Det næste punkt på dagsordenen er:

22) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 117:

Forslag til folketingsbeslutning om etablering af en whistleblowerordning for ansatte i forsvarets og politiets efterretningstjenester.

Af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) m.fl.

(Fremsættelse 27.03.2015).

Forhandlingen er åbnet. Den første er justitsministeren.

Tak for det, og tak til SF for at fremsætte det her beslutningsforslag. Det siger sig selv, at offentligt ansattes ytringsfrihed er et meget, meget vigtigt emne. Det er afgørende for at have et velfungerende demokrati og en velfungerende offentlig sektor, at vores offentligt ansatte har deres ytringsfrihed, bruger deres ytringsfrihed, og vi er jo også afhængige af, at opstår der fejl, og er der ting, der skal frem i lyset, så er der nogle, der bringer dem frem. Derfor er det også vigtigt, at offentligt ansatte føler sig trygge i forhold til at kunne deltage i debatten. Tryghed er jo i den her sammenhæng, at man ikke skal frygte for sit arbejde og sin mulige karriere.

Som det er forslagsstillerne helt bekendt, nedsatte regeringen i 2013 et udvalg, der skal se på offentligt ansattes mulighed for at ytre sig, og de skal se på ytringsfrihed i det hele taget. Udvalget fik også i opdrag at se på, om der er behov for at etablere en whistleblowerordning i den offentlige forvaltning. Det er jo ikke så lang tid siden, at udvalget kom med sin betænkning. For så vidt angår en whistleblowerordning, har udvalget jo fundet, at der ikke bør gennemføres en generel lovgivning. Den samlede betænkning er nu sendt i høring til en bred kreds af både myndigheder og organisationer med en frist her i starten af juni måned. Jeg vil gerne respektere den høringsfase og afvente den videre diskussion herfra.

Vi kan ikke støtte det her beslutningsforslag, og det hænger ikke kun sammen med, at vi vil afvente, hvad der måtte komme ind af høringssvar i forhold til den mere generelle whistleblower- og ytringsfrihedsdiskussion, for det her vedrører jo specifikt vores efterretningstjenester. Til det vil jeg sige, at PET jo heldigvis er underlagt kontrol fra en række sider, og de kontrolinstanser, vi har, kan også behandle – i hvert fald for en dels vedkommende – henvendelser fra medarbejderne. PET er jo som bekendt underlagt Tilsynet med Efterretningstjenesterne, der kontrollerer, at PET behandler oplysninger i overensstemmelse med lovgivningen. Tilsynet kan både af egen drift eller efter klager påse, at PET overholder lovgivningen. Det kan f.eks. være i sager om videregivelse af oplysninger til udenlandske efterretningstjenester eller uberettiget indhentning af oplysninger. Medarbejdere fra PET kan også klage til tilsynet. PET er derudover underlagt kontrol fra Folketingets egen Ombudsmand og den uafhængige politiklagemyndighed. Medarbejdere i PET vil både i relation til Ombudsmanden og politiklagemyndigheden kunne klage over eventuelle regelbrud begået af efterretningstjenesten. Det vil sige, at der allerede i dag findes en række kontrolorganer, som medarbejdere i PET kan gå til, hvis der er oplysninger, som skal videregives.

Derudover et par ord til den del af forslaget, der handler om, at tilsynet en gang årligt skal pålægges at give møde i Kontroludvalget. Til det vil jeg gerne sige, at tilsynet betragter vi i regeringen som en uafhængig myndighed, der hverken er underlagt instrukser fra mig som justitsminister eller regeringen i det hele taget. Derfor kan vi som regering ikke pålægge tilsynet at gøre noget. Derudover er praksis i dag, at det kun er regeringen og regeringens repræsentanter, som giver møde i Kontroludvalget. Efter regeringens opfattelse bør Folketinget overveje meget nøje, om man skal ændre den praksis, og det bør nok under alle omstændigheder ikke være en delmængde af et beslutningsforslag.

Må jeg ikke bare afslutningsvis sige, at tilsynet en gang om året skal afgive sin redegørelse. Den redegørelse skal offentliggøres. Inden da oversendes den til Folketingets Kontroludvalg, og der er altså ikke tale om, at Kontroludvalget ikke får indblik i tilsynsvirksomheden. Det gør Folketingets Kontroludvalg naturligvis.

Samlet set kan vi ikke støtte beslutningsforslaget.

Der er et spørgsmål fra fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Det ærgrer mig rigtig meget, at justitsministeren ikke kan se det gode i det her forslag. Det er faktisk nogle forslag, jeg har samlet op sammen med andre kontroludvalg fra andre lande på en konference sidste sommer, men lad det nu ligge.

Synes ministeren ikke, at der er et særligt forhold, der gør sig gældende omkring vores efterretningstjenester? Altså, jeg tænker meget på den sag med Edward Snowden, som vi jo ikke ved helt hundrede procent hvad var. Men man kunne jo godt forestille sig, at der også ville sidde en medarbejder i PET, som syntes, at der var et eller andet, der var mærkeligt. Og er det ikke bedre, at vedkommende så henvender sig til et tilsyn, som faktisk kan behandle det og holde sagen i fortrolighed, hvis det påkræves, end at den pågældende går ud i pressen i frustration, eller hvad det ellers kan være? Den er den ene ting. Og kan ministeren så ikke også bekræfte, at selv om medarbejderne kan henvende sig til tilsynet i dag, kan tilsynet jo kun behandle en lille del, nemlig det, der handler om registrering af persondataoplysninger? Så man er også nødt til at udvide tilsynets kompetence til at kigge på sager, hvis man skal gøre det her.

Den sidste ting er: Er der noget til hinder for, at vi laver en lovgivning, som pålægger det uafhængige tilsyn at møde op i Kontroludvalget en gang om året og stille sig til rådighed for en snak med Kontroludvalget? Er der noget til hinder for, at vi gør det?

Justitsministeren.

Jeg vil ikke garantere, at jeg får svaret på alle spørgsmål inden for 1 minut, men jeg vil gerne helt generelt sige, at når man er medarbejder i en efterretningstjeneste, påhviler der en nogle helt særlige forpligtelser. Derfor kan der i mine øjne ikke opstå en situation, hvor man er frustreret og derfor går til offentligheden. Altså, vi kan ikke arbejde med og i vores efterretningstjenester, hvis medarbejdere måtte blive frustreret og derfor har behov for at dele oplysninger med offentligheden. Hvis man oplever noget som medarbejder i PET, skal det selvfølgelig frem, men jeg har allerede redegjort for, hvor man skal gå hen med den viden, man eventuelt måtte oppebære.

Men jeg vil også gerne sige, at det at arbejde i en efterretningstjeneste er og bliver noget andet end det at arbejde andre steder i vores offentlige sektor. Sådan bliver det også nødt til at være, fordi man der skal kunne håndtere oplysninger på en anden måde, end hvad der gælder for andre typer af offentlige medarbejdere.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Jamen vi har jo haft en situation, kan man sige, i den såkaldte Christianiasag, hvor der i hvert fald var nogle fra PET, som var enormt frustrerede over en arbejdssituation, og der var ting, der landede i pressen. Det havde måske været bedre, om man havde kunnet klage sin nød til et tilsyn, som så kunne have kigget efter, om der var noget, der ikke var helt efter bogen.

Kunne ministeren ikke fortælle mig, om der er noget, der hindrer, at vi laver en lovgivning, som betyder, at tilsynet møder op hos Kontroludvalget en gang om året og stiller sig til rådighed for en snak?

Justitsministeren.

Jeg kan ikke på stående fod sige, om der skulle være noget til hinder derfor. Det tror jeg ikke umiddelbart der er. Det vil jo være en anden form for tilsyn end det, der er i dag, men jeg må vende tilbage skriftligt med, om der er noget til hinder for det – det tror jeg ikke der er.

Tak til justitsministeren. Så går vi over til ordførerrækken, og det er hr. Karsten Nonbo fra Venstre som ordfører.

Jeg kan lige så godt sige, at der ikke er så meget nyt, jeg kan tilføje i min ordførertale i forhold til det, som justitsministeren har sagt. Jeg vil dog være lidt betænkelig ved det, hvis både Kontroludvalget og Tilsynet med Efterretningstjenesterne skulle have en egentlig disponeringsret og skulle begynde at fortælle PET, hvad de skulle efterforske i, og hvad de skulle rende rundt og lave. Det ville jeg finde overordentlig betænkeligt, for så er det jo ikke et uafhængigt tilsyn, vi har, og ikke et uafhængigt PET. Så alene det gør, at vi ikke kan tilslutte os forslaget.

Hvis der er PET-medarbejdere, der lækker noget til pressen, kan de jo også lække til medlemmer af tilsynet, hvis det er det, de vil. Det ville da være en noget pænere måde at vise på, at man er bekymret.

Så vi kan ikke tilslutte os det her beslutningsforslag.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Men kan hr. Karsten Nonbo ikke bekræfte, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne kun kan tage sig af det, der handler om registrering af persondataoplysninger, og at det vil sige, at tilsynet faktisk ikke i dag kan tage sig af andre klager eller iværksætte en undersøgelse?

Ordføreren.

Det kan jeg godt bekræfte, og jeg er egentlig helt tryg ved, at der ikke er andre, der sådan har en disponeringsret over Tilsynet med Efterretningstjenesterne. Så det har jeg det fint med – og jeg kan godt bekræfte det.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Det kommer jeg nok ikke så meget videre med, men kunne jeg ikke få hr. Karsten Nonbo til at tage stilling til, om det så ikke var fornuftigt, at man fik Tilsynet med Efterretningstjenesterne til at møde op, så man kunne tage en drøftelse en gang om året i Kontroludvalget om, hvad tilsynet finder? For det er jo reelt den eneste måde, hvorpå et Kontroludvalg kan holde sig orienteret om, hvad tilsynet egentlig finder af ting og sager – og måske initiere lovændringer, hvis det er det, der er behov for.

Ordføreren.

Jamen Kontroludvalget kan da heldigvis en del, og det kan man så gøre.

Tak til ordføreren. Så er det fru Annette Lind, Socialdemokratiet, som ordfører.

Forslaget her går ud på at etablere en whistleblowerordning for ansatte i forsvarets og politiets efterretningstjenester. Lad mig starte med at slå fast, at det er vigtigt, at medarbejdere i alle dele af den offentlige sektor fortæller det, hvis der er noget, de har oplevet i deres arbejde, som ikke bør finde sted. Det er vigtigt for at opretholde tilliden til offentlige myndigheder, at regler og retningslinjer overholdes. Offentligt ansatte i Danmark skal opleve, at de bliver taget meget seriøst og bliver beskyttet, hvis de ytrer sig om uretmæssige forhold. Derfor har regeringen bedt en række eksperter komme med anbefalinger til, hvordan denne ytringsfrihed for offentligt ansatte bedst muligt sikres. Disse anbefalinger er nu udarbejdet og er sendt i høring.

Det er klart, at vi Socialdemokrater ser med stor interesse på disse anbefalinger og ønsker at styrke offentligt ansattes muligheder for ytringer. Men en whistleblowerordning er ikke en del af anbefalingerne, og derfor kan vi ikke støtte forslaget her i dag. Man skal nemlig ikke tro, at man blot kan etablere en sådan ordning, og så er alle problemerne løst med det.

Dette handler i høj grad om ledelse og kultur, men det handler også om – og det er afgørende – at vi har de fornødne organisationer og instanser til at følge op. Det var baggrunden for at etablere Tilsynet for Efterretningstjenesterne, som jo netop har afgivet deres første rapport, hvor der påpeges en række forhold. Vi har i den forbindelse aftalt en evaluering af tilsynet, og her ser vi Socialdemokrater gerne på, om der skal justeres på tilsynets organisatoriske ramme.

Vi Socialdemokrater kan som nævnt ikke støtte forslaget, som vi behandler her i dag. Vi er meget optaget af at sikre gode rammer for ytringer for PET og politiet, ligesom vi er det for alle andre offentligt ansatte. Det er også baggrunden for, at vi har igangsat et større arbejde på dette område – et arbejde, der har resulteret i egne anbefalinger fra bl.a. interesseorganisationerne, der repræsenterer politiet. Derfor synes vi, at det giver mening at lytte til disse, og her er en whistleblowerordning ikke en del af svaret. Og med de ord skal jeg meddele, at vi Socialdemokrater ikke støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det fru Pia Adelsteen fra Dansk Folkeparti som ordfører.

Tak for det. Da vores normale ordfører på det her område, fru Marie Krarup, desværre ikke kan være til stede, har jeg lovet at læse op, hvad vi mener i Dansk Folkeparti.

I Dansk Folkeparti er vi bange for, at en indførelse af en whistleblowerordning for ansatte i Forsvarets og Politiets Efterretningstjenester vil fremme en atmosfære af mistillid i tjenesterne. Det skal være muligt at fremkomme med kritik internt, når der er behov for det, af både overordnede og underordnede og af tjenestens handlinger i det hele taget. Det skal faktisk føles som en forpligtelse at komme med en sådan kritik, når der er behov for det. Man skal turde fremkomme med kritikken uden at dække sig under anonymitet. Det er ledelsens opgave at skabe et sådant miljø.

Hvis man opretter en ordning, der giver mulighed for anonym kritik, vil man undergrave muligheden for at skabe et miljø, hvor det er en naturlig ting at komme med kritik. Man vil styrke mistillid og stikkerånd, og det er negativt og skal bekæmpes. Dansk Folkeparti vil ikke være med til at institutionalisere en sådan holdning, og vi kan derfor ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Jeppe Mikkelsen, Radikale Venstre, som ordfører.

Tak for ordet, formand. Vi Radikale arbejdede for at få nedsat det udvalg, som har siddet og arbejdet med spørgsmålet om offentligt ansattes ytringsfrihed, som det her forslag jo også handler om. Derfor synes vi på mange måder, at det er et interessant forslag fra SF, som vi Radikale ikke vil afvise kan komme på tale på sigt. Men vi vil i første omgang gerne vente på, at høringssvarene på baggrund af det her udvalgsarbejde, der har været, endeligt kommer ind, og det er jo i respekt for den proces, som vi selv har været med til at igangsætte, og som jeg sådan set tror at SF's ordfører også selv var med til at igangsætte. Derfor er vi ikke indstillet på at støtte dette forslag her og nu, men jeg vil ikke afvise, at det på sigt kan blive relevant. Vi vil i hvert fald meget gerne arbejde videre på dette område, meget gerne sammen med SF, forslagsstillere til dette forslag, også sammen med andre partier.

Det vil vi også gerne, når det handler om offentligt ansattes ytringsfrihed i mere bred forstand. Selvfølgelig er Forsvarets Efterretningstjeneste og Politiets Efterretningstjeneste noget særligt, men en gang imellem synes jeg lidt, at det hele bliver en snak om meget kendte whistleblowersager. Men for mig handler offentligt ansattes ytringsfrihed også om de mange øvrige hundrede tusinde offentligt ansatte, som ikke lige præcis arbejder i efterretningstjenesterne. De skal også turde bruge deres ret til at ytre sig frit.

Det bliver i første omgang en afvisning, men vi er indstillet på at arbejde videre sammen med de øvrige parter om det her område. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Så er det fru Pernille Skipper, Enhedslisten, som ordfører.

Jeg synes, det er et rigtig godt forslag, SF er kommet med. Det er rigtig godt, at man gerne vil have en whistleblowerordning, der sikrer, at offentligt ansatte – i det her tilfælde i to meget, meget lukkede tjenester, som egentlig ikke bliver kontrolleret særlig meget – har et sted at gå hen, hvis der sker noget: hvis der er regler, der bliver overtrådt, ting, der ikke bliver gjort, som burde blive gjort, men som man er bange for at sige højt med navns nævnelse.

Det er også rigtig vigtigt, at oplysningerne så kommer det rigtige sted hen, og derfor er det også supergodt, at SF i den her forbindelse har foreslået, at whistleblowerordningen skal føre til en mulighed for at undersøge de indmeldinger, der kommer i whistleblowerordninger, og at det også gælder, når der er behov for undersøgelser af andre dele af efterretningstjenesternes arbejde end lige personregistreringerne, som jo altså er det eneste, der bliver ført tilsyn med i dag.

Det er i sig selv også en temmelig stor udvidelse af kontrolområdet for både Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste, og det synes vi i Enhedslisten er rigtig positivt. Det er noget, vi har råbt på længe, og det er også noget, vi har kritiseret den aftale, der blev indgået med bl.a. SF, for ikke at indeholde, altså en kontrol af og et tilsyn med andre dele af arbejdet end lige det, der handler om personregistreringer. Der er ikke nogen tvivl om, at der er behov for det. Som sagt bliver efterretningstjenesterne kontrolleret meget lidt. Det er både, hvis man sammenligner med andre myndigheder, og hvis man sammenligner med andre lande.

Vi har lige fået en redegørelse om terrorberedskabet, som også viser, at der er sket operationelle og processuelle fejl i efterretningstjenesterne. Det tror vi i Enhedslisten bl.a. har noget at gøre med, at der ikke bliver ført et ordentligt tilsyn. Men det vil altså også være noget, som man som ansat ville kunne komme af med, hvis man ved, at processerne ikke er, som de skal være, gennem en whistleblowerordning.

Vi har også i de senere år haft andre sager, som har vist behovet for at kunne sige tingene højt. Der var som bekendt hele sagen om Christianiabesøget og den såkaldte nødløgn, som jo startede med, at nogle PET-agenter følte sig kaldet til anonymt at gå til pressen og berette om misbrug af personfølsomme oplysninger. Her kunne en whistleblowerordning have været rigtig god, for så kunne man også have igangsat en egentlig undersøgelse, i stedet for at man forlod sig på pressens afdækning.

Vi havde også hele sagen om den påståede civile agent, Morten Storm, som angiveligt via PET hjalp CIA, den amerikanske efterretningstjeneste, med at lokalisere mistænkte terrorister, hvorefter de begik dronedrab på dem, hvilket jo altså ikke ville være lovligt efter dansk ret. Og så havde vi endda også endnu en sag, som handlede om ulovlig sletning og makulering af sager, som PET havde om fremstående politikere.

Det er bare de sager, som jeg kunne komme i tanker om, da jeg tænkte tilbage på den forgangne regeringsperiode. Så der er god grund til at have en ventil, når det kommer til to meget lukkede myndigheder i den danske stat.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Leif Mikkelsen, Liberal Alliance, som ordfører.

Tak for det. I Liberal Alliance går vi ind for åbenhed og gennemsigtighed, og vi håber ikke, at det ødelægger noget for SF, at vi dermed tilslutter os forslaget eller støtter forslaget.

En whistleblowerordning giver ansatte i Forsvarets og Politiets Efterretningstjenester mulighed for at henvende sig anonymt til det uafhængige tilsyn med efterretningstjenester eller Folketingets Kontroludvalg og disse myndigheders mulighed for at iværksætte en undersøgelse af sagen. Det er jo sådan set det, der er signalet her.

Vi ved jo, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne blev oprettet i januar 2014, og det er et særligt uafhængigt kontrolorgan, der fører tilsyn med, at Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste behandler oplysninger om fysiske og juridiske personer i overensstemmelse med lovgivningen. Tilsynet fører endvidere tilsyn med, at Center for Cybersikkerhed behandler oplysninger om fysiske personer i overensstemmelse med lovgivningen.

Det nye tilsyn har siden den 1. januar 2014 skullet kontrollere PET's og Forsvarets Efterretningstjenestes behandling af oplysninger, altså på personer, men alle andre dele af tjenesternes arbejde, f.eks. brugen af agenter, aflytning af telefoner, overvågning af computere og e-mail, kan og skal det nye tilsyn ikke kontrollere. Det nye kontrolorgan har i sit første leveår afsløret, at PET i en række sager har brudt regler om behandling af personoplysninger.

Trods begrænset kontrol med tjenesterne i 2014 har stikprøvekontroller vist, at PET i flere tilfælde har overtrådt reglerne ved enten ikke at overholde den overordnede slettefrist for behandling af personoplysninger eller ved at have opbevaret oplysninger, som ikke længere var nødvendige for varetagelse af tjenestens opgaver. Det oplyser formanden for tilsynet faktisk, landsdommer Ulla Staal. Som led i en ny ordning har tilsynet derudover modtaget 17 anmodninger fra borgere, der ville have tilsynet til at undersøge, om PET uberettiget behandlede oplysninger om dem. Det var tilfældet i to sager, oplyser Ulla Staal.

Det fører frem til, at vi faktisk synes, at der er god grund til at etablere en ordning, hvor ansatte altså kan henvende sig, fordi der åbenbart er baggrund for at sige, at det er sket i et antal tilfælde, at det ikke har været i overensstemmelse med lovgivningen. Så den frihed, den gennemsigtighed skal vi have, og derfor støtter vi forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det fru Mai Mercado, Konservative, som ordfører.

Jeg kan starte med at sige, at Det Konservative Folkeparti ikke kan støtte det her beslutningsforslag, fordi vi ganske enkelt ikke er enige i forslagets ordlyd.

Forslagsstillerne giver som motivation for at bringe forslaget her på banen, at der i dag er skabt en mistillidskløft mellem borgere og stat, og den vil man så rette op på med en whistleblowerordning. Jeg tror faktisk, at hvis man etablerer en whistleblowerordning, får man først og fremmest signaleret meget kraftigt, at så er der personale i vores tjenester, som ikke gør deres arbejde godt nok, og så vil det være en dyb mistillidserklæring til de pågældende medarbejdere. Jeg tror faktisk, at man ender med at lave en endnu dybere mistillidskløft.

Det burde være sådan, at medarbejderne, både i Forsvarets Efterretningstjeneste og Politiets Efterretningstjeneste, kan gå til deres chef, og jeg kan også være bekymret for, om det her forslag, hvis det blev vedtaget og implementeret, så ville forringe det forhold, man ville få som medarbejder til sin nærmeste chef.

Derudover vil jeg bare sige, at lige nu står vi også lidt midt i et vadested. Altså, i går blev det meddelt, at PET skulle have en ny chef. Jeg tror, at der er behov for at få ro på. Der er ikke behov for at få en sladretjeneste på nuværende tidspunkt. Det tror vi heller ikke der er i fremtiden, og derfor afviser vi at støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Karina Lorentzen Dehnhardt, SF.

Tak for det. Jeg kan godt se, at der ikke bliver flertal for det her forslag, men jeg vil da takke de to partier, som gav opbakning til forslaget, som jeg håber kan modnes med tiden.

Jeg er ikke i tvivl om, at den danske efterretningstjeneste retssikkerhedsmæssigt er en af dem, der kører allerallerbedst. Jeg er overbevist om, at der er rigtig mange dygtige medarbejdere hos PET, som også bestræber sig på at overholde den lovgivning, der er. Men vi har set i hvert fald ét eksempel på en sag, Christianiasagen, hvor der var medarbejdere, som var meget, meget frustrerede over nogle ting, der foregik, og det havnede i pressen. Det er måske ikke den bedste situation, og derfor var det egentlig baggrunden for, at vi skulle indføre en whistleblowertjeneste for vores efterretningstjeneste. Jeg kan oplyse om, at man er i gang med det i USA oven på sagen om Snowden, så der er faktisk andre lande, hvor man gør de her ting eller er på vej til at gøre det.

Ideerne har jeg fået fra en konference, hvor en lang række kontroludvalg fra hele verden mødtes, og hvor jeg kunne lytte frem mig til, hvad man kunne de forskellige steder rundtomkring i verden, og her var forslaget om whistleblowertjenesten oppe.

Det er jo rigtigt, at PET-medarbejdere i dag kan gå til tilsynet, hvis der er noget, de synes skal undersøges, men tilsynet kan ikke behandle andet end persondataoplysninger, så det vil kræve en lovændring, hvis vi skulle give dem flere kompetencer til at kigge på andre ting. Det kan jeg forstå der ikke er opbakning til. Jeg synes, det er ærgerligt, at vi i det mindste så ikke kunne enes om, at tilsynet foruden at afgive sin årlige rapport også skulle pålægges at møde op til en snak i Kontroludvalget om rapporten og om de ting, som man finder, som jo i sagens natur ikke kan lægges offentligt frem – sådan er det jo med efterretningstjenester – men det vil i hvert fald som minimum give Kontroludvalgets medlemmer, som jo også er folketingsmedlemmer, en mulighed for at initiere lovgivning, hvis der er behov for det. For der er faktisk ikke andre veje at blive bekendt med det arbejde, tilsynet laver.

Men jeg vil arbejde videre med det, og det varer jo ikke længe, inden vi her i Folketingssalen kommer til også at diskutere et forslag om offentligt ansattes ytringsfrihed – håber jeg, hvis vi kan nå det, for der er et forslag på vej fra SF om præcis det. Tak.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.