Det er jo ikke så mærkeligt, at debatten i dag er kommet til at handle om, at regeringen jo – om jeg så må sige – i sidste øjeblik spillede ud med det, som vi længe har ventet på og længe har presset på for, og det er jo fair nok.
Det var, kan man sige, en del af formålet med at fremsætte beslutningsforslaget, nemlig netop at få regeringen på banen.
Det er man så kommet, og man kan så diskutere – det er også fremgået af debatten i dag – hvor godt det er, og om det skaber den sikkerhed, som der skal til i branchen.
Der skal ikke herske nogen tvivl om, at forslaget jo netop er fremsat dels for selvfølgelig at understøtte den grønne omstilling af transportsektoren, som er så nødvendig, og som skal til, hvis vi skal opfylde klimamålene, og dels også for at afklare den usikkerhed, der er i branchen og hos køberne af elbiler.
Vi ved jo, at transportsektoren længe har udgjort den allerstørste enkeltkilde til det danske CO
2
-bidrag.
Faktisk er udledningen jo faldet fra husholdninger, energiproduktion, erhverv osv.
på grund af en meget, meget bevidst indsats og satsen på grøn teknologi, herunder bl.a.
vindmøller, men vi ved også, at udledningen er steget fra lige nøjagtig transportsektoren, og at bilerne jo her spiller den altafgørende rolle.
Jeg må minde om, at regeringsgrundlaget jo i sin tid lagde op til følgende – og jeg citerer:
Transporten er årsag til en betydelig del af Danmarks samlede CO
2
-udledning, og en væsentlig del af den CO
2
-udledning, der stammer fra ikkekvotesektoren.
Hertil kommer partikler, NO
x
og støj, som har sundhedsmæssige og miljøskadelige virkninger.
Det er nødvendigt at nedbringe forureningen fra transportsektoren, det er herunder nødvendigt, at lavere CO
2
-udslip fra sektoren bidrager markant til at nå klimamålsætningerne.
Det er jo fuldstændig korrekt.
Det er også korrekt, at der er foregået noget, der er faktisk gjort en del tiltag i den her regerings periode, og Enhedslisten har været en varm støtte til det.
Den kollektive trafik er styrket, men begrænsninger i biltrafikken er så til gengæld ikke gennemført i et særligt stort omfang, hvis overhovedet.
Jeg vil næsten sige tværtimod.
Man startede regeringsperioden med at droppe trængselsringen, som havde været et middel her, man droppede kørselsafgifterne på lastbiler, reformen af bilafgifterne er udeblevet, vi diskuterer nu en meget, meget lille flig af den, og vi må sige, at et af de midler, som rigtig mange peger på, herunder en række kommissioner, virkemiddelkataloget fra Energiministeriet osv.
osv., nemlig kørselsafgifter, road pricing, er blevet hældt ned af brættet af regeringen de der tre-fire gange, det er blevet foreslået.
Vi må konstatere, at elbilsalget jo fortsat er svagt, om end det har været en smule stigende her fra 2013 til 2014 og formentlig også i år, men det udgør stadig væk under 1 pct.
af det samlede bilsalg.
Det var jo også denne erkendelse, der førte til den afgiftsfritagelse, man fandt frem til tilbage i 2010, og det er den periode, man forlængede nu frem til 2015, og hvor man jo fandt 650 mio.
kr.
til at finansiere det med fra, nemlig fra udligningsafgiften på diesel.
Stigningen i salget de senere par år viser jo i et eller andet omfang, at der er et potentiale inden for den her branche, og man kan jo også, hvis man vil gøre sig den ulejlighed, sammenligne det med, hvordan omfanget af bilsalget er i Norge, hvor man jo ligger langt, langt højere, men jo netop også fordi man der er inde at støtte.
Der betales ikke registreringsafgifter, der betales ikke moms, der betales ikke bompenge, der betales ikke parkeringsafgifter for elbiler i Norge.
Så det har selvfølgelig været en medvirkende årsag til, at bilsalget i Norge er ganske meget større, end det er i Danmark.
Samtidig ser vi jo, at der her kommer nye modeller.
Vi ser trods alt lavere priser – det er klart med udviklingen inden for elbilbranchen – og vi ser også en mere og mere moden teknologi.
I forslaget – vi har været inde på det i debatten – opererer vi jo med en afgiftsfritagelse på 4 år, og det er selvfølgelig, fordi vi godt vil være med til at skabe sikkerhed for vilkårene i branchen, sikkerhed for bilkøberne, og også være med til at sikre en stabil udvikling af teknologien, sikkerhed for investeringerne, ikke mindst i infrastrukturen i form af ladestandere og ladebokse og den slags ting.
Og der synes vi egentlig, at 4 år ikke er noget som helst for meget i virkeligheden, og vi synes måske, at 1 år er i underkanten, for man kan ikke byde branchen det.
Der var ikke ret mange andre brancher, der ville leve med kun at kende en tidshorisont på et års tid.
Vi synes, at det forslag, der er kommet fra regeringen, minder lidt om en panikhandling.
Nu
skulle
man ud af busken, for nu havde Enhedslisten fremsat et beslutningsforslag, og det skaber efter vores mening ikke den fornødne sikkerhed og ro, så på en eller anden måde synes vi jo det er et fesent forslag – alene med tanke på usikkerheden om et kommende folketingsvalg, og hvem der herefter sidder på regeringstaburetterne.
Forholdene er uafklarede på den måde frem til finanslovsforhandlingerne i oktober og november, altså finansloven for 2016.
Jeg vil gøre opmærksom på, som jeg også har gjort det i debatten, at der jo er en lang leveringstid på de her biler, og registreringsafgiften betales jo altså ved leveringen.
Så man kan altså være i den situation, at man, når man bestiller sin bil i oktober, kommer til at betale måske 185 pct.
i marts, når man får leveret bilen.
Man skal også være opmærksom på, at elbiler jo falder helt uden for den nuværende lov om registreringsafgifter, så det betyder i virkeligheden, at elbiler jo går hen og bliver brandskattet sammenlignet med f.eks.
biler, der kører 16 km/l, som jo får et fradrag på 4.000 kr.
i registreringsafgiften og herefter 4.000 kr.
for hver eneste kilometer, man kører over 16 km.
Det vil sige, at en bil, der kører 25 km/l i dag, og dem er der faktisk en hel del af, jo altså får et fradrag på 36.000 kr.
Elbilerne falder helt uden for det system, fordi der ikke i sin tid, da loven blev lavet – naturligvis nok, kan man sige – er taget højde for den teknologi, som elbilerne er udtryk for.
Vi synes, det er en uanstændig behandling af en branche, som i høj grad vil bidrage til den grønne omstilling, som regeringen jo da ellers besynger højt, inden for transportsektoren, og fra Enhedslistens side vil vi opfordre ministeren til ikke bare at læne sig tilbage og se på, hvad folketingsvalget bringer, hvad de kommende finanslovsforhandlinger bringer, men til at sige:
Vi fremlægger et finanslovsforslag, hvor det her indgår.
Ministeren ved lige så godt som mig, at en finanslovsforhandling er en totalforhandling af
hele
den danske økonomi, og der kan – om jeg så må sige – alt ske, og derfor kan man ikke bare på forhånd sige, at det her er sikret.
Så man efterlader efter vores mening branchen tilbage i den usikkerhed, som man skulle ud af, hvilket var formålet med Enhedslistens beslutningsforslag.
Så indkald nu partierne til en drøftelse, vil jeg sige til ministeren.
Partierne her har jo trods alt givet tilsagn om, at det vil man da gerne deltage i.
Det er klart nok, at man kommer med forskellige forudsætninger, men hvad så?
Der kunne ministeren jo så bruge det til netop, som jeg sagde, at skille fårene fra bukkene, for så får vi at vide, om folk for alvor vil være med.
Det
er
efter vores mening for billigt bare at sige:
Jamen I må tage stilling til det, vi har lagt frem, uden at man egentlig ved, hvad det er.
Det vil man jo få afklaret i en forhandling og ville jo derfor også kunne gå styrket ud fra en forhandling og sige:
De her partier vil være med på den her form for finansiering.
Det vil være rigtig stærkt, det ville også være stærkt i en valgkamp, vil jeg sige til ministeren, og den står vi jo lige over for.
Så jeg vil opfordre til, at vi i udvalgsbehandlingen her prøver at samle os om en eller anden form for beretning, hvor vi får pålagt regeringen, at de skal prøve at indkalde til en forhandling, og så må vi diskutere tingene, finansieringen, og hvem der vil være med til hvad, og så må vi prøve at skabe en afklaring inden sommer, så elbilbranchen ved, hvor den står – i hvert fald 1 år frem i tiden, i hvert fald i 2016.
Det er stadig ikke godt nok, det er stadig væk for usikkert, men det er da bedre end ingenting.