By- og Boligudvalget 2014-15 (1. samling)
B 112 Bilag 1
Offentligt
SVEJGAARD
ǀ
GALST
ǀ
QWIST
ADVOKATAKTIESELSKAB
KOMMENTAR:
”Oversete forhold i debatten om liberalisering af andelsboligmarkedet”
af advokaterne Henrik Qwist og Kristian Dreyer
www.svega.dk
I dagens udgave af Berlingske Tidende drøftes Venstres og de Konservatives forslag om at sætte andels-
boligmarkedet frit. Partierne ønsker at fjerne den såkaldte ”maksimalprisbestemmelse” i Andelsboliglo-
ven, der sætter et loft for, hvad en andelsbolig må koste. Det er det selvsamme princip, der kendetegner
andelsboligformen og i realiteten er hele boligformens eksistensgrundlag. Fjerner man maksimalpris-
princippet, så der er fri prisdannelse på andelsboliger, er der i realiteten ikke meget tilbage, der adskiller
en andelsbolig fra en ejerbolig.
I dagens debat overser man en række forhold:
For det første vil forslaget reelt være et opgør med andelsboligformen, og samfundsmæssigt herunder
social- og boligpolitisk er der mange gode argumenter for, at landets boligmarked har en vis form for di-
versitet, og dermed forskellige boligalternativer, der matcher forskellige befolkningsgruppers behov og
ikke mindst økonomiske formåen. Andelsboliger kan overdrages let og billigt, andelsboligforeninger kan
i et vist omfang vælge mellem høje eller lave indskud med tilsvarende lav eller høj boligafgift, ligesom
andelsboligforeninger et langt stykke hen ad vejen kan indrette sig med særregler i vedtægterne om et
fællesskab, som rækker lang videre end i ejerforeninger eller andre boligformer. Boligmarkedet vil i ho-
vedsagen komme til at bestå af lejeboligerne på denne side og ejerboligerne på den anden. Andelsbolig-
formen har historisk set været mellemformen, og det er der bestemt mange gode argumenter for at be-
vare.
For det andet er hæftelsen anderledes. Andelsboligejere hæfter som regel alene med deres andelsind-
skud. Er man ejerlejlighedsejer, har man ikke en sådan begrænset hæftelse. Sætter man derfor priserne
fri for andelsboliger, vil andelsboligejerne både få flere penge i lommen, når de sælger, og samtidig nyde
godt af, at deres hæftelse er begrænset. Det er vel ikke rimeligt i forhold til ejerlejlighedsejerne.
For det tredje betaler andelsboligejere ikke ejendomsværdisskat i modsætning til ejerlejlighedsejerne.
Det er en af fordelene ved at være andelsboligejer, når man omvendt må leve med maksimalprisloftet.
Fjerner man derfor maksimalprisloftet, uden samtidig at ændre skattereglerne, vil andelsboligejerne op-
nå flere fordele end ejerlejlighedsejerne også på dette punkt.
For det fjerde må man forvente, at forslaget vil medføre en sænkning af priserne på ejerlejligheder uden
at det i øvrigt på forhånd vides, hvordan påvirkningen af ejerboligmarkedet vil blive.
For det femte vil forslaget indebære, at reglerne i lejeloven om tilbudspligt, hvorefter lejere har mulig-
hed for at købe udlejningsejendommen og stifte sin egen andelsboligforening nødvendigvis må afskaf-