Det næste punkt på dagsordenen er:

26) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 120:

Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af delt kommuneskat.

Af Pernille Vigsø Bagge (SF) m.fl.

(Fremsættelse 27.03.2015).

Forhandlingen er åbnet. Økonomi- og indenrigsministeren er den første på talerstolen. Værsgo.

Så blev det tid til SF's forslag om at indføre delt kommuneskat, så borgere skal betale kommuneskat i de kommuner i Danmark, hvor de ejer en helårsbolig. Forslaget går i praksis ud på at genindføre den såkaldte landliggerskat, som blev afskaffet i 1979, eller i hvert fald en variant af landliggerskatten, for forslaget omfatter kun helårsboliger og altså ikke sommerhuse. Baggrunden for forslaget, må man forstå på bemærkningerne, er, at flere borgere i dag ejer og bebor flere helårsboliger i forskellige kommuner. Og der peges på den udvikling, hvor flere kommuner ophæver bopælspligten på en del helårsboliger.

Jeg er enig i, at vi ser den udvikling, og regeringen har faktisk været med til at understøtte udviklingen. Bl.a. indførte vi i april 2013 en såkaldt fleksboligordning, der har til formål at stimulere efterspørgslen på helårshuse i landets yderområder. Senest har vi i forbindelse med aftalen om »Vækstpakke 2014«, som SF jo også deltager i, besluttet at udvide ordningen, så fleksboligtilladelsen kan videreføres, når boligen bliver solgt.

Det er frivilligt for kommunerne, om de vil benytte sig af muligheden for at give fleksboligtilladelser, og det er også op til den enkelte kommune, om man vil håndhæve bopælspligten på helårsboliger i kommunen eller i dele af kommunen. Så det, vi ser, er altså, at kommunerne anvender muligheden for at gøre helårsboliger attraktive for købere, som ikke umiddelbart vil gøre boligen til deres primære bolig. For på den måde skabes der et godt alternativ til, at et hus ender med at stå tomt og forfalde. I stedet vil det hus have beboere, som bidrager positivt til at skabe mere liv og aktivitet i yderområderne, når de opholder sig i det, vi kunne kalde deres sekundære bolig.

Så derfor synes jeg, det er vigtigt lige at holde sig perspektivet klart: At nogle helårsboliger i yderområder anvendes som en ekstra bolig, f.eks. en fleksbolig, er ikke en del af problemet for yder- og landkommuner. Tværtimod er det en del af løsningen på den manglende efterspørgsel på helårshuse i landets yderområder.

Det er i dag sådan, at en borger betaler kommuneskat til den kommune, hvor man har sin hovedbopæl. Sådan har det været siden 1979, hvor de sidste rester af den såkaldte landliggerskat blev afskaffet. Hensynet bag afskaffelsen dengang var bl.a. at afbureaukratisere og forenkle de kommunale skatteregler. Samtidig blev der også lagt vægt på, at sommerhuskommunerne jo ikke havde udgifter til skole og andre institutioner, og at bopælskommunerne omvendt ikke opnåede nogen besparelser, som følge af at en skatteyder opholdt sig i en sommerhuskommune.

De samme hensyn gør sig gældende i dag. For selv om der er blevet en mere fleksibel adgang til at eje helårshuse i flere kommuner, må det stadig lægges til grund, at borgerne bruger hovedparten af de kommunale ydelser der, hvor deres hovedbopæl er beliggende. Det er i den kommune, hvor børnene går i skole og institution, og det er også den kommune, der har udgifter til hjemmehjælp, hvis det er ældre, vi taler om. Også hensynet til afbureaukratisering er mindst lige så relevant i dag, som det var for 36 år siden. Jeg mener i hvert fald ikke, at tiden er inde til at genindføre bureaukratiske skatteregler, der skal tage hånd om et problem, som vi faktisk løser bedre og mere nuanceret på anden vis. Og det bringer mig frem til udligningssystemet.

Den mellemkommunale udligning sikrer i dag en høj grad af økonomisk ligestilling af landets kommuner. Gennem udligningen overføres der betydelige midler fra velstillede kommuner til mindre velstillede kommuner. Senest gennemførte regeringen i 2012 en justering af udligningen, som betød, at der blev overført yderligere omtrent 400 mio. kr. til land- og yderkommuner. Det er vanskeligt at se, at en delt kommuneskat på et mere eller mindre usikkert grundlag skulle løse noget, som ikke adresseres bedre igennem udligningen.

Jeg bliver også nødt til at sige, at nettovirkningen af forslaget vil være meget begrænset. Det skyldes, at den foreslåede omfordeling af skatteindtægterne i vidt omfang faktisk vil blive udjævnet via den generelle udligningsordning.

Endelig ligger det i forslaget, at borgere med flere helårsboliger hvert år i forbindelse med udfyldelse af selvangivelsen skal angive, hvor man har boet i det forløbne år. Borgernes oplysninger i selvangivelsen vil nødvendigvis skulle være genstand for myndighedernes kontrol. Og det giver bl.a. anledning til at sige på et måske mere principielt plan, at jeg til enhver tid vil være meget tilbageholdende med at indføre regler, der tvinger borgerne til at redegøre for, hvor i Danmark de befinder sig på hvilke dage i løbet af et år. Jeg synes, det snerper lidt hen i retning af en form for overvågning af borgerne, som er unødig indgribende. Der vil for mig at se skulle ligge meget tungtvejende hensyn bag en sådan kontrol med borgernes bevægelser inden for landets grænser, og i det her tilfælde synes jeg, det er uproportionalt.

SF foreslår subsidiært, at forslaget om delt kommuneskat kombineres med Finansieringsudvalgets arbejde med udligning af virkningerne af forslaget om nye refusionsregler på beskæftigelsesområdet. Her vil jeg bemærke, at Finansieringsudvalgets opgave er at komme med forslag, der kan imødegå de langsigtede utilsigtede byrdefordelingsmæssige forskydninger som følge af refusionsomlægningen. Og Finansieringsudvalgets arbejde sker på baggrund af analyser af kommunale forskelle i udgiftsbehovet på beskæftigelsesområdet. Derfor kan jeg ikke se, at det bliver umiddelbart relevant at inddrage eventuelle overvejelser om delt kommuneskat i den sammenhæng.

Samlet set indebærer SF's forslag altså både en forøget bureaukratisering, i hvert fald uigennemsigtighed, og vel også en øget kontrol med borgerne. Men fleksboligordningen og mulighederne for at ophæve bopælspligten er altså efter regeringens opfattelse ikke et problem for yder- og landkommunerne, men snarere en del af løsningen på den manglende efterspørgsel på helårshuse i landets yderområder. Og under alle omstændigheder er det sådan, at skulle man mene, at det er byrdefuldt for kommunen at benytte de ordninger, ja, så er det helt frivilligt. Så kan man bare lade være. Derfor synes vi ikke, det giver anledning til at genindføre bureaukratiske regler, som vi for mange år siden afskaffede, og derfor kan vi ikke støtte beslutningsforslaget.

Der er en enkelt kort bemærkning. Den er fra fru Pernille Vigsø Bagge.

Tak til ministeren for svaret. Jeg kan jo konstatere, at ministeren ikke ligefrem hopper op og ned af glæde over forslaget, og det er måske heller ikke nogen overraskelse. Hensigten med det her forslag er jo at udligne de skævvridninger, der er i Danmark, også her 36 år efter at en eller anden lov blev afskaffet, nemlig i 1979. Derfor synes jeg måske, at det er en skam, at økonomi- og indenrigsministeren så kontant afviser at lade Finansieringsudvalget kigge på de her ting.

Jeg ved godt, at Finansieringsudvalgets opdrag er at kigge på skævhederne i forbindelse med beskæftigelsesreformen, men det er dog alligevel sådan, at det hænger sammen med udligningen, det hænger sammen med et Danmark, der bliver mere og mere skævt, det hænger sammen med yderområder, der har store udfordringer. Kunne ministeren ikke overveje, om ikke Finansieringsudvalget eller i hvert fald et eller andet hjørne af ministeriet kunne kigge på, om der var andre værktøjer at bruge for at gøre retfærdigheden større mellem de kommuner i Danmark, der har de største udfordringer i de her år, og så de kommuner, som i høj grad har tunge pengekasser?

Ministeren.

Med den måde, spørgsmålet er stillet på, er det jo svært ikke at sige, at der jo selvfølgelig er ting, vi kan gøre for at skabe bedre vilkår i vores landdistrikter og yderområder. En af de ting, vi behandler i Folketinget netop nu, er jo en bred aftale om at sænke priserne på godstransport til vores øer, herunder flere økommuner, og det er jo bare et eksempel. Vi har også netop i dag i det udvalg, der har med landdistrikter og øer at gøre, haft samråd om personbefordring og taksterne for det, og også det spørgsmål vil vi adressere senere.

Det, jeg bare synes er vigtigt, er, at når vi har taget flere initiativer, der har givet kommunerne flere muligheder for at sælge helårsboliger uden bopælspligt til folk, der ønsker at bruge dem som sekundære boliger, så er det jo, fordi det har været ønsket i landdistrikter og yderområder. Derfor er vi bare modstandere af at gøre det til et problem, hvis det så rent faktisk lykkes at få solgt nogle af de huse til folk, der ønsker at bruge dem som sekundære boliger. Og det er jo det, der ligesom er omdrejningspunktet for forslaget her og de afledte tanker og også derfor, at vi afviser det.

Fru Pernille Vigsø Bagge.

Nej, det er ikke sådan, at forslaget er lavet for at problematisere, at vi har gjort det muligt for folk at købe helårsboliger andre steder, end hvor de har deres bopælspligt eller deres bopæl. Det, der er problematisk, er, at folk er så mobile i dag og i meget høj grad også i modsætning til i 1979 flytter sig meget rundt og bruger meget tid andre steder, end hvor de nødvendigvis har deres faste arbejdsplads, fordi det er blevet muligt at arbejde hjemme, og det er blevet muligt at tilrettelægge sin tilværelse fuldstændig fundamentalt anderledes.

Når vi er interesserede i, at vi også hjælper yderkommunerne, som har reelle udgifter til borgere, der bruger vejnettet, der bruger kommunernes faciliteter, så er det jo, fordi vi faktisk kerer os om den skævhed. Men det kan jeg forstå at ministeren også har en vis forståelse for.

Ministeren.

Det har jeg i vid udstrækning forståelse for. Derfor er jeg også glad for at kunne gentage, at vi i fællesskab har sikret, at det udligningssystem, som er langt mere effektivt til at adressere det spørgsmål, jo i meget høj grad nu afspejler en byrdefordeling, hvor vi med vores seneste ændringer har sendt omtrent 400 mio. kr. om året ud til vores landdistrikter og yderkommuner som følge af det arbejde, vi i fællesskab har gjort i den her regeringsperiode.

Så vi har netop adresseret det på en effektiv måde, men jeg er bare nødt til at holde fast i, at bemærkningerne til forslaget indledes med, at der er flere og flere, som ophæver bopælspligten, at der er flere, der benytter sig af det, og det fører så til et behov for delt kommuneskat, fordi det sker i yderområderne. Og der er pointen jo bare, at det ikke er vores opfattelse, at det er et problem i yderområderne, men snarere at det er gavnligt, at folk køber helårshuse derude.

Jeg siger tak til økonomi- og indenrigsministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Vi går videre til næste ordfører. Det er hr. Jan E. Jørgensen.

SF har fremsat et beslutningsforslag, der går ud på at indføre delt kommuneskat, således at skattepligtige personer skal betale kommuneskat i alle de kommuner i Danmark, hvor de ejer en helårsbolig.

Baggrunden for forslaget er, at flere og flere kommuner i landdistrikterne i disse år ophæver bopælspligt på helårshuse, og med fleksboligordningen bliver der skubbet på denne udvikling, som jo på mange måder er positiv. Det gør det muligt for familier at bo flere steder, men udfordringen er jo, at i dag betaler man kun kommuneskat i den kommune, hvor man er tilmeldt folkeregisteret, og når man bor i flere kommuner, trækker man jo i hvert fald i et vist omfang på den kommunale service i flere kommuner.

I Venstre mener vi, at det er en relevant debat, og vi kan godt se, at der kommer nogle udfordringer, i takt med at fleksboligordningen bliver mere og mere udbredt. Vi har altså forståelse for problemet, men vi kan ikke støtte den model, som SF lægger frem. Som SF jo selv er inde på, er der en række praktiske udfordringer i forhold til at beregne beboelsesfrekvenser i de forskellige boliger, og man kunne jo godt frygte, at der ville være nogle, som begyndte at spekulere i, hvor det er mest attraktivt at opholde sig sådan skattemæssigt set flest dage om året, og umiddelbart mener vi i Venstre ikke, at der er grund til at komplicere skattesystemet yderligere. Det er kompliceret nok i forvejen.

Så skal man jo også huske, at fleksboligejere betaler grundskyld til kommunen, og det er jo penge, som bl.a. går til at dække omkostninger til veje m.v. Så har vi jo altså også, som ministeren var inde på, vores udligningssystem til at håndtere forskelligheder landets kommuner imellem.

Venstre er meget bevidste om, at der er store udfordringer for en række kommuner i landdistrikter. Vækst og udvikling er noget, som skal være forbeholdt ikke kun dele af Danmark, men hele Danmark, og det er jo også årsagen til, at vi kommer med et landdistriktsudvalg, som har en række forslag, som vil skabe arbejdspladser og indtægter i hele Danmark. Men altså, SF's beslutningsforslag kan vi ikke støtte.

Vi er enige med ministeren i, at udgifterne jo først og fremmest er forbeholdt bopælskommunen, altså den kommune, hvor man er tilmeldt folkeregisteret. Det er den kommune, hvor man opholder sig mere end 180 nætter om året, og hvis man gennemførte SF's forslag, ville det også have konsekvenser for udligningssystemet, hvor de kommuner, som så fik en større skatteindtægt, jo altså skulle aflevere langt de fleste penge i udligning.

Kan der være enkelte problemer, som de mellemkommunale refusionsordninger ikke helt tager hånd om, vil vi meget gerne være med til at se på det. Det er et voldsomt kompliceret system, men der kunne muligvis godt være noget at se på der, men ellers er udgangspunktet jo, at bopælskommunen skal refundere en midlertidig opholdskommune, som jo kunne være der, hvor man har et sommerhus eller en anden helårsbolig, for de positive udgifter, som den kommune har eksempelvis til hjemmehjælp.

Der er en kort bemærkning. Den er fra fru Pernille Vigsø Bagge.

Tak for det. Den 7. marts i år skriver Karsten Lauritzen, retsordfører for Venstre, på Facebook:

I dagens Jyllands-Posten foreslås det af en advokat, at vi får et kommuneskattesystem, hvor man betaler f.eks. 10 pct. af sin skat i den kommune, man har sommer- eller fritidshus i. Det er en visionær idé, der kan sikre, at vi får et Danmark i bedre balance. Vi har allerede et lignende system i forhold til selskabsskat, så det kan fungere. Jeg støtter forslaget og vil arbejde for, at det bliver Venstres politik og gennemført efter et folketingsvalg.

Hvor mange er det i Venstres gruppe, der ikke kan støtte SF's forslag i dag, og hvor mange kan støtte det? Og jeg vil gerne vide, hvis man ikke kan støtte SF's forslag, som man egentlig alligevel synes har nogle gode takter, kan jeg forstå, hvad det så er for en lignende model, man gerne vil støtte fra Venstres side?

Hr. Jan E. Jørgensen.

Nu så jeg godt nok, at der var et forslag her forleden fra nogle SF'ere om, at man ville forbyde partihopperi, men det er jo ikke forbudt endnu. Og hvis fru Pernille Vigsø Bagge vil høre, hvad der sker på Venstres gruppemøder, må hun jo så skifte parti til Venstre og dermed få en plads. Så kan hun jo høre, hvad det er, vi snakker om der.

Det, som jeg står og taler om, er, hvad Venstre mener, og Venstres politik fastlægges ikke på Facebook, men i Venstres gruppeværelse.

Fru Pernille Vigsø Bagge.

Jeg kan ikke lige erindre, jeg bad om at blive vidne til, hvad der foregår på Venstres gruppemøder. Det har jeg faktisk ikke den store interesse i. Men jeg vil rigtig gerne høre om, hvad det er, Venstre gerne vil. Når den her model ikke kan støttes, hvad er det så, som hr. Jan E. Jørgensen selv anfører i sin ordførertale, der kan bruges som model for at lave noget, der ligner delt kommuneskat, for det var jo det, jeg hørte i ordførertalen?

Hr. Jan E. Jørgensen.

Nej, det kan ordføreren umuligt have hørt, for det har jeg ikke sagt. Altså, delt kommuneskat har en række problemer, som jeg redegjorde for, og derfor kan Venstre ikke støtte et forslag om delt kommuneskat.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så jeg siger tak til hr. Jan E. Jørgensen og velkommen til den næste ordfører. Det er fra Socialdemokraterne, og det er hr. Simon Kollerup.

Tak. SF foreslår, at vi skal indføre en delt kommuneskat. Forslaget betyder kort fortalt, at borgere skal betale delt kommuneskat i de kommuner, hvor man måtte eje en helårsbolig. I dag gælder, at man kun betaler kommuneskat der, hvor man har sin hovedbopæl. Jeg har sådan set helt umiddelbart sympati med og også forståelse for tankerne i det her forslag, men når man dykker lidt ned i substansen, dukker der også en række problemer op ved det.

Jeg synes, det er vigtigt at slå fast, at forslaget ikke gælder beboede sommerhuse – de er i øvrigt også taget med i vores udligningssystem – men altså alene helårshuse. Der er til gengæld med stor sandsynlighed kommet flere helårsboliger uden bopælspligt. Regeringen indførte som bekendt, og som ministeren også har redegjort for i sin tale tidligere under den her behandling, fleksboligordningen, der giver kommunerne mulighed for at ophæve bopælspligten på helårsboliger. Det har vi gjort, fordi det kan øge efterspørgslen på boliger i landdistrikter, som alternativt risikerer at stå tomme hen og på sigt også forfalde. Udover at fleksboligordningen kan reducere antallet af tomme boliger, er kommunerne samtidig sikret den indtægt, man så får, når ejendommen bliver solgt, og som kommer ind via grundskylden.

Det er straks mere problematisk i forhold til delt kommuneskat. Der er nemlig ikke nogen tydelig sammenhæng mellem skattebetalingen og borgernes brug af de kommunale serviceydelser i den kommune, hvor borgeren måtte have sin sekundære bolig. Borgerne vil antagelig fortsat gøre brug af størstedelen af de kommunale ydelser der, hvor deres hovedbopæl er beliggende. Og skulle en borger eksempelvis have behov for hjemmehjælp, vil det være bopælskommunen, der skal afholde den udgift, også når man befinder sig i sin sekundære bolig, altså i en anden kommune.

Desuden er det vigtigt at holde sig for øje, at vores forholdsvis høje og fintmaskede udligningssystem og høje udligningsniveau betyder, at nettogevinsten ved at dele kommuneskatten vil være marginal. Min oplevelse er, at vores udligningssystem derfor er langt mere effektivt til at sikre en økonomisk ligestilling mellem landets kommuner på et mere objektivt grundlag. Selvfølgelig kan vi altid justere i udligningssystemet, det er aldrig perfekt, og den dag, det bliver perfekt, har vi virkelig fundet et guldæg. Vi har jo netop gjort det med at justere op på udligningsordningen, og vi gjorde det i 2012, hvor vi omfordelte 400 mio. kr. mere fra de større byer til netop kommunerne i landdistrikterne.

Endelig kan det fremhæves, at forslaget også vil betyde en øget administration i kommunerne og også hos borgerne, når man skal angive, hvor stor en del af året man har boet i den ene eller den anden kommune for at kunne beregne delingen af kommuneskatten. Desuden foreslår forslagsstillerne, at forslaget kombineres med Finansieringsudvalgets aktuelle arbejde – det, der blev sat i gang, da man lavede udligningsaftalen på ryggen af refusionsomlægningen. Jeg synes bare ikke, det virker hensigtsmæssigt at skulle blande delt kommuneskat ind i drøftelserne om refusionsregler på beskæftigelsesområdet. Derfor skal jeg meddele, at Socialdemokraterne ikke kan støtte forslaget.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så jeg siger tak til hr. Simon Kollerup. Vi går videre til Dansk Folkepartis ordfører, hr. Hans Kristian Skibby

Jeg skal meddele, at vores ordfører på beslutningsforslaget, hr. Morten Marinus, ikke kan være her i dag, og derfor skal jeg læse hans ordførertale op.

Socialistisk Folkepartis forslag drejer sig om, at folk, der ejer flere helårsboliger i forskellige kommuner, skal dele deres kommuneskat op i flere dele. Socialistisk Folkeparti foreslår, at borgere hvert år på deres selvangivelse skriver, hvor meget de har været i hver bolig; dog skal de mindst betale 10 pct. i den kommune, de har opholdt sig mindst i.

Dansk Folkeparti anerkender, at der er mange kommuner, som er økonomisk trængte, også kommuner, hvor man har helårshuse uden bopælspligt, og derfor bliver flere og flere af disse brugt som sommerhuse og fritidshuse. Dansk Folkeparti ønsker generelt en større solidarisk udligning kommunerne imellem, og når der skal forhandles ny udligningsreform, er det oplagt, at man også ser på, om kommuner med mange helårshuse uden bopælspligt skal være en af parametrene, som indgår yderligere i disse forhandlinger.

Så beslutningsforslaget her bør efter Dansk Folkepartis opfattelse indgå i en kommende forhandling omkring udligning i statsforvaltningen, og Dansk Folkeparti er på den baggrund naturligvis indstillet på at diskutere og forhandle både form og indhold.

Jeg siger tak til hr. Hans Kristian Skibby. Den næste ordfører er fra Det Radikale Venstre, nemlig hr. Helge Vagn Jacobsen.

Tak for det. Med beslutningsforslag B 120 lægges der op til, at man deler sin skattebetaling mellem flere kommuner, hvis man ejer boliger i flere kommuner, alt efter hvor meget man opholder sig i boligerne. Formålet er at sikre en rimelig fordeling af skatteindtægterne mellem kommunerne, når man nu bruger de forskellige kommuners faciliteter. Vi synes, det er fornuftigt, at man har sådanne ordninger.

For at sikre dette har vi jo netop et udligningssystem med et meget højt udligningsniveau, så de kommuner, der har lavere skatteindtægter eller f.eks. flere sociale udgifter, kompenseres herfor i udligningssystemet. Derfor mener Radikale Venstre heller ikke, at der er brug for et nyt system til at håndtere denne udfordring, når det allerede findes.

Herudover vil det være uhyre vanskeligt at finde en model for fordeling af kommuneskatten på de to kommuner uden en præcis opgørelse af, hvor mange dage man har været i henholdsvis den ene og den anden kommune. Det vil medføre et urimeligt bureaukrati over for borgerne og i skattevæsenet, hvilket jo også var en af begrundelserne for, at man afskaffede landliggerskatten i 1979, der på nogle måder lignede denne delte kommuneskat, som der foreslås her.

Hvis man går videre, vil man efterfølgende så skulle vurdere, i hvilket omfang man som borger faktisk har trukket på forskellige ydelser i de to forskellige kommuner, da det sjældent vil være ens, f.eks. i forhold til daginstitution, skole, hjemmepleje osv. Jeg tror, at det bliver meget bøvlet. Der findes jo i øvrigt allerede i dag en regel om, at hovedbopælskommunen skal betale for den hjemmehjælp, en borger måtte modtage i en anden kommune, når den oprindelig er bevilget af bopælskommunen. Så der finder altså allerede en form for betaling sted på nogle konkrete velfærdsydelser.

Den anden mulighed, der foreslås af forslagsstillerne, er at tage de her overvejelser med i den kommende revision af udligningssystemet som følge af omlægningen af refusionssystemet på beskæftigelsesområdet. Det har vi allerede drøftet tidligere i Folketinget i den her uge, og efter vores opfattelse bør de ændringer, der kommer af udligningssystemet, udelukkende afspejle og håndtere de konsekvenser, der er af beskæftigelsesrefusionen.

Radikale Venstre mener grundlæggende, at fleksboligordningen er en rigtig god ordning netop for yder- og landkommunerne, fordi mulighederne for at ophæve bopælspligten i helårsboliger betyder, at flere huse i yderområderne vil være beboet en større del af året i stedet for at stå tomme. Det betyder ekstra omsætning hos købmanden, det betyder ekstra arbejde til de lokale håndværkere, og det er dermed med til at skabe liv i nogle af vores yderområder og landdistrikter.

Radikale Venstre kan således på baggrund af disse ord ikke støtte beslutningsforslaget.

Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Pernille Vigsø Bagge.

Hørte jeg ordføreren rigtigt: at en eventuel diskussion af udligningssystemet udelukkende må handle om beskæftigelsesreformen, altså at der set med den radikale ordførers øjne ikke må være andre elementer af kommunale udgifter og opgaver, der kan være en del af diskussionen om udligningen fremadrettet? Eller hvordan skulle det forstås?

Hr. Helge Vagn Jacobsen.

Det, jeg mente, var, at de forhandlinger, der jo netop har været om ændring af udligningssystemet som følge af refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet, er ganske komplicerede. Derfor har man også lavet den her midlertidige justering, og man har lavet et kommissorium for Finansieringsudvalgets arbejde, der frem mod 2018 skal lave de ændringer i udligningssystemet, der håndterer de her ting. Der står også nævnt nogle beslægtede ting, kan man sige, i det her kommissorium for Finansieringsudvalget.

Jeg vil ikke afvise, at man skal ind at justere på skruerne i tilskuds- og udligningssystemet; det tror jeg man skal hele tiden. Det er også derfor, at man ser på det og også har et relativt højt udligningsniveau, altså for netop at sikre, at den ubalance, der er i kommunernes økonomi – på både indtægtssiden og udgiftssiden – skal håndteres i det udligningssystem. Og sådan som jeg hører forslagsstillerne, er det jo også det samme mål, om man så må sige, der er med det her forslag.

Fru Pernille Vigsø Bagge.

Jeg er rigtig glad for at høre, at man ikke afviser, at udligningen fremover kan indeholde mange forskellige elementer. Nu foreslog Dansk Folkeparti, at når man skal diskutere udligning fremadrettet, kan man fint tage det her forslag med og vægte konsekvenserne af det. Vil den radikale ordfører tilslutte sig, at også det her forslag om delt kommuneskat kunne blive en del af den fremtidige udligningsdiskussion?

Hr. Helge Vagn Jacobsen.

Men det er det jo allerede, kan man sige. Altså, det nuværende tilskuds- og udligningssystem sørger jo netop for at håndtere, at hvis der falder mange indtægter i en bopælskommune – der, hvor man har sin primære bopæl – og der falder færre indtægter i nogle af de her kommuner, hvor man måske har sin fleksbolig, så sker der en ret stor overførsel af penge fra den ene til den anden kommune.

Så det problem, man forsøger at løse her, synes jeg sådan set allerede der er taget rigelig højde for i det nuværende tilskuds- og udligningssystem. Men jeg vil ikke udelukke, at man skal tage det her med ind i nogle kommende justeringer af tilskuds- og udligningssystemet, hvis ikke man mener, at det system, vi har i dag, håndterer den her problemstilling godt nok.

Så er der med en kort bemærkning mere, og den er fra hr. Mike Legarth.

Jamen det er bare en opfølgning på det spørgsmål, der kom fra fru Pernille Vigsø Bagge om udligningsordningen og den permanente tilpasning, der skal ske i 2018. Nu havde vi også en debat om det emne i tirsdags, og jeg husker ikke, om det var ordføreren, der sagde noget af det samme der, hvor jeg også tog til genmæle, eller om det rent faktisk var en anden ordfører. Men det er politikerne, der bestemmer, hvad en permanent ændring af udligningsreformen er, og det er politikerne, der i den forhandling sætter rammerne for det – det er ikke en refusionsordning. Så jeg synes, det er meget defensivt at sige, at man ikke vil udelukke det. Jeg synes, man skal have et noget større ambitionsniveau.

Der er behov for væsentlige justeringer og tilpasninger af udligningsordningen – væsentlige tilpasninger og justeringer – og jeg så gerne en fuldstændig revision, en total forandring, for det udligningssystem, vi har nu, er der jo kun fire mand der forstår. De sidder ovre i ministeriet, og det er meget dygtige og kompetente mennesker, men det var nok en god idé, at vi havde et udligningssystem, som der var nogen der kunne forstå sammenhængen i. Det var bare lige den markering, jeg havde behov for at komme med.

Hr. Helge Vagn Jacobsen.

Jamen jeg var en del af den diskussion, vi havde forleden om det her spørgsmål, og jeg tror, vi med det samme kan konstatere, at hr. Mike Legarth og Det Radikale Venstre ikke deler synspunkt i den her sag.

Vi er ikke grundlæggende imod udligningssystemet. Vi synes grundlæggende, at det er en god mekanisme, der sikrer, at eksempelvis landdistrikter, yderområder i Danmark, hvor man måtte have et lavere indkomstgrundlag, beskatningsgrundlag, får nogle muligheder for også at have et godt liv og for at drive en god kommune, hvor dem, som måtte have en fleksbolig, jo også har lyst til at opholde sig.

Så jeg tror ikke, vi deler synspunkt, i forhold til om man skal lave en grundlæggende ændring af udligningssystemet. Det ønsker vi ikke fra Det Radikale Venstres side.

Hr. Mike Legarth.

Jeg vil i al stilfærdighed opfordre til, at man bliver en lille smule mere åben i forhold til det her. Altså, at vi har et udligningssystem, og at der skal ske en eller anden form for fordeling af ressourcerne, er helt fair og helt i orden. Men det kan være, at ordføreren lige vil forklare mig, hvorfor det er sådan i forbindelse med beskæftigelsesreformen og den refusionsordning, der bliver lavet, at der skal den kommune, hvor jeg opstiller, Esbjerg, betale mest af alle kommuner i det her land, mere end Gentofte, mere end nogen andre kommuner i dette land – ingen byer nævnt, ingen glemt.

Kan ordføreren se nogen retfærdighed i, at lige Esbjerg skal betale mere end nogen andre kommuner? Har ordføreren en opfattelse af, at Esbjerg er et særlig velhavende sted, hvor det flyder med mælk og honning?

Hr. Helge Vagn Jacobsen.

Nu har hr. Mike Legarth jo selv deltaget i forhandlingerne og har været med til lige præcis at beslutte, at der blev lagt nogle begrænsninger ind på 0,1 pct. og 0,2 pct., i forhold til hvor meget man kunne tabe – der blev lagt nogle lofter på 10 mio. kr. og 20 mio. kr. Så jeg synes sådan set, at vi i det forslag har forsøgt at lave nogle tabs- og gevinstbegrænsninger.

Vi har også fået lavet en pulje i det forslag, der gør, at er man en særlig vanskeligt stillet kommune, kan man søge om nogle af de penge i den pulje. Så jeg synes egentlig, at der i det forslag, som vi jo er enige om, er taget højde for nogle af de forhold. Og så vil det jo altid være sådan – og det ved ordføreren også godt – at når man ser på de byrdefordelingsmæssige konsekvenser for de enkelte kommuner, vil der altid være et lille tab eller en lille gevinst hos nogle kommuner, og det er jo, kan man sige, sådan, vores tilskuds- og udligningssystem er indrettet.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så jeg siger tak til hr. Helge Vagn Jacobsen og giver ordet til næste ordfører, og det er hr. Frank Aaen fra Enhedslisten.

Vi forstår forslaget sådan, at SF vil prøve at løse det problem, at der er nogle kommuner i Danmark, der har et meget dårligt skattegrundlag og har for lave indkomster i forhold til de udgifter, de rent faktisk har. Den problemstilling er vi helt enige i. Vi var med til at lave den sidste udligningsreform, men vi mener ikke, den har løst problemet fuldt ud.

Jeg er ikke helt sikker på, at det er en løsning at følge det forslag, SF kommer med – jeg kan også se, der jo er to forskellige modeller i det; det er jo ikke sådan, at SF har lagt sig fast på én model – og det er, fordi jeg ikke er sikker på, at løsningen for mange kommuner vil være at oprette flere fleksboliger, altså at stimulere den udvikling er i hvert fald ikke en løsning for alle kommuner, der har problemer med økonomien. Det er ikke sådan, at vi er imod, at man kan lave den type boliger i nogle områder, men vi synes ikke, at man ligefrem skal presse på økonomisk i den retning, for der er så mange negative følger af at lave fleksboliger, herunder at nogle områder i byer kan komme til at ligge øde hen det meste af året.

Den egentlige løsning for de kommuner, der er hårdt trængt, er jo at sørge for, at de får noget mere beskæftigelse, og det synes jeg sådan set er det, man skal bruge mest tid på. Jeg ved godt, det måske nogle steder er ret udsigtsløst, men det er jo i virkeligheden den grundlæggende problemstilling, der skal løses. Men så længe der ikke er det, så længe der i nogle kommuner er relativt højere arbejdsløshed end i andre kommuner, og så længe der er større sociale udgifter, fordi man f.eks. har flere pensionister, end i andre kommuner, har vi altså et problem, som virkelig er stort i nogle dele af landet.

Det har vi i Enhedslisten et forslag til at løse, og det går ud på at indføre 100 pct. refusion af sociale udgifter til arbejdsløse, til pensioner og til lignende udgifter. Det vil sige, at de kommuner, der har mange arbejdsløse, mange pensionister, ikke bliver belastet af at have en meget stor udgift, fordi de får 100 pct. refusion fra statskassen, hvorimod de kommuner, der har færre arbejdsløse, færre pensionister, så selvfølgelig på sigt vil få et mindre statstilskud – altså en omlægning af statstilskuddet i retning af, at pengene i højere grad følger de sociale udgifter, der er i den enkelte kommune.

Så gør vi lidt op med det lidt besynderlige princip, som det nuværende udligningssystem jo i virkeligheden bygger på, nemlig at man skal sørge for, at de kommuner, der har høj arbejdsløshed, får en lav refusion og dermed en stor udgift, for så gør de sig mere umage for at få nogle jobs. Jeg mener, det er lidt mærkeligt, for jeg tror, kommunerne gør, hvad de kan for at tiltrække jobs, uden at den her skævhed i refusionsordningerne eksisterer. Så jeg synes, vi skal tage udgangspunkt i, at nogle kommuner har en hård økonomi på grund af arbejdsløsheden og på grund af et stort antal mennesker på overførselsindkomst.

Det kan man så ikke gøre fra dag til dag. Det er klart, hvis man lige pludselig tager penge fra de kommuner, der har en relativt lav arbejdsløshed, relativt få udgifter til overførselsindkomster, og giver pengene til dem, der har det modsatte, så vil man jo give nogle meget store flytninger af penge i landet. Derfor er vores forslag, at man gør det over en lang periode, og at man gør det, i form af at forhøjelsen af bloktilskuddet går til at finansiere ændringen af refusionsordningen. Det er teknisk meget besværligt, men det er den vej, vi gerne vil gå, nemlig at sørge for, at pengene kommer derhen, hvor problemet er.

Så vi forstår altså problemstillingen, men vi er ikke helt sikre på, at det her forslag er den rigtige løsning, men vi vil gerne medvirke til, at man prøver at finde en løsning, for der er helt objektivt nogle problemer, særlig i udkantsområderne.

Tak til hr. Frank Aaen. Vi går videre til næste ordfører, og det er hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance.

Beslutningsforslaget om delt kommuneskat, afhængig af hvor meget man bor i den ene kommune og hvor meget man bor i den anden kommune, kunne vi måske godt have støttet, hvis der også fulgte en eller anden form for stemmeret med i den kommune, hvor man nu skal til at beskattes.

I USA gennemførte man en hel revolution på baggrund af et slagord, der handlede om, at der ikke skulle være beskatning, uden at der var stemmeret til de folk, som skulle beskattes. Det, SF vil gøre her, er, at de vil beskatte nogle mennesker, som bor dele af året i én kommune, uden at disse mennesker overhovedet kan stemme i den kommune.

Skadevirkningen af sådan et forslag ser vi allerede i dag. Noget af det mest usympatiske, der findes i dag i dansk skattelovgivning, er nok opkrævningen af grundskyld i sommerhuskommuner. Den ene sommerhuskommune efter den anden opkræver maksimal grundskyld på 34 promille, fordi sommerhusbeboerne ikke kan stemme i kommunen. De kan ikke stemme imod, at der er en grundskyld på 34 promille på deres sommerhus. Man beskatter folk, uden at de har mulighed for at stemme om, hvorvidt beskatningen er rimelig.

Det vil man jo forstærke med det her forslag. Man vil åbne for yderligere beskatning af folk, som ikke kan stemme om beskatningen af dem, fordi det er kommunen, der bestemmer, og den kommune, som bestemmer det, har de ikke stemmeret i. Så det er et voldsomt demokratisk problem, som forstærker det i forvejen voldsomme demokratiske problem, vi har med, at der opkræves grundskyld af folk, der ikke kan stemme om den grundskylds størrelse. Derfor kan vi ikke støtte beslutningsforslaget.

Der er flere korte bemærkninger, men vi starter med hr. Simon Kollerup.

Det interesserer mig altid, når Liberal Alliance er på talerstolen, og det gør det altså igen i dag, for nu må man jo så tage den logiske følge af det, man står og siger på talerstolen. Hvad er det så, vi skal ændre? Skal vi gøre det sådan, at borgere med sommerhus skal have stemmeret i den kommune, hvor deres sommerhus ligger? Altså, skal vi have en delt eller dobbelt stemmeret? Er det den vej, man foreslår at gå? Eller skal man som sommerhusejer ikke længere betale grundskyld i den kommune, hvor man har en grund, som man har et sommerhus stående på?

Hr. Ole Birk Olesen.

Jeg påpeger bare et problem, og det problem kan løses, hvis man ønsker det. Men der er jo ingen grund til at tale om løsningsforslag, når der er et helt Folketing her, som synes, at det problem, jeg fremhæver, er fuldstændig ligegyldigt. Men i princippet kunne man jo forestille sig en enstrenget beskatning, som alene gik på ejendommens værdi, hvor der ikke var en grundskyld ved siden af, som er en dobbeltbeskatning af grundens værdi. Så ville vi være ude over det problem.

Hr. Simon Kollerup.

Nu synes jeg lidt, at det friske gik af det igen. Nu var man lige så rap i replikken, og visionerne var bordet, og folk skulle have lov at stemme der, hvor de blev beskattet osv. Så sprang man op som en løve og faldt ned igen som et lam, da man så fik muligheden for at fortælle om visionerne i det her. Så det synes jeg var lidt ærgerligt. Jeg havde håbet, at vi kunne få en melding på, om folk skulle have stemmeret flere steder, nemlig dér, hvor de bliver beskattet, og om det er et princip, Liberal Alliance hylder, eller om det simpelt hen skal sikres, at den kommune, hvor der er sommerhuse, nu fratages den indtægt, der kommer fra sommerhusområderne.

Hr. Ole Birk Olesen.

Der er jo to måder at løse det problem på, og jeg skitserede den ene. Hvis du har beskatning uden stemmeret, kan det løses på to måder. Den ene er at give stemmeret dér, hvor der er beskatning; den anden er at fjerne beskatningen dér, hvor der ikke er stemmeret. Den løsning, jeg skitserede, var at fjerne beskatningen dér, hvor der ikke er stemmeret, idet man omdanner ejendomsbeskatningen i Danmark til at være enstrenget på ejendommens samlede værdi i stedet for være tostrenget, hvor man beskatter grunden dobbelt. Så jeg gav svar på hr. Simon Kollerups spørgsmål.

Så går vi videre til fru Pernille Vigsø Bagge.

Jamen det er rigtig spændende, og jeg må sige, at hr. Simon Kollerup kom mig i forkøbet, men jeg vil spørge om noget, og jeg afslører mig selv, fordi jeg ikke har fulgt godt nok med i Liberal Alliances politik på forskellige områder. Det er om det der med, at man også sender penge rundt mellem kommunerne i Danmark, så folk, der betaler skat i en kommune, som er rig, sender penge gennem udligningssystemet til skatteborgerne i en kommune, der er fattig. Er det også noget, Liberal Alliance vil have gjort op med en gang for alle? For det er jeg ikke rigtig klart over.

Nu giver jeg Liberal Alliance mulighed for at fortælle om deres syn på udligning, fordi jeg synes, det er så ærgerligt, hvis vi ikke får det frem her, at man er fuldstændig indifferent over for, at der er kommuner, hvis det forholder sig sådan, i landet, der har store økonomiske problemer på grund af den skævvridning, der bl.a. sker gennem vores skattesystem.

Hr. Ole Birk Olesen.

Liberal Alliance er ikke imod, at der er en udligningsordning i Danmark. Vi mener, at der skal være en udligning, som går på, at de kommuner, som har store omkostninger, men færre indtægter, skal have en hjælpende hånd af de kommuner, som har færre omkostninger, men større indtægter. Vi kan sagtens foreslå reformer af udligningsordningen, der gør den mindre dum og mindre uretfærdig, men vi er ikke imod udligning som princip mellem kommuner.

Fru Pernille Vigsø Bagge.

Det var godt, for det er et meget fornuftigt system, som dog kunne skrues endnu mere fornuftigt sammen. Men når det nu er sådan, at man alligevel er tilhænger af, at de fattigste kommuner skal have nogle penge fra de rigeste kommuner, og de fattigste kommuner sjovt nok meget ofte er sommerhuskommuner, hvordan skal de kommuner så kompenseres, hvis man fjerner sommerhusejernes pligt til at betale grundskyld, som åbenbart er det, der er Liberal Alliances indstilling?

Hr. Ole Birk Olesen.

Jamen det skal jo indregnes i udligningsordningen, at der er sket en ændring, som følge af at man har ændret forudsætningerne for opkrævning af grundskyld. Altså, så er det jo rigtigt, at der er nogle kommuner, der får mindre, fordi de ikke kan beskatte de sommerhusejere, som ikke kan stemme i kommunen. Men jeg kunne godt tænke mig at spørge fru Pernille Vigsø Bagge, som jo får talerstolen her senere, om det virkelig er et rigtig glimrende princip, at sommerhuskommunerne kan hæve promillen på grundskyld til 34, fordi alle sommerhusejerne i kommunen ikke kan stemme. Synes fru Pernille Vigsø Bagge virkelig, at det er helt fantastisk demokratisk?

Med dette spændende principielle spørgsmål er hr. Ole Birk Olesen færdig for i dag, i hvert fald med hensyn til dette punkt.

Vi går videre til næste ordfører, og det er hr. Mike Legarth.

Beslutningsforslaget fra SF rejser jo en problemstilling, vi har hørt fra kommuner, som har mange sommerhuse i deres område. I min landsdel, Syd– og Sønderjylland, har vi også store sommerhusområder, hvor mange gerne vil have en indtægt fra, fordi man synes, det vil være berettiget. Når man ser på, hvordan SF så vil løse det problem, kan vi ikke støtte den model, alene fordi det vil være umuligt at lave en retfærdig fordeling. Det ville betyde, at vi skulle have et kontrolkorps, et overvågningssystem, som vi er lodret modstander af, for at kunne være sikker på, at tingene bliver gjort retfærdigt. Derfor er vi imod, og derfor mener vi, at alternativet er, at man må finde en intelligent måde at sammensætte udligningssystemet på, sådan at man på den måde imødekommer den udfordring, der er.

Tak til hr. Mike Legarth. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går videre til ordføreren for forslagsstillerne, og det er fru Pernille Vigsø Bagge fra SF.

Tak, og tak for debatten. Det er et lidt kendt fænomen, at vi, hver gang vi kommer ud og holder skåltaler og sidder i debatpaneler, taler rigtig meget om, hvad det er for nogle alvorlige udfordringer, der er for yderområderne i Danmark, og når det så kommer til politisk handling, finder mange på en masse undskyldninger for, at det ikke rigtig kan lade sig gøre at gøre noget ved det andet end med jævne mellemrum at skændes om udligningssystemet, som på mange måder jo er et sympatisk, godt og fint system. Vi støtter de ændringer, der er lavet, og synes egentlig, at det er godt, at vi bliver ved med at kigge på udligningssystemet, men vi er nok også dér, hvor vi synes, at det er mangelfuldt og fantasiløst, at vi ikke i højere grad skrider til politisk handling over for de her hastigt voksende problemer.

Jeg kunne høre ministeren sige, og i øvrigt var også den radikale ordfører og den socialdemokratiske ordfører inde på det, at det i sig selv er et stort problem, hvis man på sin selvangivelse skal angive, i hvor lang tid og i hvilket omfang man har opholdt sig i sin helårsbolig, som ligger et andet sted end dér, hvor man har bopæl.

Som ministeren sagde, ville det jo påkræve, at myndighederne førte noget kontrol med, hvad det er, folk opgiver på deres selvangivelse. Jeg håber jo, at myndighederne i forvejen har en vis kontrol med, hvad det er, folk angiver på deres selvangivelse, og det bureaukratiske argument kan man jo altid køre frem med, nemlig at det her er bøvlet og besværligt. Nu er udligning i sig selv bøvlet og besværlig, og jeg vil gerne takke for den tilkendegivelse, jeg i hvert fald forstod kom fra De Konservative om, at man ville være med til at kigge på alle de forslag, der overhovedet kan kastes på bordet, og også tilkendegivelsen om, at Enhedslisten kommer med et forslag om statslig refusion på sociale udgifter. Vi skal nemlig, når vi taler om problemerne for yderområderne i Danmark, turde kaste alle forslag på bordet, så det bliver muligt at få en så retfærdig udligning som overhovedet muligt i det her land.

Jeg synes også, at det var en interessant diskussion, vi fik i forhold til Liberal Alliances forslag om at fratage sommerhusejere forpligtelsen til at betale skat i kommuner, hvor de ikke har stemmeret, og jeg vil gerne sige, at helt principielt synes jeg, at det er en rigtig dårlig idé, hvis sommerhusejere ikke skulle betale grundskyld af deres sommerhusgrund i den kommune, hvor sommerhuset ligger. Hele den der beskyldning om, at kommunerne sætter sommerhusgrundskylden ud fra noget bestemt, fordi sommerhusejere ikke har stemmeret, synes jeg er noget af en påstand, og jeg er ikke enig i Liberal Alliances synspunkt på det her område.

Men tak, fordi man hele vejen rundt anerkender, at vi har brug for en retfærdig udligning. Jeg håber meget, at vi kan kaste alle mulige forslag ind i den debat også fremadrettet, uanset hvor besværligt og kompliceret det måtte være.

Det affødte i hvert fald én kort bemærkning. Hr. Ole Birk Olesen.

Ja, det er jo sådan en typisk venstrefløjsting, at hvis der er en virkelighed derude, som konflikter med ens ideologi, så påstår man bare, at den ikke er der. Men virkeligheden er derude. Det er mig bekendt kun sommerhuskommuner og Københavns Kommune, som har en grundskyldspromille på 34 i Danmark. Og man kan jo ikke forestille sig andet, end at det hænger sammen med, at i sommerhuskommunerne drager man nytte af, at alle de mange sommerhusejere ikke kan stemme i kommunen, så de kan ikke protestere imod at skulle betale 34‰ i grundskyld. For det er jo sjovt, at de omliggende kommuner til sommerhuskommunerne, som jo ligger i samme del af landet osv., ikke har en grundskyldspromille på 34. Det er der kun de steder, hvor der er mange sommerhuse. Så det hænger sådan sammen.

Så vil jeg sige, at jeg ikke har foreslået, at man skulle tage grundskyldsopkrævningen fra sommerhuskommunerne specifikt. Jeg har sagt, at problemet kunne løses, hvis man bredt over hele landet laver en omlægning af ejendomsbeskatningen, så den bliver enstrenget, i stedet for at den er opdelt på to, nemlig ejendomsværdiskat og grundskyld.

Fru Pernille Vigsø Bagge.

Ved hr. Ole Birk Olesen noget som helst om, om de folk, der har et sommerhus, bor i en anden kommune end den kommune, hvori de køber sommerhuset? I min egen kommune i Vesthimmerland er rigtig, rigtig mange af sommerhusene ejet af folk, der bor i Vesthimmerland Kommune. Har hr. Ole Birk Olesen tal, der understøtter påstandene, der slynges ud her i dag?

Hr. Ole Birk Olesen.

Jeg kan helt sikkert finde tal, der viser, at størstedelen af dem, der har sommerhus, ikke bor i den kommune, som sommerhuset ligger i. Jeg har dem ikke på mig, men jeg er helt sikker på, at jeg kan finde dem. Derudover har jeg jo, som formentlig også fru Pernille Vigsø Bagge, talt med kommunalpolitikere i de kommuner, som jo helt klart har sagt, at årsagen til, at de har en grundskyld på 34, er, at de gerne vil plukke sommerhusejerne. De kan jo alligevel ikke stemme i kommunen, så det er helt gratis at gøre det.

Fru Pernille Vigsø Bagge.

Ja, nu er jeg selv en af de kommunalbestyrelsesmedlemmer, der bor i sådan en sommerhuskommune, og det er i hvert fald ikke mig, hr. Ole Birk Olesen har talt med. Det må være folk fra Liberal Alliance eller fra andre højrefløjspartier, hr. Ole Birk Olesen refererer til. Det er i hvert fald ikke mig eller folk, jeg kender.

Så siger vi tak til fru Pernille Vigsø Bagge, der er nemlig ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger, og der er heller ikke flere, som har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Kommunaludvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.