Det næste punkt på dagsordenen er:

30) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 101:

Forslag til folketingsbeslutning om registrering af overvågningskameraer.

Af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) m.fl.

(Fremsættelse 24.03.2015).

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver ordet til justitsministeren.

Det kan jeg gøre kort, for jeg synes, der er meget godt i det beslutningsforslag her, der er fremsat fra SF's side. Det siger sig selv, at det er nødvendigt og vigtigt, at politiet har de nødvendige redskaber for at kunne foretage efterforskning, når vi har med kriminalitet at gøre, og der kan registrering af tv-overvågningskameraer være et nødvendigt redskab.

Som SF er helt bekendt med, pågår der lige nu en evaluering af den samlede politimæssige indsats i forbindelse med terroranslaget mod København. Myndighederne vil i den forbindelse samle op på de erfaringer, man gjorde sig, og komme med eventuelle anbefalinger til os politikere. Som vi har sagt i forbindelse med fremlæggelsen af vores terrorforslag fra regeringens side, vil vi på baggrund af den samlede evaluering vende tilbage til Folketinget og offentligheden i det hele taget med de nye initiativer, som erfaringen måtte vise at der er behov for. Vi vil gerne afvente den samlede evaluering, før vi tager endelig stilling til, hvordan de enkelte initiativer skal se ud. Men som jeg sagde det før, er jeg positiv over for ideen om at registrere overvågningskameraer, og derfor er der også umiddelbart en positiv tilkendegivelse fra regeringens side i den her sag.

Der er en enkelt kort bemærkning. Fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Jeg takker for, at ministeren er positiv over for ideen, og så håber jeg også, at redegørelserne kommer til at vise, at vi skal have sådan et register, for det synes jeg jo vil være rigtig, rigtig godt. Jeg vil bare lige høre ministeren, om ministeren forventer, at redegørelserne vil vise, om der er behov for registeret, eller om det er noget, der har en længere tidshorisont. Det er bare for at forstå det korrekt.

Ministeren.

Jeg har ikke på den måde direkte forventninger til, hvad redegørelserne kommer til at indeholde, andet end den generelle forventning, at jeg forventer, at de afdækker det samlede forløb, herunder selvfølgelig også forholder sig til videokameraer. Det viste sig jo, at overvågningskameraer spillede en væsentlig rolle i at afdække, hvem den pågældende gerningsmand var. Så spørgsmålet vil selvfølgelig blive adresseret. Men jeg kender ikke til anbefalingerne endnu.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Okay, men mener ministeren, at ideen er så god, at det er en idé, man, selv om anbefalingerne viser sig ikke at indeholde en anbefaling om et register for kameraer, skal arbejde videre med? Der er jo også et hensyn at tage til Datatilsynet, som rent faktisk mangler et register i dag for at kunne kontrollere kameraer. Så det kunne egentlig både hjælpe Datatilsynet og politiet.

Ministeren.

Jeg vil så utrolig gerne – og jeg har jo sagt det i andre sammenhænge også – afvente evalueringerne, før jeg tager endelig stilling til, hvordan det kommende arbejde på det her område skal foregå. Jeg synes umiddelbart, at et register over videoovervågning er en god idé, men må jeg ikke, når nu der er denne gode tone mellem i hvert fald et af Folketingets partier og regeringen i den her sag, opfordre til, at vi ser evalueringen igennem, når den foreligger, og så kan drøfte den videre proces derfra. Men som sagt er det en positiv tilkendegivelse fra min side.

Tak til ministeren. Så giver jeg ordet til den næste ordfører, og det er hr. Preben Bang Henriksen fra Venstre.

Tak for det. I dag er det sådan, at der kan opsættes offentlig videoovervågning ved banker og butikscentre; og det kan ske ved boligorganisationers område, og det kan også ske på områder, hvor kommunen mener der er behov for det af hensyn til borgernes sikkerhed. Vi må sige, at der i vidt omfang er mulighed for opsætning af videokameraer i Danmark. Jeg tror også, at det er i bemærkningerne til lovforslaget, at det angives, at der faktisk er over 500.000 overvågningskameraer i Danmark. Det var et, jeg var lige ved at sige rystende stort tal for i hvert fald mig at høre.

Men når det nu er sådan, er spørgsmålet, om vi skal udarbejde sådan et register, som forslagsstillerne fremsætter forslag om her. I den forbindelse skal man bemærke, at det ikke bare er et register over nye kameraer; det er jo altså også et register over eksisterende kameraer på både privat og offentligt område, og det vil vel sige, at det er om ikke alle 500.000, så i hvert fald alle dem, der er udenfor. Det er et stort tal.

Men jeg anerkender forslagsstillernes baggrund for at fremsætte forslaget, og den har jo velsagtens sit udspring i de tanker, der kom frem efter terrorangrebet, hvor politiet måske har brugt lang tid på at finde ud af, hvilke kameraer der kunne have opfanget det her eller ej. Så der er ingen grund til, at vi her i Folketinget lægger hindringer i vejen for politiets efterforskningsmuligheder og efterforskningshastighed.

Så dybest set er jeg positiv over for forslaget. Når Venstre alligevel ikke for nærværende vil tilkendegive sin støtte til forslaget, er det udelukkende, fordi ministeren jo her i Folketinget på et spørgsmål fra Dansk Folkeparti den 11. marts 2015 har tilkendegivet, at der er en redegørelse undervejs. Og jeg synes måske ikke, at vi skal foregribe begivenhedernes gang ved her i Folketinget at beslutte noget om noget, som en redegørelse fra dem, der virkelig har fingeren på pulsen, kan give et tydeligere svar på.

Så på den baggrund kan jeg sige, at Venstre forbeholder sig sin stilling. Vi vil gerne se redegørelsen, og hvis den er negativ i relation til det her forslag, vil vi meget gerne genoptage debatten. Men vi lader først justitsministeren komme med om ikke et udspil, så i hvert fald redegørelsen.

Tak til hr. Preben Bang Henriksen. Vi går videre til den næste ordfører. Det er fru Trine Bramsen fra Socialdemokraterne.

Tak for det. Jeg skal starte med at slå fast, at vi Socialdemokrater er positive over for en registrering af kameraer, og det er også baggrunden for, at vi tidligere har drøftet denne tanke i Folketinget, og at såvel statsministeren som justitsministeren på bagkant af den frygtelige terrorhandling i februar har udtrykt sig positivt over for registreringen af kameraer.

Jeg tror godt, at jeg tør konstatere, at kameraovervågning er kommet for at blive. Faktisk bliver metoden stadig mere udbredt til såvel forebyggelse som opklaring af kriminalitet, så spørgsmålet her i dag er ikke, om vi skal have overvågning med kameraer, men om de mange kameraer skal registreres, så de kan anvendes i forebyggelses- og opklaringsøjemed.

En registrering kræver dog, at man får udviklet en model, der tager højde for en række forhold. Der skal dels være et administrativt system bag registreringen, dels skal det overvejes, hvilke krav man i så fald stiller til eksempelvis udlevering af optagelser og eventuelt kvaliteten af optagelserne, og det er klart, at en registrering af kameraer vil skulle udformes, så politiet finder det anvendeligt.

Det er også baggrunden for, at netop politiet er blevet bedt om at komme med deres overvejelser omkring denne form for registrering. Anbefalingerne er ventet inden for kort tid, og derfor mener jeg også, at vi skal afvente det arbejde, før vi igangsætter og iværksætter omfattende modeller for registrering. Vi skylder selvfølgelig at lytte til de betjente, der i praksis skal anvende det system, vi nu diskuterer.

Så for at gentage er vi Socialdemokrater positive over for en model, der skal sikre registreringen af kameraopsætning, og det er også baggrunden for, at vi støtter forslaget her i dag, men med det forbehold, at vi skal afvente politiets arbejde og anbefalinger.

Tak til fru Trine Bramsen. Vi går videre til næste ordfører, og det er fru Susanne Eilersen fra Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. Ja, det kan nok ikke komme som nogen overraskelse for forslagsstillerne, at Dansk Folkeparti er meget positivt indstillet over for det her forslag, og at vi også støtter det. Det ses jo også i lyset af, at hr. Peter Skaarup den 6. marts i år stillede et næsten identisk spørgsmål til justitsministeren, som lød:

»Hvad er ministerens holdning til at lave et samlet register hos politiet, der viser, hvor i Danmark der er opsat videoovervågning?«.

Dengang var justitsministeren positivt indstillet over for forslaget, hvilket jeg også kan høre at justitsministeren er i dag. Hun vil så bare afvente den her evaluering af rapporten. Men et sådant register skal være med til at forhindre terror eller til at få forbrydelser opklaret så hurtigt som muligt, og vi er jo helt klar over, at det ikke kan stå alene, og at et register kun er et af mange værktøjer.

Vi har jo nok også alle sammen læst den artikel i Jyllands-Posten i søndags om de gode erfaringer, de har haft i Aalborg med en døgnbemandet overvågningscentral. Man opnår positive resultater, og disse erfaringer mener vi at man skal arbejde videre med, sådan at andre byer også kan få de samme muligheder.

Men lad os starte med at få et register over de kameraer, der allerede er etableret, så vi ikke kommer i en lignende situation som den 14. februar, hvor betjente skulle bruge tid på at lokalisere kameraerne og måske ud til varmemestre og andre i et beboelsesområde, og vi ved jo, at tid nogle gange kan koste liv.

En af de ting, jeg hæfter mig ved, er, at kameraer kan afsløre dem, der er skyldige. Det kan f.eks. være den, der stryger tændstikken ved en ildspåsættelse, eller den, der fører kniven i et overfald. Det er en stor hjælp ved gruppeforbrydelser, som vi desværre ofte ser. Det er svært at bevise, hvem den hovedansvarlige er, og nogle gange kan det også være sådan, at de skyldige faktisk går fri. Lige nu ser vi jo en sag med en gruppe unge mennesker, der har gennembanket et ungt kærestepar her ved juletid, og der kunne kameraovervågning helt sikkert også have været en stor hjælp.

Set i lyset af at politistyrken er reduceret med ca. 500 mand de seneste år, ser vi i Dansk Folkeparti, at kameraovervågning er en ekstra elektronisk politibetjent, som vi skal tage imod med kyshånd.

Så Dansk Folkeparti støtter forslaget, da vi ønsker et sådant register, og vi synes også, at man skal tage nogle af de erfaringer, man har fra Aalborg, med i den videre diskussion. Så vi støtter forslaget.

Tak til fru Susanne Eilersen. Og så giver jeg ordet til hr. Jeppe Mikkelsen fra Radikale Venstre.

Tak for ordet, formand. Vi Radikale er sådan set også positivt stemt over for dette forslag, og det skyldes jo, at det kan gøre arbejdet for politiet lidt lettere i pressede situationer, og at det frem for alt kan skabe større overblik og kontrol med overvågningen i Danmark.

Men jeg må anfægte et par ting. For det første synes jeg, det er en smule forhastet, at man forsøger at konkludere, hvad der skal ske, inden politiet og øvrige myndigheder har færdiggjort deres endelige opsamling efter angrebet i København. Lad os nu lige slå koldt vand i blodet. Måske er der andre elementer, som opsamlingen viser vi hellere skulle prioritere. Måske skal det ikke være f.eks. samtlige kameraer.

For det andet må jeg simpelt hen spørge fru Karina Lorentzen Dehnhardt, hvad man har tænkt sig angående finansieringen. Man ønsker at registrere cirka en halv million kameraer. Lad os nu sige, at det koster bare 100 kr. i sagsomkostninger pr. kamera for det offentlige. Det tror jeg faktisk er lavt sat. Tallet kunne snildt være meget højere, men lad os bare sige f.eks. 100 kr. Så er det en engangsudgift på 50 mio. kr., vi skal ud at finde finansiering til i det her forslag, og man nævner ikke noget om finansiering i forslaget overhovedet, og det er derfor, jeg nævner det. Tallet kunne være endnu højere, og der er nok tilsvarende udgifter for de virksomheder og borgere, som bliver pålagt nyt bureaukrati. Så selv om det er en god idé, og det er jeg for så vidt enig i at det godt kan være, bliver vi nok nødt til at være lidt realistiske, og det håber jeg fru Karina Lorentzen Dehnhardt vil give et par ord med på vejen i sin ordførertale.

Så for at opsummere vil jeg sige, at vi Radikale meget gerne vil arbejde videre med det her forslag. Vi er som udgangspunkt positivt stemt over for det, men især finansieringsdelen skal arbejdes lidt mere igennem, og det håber jeg der vil være velvilje til at se på.

Tak til hr. Jeppe Mikkelsen. Vi går videre til næste ordfører, og det er fru Pernille Skipper for Enhedslisten.

Jeg vil starte med at sige, at Enhedslisten er positivt stemt over for beslutningsforslaget. Uanset om man mener, at der er for få eller for mange overvågningskameraer i det offentlige rum i Danmark, bør man kunne enes om, at der skal være et samlet register over dem.

For det første gør det det nemmere for politiet, når man skal bruge noget materiale hurtigt. Som det også er blevet nævnt, havde politiet i tilfældet med terrorangrebet den 14. februar i København en hel del bøvl for at sige det på jysk med at finde de kameraer, der nu engang var rundtomkring.

For det andet gør det det nemmere at føre kontrol med overholdelsen af reglerne for kameraerne og at sikre, at der ikke opstilles kameraer ulovligt, hvis man altså har en registreringspligt.

For det tredje giver det os politisk her i Folketinget og i samfundet generelt en bedre mulighed for at tage diskussionen om overvågningens omfang på et langt mere oplyst grundlag.

Jeg vil bemærke, at Enhedslisten ikke er tilhænger af, at der kommer mere overvågning i det offentlige rum. Hvorfor vi ikke er det, kan vi diskutere en anden dag, men det er af flere årsager. En af dem er selvfølgelig, at det også kan misbruges og gå galt, hvis man ikke har et ordentligt overblik over, hvad der foregår. Datatilsynets besøg hos fem boligorganisationer viser, at der har været problemer med opbevaringstid; at der overvåges arealer, der ikke må overvåges; at der er skærme, der er opstillet forkert; og at der har været mangelfuld oplysning om overvågningen. Det er altså kun fem boligorganisationer, der er blevet besøgt, selv om der er givet mere end 100 tilladelser. Det viser noget om, at kontrollen med kameraerne i det offentlige rum kunne være langt, langt bedre, og det kunne sådan et register her altså også bidrage til.

Enhedslisten ønsker som sagt ikke at udvide overvågningen i det offentlige rum, men vi ønsker en saglig og grundig evaluering af den eksisterende overvågning, f.eks. gennem et længere evalueringsarbejde i et uafhængigt udvalg, og det er som sagt også en af grundene til, at vi kan støtte SF's forslag. Det er, fordi det giver os et bedre grundlag for en sober og saglig samfundsdebat om overvågning, samtidig med at det selvfølgelig også letter politiets praktiske muligheder for at tilgå eksisterende overvågning.

Tak til fru Pernille Skipper. Jeg giver ordet til den næste ordfører, som er hr. Simon Emil Ammitzbøll for Liberal Alliance.

Det her er et forslag, som godt kan give anledning til både grublerier og filosofiske overvejelser. Det giver i hvert fald et ekstra twist på »hvem vogter vogterne«, så at sige. Altså, først er der overvågningskameraerne, så er der registeret, og hvem skal så sørge for, at registeret er i orden, og kan man så hacke sig ind hos dem og så videre? Det er næsten uden ende.

Jeg synes, der i virkeligheden er for mange spørgsmål, til at man bare kan stemme for eller imod det her beslutningsforslag. Jeg kan så sige, at hvis man bliver tvunget til det, bliver det så et nej, hvis ikke spørgsmålene kan besvares tilfredsstillende.

Er det her noget, der vil medføre mere overvågning? Det medfører helt sikkert mere registrering og mere bureaukrati. Har der været store problemer med, at det ikke er foregået på en ordentlig måde hidtil? Er det noget, vi har hørt mange klager over og haft mange sager om? Der er måske ikke så mange, som det her umiddelbart lægger op til. Vil det koste noget, og i givet fald hvad? Hvordan skal det finansieres? Er det ikke noget med, at regeringen alligevel er i samme overvejelser, og vi venter jo alle i spænding på at få de forskellige redegørelser? Er der noget, der gør, at man skal vedtage det her nu og ikke kan vente? Det lyder som noget, jeg næsten kan høre SF og regeringspartierne sige til os andre i samme debat, måske bare med andre enkeltelementer. Sådan er det hele så mærkeligt.

Liberal Alliance er jo i udgangspunktet ikke særlig begejstret for øget overvågning af almindelige mennesker. Derfor er vi ikke i stand til bare at tilslutte os det forslag, der ligger fra SF, på det foreliggende grundlag.

Der er en enkelt kort bemærkning. Den er fra fru Karina Lorentzen Dehnhardt fra SF.

Jeg synes, jeg bliver nødt til at få uddybet, hvordan det her betyder øget overvågning. Det står der nemlig ikke noget om i forslaget. Det her giver mulighed for at finde ud af, hvor kameraerne hænger, så politiet rent faktisk også kan inddrage det i deres efterforskning. De kan jo til enhver tid gå ud og bede om en båndstrimmel fra et kamera, hvis de har en sag, de vil efterforske. Så jeg har svært ved at se, hvordan det her kan føre til øget overvågning, og det bliver jeg nødt til at have en forklaring på.

Hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Al erfaring på det retspolitiske område og sikkert også på en række andre politiske områder viser, at man lægger ud med at tage de nye redskaber i brug til de værste forbrydelser, som også er dem, der nævnes i bemærkningerne. Så langsomt, men sikkert, bliver det ret smart, at man har det her register og med et fingerknips kan få fat i optagelser til det tredje og det fjerde og det femte og det sjette. Og så er det fru Karina Lorentzen Dehnhardt, som i virkeligheden skal tage hovedansvaret for, at det kommer til at ske.

Det er svaret på det konkrete spørgsmål. Det var ikke den eneste indvending, vi havde mod forslaget, men det er svaret på spørgsmålet.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Men så synes jeg egentlig også, ordføreren anerkender, at der ikke er en hjemmel til at lave øget overvågning her. Det kan godt være, det bliver nemmere at indhente noget af det materiale, man kan indhente i forvejen, men øget overvågning giver det i hvert fald ikke.

Så vil jeg bare høre, om ordføreren også anerkender, at det faktisk er en udfordring, at Datatilsynet i dag har tilsynet og skal kontrollere, om kameraerne hænger rigtigt og kun filmer det, de må. For de kan nemlig ikke finde kameraerne. De har faktisk forpligtelsen til at kontrollere noget, som er ukontrollerbart, fordi de ikke har det her register. Anerkender ordføreren, at et register også ville have den fordel, at Datatilsynet faktisk kan udføre de opgaver, de er sat i verden for?

Hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Jeg anerkender til fulde kontrolproblematikken, fuldstændig. Det kunne være, at der var andre svar end registeret. Altså, et spørgsmål har jo ikke altid ét svar. Det er ikke som et par, hvor der nødvendigvis kun er ét spørgsmål og ét svar, når det handler om den slags udfordringer. Og det vil sige, at det kunne være, man kunne se på, hvordan Datatilsynet kan kontrollere det – ud over med et register.

Men jeg er nødt til at vende tilbage til det første spørgsmål, fordi fru Karina Lorentzen Dehnhardt selv vendte tilbage til det med øget overvågning. Et er jo, at jeg kan gå forbi et kamera her og her og her, men hvis der er et samlet register, der sørger for, at man kan følge mig hele vejen rundt, så er der selvfølgelig ikke nødvendigvis flere optagelser, men der kan blive et mere samlet billede. Og derfor ja, i den forstand bliver der mere og mere kontinuerlig overvågning af almindelige mennesker, der intet har gjort.

Der er en enkelt kort bemærkning mere, og den er fra fru Pernille Skipper.

Hr. Simon Emil Ammitzbøll ved jo godt, at vores to partier har få ting, vi kan være enige om, men kampen imod overvågning af uskyldige borgere er en af dem, hvor Liberal Alliance og Enhedslisten pludselig mødes. Det er noget, som vi i Enhedslisten er meget stolte af, og jeg ved, at Liberal Alliance også sætter værdierne omkring individuelle frihedsrettigheder meget, meget højt, især privatlivets fred.

Hr. Simon Emil Ammitzbøll må have fulgt med i nogle af de diskussioner, der har været blandt privacyadvokatører og bevægelser på internettet, som bl.a. har forsøgt at få klarlagt, hvor mange videokameraer der egentlig er i det offentlige rum, fordi man har som formål at påpege, at det er en for voldsom mængde, og at et sådant overblik i højere grad ville kunne bidrage til en debat, der forhåbentlig skulle føre frem til, at overvågningen blev mindre. Kan hr. Simon Emil Ammitzbøll ikke følge det argument for et register?

Hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Jeg er altid glad, når Liberal Alliance og Enhedslisten kan mødes, og især, når det er med fru Pernille Skipper. Men jeg vil sige det på den måde, at jeg er enig i synspunktet om, at det kan være godt at få klarlagt omfanget af overvågningskameraer. Men jeg vil mene, at der kan være forskel på spørgsmålet om optælling og om registrering, i hvert fald et register. Det mener jeg er to forskellige ting, og derfor synes jeg sådan set godt, jeg kan købe den argumentation, fru Pernille Skipper her kommer med, uden at jeg behøver stemme for det forslag, som SF har fremsat.

Fru Pernille Skipper.

Jeg vil bestemt heller ikke lægge skjul på, at hovedårsagen til, at Enhedslisten vil støtte det her, handler om at få åbenhed og offentlig adgang til oplysningerne om, hvor omfangsrig kameraovervågningen i det offentlige rum egentlig er; sekundært at der er et overblik for myndigheder som politiet. Kunne hr. Simon Emil Ammitzbøll være interesseret i, at vi i udvalget prøvede at lave en form for skitse, der satte nogle begrænsninger i adgangen til informationen hos diverse myndigheder, så vi fik indkapslet noget retssikkerhed, men samtidig fik overblikket til gavn for samfundsdebatten?

Hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Jeg indgår altid gerne i en dialog om at forbedre forslag, også dem, jeg ikke synes er gode. Så ja, svaret på det spørgsmål er et klart ja. Men jeg kunne godt tænke mig, at vi fik evalueringen af det forløb, som bliver brugt som hovedbegrundelse for det her, før vi bare siger ja eller nej til et beslutningsforslag. Det, jeg lagde ud med at sige, var, at jeg syntes, der var mange dilemmaer i det her, og jeg sagde, at på det foreliggende grundlag kunne vi kun ende med at stemme nej, fordi jeg ikke syntes, der blev givet mange svar. Men jeg tror, vi kan få regeringen mere i dialog, også til at give nogle gode svar, når vi kommer over på den anden side af de evalueringer, som vi har bedt om.

Jeg siger tak til hr. Simon Emil Ammitzbøll, for nu er der ikke flere korte bemærkninger. Så går vi videre til den næste ordfører, og det er hr. Daniel Rugholm fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Jeg har næsten helt dårlig samvittighed over at skulle afbryde flirten mellem de liberale og socialisterne.

Den Konservative ordfører kunne desværre ikke være til stede, så jeg har lovet at fremføre hendes tale.

Der er mindst 500.000 overvågningskameraer i Danmark – kameraer, der bliver anvendt meget forskelligt. Nogle er opsat ved en skole eller ved et boligområde og virker præventivt i forhold til hærværk og graffiti. Nogle er ophængt i den kollektive trafik, f.eks. på stationer, og kan bruges til at identificere en voldsmand, der overfalder en sagesløs på en af de her stationer. Nogle anvendes i privat øjemed; det kan f.eks. være i private indkørsler eller foran en hoveddør.

SF stiller her et forslag om, at alle nuværende og kommende videokameraer skal registreres i et centralt register, som politiet og flere andre skal have adgang til. Vil man ikke indgå velvilligt i dette register, skal man tvinges, for forslagsstillerne ønsker i al fald sanktioner for dem, der ikke vil indgå heri.

Det Konservative Folkeparti kan alene bakke op om en samlet ordning for de offentlige kameraer, der findes. De private, som har etableret videoovervågning, ønsker vi ikke skal tvinges ind i et register. Potentielt kunne man forestille sig en ny Netsskandale. Det kunne være tapning og salg af data, så man kan se, hvilke gæster der er taget til fest hos en berømthed, ved at tappe data fra et kamera i en indkørsel eller ved en fordør. Således risikerer helt almindelige danskere at blive hængt ud, alene fordi de ønskede at sikre deres hjem mod indbrud, og det finder vi selvfølgelig uacceptabelt. Vi er endnu mere skeptiske over for, at der skal være en sanktion til de borgere, der etablerer videoovervågning som et led i deres indbrudssikring, og at de skal tvinges til at være en del af et sådant register.

Der er ingen tvivl om, at vi Konservative er tough on crime, og at vi ønsker at sikre Danmark imod terror. Men dette forslag fra SF er ikke den rigtige vej at gå, og derfor kan Det Konservative Folkeparti ikke støtte forslaget.

Jeg siger tak til hr. Daniel Rugholm. Så er turen kommet til ordføreren for forslagsstillerne, og det er fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Tak for ordet. Og tak for de positive bemærkninger, der trods alt er faldet om det her forslag.

Jeg tror, jeg bliver nødt til at starte med at rette en misforståelse, for både ordføreren for Liberal Alliance og for De Konservative giver nærmest indtryk af, at der er online adgang til de her kameraer. Det er der ingenlunde tale om. Der er tale om, at man får en forpligtelse til at fortælle, at man har et kamera. Så ved politiet, hvis der sker en hændelse i et område, at der sidder kameraer på bestemte steder, og så kan man efter de almindelige regler, som gælder for efterforskning – retsplejelov osv. – anmode om at få udleveret den båndstrimmel, som berører det pågældende tidspunkt. Der er ikke tale om adgang til mere overvågning. Der er tale om, at man lettere kan finde frem til kameraerne efter de gældende regler og så indhente det materiale, som man får en kendelse på. Der er ikke tale om online adgang, der er tale om en simpel liste hos politiet, så det bliver lidt nemmere for dem. Det synes jeg altså er en misforståelse, som tilsyneladende har sneget sig lidt ind hos både Liberal Alliance og De Konservative her i dag.

Kameraer er kommet for at blive, tror jeg fru Trine Bramsen sagde, og det er jeg meget enig i. Derfor skal vi også sikre, at der er regler på det her område. Det var også baggrunden for, at vi i SF i 2009, tror jeg, gav adgang til, at man kunne opsætte kameraer i boligområder, fordi det var hegnet ind på en måde, som var fornuftig og retssikkerhedsmæssigt i orden.

Nu er der så ifølge artiklen i Jyllands-Posten, som vi alle sammen har læst, 500.000 kameraer i Danmark. Det er rigtig, rigtig mange. Der er altså en udfordring for politiet med at få en efterforskning i stand. De skal måske ud til fods – jeg ved ikke, hvordan sådan noget foregår – og rent faktisk kigge på husmurene, om der sidder kameraer, og så skal de finde ud af, hvem der ejer de pågældende kameraer, for at kunne lave en efterforskning. Det er ikke særlig hensigtsmæssigt. Men det er søreme heller ikke særlig hensigtsmæssigt, at Datatilsynet, som jo egentlig har forpligtelsen til at kontrollere, om kameraerne er opsat på den rigtige måde og ikke filmer noget, som de ikke må, rent faktisk heller ikke har et register, som betyder, at de kan vide, hvor de skal kontrollere. Så jeg synes egentlig, at man kunne slå to fluer med ét smæk med det her forslag, fordi man både vil kunne hjælpe politiet og Datatilsynet.

Jeg har forstået, at de fleste ønsker at afvente redegørelsen på området. Det kommer vi så til, og jeg håber, at den vil vise, at der er behov for det her forslag. Det er noget, vi har drømt om i SF i mange år, mest af hensyn til at få givet Datatilsynet nogle redskaber. Men jeg synes da også, det er problematisk, hvis politiet bruger ekstra mange ressourcer på at finde frem til kameraerne.

Fru Trine Bramsen var inde at berøre spørgsmålet om kvaliteten af optagelserne. Jeg er meget enig i, at vi også kan komme til, på sigt i hvert fald, at sætte krav til kvaliteten af optagelserne. Jeg har været til stede ved retten i Kolding og overværet en voldssag, og det endte med, at man måtte lade gerningsmanden eller i hvert fald den formodede gerningsmand gå, fordi optagelserne var af så ringe kvalitet, at man faktisk ikke kunne bruge dem til at få ham dømt. Så der er helt klart også et spørgsmål om kvalitet af optagelserne, som skal adresseres.

Jeg takker for, at de fleste partier var positive. Der var et spørgsmål omkring økonomien i det her. Jeg tror sådan set ikke, at det vil være særlig ressourcekrævende, for det handler egentlig bare om at få sagt til de enkelte ejere af kameraerne, at nu har de en indberetningspligt. Det vil sige, at de skal sende deres oplysninger til politiet – eller den, der installerer kameraerne, skal sende oplysningerne til politiet – som så bare på en liste registrerer, hvor det pågældende kamera sidder henne. Det burde kunne gøres uden de helt store udfordringer.

Men vi afventer og ser, hvad der kommer ud af redegørelserne. Ellers må jeg jo tage spørgsmålet op igen og se, hvad stemningen er rent politisk. Men flertal for det lige nu kan jeg godt se at der ikke er.

Tak til fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.