Det næste punkt på dagsordenen er:

23) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 121:

Forslag til folketingsbeslutning om at sikre mulighed for, at danske universiteter kan udbyde undervisning på dansk på nabolandes universiteter beliggende i grænselandsområdet til Danmark.

Af Esben Lunde Larsen (V) og Per Stig Møller (KF) m.fl.

(Fremsættelse 27.03.2015).

Forhandlingen er åbnet. Uddannelses- og forskningsministeren.

Tak for ordet. I det her forslag til folketingsbeslutning pålægges regeringen at sikre mulighed for, at danske universiteter kan udbyde undervisning på nabolandes universiteter beliggende i grænselandsområdet til Danmark. Det forslag lægger således op til en ændring af universitetsloven.

Forslagsstillerne begrunder forslaget med, at det er meget væsentligt for grænseregionernes fortsatte udvikling, at danske universiteter får mulighed for at finansiere udbud af fag på de udenlandske nabouniversiteter, der ligger i grænseområdet. På den måde kan studerende i vores nabolandes grænseregioner få mulighed for at tage fag udbudt på disse universiteter af et dansk universitet fra samme grænseregion.

Jeg går ud fra, at der med grænselandsområde til Danmark først og fremmest menes det landfaste grænseområde mellem Tyskland og Danmark, men jo også, at det skulle være en mulighed i f.eks. Øresundsregionen.

De økonomiske konsekvenser af forslaget ændrer på den grundlæggende præmis, vi har, om, at uddannelse skal udbydes i Danmark for at modtage tilskud fra den danske stat. Det er en præmis, som i 2005 blev præciseret i universitetsloven af daværende videnskabsminister Helge Sander fra Venstre, og jeg synes faktisk, at man skal tænke sig rigtig godt om, inden man ændrer på den.

Øget internationalisering på uddannelsesområdet er vigtigt for Danmarks muligheder for at drage fuld nytte af globaliseringens muligheder for at skabe job og vækst. Der tror jeg vi er helt enige. Internationalt uddannelsessamarbejde er med til at løfte kvaliteten af de danske uddannelser og uddannelsesmiljøer, og det forbereder de studerende godt til det globale arbejdsmarked. Det sker især i en gensidig udveksling af studerende i kraft af udvekslingsaftaler eller i egentlige fælles uddannelser udbudt i samarbejde mellem to eller flere institutioner på tværs af grænserne.

Så det er vigtigt, at internationaliseringen på uddannelsesområdet sker, mener jeg, på en måde, så viden og kompetencer går begge veje, så der også er en gevinst for de danske studiemiljøer og for de studerende i Danmark, som ikke tager et studieophold i udlandet.

Samtidig vil jeg selvfølgelig meget klart fremhæve, at regeringen er meget optaget af at styrke det grænseoverskridende dansk-tyske samarbejde, også på uddannelsesområdet. Det regionale samarbejde i grænseregionerne kan jo i særlig grad bidrage til at gavne udviklingen i området, og det er åbenlyst en udvikling, der ikke blot skal styrke uddannelserne, men som også kan styrke væksten i regionerne gennem en udvidelse af det regionale arbejdsmarked. Det er også det fokus, som regeringen havde, da man netop indgik vækstpartnerskabsaftalen for 2015 med Syddansk Vækstforum.

Jeg er også løbende i dialog med Slesvig-Holstens kultur-, justits- og europaminister, Anke Spoorendonk, for netop at drøfte, hvordan vi kan styrke uddannelsessamarbejdet hen over den dansk-tyske grænse. Regeringen har, som jeg er sikker på det er spørgerne bekendt, netop underskrevet en fælles dansk-tysk ministererklæring med Slesvig-Holsten, hvori parterne har forpligtet sig til at styrke dialogen om netop det grænseoverskridende uddannelsessamarbejde. Som led i den her forpligtelse har vi bl.a. allerede indledt en dialog med uddannelsesinstitutionerne i grænseregionen om, hvordan vi i fællesskab kan finde en løsning på de ønsker til uddannelsessamarbejde, som parterne har.

Jeg synes, det er meget, meget positivt, at Syddansk Universitet og Europa-Universität Flensburg har mange års tradition for uddannelsessamarbejde på tværs af grænsen. Det er min opfattelse, at deres fælles uddannelsesforløb er et rigtig attraktivt tilbud for internationale studerende og dermed ikke kun for studerende fra Danmark og Tyskland. Der er også andre uddannelsesinstitutioner, som har uddannelsessamarbejde med tyske uddannelsesinstitutioner: UC Syddanmark har det, Erhvervsakademi Sydvest har det. Det er en udvikling, som jeg meget gerne ser styrket for hele den videregående uddannelsessektor.

Derfor er mit ministerium, som jeg nævnte, i rigtig tæt dialog med de tyske samarbejdspartnere, med Syddansk Universitet og med de øvrige videregående uddannelsesinstitutioner i grænseregionen og selvfølgelig med Region Syddanmark. På den måde tror jeg vi kan sikre nogle langsigtede og også gensidigt fordelagtige uddannelsessamarbejder hen over grænsen mellem Danmark og Tyskland og for hele den videregående uddannelsessektor.

Men jeg synes, at det internationale samarbejde på uddannelsesområdet bør bero på en økonomisk model, som fordeler udgifterne på en hensigtsmæssig måde. Det er det, de nuværende regler, som blev præciseret i 2005, tilgodeser. Det er alene de uddannelseselementer, der foregår i Danmark, som udløser et tilskud fra den danske stat. På den måde understøtter den model en incitamentsstruktur, som gør, at uddannelsessamarbejdet sker ved en reel udveksling, en reel videndeling mellem de deltagende universiteter, mellem de deltagende lande. På den måde understøtter vi jo også, at viden og kompetencer går begge veje i det samarbejde. Det er helt sikkert også en gevinst for de danske studiemiljøer og for de studerende i Danmark, som ikke tager et sådant studieophold.

Jeg er sådan set enig med forslagsstillerne i, at vi hele tiden skal se på, hvordan vi kan styrke uddannelsessamarbejdet i grænseregionerne. Jeg mener, at vi bør afdække barrierer og ønskede muligheder for uddannelsessamarbejdet og gennemføre den dialog med uddannelsesinstitutionerne i regionen, som vi har startet og forpligtet os til gennem erklæringen, inden vi skulle gribe til lovændringer. Men jeg vil selvfølgelig også meget gerne forpligte mig selv til at holde Uddannelses- og Forskningsudvalget tæt orienteret om den dialog. Den er rigtig frugtbar og som sagt lige sat i gang.

Så på baggrund af de synspunkter, som jeg synes jeg har været igennem her, vil jeg sige, at jeg håber, det står klart, at jeg ikke kan støtte forslaget til folketingsbeslutning B 121.

Fru Eva Kjer Hansen har en kort bemærkning.

Tak. Tak for ministerens ord om det hensigtsmæssige i at styrke det grænseoverskridende samarbejde. Jeg vil meget gerne, om ministeren kunne blive mere konkret, med hensyn til hvad det er for nogle initiativer, ministeren vil tage. For indtil nu har ministeren jo sådan set hindret en styrkelse af det grænseoverskridende samarbejde på den her måde, at SDU blev nødt til at stoppe sit tilbud i Flensborg. Og det vil være interessant, hvis ministeren også kunne forklare, hvad fordelen er ved, at de studerende, der var i Flensborg, nu skal valfarte til Sønderborg for at modtage den undervisning, de ellers ville have fået i Flensborg, hvis man kunne finansiere undervisningen i Flensborg.

Så hvilken fordel er der ved, at de nu skal tage til Sønderborg, og hvad er det præcis for nogle initiativer, ministeren vil tage for at styrke det grænseoverskridende samarbejde på uddannelsesområdet?

Ministeren.

Først og fremmest vil jeg i forhold til Syddansk Universitets aktiviteter sammen med Europa-Universität Flensburg sige, at det, der jo er sket, er en indskærpelse af gældende regler. I forhold til den konkrete samarbejdskonstruktion har ministeriet oplyst gældende ret over for Syddansk Universitet, nemlig at såfremt universitetet ønskede at modtage de her aktivitetsbestemte tilskud, så skulle det foregå på den måde, at man kun støtter uddannelsesaktiviteter i det land, som de hører til.

Men vi er i ministeriet også i tæt dialog med de tyske samarbejdspartnere. Der er afholdt en række møder, og vi kommer til at gå endnu tættere ind i det. Der inddrager ministeriet både Syddansk Universitet og – meget oplagt – de øvrige videregående uddannelsesinstitutioner i regionen, sådan at det kan sikres, at der er nogle fordelagtige og gensidige langsigtede uddannelsessamarbejder. Det synes jeg er helt oplagt, det kan bare ikke være på en måde, der ikke overholder gældende ret, og sådan at det kommer til at koste den danske stat.

Eva Kjer Hansen.

Er ministeren enig i, at udgifterne alt andet lige må være de samme, om undervisningen finder sted i Sønderborg, eller om den finder sted i Flensborg? Så det her er altså ikke en diskussion om økonomi, men en diskussion om principper. Det er jo også derfor, beslutningsforslaget går ud på at pålægge regeringen at ændre loven, for selvfølgelig skal loven overholdes. Men jeg forstår, at der umiddelbart ikke er spor imødekommenhed fra ministerens side. Her er jo et konkret eksempel, hvor man netop kunne vise, at man har respekt for, at forholdene er lidt anderledes i en grænseregion.

Jeg vil kun rose ministeren for, at der foregår en masse møder, og at man har en god dialog, men hvis der ikke kommer noget ud af det – jeg fik ikke svar på, om der var nogle konkrete initiativer på vej – giver det jo ikke særlig meget til borgerne i grænseregionen. Og her kunne man altså meget nemt med en ændring af loven sige, at selvfølgelig kan SDU lige så godt undervise de her studerende i Flensborg som i Sønderborg.

Ministeren.

Jeg tror, fru Eva Kjer Hansen udmærket kender til, hvordan det er, når man sidder i regering, i forhold til at det nogle gange kan være besværligt, men at lovene faktisk skal overholdes. Og det er ikke bare lige at ændre det, fordi et enkelt universitet har bedrevet en praksis for en kortere periode. Vi har ikke lavet en gennemgribende vurdering af de økonomiske konsekvenser af at gennemføre forslaget, men det vil jo betyde, at andre vil kunne gøre de samme ting, altså at det vil blive muligt at udbyde uddannelser i nabolande. Så vil man skulle lave en geografisk afgrænsning, det vil også være afhængigt af, hvor mange pladser der udbydes, og hvor populære de udbud er.

Man godt forestille sig, at det vil være populært at oprette danske uddannelser i Sverige og Norge, og det vil jo i så fald skulle afgrænses meget betydeligt. Jeg tror ikke, at det er en farbar vej at gå. Jeg tror, at den farbare vej at gå er at søge det uddannelsessamarbejde, som jeg er helt enig med spørgeren i vi skal, og få etableret nogle konkrete uddannelsessamarbejder over grænser, hvor begge eller flere uddannelsesinstitutioner, der indgår i samarbejderne, og de lande, der indgår, bidrager lige meget, sådan at det er et reelt gensidigt samarbejde.

Fru Anne-Mette Winther Christiansen for en kort bemærkning.

Tak. Vi har i år fejringen af 100-året for kvindernes stemmeret, men der er også kun 5 år til, at det er 100-året for, at vi har en hel region, der stemte sig hjem, og vi har altid værnet om, at det var en særlig situation, men vi var alle sammen lykkelige over, at vi fik nogle hjem igen. Derfor har vi altid forholdt os meget sagligt til og været meget bevidst om, hvordan man håndterede uddannelse, samvær og udvekslinger, og vi har fundet løsninger hver eneste gang.

Det undrer mig meget, at jeg står med en minister fra et parti, som i den grad har værnet om den særlige situation, der er i det syddanske. Jeg bliver altså nødt til at bede om ministerens forklaring en gang til: Hvordan kan det være, at man ikke engang vil være åben for, at vi får lavet den lov om?

Ministeren.

Jeg synes, det er al ære værd at appellere til de følelser, som jeg tror vi alle sammen kan finde frem, og som jeg deler fuldt og helt. Men jeg synes også, at jeg må påpege, at der er ved at gå en lille smule valgkamp i den her, når man som oppositionsparti kan fremsætte beslutningsforslag, som skal ændre den lov, som man selv har forfattet, dengang man havde ministerposten, for netop at indskærpe og præcisere, at det her ikke skulle kunne lade sig gøre, og så nu ønsker, at det skal komme til at koste flere penge.

Hvis man tillader det, bliver der jo tale om en konstruktion, hvor der alene undervises på en campus i Flensborg på de pågældende uddannelser, og det giver efter min mening ikke de mest optimale fordele ved samarbejdet, fordi det skal være et gensidigt samarbejde, der bidrager til uddannelsesmiljøet i både Sønderborg og i Flensborg.

Anne-Mette Winther Christiansen.

Men vi er meget interesseret i en fremtid, der giver mening, og vi lærer af alt, hvad vi kan. Vi har jo lært, at for 10 år siden gjorde vi et, men vi er da et nyt sted i dag, og SDU har jo vist os, at det her vil være muligt, altså at det kan gøres på en god måde. Hvorfor er det, at vi så siger: Nej, fordi vi sagde for 10 år siden, at det ikke kunne lade sig gøre, vil vi i hvert fald aldrig nogen sinde komme til at gøre det? Altså, fremtiden er jo, at vi værner om vores syddanske, og SDU har vist os, at det er muligt. Altså, kom nu, vil jeg sige til ministeren.

Ministeren.

Det er, fordi der har været en praksis, som andre jo ikke har benyttet sig af. Men bliver den praksis lovliggjort, vil det jo være noget, mange, mange andre også vil kunne benytte sig af, og så skal vi finansiere uddannelser i andre lande for danske midler. Det synes jeg alligevel er, må jeg sige, næsten en smule grænseoverskridende, at det er Venstres tilgang til det.

Jeg er dybt optaget af, at SDU får mulighed for at udvide samarbejdet med Flensborg Universitet, ligesom jeg er dybt optaget af, at alle danske universiteter og i øvrigt professionshøjskoler og erhvervsakademier, som har lige så stor interesse i de her ting, får mulighed for at udvide det samarbejde.

Jeg synes faktisk, at det princip, som Helge Sander indførte, var ret fornuftigt. Jeg tror godt, at vi kan kigge på andre og nye veje, men jeg synes ikke, at vi skal derhen, hvor det bliver et princip, at vi finansierer danske uddannelser i udlandet, for så kan jeg se det løbe løbsk.

Tak til ministeren. Så går vi til ordførerrækken, og den første er fru Eva Kjer Hansen – som vil vente til sidst, fordi hun er ordfører for forslagsstillerne. Så går vi til hr. Jeppe Bruus, der taler for Socialdemokraterne.

Tak for det, og tak til forslagsstillerne for selvfølgelig at gøre opmærksom på det, som vi alle sammen er optaget af, nemlig hvordan vi også i grænseområdet udvikler vores samarbejde. Det er jo sådan set en meget god anledning til også at diskutere, hvorfor de videregående uddannelser er vigtige og særlig også i et både nationalt og internationalt perspektiv.

Jeg håber da ikke, at der skulle være nogen tvivl om, at er der noget, der ligger den her regering på sinde, er det selvfølgelig uddannelse, som er en af vores højeste prioriteter. Vi har også taget mange initiativer for at løfte kvaliteten på vores uddannelser og sådan set også styrke internationaliseringen, og derfor vil jeg da gerne imødekomme forslagsstillerne, som jeg går ud fra primært tænker på vores tyske nabo, som jo også har et stort potentiale for vækst, og som vi alle sammen skal blive dygtige til at udnytte.

Når det er sagt, vil jeg lidt i tråd med det, ministeren allerede har været inde på, sige, at der jo er nogle udfordringer ved det beslutningsforslag, der ligger her. Jeg har ærligt talt lidt svært ved at se, hvad det er for nogle afgrænsninger, der ligger, både i forhold til geografien, men sådan set også i forhold til det økonomiske, og derfor må vi jo så lægge kræfter i at udbygge det samarbejde, der er, med de initiativer, der er i gang, og selvfølgelig også se på, hvordan vi kan gøre det bedre i fremtiden.

Men jeg synes, at det er lidt hurtigt at fremsætte et forslag, som pålægger regeringen at ændre en lov, uden at vi i virkeligheden kender konsekvenserne heraf, og derfor kan vi i Socialdemokratiet ikke støtte forslaget.

Tak. Nej, nu kom der en kort bemærkning. Fru Eva Kjer Hansen.

Tak. Jeg vil gerne kvittere positivt over for hr. Jeppe Bruus for de positive meldinger omkring det grænseoverskridende samarbejde og så høre, hvad Socialdemokratiet tænker der kan være af nye initiativer. Hvad er det, man konkret kunne gøre for at styrke det grænseoverskridende samarbejde? Her ser man en mulighed, som SDU har stablet på benene, og som de har fået indskærpet af ministeren de altså ikke må.

Som vi var inde på tidligere, er økonomien jo den samme, fordi de studerende i stedet for at få deres undervisning i Flensborg nu får den i Sønderborg. Jeg spørger bare: Når hr. Jeppe Bruus siger, at vi skal se på, hvad vi kan gøre bedre, hvad er det så for nogen udspil, Socialdemokratiet kunne tænke sig at komme med?

Ordføreren.

Tak for det. Der er da en lang række, vi allerede har været i gang med, bl.a. for at se på, hvordan du kan tage på praktikophold i udlandet, hvordan du kan udvikle fælles uddannelse osv. Den model, der foreligger, er jo sådan, at den finansieres. Der kan jo sådan set godt være et samarbejde, men som finansieres i hvert land, og at der i virkeligheden også bliver et øget samarbejde mellem de studerende.

Men det, forslaget her lægger op til, er jo, at du laver et mere rent snit, hvor du kan have SDU, der sådan set finansierer uddannelse i Flensborg, uden at der i realiteten er nogen danske studerende involveret. Det er jo der, hvor vi synes det er mere hensigtsmæssigt, at der sker en gensidig vidensudveksling.

Jeg er ikke fuldstændig ekspert i det samarbejde, der foregår, og derfor har jeg egentlig også, da man havde fremsat det her forslag, tænkt, at det måske måtte komme fra SDU. Jeg må være ærlig og sige, at jeg faktisk ikke har modtaget en eneste henvendelse fra SDU i den her sag, hvilket undrer mig en lille smule, for jeg troede måske, at det var dem, der havde presset på.

Men jeg vil da stadig væk gerne positivt tilkendegive, at vi selvfølgelig gerne vil være med til at se på det, men vi er usikre på, hvor afgrænsningen af det forslag, der er fremsat, går, og derfor synes jeg sådan set, det er sagligt nok at være imod.

Eva Kjer Hansen.

Jeg er glad for tilsagnet om at gå positivt ind i at se på, hvilke muligheder man kan give. Jeg er optaget af, at vi tænker moderne, i forhold til hvilke muligheder man kan gøre brug af i grænselandet. Og jeg synes, det er rigtig ærgerligt, når ministeren hænger fast i et 10 år gammelt regelsæt på området frem for at se på, hvordan man kan gøre det endnu mere attraktivt at studere, bosætte sig og finde arbejde i den region. Så jeg vil bare kvittere positivt for, at det her måske kan give anledning til, at vi kan gå ind i en mere konkret drøftelse af, hvad det er for initiativer, som grænseregionen kunne have brug for.

Tak til Socialdemokraternes ordfører. Undskyld, vi skal have et svar.

Tak for det. Jeg vil nu sige, at vi måske hører ministeren på to forskellige måder, for jeg hører faktisk ministeren være meget positiv og imødekommende. Og hvis vi alle sammen er det, mon vi så ikke i fællesskab kan finde ud af at komme videre. Tak for ordet.

Så siger jeg tak, og så er det Dansk Folkepartis ordfører, hr. Jens Henrik Thulesen Dahl. Værsgo.

Tak. Det her er jo faktisk et vældig sympatisk forslag. Vi har i Dansk Folkeparti et stort ønske om at understøtte det danske mindretals muligheder i grænselandet mellem Danmark og Tyskland. Det er for os vigtigt, at vi understøtter muligheden for danske skoler og derfor også gerne videregående uddannelser i danske fag.

Baggrunden for forslaget er et konkret samarbejde mellem SDU og Europa-Universität Flensburg, som har været etableret med et udbud fra SDU af dansksprogede uddannelser i Flensborg. Det burde der naturligvis også være mulighed for fremadrettet. Der er naturligvis mulighed for at tage uddannelse i Danmark, og de aktuelle fag vil efter de nugældende regler kunne udbydes i Sønderborg, men i Dansk Folkeparti mener vi, at på samme vis, som vi understøtter, at der er danske skoler og gymnasier i Slesvig, bør vi naturligvis også støtte, at der er mulighed for de videregående danske uddannelser. Derfor bør vi drøfte det her forslag ganske seriøst.

Når vi ser på de ministerforslag, der er afgivet i forhold til en speciel problematik, er det dels om den lille problematik, at det ikke lige er lovligt for danske universiteter at betale for uddannelser i udlandet, og der er heller ikke mulighed for en dispensation. Det er en detalje, som vi naturligvis må have set på. Generelt er det en fornuftig regel, at danske universiteter ikke frit kan udbyde undervisning i udlandet betalt af den danske stat, men lige i den her situation burde der faktisk være mulighed for dispensation, når der ses på det specielle for det danske mindretal, der gælder i forholdet mellem Danmark og Tyskland. Derfor er vi positive over for at se på muligheden for at afgrænse og styre universiteternes muligheder på de her områder.

Derfor glæder det mig da også, at jeg hører ministeren sige, at der er fuld gang i en dialog, og at der er fuld gang i at prøve at finde nogle løsninger. Derfor håber vi selvfølgelig, at vi videre i udvalgsarbejdet kan se på, hvordan de muligheder kan dannes og skabes, så vi kan få løst den her problematik og få skabt de bedste muligheder i grænselandet. Tak.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så er det den radikale ordfører, fru Liv Holm Andersen.

Tak for det. Det forslag, vi diskuterer i dag, er, som der også blev redegjort for af flere ordførere, et forslag, der handler om, at regeringen skal sikre, at danske universiteter skal kunne tilbyde undervisning på universiteterne i vores nabolande, i grænseområdet omkring Danmark, på dansk. Med det her forslag er det også, som det også er blevet redegjort for af tidligere ordførere, nødvendigt at ændre universitetsloven, fordi forslaget vil bryde med det, der ligger i loven om, at en uddannelse på et universitet skal tilbydes i Danmark, for at man kan opnå tilskud.

Jeg vil på vegne af Radikale Venstre slå fast, at det naturligvis er vigtigt, at vi i Danmark satser på en øget internationalisering inden for uddannelse, ligesom grænseområderne selvsagt også er vigtige. Vi er, ligesom det også blev sagt af den socialdemokratiske ordfører, glade for de initiativer, der er taget i forhold til at styrke det dansk-tyske samarbejde, også om bl.a. uddannelse på flere niveauer. For der er jo også, kan man sige, allerede netop gode eksempler på, at der bliver samarbejdet imellem institutioner på tværs af grænser, eksempelvis samarbejdet mellem Syddansk Universitet og Europa-Universität Flensburg.

Radikale Venstre er således jo selvfølgelig – og jeg kan heldigvis også høre, at det er sådan, det er, hele raden rundt – enig i, at uddannelsessamarbejde på tværs af grænserne er vigtigt, og at det er særlig vigtigt på tværs af den dansk-tyske grænse. Vi mener også bare, at det skal ske på den rigtige måde sådan rent tilskudsmæssigt. Og her mener vi altså umiddelbart, at det er rigtigt, at uddannelser udbudt i Danmark så udløser tilskud fra den danske stat, og at danske og tyske uddannelsesinstitutioner så efterfølgende selvfølgelig kan indgå aftaler om samarbejde og også om samfinansiering af det her.

Så det forslag, der ligger, kan Radikale Venstre ikke støtte. Tak for ordet.

Tak til den radikale ordfører. Så er det SF's ordfører, fru Annette Vilhelmsen.

Tak for det. Og tak for, at vi får drøftelsen her i dag. Som det er de fleste bekendt, har Sønderjylland og Slesvig-Holstein en lang fælles historie, og den var jo tidligere også præget af krig om retten til det samme område.

I 1920 blev grænsen lagt fast, og med København-Bonn-erklæringen i 1955 fik områdets befolkning papir på, at de kunne bekende sig til dansk eller tysk nationalitet og kultur. I grænselandet står det derfor den enkelte frit for, hvilket sprogområde man knytter sig til, og at det ikke må efterprøves af hverken regeringer eller andre magthavere. I dag har Danmark et godt samarbejde med Tyskland, og man har f.eks. Region Syddanmarks partnerskabsaftale med Slesvig-Holstein, som bl.a. gør det nemmere for syddanskere og nordtyskere at udnytte mulighederne på både det danske og tyske arbejdsmarked.

Også inden for uddannelsesområdet arbejdes der på at styrke samarbejdet på tværs af grænsen. I 1991 indgik Syddansk Universitet et grænseoverskridende samarbejde med Europa-Universität Flensburg. Indtil da fik SDU taxametertilskud for de fag, som de udbød på universitetet i Flensborg. Det blev der desværre sat en stopper for, da styrelsen for videregående uddannelser i henhold til universitetsloven fandt, at uddannelserne ikke kunne modtage tilskud, fordi de ikke foregik på dansk jord; det er en forudsætning, at både undervisning og eksamen foregår i Danmark.

Det har haft en række ærgerlige, må man nok sige, konsekvenser, at universiteterne har måttet tilrettelægge deres samarbejde om undervisningsforløb, sådan at de studerende skal transporteres fra Flensborg til Sønderborg til de fag, som udbydes af SDU, selv om de studerendes transportudgifter hidtil er blevet dækket af SDU; men det er bare ikke en holdbar løsning for et moderne samarbejde. Derfor vil jeg kraftigt appellere til, at der udarbejdes en løsning, så vi hurtigst muligt kan få undervisningen tilbage på universitetet i Flensborg. Det vil være til fordel for både de studerende og for det lokale kultur- og erhvervsliv.

Det var min forventning, og jeg havde nok også håbet, at vi havde indledt den her drøftelse i regi af udvalget, for så kunne vi også der have hørt – det er i hvert fald min forventning – at ministeriet er i dialog med Syddansk Universitet, det kunne jeg også forstå på ministeren, og at vi selvfølgelig bliver orienteret om, hvordan man vil tage hånd om den her situation til gavn for de studerende, til gavn for de involverede uddannelsesinstitutioner, forskningsinstitutioner og også til gavn for det omgivende samfund.

Med det sagt støtter vi i SF hensigten med forslaget. Jeg forventer, at der er et stykke arbejde i gang, som vi snarest får en orientering om, men vi kan jo ikke stemme for forslaget, da der her heller ikke overhovedet er oplyst om nogen som helst former for finansiering eller noget. Men vi støtter intentionen og ser frem til at blive involveret i, hvad det er, ministeriet påtænker i samarbejde med Syddansk Universitet.

Tak til SF's ordfører. Jeg tror ikke, nogen i grænselandet vil tage anstød af, at man kalder landsdelen for Slesvig-Holsten. (Annette Vilhelmsen (SF): Hvad sagde jeg?) Slesvig-Holstein.

Så er det Enhedslistens ordfører, fru Rosa Lund.

Tak. Jeg skal gøre det meget kort. I Enhedslisten kan vi ikke støtte det her beslutningsforslag, og det kan vi ikke, fordi vi betragter det her beslutningsforslag som en yderligere markedsgørelse af vores universitetsuddannelse, og det er en retning, som vi i Enhedslisten ikke ønsker at vores universiteter skal bevæge sig i.

Derudover er vi bekymret for, at forslaget vil åbne op for brugerbetaling, som vi ser på de videregående uddannelser i andre lande end Danmark, når danske universiteter skal til at udbyde undervisning i andre lande. Så af de to årsager kan vi ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til Enhedslistens ordfører. Så er det Liberal Alliances ordfører, fru Merete Riisager.

I Liberal Alliance følger vi det grænseoverskridende samarbejde i Sydjylland og Nordtyskland med stor opmærksomhed. Vi har Mette Bock, som er formand for Grænseforeningen, så vi føler os vældig godt informeret. Derfor kigger vi også på det her forslag med positiv opmærksomhed, men jeg vil sige, at det indtil videre kun er med positiv opmærksomhed, fordi vi synes, vi mangler nogle svar fra Venstre i forhold til den måde, forslaget er skruet sammen på.

For det første har vi svært ved at se, hvordan økonomien i forslaget skal hænge sammen, altså om der er nogle øgede udgifter, som vi ikke helt kan svare for. For det andet mangler vi svar på, hvorfor et sådant samarbejde ikke kan køre inden for, hvad skal man sige, de almindelige markedsprincipper. Altså, hvis der er en efterspørgsel i Flensborg efter dansksprogede kurser, hvorfor ansætter de så ikke selv en lektor eller en professor til at afholde sådanne kurser? Det tænker jeg må kunne løses i det helt almindelige samarbejde imellem universiteterne og de andre institutioner, der nu arbejder i grænselandet.

Så uagtet at vi sådan set er positive over for den her slags forslag, vil jeg sige, at vi stadig væk mangler nogle gode argumenter fra Venstre for, at det her samarbejde ikke kan fungere på helt almindelige markedsvilkår. Tak.

Tak til Liberal Alliance. Så er det den konservative ordfører, hr. Per Stig Møller.

Det er jo sådan, at når en lov stiller sig i vejen for gode intentioner og initiativer, så kan man enten spærre for initiativerne og lade vejen være lukket, eller man kan begynde at lægge vejen om og sørge for, at loven ændres eller revideres, så man er i stand til at opfange de gode initiativer.

Vi har jo længe ønsket – og det er der almindelig enighed om i grænseregionen – at Nordslesvig, Sydslesvig og Slesvig-Holsten arbejder sammen og har en masse samarbejde på tværs af grænsen. Det fremmer vi jo, og det ønsker vi at fremme, så derfor må man sige, at den spærring, der ligger, jo er noget forældet i forhold til den situation, vi har opnået i regionen. Vi støtter, som det er blevet sagt, danske skoler og gymnasier i Sydslesvig, og vi vil have glæde af, at der er en danskundervisning, og at det danske universitet SDU kan levere danskundervisning og dansk litteraturundervisning på universitetet i Flensborg. Det bliver jo udgiftsneutralt, i forhold til at de ellers skulle til Sønderborg, som fru Eva Kjer Hansen har gjort opmærksom på over for ministeren.

Der er jo også en afgrænsning i forslaget, som vi er med til at fremsætte, for der står udtrykkeligt, at det skal være udbudt på de universiteter af et dansk universitet fra samme grænseregion. Det vil sige, at det ikke lige pludselig kan blive et kapløb mellem alle andre universiteter om at prøve at få placeret sig syd for grænsen – det er kun SDU.

Så jeg synes, det er forkert at forhindre SDU i at udbyde danske kurser på universitetet i Flensborg. Både det danske mindretal og det tyske flertal har jo gavn af en dansk-tysk påvirkning og en intensivering af kulturkendskabet og kulturudviklingen i det danske sprogområde i Flensborg. I forvejen har vi jo danske lektorer i udlandet – i Paris, i Rom, i London, i Wien, i Seattle og andre steder. Det er vi jo glade for, jeg har selv været det i Paris i sin tid i min pure ungdom. Og vi har det også i Kiel. Så jeg synes, det er fint, at SDU kan lægge for i Flensborg, og jeg synes, at så må man revidere loven, så det kan opfanges. Det er vi jo i stand til. Prøv at se på alle de love, vi sidder og reviderer hver eneste dag. Altså, vi sidder og trykker og trykker på knappen for at vedtage smårevisioner, så det her kunne nok også lade sig gøre.

Tak til den konservative ordfører. Og så er det til sidst ordføreren for forslagsstillerne, fru Eva Kjer Hansen.

Jeg vil gerne takke ordførerne for de faktisk meget klare udmeldinger, der har været i forhold til ønsket om at styrke det grænseoverskridende arbejde. For som Per Stig Møller og jeg bl.a. skriver i bemærkningerne til forslaget, handler det her meget om, at vi styrker det udsyn og den indsigt, det kan give, at man samarbejder hen over den nationale grænse. Og det kan i den grad bidrage til udviklingen af grænseregionerne og dermed gøre det mere attraktivt at have sit virke i de områder. Så tak for de meget klare tilsagn om, at vi skal se på, hvor det overhovedet er, vi kan styrke mulighederne for, at tingene kan lade sig gøre hen over grænsen.

Der var så alligevel hos ministeren og en del ordførere en vis skepsis, i forhold til om det her nu skulle kunne lade sig gøre. Og jeg må sige til fru Merete Riisager, at det meget klart fremgår af den korrespondance, jeg har haft med ministeren gennem spørgsmål og svar, at sådan som universitetsloven er skruet sammen i dag, kunne man ikke finansiere den undervisning, som SDU tilbød i Flensborg, hvorfor man så simpelt hen har måttet tage de studerende og nu give dem undervisningen i Sønderborg. Det er jo også derfor, der ikke er gjort mere ud af økonomien i det, for i stedet for at man finansierede det i Flensborg, finansierer man det i dag i Sønderborg.

Men jeg vil gerne kvittere positivt for, at ministeren trods henvisningen flere gange til de her 10 år gamle regler alligevel er indstillet på at se på, hvad der kan gøres for at gøre det mere smidigt, hvordan man kan imødekomme ønsket om at lave nogle lidt anderledes tilbud end dem, de måske lige har været vant til i området, netop i en erkendelse af, at nu kan mere lade sig gøre, og at vi får en anden form for samspil med hinanden. Og derfor skal vi også være indstillet på at nytænke, i forhold til hvordan vi har skruet reglerne sammen.

Ministeren sagde, at hun godt ville kigge på nye og andre veje, og jeg håber, at det så kan blive til, at man kan finde en løsning bl.a. i forhold til det her konkrete eksempel, hvor SDU har måttet flytte deres undervisning. Og jeg håber rigtig meget, at ministeren vil følge op og give tilbagemeldinger til os ordførere om de drøftelser, der finder sted, og det arbejde, der gøres i ministeriet, med, hvad det er for nogle nye og andre veje, altså hvordan man kan skrue modeller sammen. Der håber jeg, at vi vil høre fra ministeren inden alt for længe.

For det, der er rigtig vigtigt i forhold til alle de positive tilkendegivelser om at styrke det grænseoverskridende samarbejde og netop, som ministeren nævner, den nylig underskrevne ministererklæring, hvor man har forpligtet sig på en styrket dialog, er, at der også bliver fundet nogle løsninger, at der kommer nogle konkrete skridt, der går i den rigtige retning og viser befolkningerne i området, at vi også mener det alvorligt, og at vi får gjort noget ved tingene.

Jeg vil gerne i forhold til Jens Henrik Thulesen Dahls indlæg sige, at jeg også sagtens ville kunne leve med en form for dispensationsmulighed. Ministeren var lidt skeptisk over for, hvor attraktivt det ville blive, hvis vi nu ændrede universitetsloven, og at det måske ville være meget populære tilbud – tror jeg endda ministeren sagde – så hvis en dispensationsmulighed er det, der kan gøre, at vi åbner op og så langsomt tager nogle skridt i den retning og får noget erfaring, så er det også fint med mig. Det, der er helt afgørende, er, at vi ikke bremser for nye initiativer, at vi ikke hindrer en udvikling i grænseregionen, der kunne gøre det mere attraktivt, men at vi netop er villige til at se med friske øjne på, hvordan vi kan skrue tingene sammen, så nye ting kan lade sig gøre.

Jeg synes også, fru Annette Vilhelmsen meget klart gav sin støtte til intentionerne i forslaget og opfordrede til, at man finder en løsning på det. Og hvis det kan blive udkommet af debatten om det her beslutningsforslag, at man på en eller anden måde bare får fundet en løsning, så vil det være tilfredsstillende. Tak for ordet.

Kort bemærkning fra hr. Jeppe Bruus.

Tak. Nu kvitterer vi jo alle sammen hinanden, så det skal jeg da også bare gøre, for de positive tilbagemeldinger fra Venstres ordfører. Men nu har man jo så fremsat et beslutningsforslag, som vi så har tilkendegivet vi vil stemme imod. Vi har sådan set også her i debatten fået belyst en lille smule, hvad det er for nogle knaster, der ligger – bl.a. i forhold til økonomien i dag. 1: Hvad er egentlig de økonomiske konsekvenser af det her forslag? Det mangler vi måske stadig væk at få belyst lidt. Og 2: I forhold til den geografiske afgrænsning. Den konservative ordfører var lidt inde på det med hensyn til, om det så skulle være universiteter i grænselandet. Men nu er der det forhold, at der er flere danske universiteter, der har undervisning i det nære grænseområde, f.eks. i Esbjerg, det har mig bekendt både Aalborg og Aarhus Universitet. Så den der afgrænsning er jo ikke bare sådan et snuptag med den ordning, som SDU nu er blevet ramt af. Kunne vi ikke få et par bud på et svar på de to spørgsmål?

Ordføreren.

Jo, i forhold til økonomien, som jeg har nævnt flere gange, er der jo ikke en forskel som sådan i forhold til at tilbyde undervisning i Flensborg og i Sønderborg, ud over at SDU faktisk har kompenseret ved at betale for transporten mellem Flensborg og Sønderborg, så på den måde har det i virkeligheden for SDU måske været en større udgift. Det ved jeg ikke, jeg kender ikke regnestykket. Men det principielle er jo, at man kan tilbyde den her undervisning, lidt uafhængig af om det lige netop foregår på dansk jord eller ej. Og så synes jeg, at det jo er meget klart i beslutningsforslagets formulering, at vi taler om at gøre det muligt for danske universiteter, og jeg citerer: I grænseområder at finansiere udbuddet af danske universitetsfag på nabolandes universiteter, som ligger i grænseområder til Danmark. Det er i min verden umiddelbart Tyskland og Sverige. Jeg er bekendt med, at der også f.eks. i forhold til tilbuddet i Malmø har været problemer netop i forhold til den her lovgivning.

Så det er dér, jeg synes det ville være oplagt at se på mulighederne for at styrke samarbejdet i grænseregionen, men jeg vil jo være åben over for at høre, hvad der ligger Socialdemokraterne på sinde, og hvilke overvejelser man gør sig der.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at beslutningsforslaget henvises til Uddannelses- og Forskningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.