Beredskabet gør en rigtig, rigtig flot indsats, og det skylder vi det stor tak for.
Og ikke mindst, fordi vi skylder det en så stor tak, er det også vigtigt, at vi gør os selv klart, at hvis man skærer massivt på beredskabet, jamen så svækker man den robusthed, så svækker man de muligheder, som beredskabet har for at fortsætte med at yde den samme indsats, som det gør i dag.
Det forfærdelige terrorangreb i København understreger desværre vigtigheden af et stærkt beredskab i Danmark.
Havde terroristen brugt sprængstof i stedet for skydevåben, som vi tidligere har set det ved terrorangreb i London, Madrid og i Oslo, så ville der have været brug for en massiv indsats fra brand- og redningsfolk.
Sådan en indsats svækkes af de planlagte besparelser i beredskabet.
Det er dybt uansvarligt at skære på beredskabet i en tid, hvor vi kan se, at der er brug for det.
Danmark har allerede et billigt beredskab.
Jeg har aldrig hørt – og heller ikke i debatten i dag – nogen påpege, at der skulle være overskydende fedt på det her område.
Tværtimod har vi brug for vores beredskab.
Det har vi, hvis det forfærdelige skulle ske, at vi bliver ramt af et terrorangreb, men det har vi også, som vi ser det, gang på gang, når vi skal tackle det voldsommere vejr, som klimaforandringerne har forårsaget.
Vi har set, hvordan den ene storm efter den anden har ramt Danmark.
Beredskabet har i den sammenhæng ydet en flot indsats, men man kan ikke lave den samme indsats, når der skæres massivt ned.
Jeg må ærlig talt sige, at jeg ikke har hørt nogen som helst saglige argumenter for at skære ned, hverken i debatten i dag, og heller ikke ved de utallige samråd, spørgsmål til ministeren og politiske diskussioner, som vi har haft.
Den her mangel på saglige forklaringer på, hvordan man sikrer mod forringelser af beredskabet med de massive besparelser, som man planlægger, skaber bekymring.
Det skaber ikke bare bekymring hos mig, det skaber bekymring mange steder rundt omkring i Danmark.
Jeg mener, det var forkert at skære i det kommunale beredskab.
Der er ingen tvivl om, at man sikkert kunne lave ændringer, men man kan ikke lave ændringer af sparehensyn på et beredskab, som i forvejen er presset.
Man skulle i stedet for have til hensigt at styrke beredskabet – det gør man ikke med besparelser.
Det er efter min bedste overbevisning spareiveren, som har sejret over den beredskabsfaglige vurdering i de kommunale besparelser, men desværre også i planlagte statslige besparelser.
Jeg mener, at det vil være en katastrofe, hvis der spares 125 millioner på det statslige beredskab.
Det er omkring 25 pct.
af det samlede budget, som forsvinder, som forsvinder i en tid, hvor vi gang på gang har brug for et stærkt redskab.
Jeg synes, det er tragisk, og jeg frygter, det kan gå ud over danskerne, når uheldet eller katastrofen er ude.
Det risikerer at hæmme vores evne til at række en hjælpende hånd gennem det internationale beredskab, når der er brug for det rundt omkring i verden.
Det har vi senest set med ebolaproblemerne i Vestafrika; der har det internationale beredskab været indsat.
Det er de allersvageste, som risikerer at blive ramt, men det er også Danmarks omdømme som et land, der kommer og rækker en hjælpende hånd, når der er brug for det, som risikerer at blive ramt.
Jeg frygter, at det kan ende med at blive meget dyrt for os.
Beredskabet er vores fælles forsikring.
Beredskabet er derfor også uansvarligt at skære på.
Jeg må indrømme, at jeg havde håbet, at de mange problemer, som der desværre har været med storme og oversvømmelser for ikke at tale om det forfærdelige terrorangreb i København, havde fået regeringen, havde fået Dansk Folkeparti, Venstre og Folketingets andre partier til at genoverveje fornuften i, at der skal skæres på det her område.
Jeg havde jo håbet, at der ville være støtte til forslaget fra Enhedslisten om at annullere besparelserne.
Det kan jeg desværre se ikke er tilfældet; der er ikke et flertal for at annullere forringelserne.
Jeg må dog samtidig sige, at jeg har noteret mig, at flere partier har udtrykt bekymring over besparelserne, og jeg håber, at vi i udvalgsarbejdet kan omsætte denne bekymring til en beretning fra udvalget, som adresserer den og klart slår fast, at den findes, og at den skal respekteres, så vi undgår en stor forringelse på beredskabet, som der ikke er belæg for at gøre, og som vil stille danskerne dårligere ved fremtidige katastrofer.