billigere, uden at den bliver dårligere. Men det skal jo selvfølgelig virke, og der står vi sådan lidt på bar bund, for vil det her virke? Vil det føre til, at de penge, man putter i det her forenklingsforum, vil blive brugt hensigtsmæssigt til at mindske unødigt bureaukrati, kontrol og regulering i den offentlige sektor? Eller vil forenklingsforummet i sig selv være udtryk for, at man bruger penge unødvendigt, så de ikke har nogen tilstrækkelig effekt, og at man i virkeligheden slet ikke burde have nedsat det her forenklingsforum, for det virker ikke?

Jeg tror måske ikke, det er muligt at finde ud af, om det her vil virke eller ikke virke uden at afprøve det, og derfor hælder jeg til, at det skal vi prøve. Men vi har i Liberal Alliance endnu ikke taget fuldstændig endeligt stilling; vi vil gerne afvente debatten her og høre argumenterne. Men jeg synes, argumenterne har været udmærkede, så jeg vil gå op og anbefale min folketingsgruppe, at vi skal stemme for det. Men det kan jo være, at jeg bliver underkendt.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Mike Legarth fra Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand. Ja, også i Det Konservative Folkeparti kigger vi interesseret på en sag, når SF eller andre fra rød blok går ind på dagsordenen om at regelforenkle, at gøre tingene nemmere, bedre og billigere. Det synes vi er en meget positiv dagsorden, så så langt er der fuld støtte fra vores side.

Vi har jo savnet den støtte tidligere. Vi tror nemlig på, at meget af den effektivitet, der kunne komme ud af sådan noget her, eksempelvis sker ved, at man udliciterer, at man får private virksomheder med ind på banen til at vinde udbud og til at vise en anden vej end den vanetænkning, man nogle gange har – og det sagt uden negative henvisninger til nogen. Det er bare sådan, det er. I forhold til den måde, man gør det på i det offentlige, er det tit hensigtsmæssigt, at der kommer nyt blod, friske kræfter, og at vi får nogle, der ser anderledes på tingene, indover til at prøve at vurdere, om sagen kan løses på en mere enkel, stringent måde.

Men det er da rart at se, at SF nu er på banen. De vil støtte det med det her tiltag, og det kunne jeg godt sige rigtig mange positive ting om, og det har jeg sådan set også gjort. Bagsiden af medaljen, synes jeg, er, at det her virker som et meget bureaukratisk forum, en omkostningstung proces at gå i gang med. Og havde SF nu samtidig med det her haft en målsætning om, at den offentlige sektor ikke måtte blive større, at vi ikke øgede det offentlige forbrug i den her proces, så ville vi have støttet det, men vi er bange for, at vi med det her får skabt et nyt administrativt monster, i takt med at SF får opfyldt det ønske, de har, som faktisk er godt, og som vi er enige i. Vi mener bare ikke, modellen er rigtig.

Så havde SF haft en opfattelse af, at vi skulle minimere den offentlige sektor, fastholde den offentlige sektor i den størrelse, den har, og skabe effektivitet og rationaliseringer i sammenhæng med det her, så synes vi, det havde haft en gang på jorden. Så hvis SF vil tilføje det til sit forslag, er vi interesseret i at se nærmere på det efterfølgende. Men som det ligger her, kan vi ikke støtte beslutningsforslaget.

En kort bemærkning fra fru Pernille Vigsø Bagge.

Tak. Jeg har to spørgsmål. Det første er: Hvornår har De Konservative savnet støtte fra SF til en regelforenkling på det offentlige område? Kan ordføreren komme med noget konkret om det?

Det andet vedrører, at det jo er sådan, at Virksomhedsforum har eksisteret siden 2012 og vist sig utrolig effektiv i forhold til at indsamle forslag til regelforenklinger på det private område, og at det er lykkedes at afskaffe en lang række regler, faktisk over 200, på de 3 år. Synes KF virkelig, at det er udtryk for et tilbageskridt med Virksomhedsforum? Jeg var lige ved at sige virkelighedsforum, velkommen til virkelighedsforum.

Ordføreren.

Jeg anerkender fuldstændig, at SF har den dagsorden og også har haft den. Vi synes jo bare ikke, at den har været tilstrækkelig, og derfor har vi savnet, at vi kunne have gået hånd i hånd om den dagsorden. Og den hånd i hånd-enighed, der kunne have gjort, at vi havde bakket op fuldt og helt, havde været, at man også ville tage udliciteringsdelen med ind. For det er det, vi tror der skal til for at skabe gevinsten, effekten. Udgangspunktet skal være, at det bliver enklere, nemmere og billigere, og det tror vi ikke kan ske, uden at vi inddrager den private sektor.

Pernille Vigsø Bagge.

Nu diskuterer vi jo regelforenkling, og derfor spørger jeg helt konkret: Hvornår har De Konservative savnet støtte fra SF til et forslag om regelforenkling i den offentlige sektor? Jeg tror ikke på, det nogen sinde er sket, at De Konservative har fremsat et forslag om at forenkle regler i det offentlige, som SF har stemt nej til. Jeg tror faktisk, det er det modsatte, der er tilfældet. Uanset om vi taler om nationale test i folkeskolen, eller om vi taler om mere kontrol i forhold til obligatorisk morgensang i folkeskolen og den slags, så tror jeg faktisk nærmere, at det er modsat. Men det kan være, at den konservative ordfører kan komme med nogle konkrete eksempler.

Ordføreren.

Jeg er som sagt helt sikker på, at der er mange ting, vi har været enige om, og det roser jeg jo. Men der er jo også ting, vi er uenige om. Og når vi taler om regler, må man også definere, hvad en regel er. Altså, når vi f.eks. vil fjerne en 6-procentsskat – det, der hedder mellemskat – er det så en regel? Det er i hvert fald en administrativ forhindring, som giver en masse bureaukrati og arbejde i den offentlige sektor, som man ville lette ved ikke at have den. Det fik vi så gennemført uden SF's hjælp og støtte. Vi vil også gerne fjerne topskatten; så er der heller ikke brug for hænder til at beregne den. Vi vil også gerne af med arveskatten; den synes vi heller ikke der er nogen grund til at have. Vi vil gerne gøre vores skattesystem mere enkelt og gennemskueligt og nemmere at håndtere for både borgere og virksomheder.

Så på den måde er der mange ting, som jeg er sikker på SF ikke definerer helt på samme måde. Man kan være helt sikker på, at når vi taler regler og administration, administrative byrder for erhvervslivet og borgere, herunder familier, så er vi enige. Vi synes bare, at den model, der er lagt frem i det her beslutningsforslag, mangler det element, at vi ikke skal udvide den offentlige sektor. Det mener vi det her forslag vil gøre, fordi der skal søsættes så mange initiativer for at få det gennemført.

Tak. Så er det til slut ordføreren for forslagsstillerne, fru Pernille Vigsø Bagge.

Jeg vælter op på talerstolen for at sige mange tak for debatten om regelforenkling og effektivisering af den offentlige sektor. Tak for ministeren og regeringens relativt gode modtagelse af forslaget, det er vi rigtig glade for. Og det står helt klart, at Venstre aner vi jo ikke hvor vi har, heller ikke på det her område, for det var ikke muligt at få Venstres ordfører til at komme med nogle konkrete eksempler på, hvor Venstre ville sætte ind i forhold til at regelforenkle. De Konservative ville gerne afskaffe store dele af skattesystemet – det er den mest vidtgående regelforenkling, man har hørt om længe, men sådan forholder det sig.

Altså, i SF synes vi, det var overraskende positivt at opleve, at der på de her 3 år er kommet 460 forslag til forenklinger på det private område, fordi vi har nedsat Virksomhedsforum. 155 forslag er blevet gennemført fuldt ud, 162 forslag er gennemført delvis, og 74 forslag er under behandling. Der er så 69 forslag, som af forskellige grunde ikke har kunnet gennemføres. Men der har alt i alt vist sig at være en rigtig god høst.

Det at have ét forum, hvor folk – jeg havde nær sagt fra nær og fjern og fra høj og lav – kan komme med forslag til forenklinger, regelforenklinger og afbureaukratiseringer, har rent faktisk vist sig at være en succes. Og hvorfor dog ikke overføre det på det offentlige område, som alle otte partier vist er enige om er fuldstændig overbebyrdet med regler og bureaukrati, som vi ikke for alvor formår at dæmme op for?

Jeg er rigtig glad for, at der alligevel er blevet tilkendegivet så mange positive takter i forhold til forslaget. Jeg ønsker Liberal Alliances Ole Birk Olesen al mulig held og lykke med at overbevise Liberal Alliances folketingsgruppe om, at det her er et forslag, man skal støtte. Og så håber jeg, at selv om det ikke gik glat igennem, er det her noget, en kommende regering – uanset hvad farve den måtte have – vil tage op som et konstruktivt forslag til effektiv regelforenkling. Tak.

Tak til ordføreren. Og fald nu ikke ned af talerstolen. ( Pernille Vigsø Bakke (SF): Jeg skal prøve at lade være).

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Kommunaludvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.