PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt

Målrettet integration

– et fælles ansvar

Anbefalinger fra Task Force om integration

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

SAMMENFATNING

Behov for en styrket integrationsindsats

Fem hovedudfordringer for en bedre integration

Oversigt: Task Forcens anbefalinger

Fire pejlemærker for integrationsindsatsen

En bedre styring af indsatsen

KAPITEL 1

Modtagelse af nyankomne

KAPITEL 2

Beskæftigelse

KAPITEL 3

Udsatte familier

KAPITEL 4

Boligsociale indsatser

KAPITEL 5

Medborgerskab

Om Task Forcen

Task Force om integration er en

uafhængig arbejdsgruppe, nedsat

og udpeget af regeringen i 2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sammenfatning

Task Force om integration

Da regeringen i november 2012 offentlig-

gjorde sin vision og sine mål for en styrket

på samme niveau som hos personer med

dansk oprindelse, ville det øge arbejds-

kraftudbuddet med ca. 50.000 ekstra

personer.

•

Samfundsøkonomien

– fordi flygtninge

og indvandrere i dag er markant over-

repræsenterede blandt personer på

offentlige ydelser; det gælder i særlig grad

for kontanthjælp og førtidspension. At få

flere i arbejde vil muliggøre en betydelig

samfundsøkonomisk gevinst.

•

Hele samfundet

– fordi integration også

handler om at skabe et samfund, hvor

borgerne har tillid til hinanden, føler sig re-

spekteret og har mulighed for at bidrage til

samfundets sociale, kulturelle og politiske

fællesskaber.

Task Forcen består af:

• Borgmester i Furesø Kommune, Ole

Bondo Christensen (formand)

• Adm. direktør Jesper Nygård, KAB

• Kommunaldirektør Jette Runchel,

Albertslund Kommune

• Direktør Agi Csonka, Danmarks Evalu-

eringsinstitut

• Chefkonsulent Else-Marie Ringgaard,

Integrationsnet – en del af Dansk Flygt-

ningehjælp

• Arbejdsmarkedschef Michael Petter-

son, Vejle Kommune.

Læs mere om Task Forcens arbejde på

side 40. Task Forcens kommissorium kan

ses på sm.dk.

Task Forcens to opgaver har været:

• at identificere gode, lokale metoder,

eksempler og erfaringer, som kan

udbredes til resten af landet

• at foreslå nye indsatser, der lokalt kan

fremme integrationen og medborger-

skabet.

Metoden har været besøg hos og dialog

med en lang række kommuner, praktikere

og andre relevante aktører på området.

integrationspolitik, nedsatte den samtidig

en uafhængig Task Force om integration.

Behov for en styrket

integrationsindsats

Mange borgere med anden etnisk bag-

grund end dansk klarer sig godt i det danske

samfund. De bidrager på arbejdsmarkedet,

de tager aktivt del i samfundslivet, og mange

unge får gode uddannelser.

Men integrationsopgaven er langtfra løst

endnu. På en række områder er der fortsat

betydelige udfordringer, og derfor også

behov for en styrket indsats – ikke mindst i

kommunerne, der lokalt har ansvaret for en

stor del af integrationsopgaven.

Der er mindst fire gode grunde til at få inte-

grationen op i et højere gear. Det skal vi gøre

af hensyn til:

•

Den enkelte borger

– fordi alle skal have

gode muligheder for at udnytte deres

evner, forsørge sig selv og leve et godt og

aktivt liv i Danmark.

•

Arbejdsmarkedet

– fordi vi i fremtiden får

hårdt brug for ekstra hænder og hoveder i

både den private og den offentlige sektor.

I dag ligger flygtninge og indvandreres

deltagelse på arbejdsmarkedet væsentligt

under resten af befolkningens. Hvis be-

skæftigelsesfrekvensen hos indvandrere

og efterkommere med ikke-vestlig oprin-

delse i den erhvervsaktive alder i 2012 var

Stor variation i kommunernes indsats

Mange parter er involveret i at løfte integra-

tionsopgaven, men det er kommunerne, der

lokalt har myndighedsansvaret for integra-

tionsopgaven – både over for nyankomne og

for dem, der har været i Danmark i mange år.

Integrationsudfordringerne er meget forskel-

lige fra kommune til kommune, og deres

rammevilkår for at løse opgaven er heller ikke

ens. Men både de ressourcer, kommunerne

bruger på integrationsindsatsen, og resulta-

terne varierer så meget, at det ikke alene kan

skyldes disse forskelle i rammevilkårene.

1 Ankestyrelsens udlændingedatabase i Danmarks Statistik.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De ti kommuner med den højeste erhvervs-

frekvens blandt indvandrere og efterkom-

mere fra ikke-vestlige lande har således

en gennemsnitlig erhvervsfrekvens på 61,5

pct. mod 52,1 pct. for hele landet. Hvis

alle kommuner i Danmark havde samme

erhvervsfrekvens som de ti bedste, ville

arbejdsstyrken blandt indvandrere og

efterkommere fra ikke-vestlige lande stige

med godt 25.000 personer.

Der er kort sagt nogle kommuner, der er

mere ambitiøse på integrationsområdet

end andre, og som får mere ud af deres

indsats. Det viser, at der er gode mulighe-

der for at styrke integrationsindsatsen.

Det kan gøres ved at sætte mere tydelige

og operationelle mål for indsatsen. Ved at

kommunerne i højere grad lærer af hinan-

dens erfaringer og gør brug af eksisteren-

de viden. Og ved at alle parter ser åbent og

fordomsfrit på, hvor der kan være behov

for at tænke nyt – både lokalt og nationalt.

Dette har været udgangspunktet for Task

Forcens arbejde. På de følgende sider

præsenteres de tanker og anbefalinger,

der blandt andet udspringer af Task For-

cens dialog med kommuner, praktikere og

andre aktører på området.

Fem hovedudfordringer

for en bedre integration

Task Forcen har udvalgt følgende fem temaer

som særligt afgørende for en bedre integra-

tion:

1. Modtagelse af nyankomne flygtninge og

familiesammenførte

2. Beskæftigelse

3. Udsatte familier med anden etnisk bag-

grund end dansk

4. Indsatsen i de udsatte boligområder

5. Medborgerskab.

Skole og uddannelse er ikke indgået i Task

Forcens kommissorium og arbejde, fordi der

på disse områder allerede er andre udrednin-

ger og reformarbejder i gang.

Hovedudfordringerne på de fem områder

beskrives kort nedenfor.

En vellykket modtage- og integrationsindsats

skal derfor både tage højde for de forskellige

behov og være ordentligt koordineret.

Det er veldokumenteret, at der er behov for at

styrke modtageindsatsen. Alt for få kommer i

beskæftigelse og bliver selvforsørgende efter

afslutningen af det treårige integrationspro-

gram. En stor del gennemfører ikke danskun-

dervisningen med en afsluttende prøve. Og

der bliver ikke altid taget tilstrækkeligt klart

udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og

behov, når det skal fastlægges, hvilke ydelser

og tilbud vedkommende skal have.

2. Beskæftigelse

Arbejdspladsen er rammen om et af de vig-

tigste sociale fællesskaber i det danske sam-

fund. At blive del af en dansk arbejdsplads

er derfor en af hovedvejene til at blive godt

integreret i samfundet. At komme i job giver

ikke bare et løft til den enkelte, men også til

den samlede families integration. Hertil kom-

mer et meget stort samfundsøkonomisk po-

tentiale i at få flere borgere med anden etnisk

baggrund end dansk ud på arbejdsmarkedet.

Også her er udfordringerne til at tage og føle

på. Under halvdelen af alle indvandrere og

efterkommere fra ikke-vestlige lande er i dag

i beskæftigelse. Beskæftigelsesfrekvensen

for alle borgere med anden etnisk baggrund

1. Modtagelse af nyankomne flygtninge

og familiesammenførte

En god modtagelse af nyankomne udlændin-

ge er afgørende for en vellykket integration i

det danske samfund, men opgaven er kom-

pleks. Dels fordi de nyankomne udlændinge

udgør en meget sammensat gruppe med

vidt forskellige forudsætninger og behov.

Dels fordi modtageindsatsen går på tværs af

mange forskellige forvaltnings- og lovgiv-

ningsområder.

2 LG Insight på baggrund af tal fra Danmarks Statistik, 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

er markant lavere end i den øvrige befolkning.

Mange i gruppen er på passiv forsørgelse –

især er uforholdsmæssigt mange på førtids-

pension. Desuden står en større gruppe, især

nydanske kvinder, helt uden for arbejds-

styrken og er dermed i risiko for isolation fra

samfundet.

4. Indsatsen i de udsatte boligområder

De udsatte boligområders beboere har i stort

omfang anden etnisk baggrund end dansk.

Hvert syvende barn og ung under 18 år med

ikke-vestlig baggrund vokser op i et udsat bo-

ligområde. De faktorer, der gør familier udsat-

te og marginaliserede, gør sig i vidt omfang

gældende i disse områder. Det gælder blandt

andet udfordringer i forhold til arbejdsmar-

kedstilknytning, kriminalitet, sundhed, social

marginalisering og social kontrol.

5. Medborgerskab

Et aktivt og ligeværdigt medborgerskab er

en forudsætning for at få ordentligt fodfæste

i det danske samfund. Alle har behov for at

opleve sig respekteret og anerkendt og for

at have indflydelse på egne livsvilkår og på

det lokalsamfund, de er del af. Der ligger heri

et ansvar både hos den enkelte borger og i

samfundets institutioner, lokale fællesskaber

og naboskaber.

På nogle punkter er den faktiske deltagelse

3. Udsatte familier med anden

etnisk baggrund end dansk

Mange forskellige faktorer har betydning

for, om en familie kan betegnes som udsat.

Det gælder, uanset hvilken etnisk baggrund

familien har. Men familier med en anden

etnisk baggrund end dansk har ofte nogle

ekstra udfordringer. Det drejer sig bl.a. om

manglende danskkundskaber, manglende for-

ståelse af og tillid til samfundets institutioner

og – særligt for flygtninge – traumatisering.

Konsekvensen for disse familier kan blandt

andet være en høj arbejdsløshed, dårlige

skoleresultater, marginalisering og overre-

præsentation i kriminalitetsstatistikkerne.

Det er komplekse problemstillinger, der

involverer mange instanser og aktører. Det er

derfor en særlig opgave at sikre en sammen-

hængende og koordineret indsats for udsatte

familier med anden etnisk baggrund end

dansk. En særlig opmærksomhed retter sig i

den forbindelse mod forældrene i de udsatte

familier, som kan have vanskeligt ved at

støtte deres børn tilstrækkeligt og leve op til

deres ansvar som forældre.

Der ligger derfor et stort potentiale i den bo-

ligsociale indsats, som der allerede anvendes

betydelige ressourcer på. Den indsats kan

udgøre et væsentligt supplement til den kom-

munale kernedrift og til den offentlige indsats

i det hele taget. Men der er også uløste ud-

fordringer på dette område. Dels er der ikke

altid det rette samspil mellem de forskellige

indsatser og ressourcer fra stat, kommune

og andre kilder. Dels bruges de mekanismer,

der skal skabe sammenhæng i indsatserne,

ikke altid optimalt. Det gælder fx de såkaldte

helhedsplaner for den boligsociale indsats i

udsatte boligområder.

i fællesskabet mindre blandt borgere med

anden etnisk baggrund end dansk end i den

øvrige befolkning. Det gælder i et vist omfang

deltagelsen i foreningslivet og i høj grad

valgdeltagelsen. Manglende kendskab til,

hvordan samfundet og demokratiet fungerer,

kan også være et problem i nogle grupper. En

særlig udfordring knytter sig til nogle grupper

af indvandrerkvinder, der lever forholdsvis

isoleret fra det omgivende samfund. Det kan

hæmme ikke blot deres egen, men også deres

børns integration og følelse af medborger-

skab.

Endelig er der basis for i højere grad at ind-

drage civilsamfundet og foreningslivet i at

løse konkrete integrationsopgaver som fx

modtagelsen af nyankomne udlændinge.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Oversigt:

Task Forcens

anbefalinger

Task Forcen har følgende konkrete anbefa-

linger til de fem udvalgte områder af inte-

grationsindsatsen. De enkelte anbefalinger

uddybes i de følgende kapitler.

Modtagelse

af nyankomne

At kommunerne opererer med én sam-

menhængende plan for integrationen, og

at regeringen sikrer, at integrationskon-

trakten og integrationsplanen samles til

én plan. Kommunerne skal også i højere

grad kunne anvende den viden, der al-

lerede er opbygget i asylfasen.

At regeringen gør introduktionsperio-

den mere målrettet og fleksibel, og at

perioden som udgangspunkt højst varer

ét år mod i dag op til tre år.

Beskæftigelse

At de lokale beskæftigelsesråd og de

enkelte jobcentre inddeler den samlede

gruppe af flygtninge/indvandrere i en

række mere præcise delmålgrupper med

hver deres mål for beskæftigelsesgrad og

forskellige typer af initiativer.

At regeringen fastsætter en stram

tidsfrist for, hvornår afklaringen af nyan-

komne borgeres medbragte kvalifikatio-

ner skal være på plads. De bør desuden

vejledes mere systematisk om deres

mulighed for gratis at få vurderet uddan-

nelser og kompetencer.

At regeringen gør det lettere at kombi-

nere danskuddannelse med beskæftigel-

se på fuld tid. Undervisningen skal også

i højere grad flyttes ud fra sprogcentrene

til det omkringliggende samfund.

At kommunerne så vidt muligt tilbyder

nyankomne flygtninge et ordinært job, et

job med løntilskud eller en virksomheds-

praktik i løbet af de første seks måneder.

Målet kan understøttes af kommunale

partnerskaber med private og offentlige

virksomheder.

At kommunerne aktivt understøtter

iværksætteri og erhvervsfremme blandt

borgere med anden etnisk baggrund,

og at regeringen fortsat medvirker til, at

lokale indsatser på området finansieres.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udsatte familier

At kommunerne styrker forældre med

anden etnisk baggrund i deres forældre-

rolle – herunder gør det tydeligt, hvilket

ansvar de har som forældre.

Boligsociale

indsatser

At kommunerne tænker de lokale

boligsociale projekter bedre sammen

med deres egen indsats i boligområderne

– med respekt for parternes forskellige

opgaver og roller.

Medborgerskab

At kommunerne tænker forskellige

typer af frivillige foreninger systematisk

ind i modtagelse af nyankomne borgere

– fx ved at indgå samarbejdsaftaler med

foreningerne.

At kommunerne sikrer samarbejde på

tværs af forvaltninger om én samlet plan i

særligt komplekse familiesager.

At kommunerne bruger helhedsplaner

aktivt i en overordnet strategi for inte-

grationsindsatsen, og at kommunerne

og boligorganisationernes formaliserede

samarbejde gøres effektivt og ambitiøst.

At alle kommuner sætter medborger-

skab på dagsordenen og tager politisk

stilling til mål og midler i indsatsen for at

inkludere alle borgere i samfundslivet.

At kommunerne styrker den målret-

tede indsats for at forebygge kriminalitet

blandt især unge mænd med anden et-

nisk baggrund end dansk. Kommuner kan

også hjælpe flere væk fra de kriminelle

miljøer via særlige exitforløb.

At kommunerne systematisk samler

data om udfordringerne i udsatte bolig-

områder – dels for at kunne prioritere

indsatsen, dels for at dokumentere dens

effekter. Den indsamlede viden bør end-

videre bruges som grundlag for forebyg-

gende indsatser.

At regering og kommuner taler åbent

om udfordringerne i konkrete boligområ-

der, men undgår negative generaliserin-

ger og betegnelser som ”ghettoer”, der

sætter mange almene boligområder i et

uberettiget dårligt lys og kan stå i vejen

for deres positive udvikling.

At kommunerne styrker indsatsen for

at øge samfundsforståelse og -deltagelse

hos borgere med anden etnisk baggrund

end dansk – herunder denne gruppes

deltagelse i valg og i foreningslivet.

At kommunerne iværksætter opsøgen-

de indsatser rettet mod at inddrage de

selvforsørgede kvinder i lokale aktivite-

ter – ikke mindst af hensyn til børnenes

integration.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fire pejlemærker for integrationsindsatsen

Fire overordnede principper går som røde tråde

gennem Task Forcens mange konkrete forslag.

Uanset hvordan den enkelte kommune udformer sin

integrationspolitik og -indsats, vil den med fordel

kunne styre efter disse fire pejlemærker.

2. Tilpas indsatsen til den enkeltes behov

Borgere med anden etnisk baggrund er en

sammensat gruppe. Det skal der tages ud-

gangspunkt i, så integrationsindsatsen bliver

fleksibel og målrettet den enkeltes forudsæt-

ninger og behov.

vil styrke den enkeltes selvværd at have an-

svaret for egen tilværelse, og det kan være en

tilskyndelse til at tage et personligt ansvar for

sin egen og sin families situation. Den enkelte

borger skal i højere grad være medskaber af

sin egen integration og selv tage mange af de

nødvendige skridt mod selvforsørgelse og et

aktivt medborgerskab.

1. Gør forventninger og krav tydelige

Borgere med anden etnisk baggrund end

dansk skal mødes med klare krav og positive

forventninger om, at de hurtigt kan og skal

blive selvforsørgende og deltage i det almin-

delige samfundsliv på linje med alle andre.

Det skal gælde både nyankomne og borgere,

der har været i landet i længere tid.

På samme måde skal der være klare forvent-

ninger til danske virksomheder og civilsam-

fundet om at bidrage til integrationsopgaven.

Tydelige forventninger og krav er også

afgørende for, at kommunerne kan fastlægge

operationelle mål for integrationsindsatsen.

Dette pejlemærke afspejler sig blandt andet

i anbefalingerne om en samlet integrations-

plan (1.1), hurtige tilbud til nyankomne (2.3)

samt en styrkelse af forældreskabet (3.1).

Derved får hver enkelt netop de tilbud, der fø-

rer direkte til beskæftigelse, selvforsørgelse

og aktivt medborgerskab.

Dette pejlemærke viser sig blandt andet i

anbefalinger om en kortere, mere fleksi-

bel integrationsperiode (1.2), fleksibilitet i

danskundervisningen (1.3) og en mere målret-

tet beskæftigelsesindsats (2.1).

Dette pejlemærke afspejler sig bl.a. i anbefa-

lingen om en kortere, mere fleksibel integra-

tionsperiode (1.2) og om hurtige arbejdsmar-

kedsrettede tilbud til nyankomne (2.3).

4. Udnyt civilsamfundets ressourcer

Kommunen kan og skal ikke løfte alle opgaver

i integrationen alene. Der er brug for at

inddrage alle lokale kræfter til at supplere,

styrke og udfordre den kommunale indsats.

Det gælder både naboer og medborgere,

frivillige foreninger, det boligsociale arbejde

og de private virksomheder. Også de etniske

minoriteters egne foreninger og integrations-

rådene kan spille en vigtig rolle.

Pejlemærket gælder en række af Task Forcens

anbefalinger – blandt andre et godt samspil

om de boligsociale projekter (4.1), inddragel-

se af foreningslivet i en god modtagelse (5.1)

samt styrkelse af de demokratiske kompeten-

cer (5.3).

3. Styrk det personlige ansvar

for egen integration

Integrationsindsatsen skal tilrettelægges ud

fra, at borgere med anden etnisk baggrund

som udgangspunkt selv påtager sig ansvaret

for deres egen integration – herunder at finde

en bolig, en uddannelse, et job og institu-

tionsplads til deres børn. En del nytilkomne

borgere har fra deres tilværelse i hjemlandet

været vant til at være selvhjulpne, aktive

borgere, og det skal de have mulighed for at

blive ved med at være.

Hjælpen til at overvinde eventuelle sproglige,

kulturelle og kompetencemæssige barrierer

skal således ses som hjælp til selvhjælp. Det

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En bedre styring af indsatsen

Integrationsområdet spænder over mange

forskellige sektorer, politikområder, forvalt-

ninger, aktører og faggrupper. Derfor kræver

en effektiv integrationsindsats også en høj

grad af samarbejde, koordination og styring.

Der er stor forskel på kommunernes indsats

og resultater. Men det er Task Forcens vurde-

ring, at der generelt er behov for at stramme

op på styringen af området. Ikke med faste

standarder og nyt bureaukrati, men med en

mere forpligtende og ambitiøs tilgang til at

sætte konkrete mål, følge op på dem og dele

gode erfaringer.

Task Forcen foreslår derfor en model for bedre

styring med følgende fem elementer:

styre og vurdere resultaterne af indsatsen i

den enkelte kommune.

Systematisk erfaringsudveksling

Når kommunerne opstiller og forfølger få

enkle resultatmål, bliver det lettere for den

enkelte kommune at se, hvor integrationen

halter. Og når kommunerne indrapporterer,

hvordan det går med målene, bliver det også

tydeligt, hvor der er særligt gode resultater,

andre kan lade sig inspirere af. Erfaringer fra

succesfulde kommuner vil kunne indsamles

og bearbejdes, så andre kommuner kan få

glæde af dem. Det vil blandt andet kunne

foregå i regi af det foreslåede rådgivnings-

team. Der vil også kunne udveksles erfaringer

i regi af de fem kommunekontaktråd (KKR),

som i forvejen har til opgave at koordinere

kommunernes regionale samarbejde om

vækst, beskæftigelse og sociale spørgsmål.

Stærkere økonomiske incitamenter

I dag får kommunerne et ekstra tilskud per

borger, der i løbet af introduktionsperioden

opnår beskæftigelse, kommer i uddannelse

eller består en danskprøve. Der er brug for at

udvikle incitamenter, der mere præcist kan

belønne kommuner, der opnår de opstillede

mål. Et resultattilskuds størrelse kunne fx

afhænge af, hvor hurtigt der bliver opnået

beskæftigelse. Tilskud kunne også udvides

til andre områder end de nuværende – og til

indsatser, der ligger efter selve integrations-

perioden.

forslag til en bedre styring

af integrationsindsatsen

Kommunen skal:

Formulere en

lokal politik for

integration

Opstille resultat-

mål på udvalgte

områder

Indberette

resultater af

indsatsen.

Integrationspolitik i alle kommuner

Alle kommuner skal forpligte sig til at ud-

arbejde en politik for integrationsområdet.

Politikken skal rumme klare mål for indsat-

sen, strategier for at nå dem og metoder til at

fastholde fokus på mål og resultater.

Tilbud om rådgivning

Der bør etableres et rådgivningsteam om

integration, som de enkelte kommuner kan

vælge at trække på i arbejdet med at udvikle

og implementere deres integrationspolitik.

Erfaringerne fra tidligere team af denne

type (rejsehold o.l.) viser, at kommunerne

efterspørger viden om, hvordan de bedst kan

tilrettelægge indsatsen lokalt – herunder

hvad andre kommuner har gjort og har succes

med.

Regeringen skal:

Knytte incitamenter

til opfyldelse af

målene

Opsamle resulta-

ter og sprede god

praksis

Tilbyde rådgivning

om den lokale

indsats

Opstille og

overvåge nationale

resultatmål.

Få og enkle resultatmål

Regeringen har udpeget ni nationale målsæt-

ninger for integrationsindsatsen, og seks af

dem opgøres allerede på kommuneniveau:

beskæftigelse, uddannelse, danskkundska-

ber, forsørgelse, udsatte boligområder og

kriminalitet. Med afsæt i disse seks områder

bør der udvælges et begrænset antal mål, der

er særligt relevante. Det vil gøre det lettere at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

K apitel 1

Modtagelse

af nyankomne

Modtagelsen af flygtninge og familiesammenførte

og indsatsen i den første tid efter ankomsten

er helt central for en god integration. Målet om

selvforsørgelse og aktivt medborgerskab kræver

en tidlig, intensiv og velkoordineret indsats i

kommunerne.

God integration gør det muligt for den enkelte

selv at håndtere hverdagen i det danske sam-

fund med fx arbejde, skole, fritidsaktiviteter,

danskundervisning og sociale fællesskaber.

At få et job og lære dansk er helt centrale

fokuspunkter i den tidlige integrationsind-

sats, som er fastlagt i integrationsloven. Men

en ny borger bliver også bedre integreret ved

at bo godt, at få sit barn i en velfungerende

modtageklasse og daginstitution og ved at

blive aktiv del af lokalsamfundet. Dette er

afspejlet i regeringens visioner for en styrket

integrationspolitik.

behov for koordination og samarbejde

Kommunerne har ansvaret for at samarbejde

med den nye borger om et integrationspro-

gram og – fra 1. juli 2013 – en integrations-

plan. Vellykket integration kræver dog også,

at virksomheder, foreninger og borgere i

De fleste nyankomne har kontakt med mange

forskellige myndigheder, herunder med flere

dele af den kommunale forvaltning, fx jobcen-

ter, ydelsesafdeling og socialafdeling, og med

skoler og institutioner. I mange tilfælde er

en række eksterne aktører også involveret i

Læs mere på side 12

Nyankomne borgeres forudsætninger og

ressourcer er meget forskellige. Nogle nye

borgere er højtuddannede, andre er analfa-

beter eller har gået meget lidt i skole. Mange

ved ikke, hvordan det danske samfund

fungerer. En del er traumatiserede eller har

andre helbredsmæssige udfordringer. Nogle

kommer alene, andre er familier med børn.

Integrationsindsatsen må tage højde for

disse forskelle.

lokalsamfundet er imødekommende og inklu-

derende.

forskellige forudsætninger

Støtten til den nye borger i den op til treårige

introduktionsperiode må have som mål-

sætning hurtigt at gøre borgeren i stand til

at tage ansvar, forsørge sig selv og blive en

aktiv medborger i lokalsamfundet.

modtagelsen og den tidlige integrationsind-

sats. Det stiller store krav til koordinationen

og samarbejdet på tværs i kommunerne og

mellem kommunen og eksterne aktører.

taSK foRcen anbefaleR

At kommunerne har én samlet plan

for at integrere den nyankomne og

udnytter den viden, der skabes i

asylfasen.

At regeringen gør introduktionspe-

rioden kort og mere fleksibel.

At regeringen gør danskundervis-

ningen mere fleksibel.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udfordringer

fakta om integrationen

Modtagelsen og den tidlige integrations-

indsats over for nyankomne flygtninge og

familiesammenførte er blandt andet udfordret

af følgende forhold:

Lang vej til job:

I snit går der tre et halvt år,

før en nyankommen flygtning kan forsørge

sig selv, viser tal for 2000-2010. Tallene

varierer meget fra kommune til kommune.

Efter tre års integrationsprogram er kun

godt hver anden flygtning/indvandrer fra

ikke-vestlige lande i beskæftigelse, viser

tal for 2007-2011.

Mange gennemfører ikke danskunder-

visning:

44 pct. af kursisterne i integra-

tionsprogrammet gennemfører ikke inden

for tre år den danskundervisning, de er

henvist til. I den kommune med bedst gen-

nemførelse var det kun 14 pct., der ikke

bestod en afsluttende prøve. I kommunen

med lavest gennemførelse bestod 81 pct.

ikke en afsluttende prøve.

Indvandrerkvinder uden job:

Indvandrer-

kvinder af ikke-vestlig oprindelse, der er

familiesammenført med en herboende

flygtning, har særlig lav beskæftigelsesfre-

kvens.

task forcen har desuden observeret:

Store forskelle på kompetenceafklaringen:

Nyankomne skal have afklaret kompe-

tencer og forudsætninger, fx helbred,

sproglige og sociale kompetencer samt ud-

dannelses- og arbejdsmarkedskvalifikatio-

ner. Den afklaring har svingende kvalitet

og effektivitet, og det kan besværliggøre

integrationen.

For sen igangsættelse af beskæftigel-

sestilbud:

Der går i nogle tilfælde for lang

tid, inden nyankomne kommer i gang med

virksomhedsnære beskæftigelsestilbud.

Det hæmmer en hurtig tilknytning til det

ordinære arbejdsmarked.

Mangel på centrale resultatmål:

Der er

ikke fra centralt hold udstukket præcise

mål for kommunernes indsats i introduk-

tionsperioden. Kvaliteten af kommunernes

integrationsindsats kan derfor variere.

3 Forsikring & Pension (2012): ”Integrationsindsatsen i

Danmark 2000-2010”, Analyserapport 2012:6.

4 Tal fra Danmarks Statistik, trukket af LG Insight i forbin-

delse med Task Forcens arbejde.

5 Tal fra Ankestyrelsens Analyseenhed trukket efter anmod-

ning fra Task Forcen, maj 2013.

6 Social- og Integrationsministeriet: Fakta om integration –

status og udvikling, december 2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Anbefalinger

1.1. Én Samlet plan foR integRa-

tionen af den nyanKomne

• At den nyankomnes kompetencer bliver

afklaret.

• At involveringen af de relevante forvalt-

ninger og eksterne samarbejdspartnere

1.2. en KoRt og meRe fleKSibel

intRoduKtionSpeRiode

Task Forcen anbefaler, at kommunerne

opererer med én sammenhængende plan for

integrationen, og at regeringen sikrer, at in-

tegrationskontrakten og integrationsplanen

samles til én plan. Kommunerne skal også

i højere grad kunne anvende den viden, der

allerede er opbygget i asylfasen.

Kommunerne har ofte kort tid til at forberede

de mange opgaver i forbindelse med at mod-

tage flygtninge. Derfor er det vigtigt at have

veltilrettelagte procedurer for både forbere-

delsen, selve modtagelsen og for den første

tid i kommunen. Kommunerne kan også med

fordel inddrage civilsamfundet.

Kommunerne skal efter 1. juli 2013 foruden

at udarbejde en integrationskontrakt også

tilbyde en integrationsplan. De to bør fungere

som én sammenhængende helhedsplan med

klare mål for integrationsindsatsen og klare

forventninger til, at den nyankomne selv

tager ansvar for en række af de opgaver, der

skal løses i den forbindelse. De to planer bør

lovgivningsmæssigt samles i én, der blandt

andet skal sikre:

koordineres.

• At der tidligt bliver sat gang i beskæfti-

gelsesrettede tilbud samt undervisning i

dansk og samfundsforståelse.

• At der foregår et tværgående samarbejde

om at overvinde de barrierer, der måtte

være for at arbejde; det kan fx være fami-

lie- eller sundhedsmæssige problemstil-

linger.

Asylcenter og modtagekommune skal også

have mulighed for at udveksle flere informa-

tioner. Det vil styrke integrationsindsatsen

over for flygtninge, hvis kommunen kan

anvende relevante informationer, der allerede

er indhentet og afdækket i asylfasen. Det vil

være relevant at udveksle oplysninger om

fx helbred, uddannelse, arbejdserfaring og

trivsel generelt. Om nødvendigt må der en

lovændring til – med den nødvendige sikring

af personfølsomme oplysninger.

Kommunerne bør også mere systematisk

bruge overgivelsessamtaler, hvor de taler

med flygtningen inden ankomsten til kommu-

nen. Det vil sikre borgeren en bedre overgang

fra asylsystemet til kommunen, styrke en

tidlig udveksling af informationer og tydelig-

gøre forventningerne mellem den nyankomne

borger og kommunen.

Task Forcen anbefaler, at regeringen gør

introduktionsperioden mere målrettet og

fleksibel, og at perioden som udgangspunkt

højst varer ét år mod i dag op til tre år.

En ny borgers ressourcer og kompetencer skal

fremme ansvaret hos den enkelte for at opnå

selvforsørgelse og aktivt medborgerskab. Det

kan en lang introduktionsperiode stå i vejen

for.

Der er betydelig forskel på, hvordan kom-

munerne bruger den op til treårige introduk-

tionsperiode. Der er forskel på intensiteten af

indsatsen og på, hvor hurtigt der sættes ind

med fx virksomhedsnære beskæftigelsestil-

bud. I nogle tilfælde bliver tiden brugt på må-

der, som kan fastholde udlændinge i forløb,

der ikke nødvendigvis giver den hurtigste vej

til beskæftigelse, selvforsørgelse og aktivt

medborgerskab.

Regeringen opfordres derfor til at gøre intro-

duktionsperioden kortere og mere intensiv,

så den normalt højst varer et år – medmindre

den nye borger har særlige behov.

Med en kortere introduktionsperiode er det

særligt vigtigt, at kommunen hurtigt afklarer

den nye borgers kompetencer og behov og

igangsætter aktiviteter og indsatser, der kan

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plan giver kvalitet i modtagelsen

Ringkøbing-Skjern Kommune har en fast og detaljeret plan for at

modtage flygtninge og opnår derved en højere og mere ensartet

standard.

fremme beskæftigelse og aktivt medborger-

skab. Kommunen skal også løbende følge op

på de mål, der er opstillet i den nyankomne

borgers integrationsplan. Se også anbefaling

nr. 1.1.

Introduktionsperioden skal samtidig være

fleksibel og indsatsen i højere grad end i dag

styret af den enkeltes ressourcer og behov,

der er meget forskellige.

Nogle har så store udfordringer med fx sprog,

helbred og kultur, at de behøver mere end et

års introduktionsperiode. For andre nyan-

komne borgere vil det være muligt forholdsvis

hurtigt og i nogle tilfælde måske allerede

efter ganske få måneder at overgå til den

indsats, der generelt tilbydes kommunens

øvrige borgere.

En kortere introduktionsperiode for nogle

kan eventuelt frigøre ressourcer til en styrket

indsats for de nyankomne, som har behov for

en ekstraordinær indsats.

Når nyankomne borgere hurtigere overgår til

normalindsatsen, vil mange kommuner have

behov for at styrke fagligheden i det ordinære

system, så det rummer de nødvendige spids-

kompetencer til at håndtere de særlige udfor-

dringer hos fx traumatiserede og analfabeter.

Kommunen indkasserede i alt 9 resultattilskud i 2007 – dvs. inden

det nye modtageprogram blev iværksat. I 2011 hjemtog kommunen

i alt 39 resultattilskud (godt 1,6 mio. kr.) og i 2012 i alt 27 resultat-

tilskud (knap 1,2 mio. kr.). Hertil kommer markante besparelser i form

af færre udgifter til forsørgelsesydelser samt øgede skatteindtægter.

Kommunen peger også på andre effekter af den styrkede modtageind-

sats. Således havde kun 10 pct. af de nydanske børn i 2007 et aktivt

fritidsliv. Dette tal var i 2012 over 80 pct.

Ringkøbing-Skjern Kommune har høstet økonomiske gevinster ved

en tidlig, velplanlagt og koordineret modtageindsats, herunder ved

at hjemtage resultattilskud som følge af, at langt flere borgere under

integrationsprogrammet er kommet i beskæftigelse, uddannelse og

består danskprøver.

Planen er kendt af alle involverede parter, og den har ledelsesmæs-

sig opbakning. For at sikre tilstrækkelig koordination har lederen af

”Social og Integration” fået ansvar for at koordinere samarbejdet med

de øvrige forvaltninger og involverede aktører.

Kommunens plan opdeler modtageindsatsen i tre faser: forberedelse,

modtagelse og sagsstart. Opgaverne i hver fase er nøje beskrevet,

og der er konkrete tjeklister, rollerne er fordelt, og der er aftaler om

snitflader til involverede forvaltninger, fx ydelseskontoret, og andre

aktører som sprogskole og frivillige.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samfundskurser og besøg hos borgmesteren

Hedensted Kommune har stærkt fokus

på, at nyankomne skal kende det dan-

ske samfund og opleve demokratiet

1.3. Øget fleKSibilitet

i danSKundeRviSningen

Begge forhold modarbejder en vellykket inte-

gration. Task Forcen anbefaler derfor regerin-

gen at gøre reglerne for danskundervisning

mere fleksible – blandt andet ved at forbedre

som synligt og relevant.

For Hedensted Kommune er det et er-

klæret mål at medvirke til, at nyankom-

ne borgere er demokratisk indstillede,

politisk interesserede og økonomisk

ansvarlige. De skal kende danske nor-

mer og de forventninger, man møder

som borger i Danmark.

Kommunen afholder derfor samfunds-

Task Forcen anbefaler, at regeringen gør det

lettere at kombinere danskuddannelse med

beskæftigelse på fuld tid. Undervisningen

skal også i højere grad flyttes ud fra sprog-

centrene til det omkringliggende samfund.

Det kan i praksis være svært at kombinere

danskundervisning med beskæftigelse på

fuld tid. Nye borgere med arbejde kan have

vanskeligt ved at nå at bestå en afsluttende

danskprøve inden for de tre år, som retten til

gratis danskuddannelse i dag normalt gælder.

Flere kommuner oplever desuden, at nye

borgere er mindre motiverede for at komme

i beskæftigelse på fuld tid, fordi de ikke

ønsker at miste den danskundervisning, som

kan være afgørende for, om de senere kan

få permanent opholdstilladelse eller dansk

indfødsret.

mulighederne for at følge undervisningen

ved siden af et fuldtidsarbejde. Det vil kunne

ske i forbindelse med de allerede planlagte

ændringer af danskuddannelsen, hvor uddan-

nelsesretten for flygtninge og familiesam-

menførte bliver forlænget til fem år.

Kommuner, virksomheder og danskuddan-

nelsesoperatører bør desuden i højere grad

udnytte de eksisterende muligheder for at

flytte undervisningen ud af sprogcentrene

og tættere på virksomhederne. Det vil kunne

styrke nyankomnes tilknytning til arbejds-

markedet.

Der er også behov for at skærpe kravene til

form og indhold i undervisningen i samfunds-

forståelse, som i fremtiden vil blive en del af

danskuddannelsen – herunder at samarbejde

tættere med fx lokale foreninger, rollemodel-

ler og mentorer.

kurser for grupper af nyankomne.

Kurserne tager udgangspunkt i del-

tagernes behov og forudsætninger. I

kurserne er der indlagt et besøg hos

kommunens borgmester med informa-

tion om fx nærdemokrati og kommu-

nalbestyrelsens rolle og funktion. Det

personlige møde med borgmesteren

kan medvirke til, at den nyankomne

føler sig velkommen i kommunen. Sam-

tidig medvirker denne særlige indsats

til at give de nye borgere forståelse

for og indsigt i, at der i et demokratisk

samfund som vores både er rettighe-

der og pligter.

Hedensted Kommunes erfaring er, at

denne tilgang gør demokratiet synligt,

nærværende og relevant for den en-

kelte at engagere sig i.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Når flygtninge kommer her til

kommunen, vil de gerne i gang

med at lave noget fornuftigt.

De har siddet passivt hen i et

flygtningecenter længe nok. Nu

vil de gerne i gang med at bygge

en tilværelse op, hvor de kan

arbejde og tage vare på deres

familie. Derfor har vi også som

kommune en klar forventning om,

at de kommer hurtigt i gang.

En ny borger skal ikke løbe spidsrod

mellem forvaltninger og instanser,

men have en håndholdt indsats, der

hjælper vedkommende godt i gang

med livet i lokalsamfundet.

Borgmester Kirsten Terkilsen, Hedensted Kommune

Erling Gaasdal, formand for Beskæftigelsesudvalget,

Ringkøbing Skjern-Kommune

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

K apitel 2

Beskæftigelse

af traumer og sygdom som følge af krig eller

livet som flygtning. Nogle nyankomne indvan-

drere fra især ikke-vestlige lande har særlige

udfordringer, der skal håndteres – eksem-

At få flere med anden etnisk baggrund i job vil

bidrage positivt til både integration og samfunds-

økonomi. Jobindsatsen bør som udgangspunkt have

samme mål uanset de lediges etniske baggrund,

men midlerne skal tilpasses de særlige behov.

Nyankomne borgere skal ifølge integrations-

loven sikres mulighed for at udnytte deres

evner og ressourcer, så de hurtigst muligt kan

få job og blive selvforsørgende. Beskæfti-

gelse har da også – sammen med erhvervelse

af danskkundskaber – udgjort hovedsporet i

integrationsindsatsen de sidste 15 år.

For den enkeltes integration er det selvsagt

godt at være i beskæftigelse. At kunne for-

sørge sig selv og familien og at indgå i et for-

pligtende arbejdsfællesskab er afgørende for

oplevelsen af, at man hører hjemme og slår til

i samfundet. Arbejdspladsen udgør også et

socialt fællesskab, der kan styrke netværk,

venskaber, tilhørsforhold samt sproglige og

kulturelle kompetencer.

Også samfundsøkonomisk har det betydning,

at så mange som muligt bidrager på arbejds-

markedet. Dels fordi Danmark får brug for

flere hænder til at bemande vigtige velfærds-

opgaver og bidrage til den private vækst. Dels

fordi flere i beskæftigelse betyder færre på

passiv forsørgelse og dermed lavere offent-

lige udgifter.

pelvis meget kort skolegang eller manglende

kendskab til, hvordan et moderne samfund

eller en moderne arbejdsplads fungerer.

Men uanset forskelligheder og særlige

Samme jobindsats – med særlige hensyn

Regeringen har i regeringsgrundlaget sat

som mål, at 10.000 flere indvandrere og

efterkommere skal i arbejde frem imod 2020.

Task Forcen mener, at der er grund til at sigte

endnu højere. Vi bør sætte det som et forplig-

tende nationalt mål, at beskæftigelsesgraden

for borgere med anden etnisk baggrund end

dansk som udgangspunkt skal være den

samme som for den øvrige befolkning.

Jobindsatsen for borgere med anden etnisk

baggrund end dansk skal som udgangspunkt

bygge på samme værdier og differentierede

metoder som den generelle jobindsats. Der

skal selvfølgelig tages højde for, at flygtninge

og indvandrere er en meget sammensat mål-

gruppe, når det fx gælder sprogkundskaber,

uddannelsesniveau og arbejdsmarkedserfa-

ring.

Hertil kommer, at der skal tages særlige

hensyn til fx de flygtninge, der måske lider

forhold er der behov for en indsats, der retter

sig mere målrettet mod beskæftigelse end i

dag. En indsats, der med afsæt i de enkeltes

forudsætninger giver dem en hurtig kontakt

til det danske arbejdsmarked.

taSK foRcen anbefaleR

At kommunerne gør jobindsatsen

mere differentieret.

At medbragte kvalifikationer

skal vurderes hurtigere.

At kommunerne som hovedregel

tilbyder nyankomne job eller

praktik i løbet af et halvt år.

At regeringen og kommunerne

intensiverer indsatsen for at sikre

flere iværksættere med anden

etnisk baggrund.

Læs mere på side 18

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udfordringer

fakta om integrationen

Borgere med anden etnisk baggrunds

tilknytning til det danske arbejdsmarked er

blevet væsentligt forbedret fra slutningen af

1990’erne til i dag. Der er dog sket et tilba-

geslag i de seneste år, der har været præget

af den økonomiske krise, og der er fortsat

en række markante udfordringer, som skal

adresseres:

Relativt færre i beskæftigelse:

Knap hver

anden indvandrer med ikke-vestlig oprin-

delse er i beskæftigelse, mod 7 ud af 10

personer med dansk oprindelse; begge tal

gælder folk i den erhvervsaktive alder.

Relativt flere på offentlig forsørgelse:

Flygtninge og indvandrere er markant

overrepræsenterede blandt personer på

offentlig forsørgelse – især kontanthjælp

og førtidspension. Ikke-vestlige indvan-

drere udgør kun 6 pct. af befolkningen,

men 19 pct. af det samlede antal kontant-

hjælpsmodtagere og 30 pct. af dem, der

har modtaget kontanthjælp i mere end fem

år. 12 pct. af alle førtidspensionister er

ikke-vestlige indvandrere.

Mange er ikke parate til et job:

Af de ca.

48.000 flygtninge eller indvandrere fra

ikke-vestlige lande på kontanthjælp i 2012

var 31 pct. vurderet af jobcentrene som

parate til at tage et job.

Færre i målrettet aktivering:

Flygtninge

og indvandrere på kontanthjælp tilbydes

aktivering i mindre omfang og mindre

virksomhedsrettet aktivering end personer

med dansk oprindelse. Virksomhedsrettet

aktivering har den største dokumenterede

beskæftigelseseffekt.

task forcen har desuden observeret:

Et begrænset kendskab til meritvurdering:

Kendskabet til og brugen af tilbuddet om

gratis vurdering af medbragte udenland-

ske uddannelser varierer meget blandt

såvel nyankomne borgere som fagprofes-

sionelle på sprogcentre og i kommunerne.

Herudover peger flere på, at der er for lang

ventetid på at få godkendelse af medbrag-

te kompetencer.

En varierende indsats for familiesam-

menførte kvinder:

Den kommunale indsats

over for familiesammenførte kvinder med

anden etnisk baggrund varierer i intensi-

tet. Kommunerne er i dag ikke forpligti-

gede til at tilbyde denne gruppe andet end

danskuddannelse. De familiesammenførte

får generelt kun tilbudt beskæftigelse,

hvis de selv beder om det.

Gode erfaringer med udgående jobind-

sats:

Flere kommuner har gode erfaringer

med en fremskudt beskæftigelsesindsats

– især over for særligt udsatte og isolerede

borgere. Jobindsatsen kan på den måde

rykkes ud på borgerens hjemmebane – fx

i samarbejde med boligselskaber i de

udsatte boligområder.

At partnerskaber styrker den fælles

jobindsats:

At jobcenteret indgår partner-

skaber med private virksomheder, synes

at være en god måde at skabe et tæt og

målrettet samarbejde mellem parterne om

at få flere med anden etnisk baggrund i

jobpraktik og beskæftigelse.

Stor forskel på familiesammenførtes

jobchancer:

Beskæftigelsesfrekvensen for

25-64-årige indvandrere med ikke-vestlig

oprindelse varierer alt efter, hvem de

bliver familiesammenført til. Familiesam-

menførte til flygtninge har generelt en

væsentligt lavere beskæftigelsesfrekvens

(33,5 pct.) end familiesammenførte til an-

dre udenlandske statsborgere (55,0 pct.)

og til danske statsborgere (63,4 pct.).

Flere iværksættere, men …:

Borgere

med anden etnisk baggrund end dansk

har i højere grad mod på at starte egen

virksomhed end etnisk danske borgere.

Imidlertid viser tal fra 2009, at 60 pct. af

de nydanske iværksættere med ikke-vest-

lig baggrund startede virksomhed inden

for hotel og restauration eller handel og

transport. Begge er brancher med en lav

overlevelsesrate.

7 Arbejdsmarkedsstyrelsen: Fakta: Nøgletal om integration

på arbejdsmarkedet og indvandrere på kontanthjælp, notat

af 25. februar 2013.

8 Som note 7.

9 Beregning foretaget af LG Insight, forår 2013, på baggrund

af tal fra Danmarks Statistik.

10 Som note 9.

11 Social- og Integrationsministeriet: Fakta om integration

– status og udvikling december 2012.

12 Etnisk Erhvervsfremme: Iværksætterindeks for nydanskere

2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Anbefalinger

2.1. loK alt diffeRentieRede

mål og indSatSeR

2.2. HuRtig og effeKtiv vuRdeRing

af medbRagte KvalifiK ationeR

Task Forcen anbefaler, at regeringen fastsæt-

ter en stram tidsfrist for, hvornår afklaringen

af nyankomne borgeres medbragte kvalifi-

kationer skal være på plads. De bør desuden

Task Forcen anbefaler, at de lokale beskæf-

tigelsesråd og de enkelte jobcentre inddeler

den samlede gruppe af flygtninge/indvan-

drere i en række mere præcise delmålgrupper

med hver deres mål for beskæftigelsesgrad

og forskellige typer af initiativer.

Den samlede gruppe af borgere med anden

etnisk baggrund end dansk er så sammensat,

at der er behov for en differentieret tilgang

til at få flere med anden etnisk baggrund i

beskæftigelse.

De enkelte beskæftigelsesråd og jobcentre

bør definere en række afgrænsede målgrup-

per, der har sammenlignelige udfordringer og

behov. Derudfra kan jobcentrene fastlægge,

hvilke særlige initiativer der er bedst egnede

til at bringe den pågældende målgruppe tæt-

tere på et job.

Som eksempler på mulige målgrupper og

indsatstyper kan nævnes:

•

Målgruppe:

Midaldrende og ældre mænd

med erfaring fra de fremstillingserhverv,

der i stigende grad flytter produktion ud af

landet.

Mulig indsats:

Opkvalificering kombineret

med tilskudsjob og mentorordninger.

•

Målgruppe:

Midaldrende og ældre kvinder

med meget begrænset arbejdsmarkedser-

faring.

Mulig indsats:

Udvikling af sprogfærdig-

heder samt initiativer, der kan overvinde

udfordringer med sundhed og social

isolation. Indslusning til arbejdsmarkedet

vil kunne ske via en opsøgende indsats og

gennem nyttejob og deltidsbeskæftigelse.

•

Målgruppe:

Unge, der har problemer med

at finde job, uddannelse eller praktikplads

– fx på grund af mangelfuld skolegang.

Mulig indsats:

Samarbejde med erhvervs-

skolerne, oprettelse af kommunale

praktikpladser og samarbejde med lokale

virksomheder om at finde job og praktik-

pladser.

Erfaringer fra bl.a. Esbjerg og Slagelse Kom-

muner viser, at en målrettet indsats, der tager

udgangspunkt i den enkelte målgruppes sær-

lige udfordringer, kan fremme beskæftigelsen

i væsentlig grad – også for målgrupper, der

traditionelt opfattes som meget vanskelige at

få i arbejde.

vejledes mere systematisk om deres mu-

lighed for gratis at få vurderet uddannelser

og kompetencer.

En tidlig og effektiv vurdering af medbragte

kvalifikationer er en forudsætning for, at

den nyankomne borger kan komme hurtigt i

gang med relevant opkvalificering og dermed

hurtigt ud på det ordinære arbejdsmarked.

Et velfungerende vurderingssystem skal kort

sagt hindre et spild af kompetencer og res-

sourcer, der kunne være kommet samfundet

til gavn.

Der bør derfor fra centralt hold fastsættes en

kort frist for, hvornår den nyankomne borgers

medbragte kvalifikationer skal være afklaret.

Kommunerne kan med fordel støtte sig til

de systemer og redskaber, der eksisterer på

området.

Eksempelvis tilbyder Styrelsen for Universi-

teter og Internationalisering gratis at vurdere

udenlandske uddannelser. Vejledning om

denne mulighed bør indgå som en obliga-

torisk del af integrationsprogrammet. Det

samme gælder vejledning om muligheden for

at få foretaget en realkompetencevurdering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.3. nyanKomne flygtninge

HuRtigt i job elleR pRaKtiK

Målrettet indsats for nyankomne virker

Slagelse Kommune kombinerer med succes

et mentalt og et fagligt fokus

Task Forcen anbefaler, at kommunerne så

vidt muligt tilbyder nyankomne flygtninge et

ordinært job, et job med løntilskud eller en

virksomhedspraktik i løbet af de første seks

måneder. Målet kan understøttes af kommu-

nale partnerskaber med private og offentlige

virksomheder.

At arbejdsmarkedserfaring er en nøgle til

succesfuld integration, bør udnyttes meget

tidligt i kontakten med nyankomne flygt-

ninge. Jo før de kan komme ind på et jobspor,

jo bedre.

Kommunerne opfordres til hurtigt at tilbyde

nyankomne flygtninge et ordinært job, et job

med løntilskud eller en virksomhedspraktik.

Det bør ske inden for de første seks måneder

efter ankomsten til kommunen – medmindre

særlige forhold hos den nyankomne taler

imod det. Se også anbefaling 1.3.

For at sikre et tilstrækkeligt udbud af virk-

somhedsnære tilbud til nyankomne flygt-

ninge (og eventuelt andre med anden etnisk

baggrund) kan kommunerne sammen med

private og offentlige virksomheder indgå

partnerskaber, der medvirker til at skabe

plads på virksomhederne også til disse

målgrupper.

Slagelse Kommune har oprettet en afdeling for Integration og

Netværk under arbejdsmarkedschefen. Afdelingen arbejder

målrettet og individuelt med nyankomne udlændinge under

integrationsloven. Målet er ordinært arbejde og selvforsørgelse

via uddannelse.

Kommunen har både fokus på faglig udvikling og på den kultu-

relle og mentale proces.

Det faglige aspekt handler om konkret faglig opgaveløsning

på en arbejdsplads samt danskuddannelse. Indsatsen starter

med danskuddannelse, dernæst sprogpraktik efterfulgt af et

job med løntilskud. Der ydes mentorstøtte og gives eventuelt

AMU-kurser e.l.

Det kulturelle og mentale aspekt har fokus på, at de nyankom-

ne opnår viden om, hvordan man færdes på en arbejdsplads.

Der skal være klarhed over forventninger til arbejdsindsats,

mødetider, motivation, ansvarlighed, selvstændighed mv.

Kommunen aftaler med virksomhederne, at løntilskudsjobbet

efterfølges af ordinært arbejde. Der følges meget tæt op på

løntilskuddene, og der sættes tolke ind efter behov. Kernen i

indsatsen er, at arbejdsgiverne får løst eventuelle udfordringer

nemt og hurtigt.

Indsatsen medvirker til at få flere nyankomne i ordinære job.

Slagelse modtager i alt ca. 40 flygtninge om året. I 2011 og 2012

kom i alt 45 nyankomne flygtninge i Slagelse Kommune i ordi-

nært arbejde. For hver person, der flyttes fra passiv forsørgelse

til ordinær beskæftigelse, kan kommunen hjemtage et resultat-

tilskud på 46.880 kr. (2013 satser). Derudover er der betydelige

samfundsøkonomiske gevinster i form af øgede skatteindtæg-

ter og mindre udgifter til forsørgelse, friplads, boligsikring mv.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.4. StæRKeRe foKuS på etniSK

ivæRKSætteRi

Task Forcen anbefaler, at kommunerne aktivt

understøtter iværksætteri og erhvervsfrem-

me blandt borgere med anden etnisk bag-

grund, og at regeringen fortsat medvirker til,

at lokale indsatser på området finansieres.

Center for Etnisk Erhvervsfremme har vist,

at iværksætteri er en potentiel beskæftigel-

sesmulighed for mange borgere med anden

etnisk baggrund, og at der herigennem også

kan skabes job for andre. Nogle vil forment-

Kommunerne kan gøre meget for at styrke og

udnytte potentialet i det etniske entrepre-

neurship. Det kan fx være i form af:

• vejledning til nye og potentielle iværksæt-

tere i samarbejde med erhvervsskoler og

uddannelsesinstitutioner

• kursusforløb om opstart og drift af egen

virksomhed

• mulighed for at give borgere uden for ar-

bejdsmarkedet mikrolån til at starte egen

virksomhed.

Den centrale bevilling til at understøtte

indsatsen for etnisk iværksætteri udløber ved

udgangen af 2013. Regeringen opfordres til

at medvirke til, at der sikres fortsat finansie-

ring af lokale indsatser, der kan understøtte

iværksættere med anden etnisk baggrund.

lig kunne bruge internationale kontakter eller

en særlig viden om udenlandske markeder

som afsæt for egen virksomhed. Men erfarin-

gerne viser også, at der er brug for rådgiv-

ning, hvis potentialet skal indfries.

Mangfoldighed er en del af strategien

Arriva skaber plads til medarbejdere med særlige behov

Arriva Danmark har gennem mange år fokuseret på social ansvar-

lighed og arbejder i dag aktivt og systematisk med mangfoldighed

som en del af sin forretningsstrategi. Arriva har valgt, at mangfol-

dighedspolitikken ikke kun skal gælde for eget personale, men i

lige så høj grad for underleverandører.

Det er Arrivas erfaring, at et tæt samspil mellem jobcentrene og

virksomhederne er nøglen til at få borgere med særlige behov i job.

Arriva samarbejder derfor med lokale jobcentre om at skabe plads

til denne målgruppe i virksomheden. Resultatet er, at mange af

Arrivas afdelinger har medarbejdere ansat i løntilskudsstillinger,

fleksjob og i virksomhedspraktik.

13 Center for Etnisk Erhvervsfremme: Etnisk Erhvervsfremme –

Slutevaluering, april 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Integration er ikke et enten-

eller, men et både-og. På den

ene side skal vi arbejde med

at motivere udlændinge til at

komme ud på arbejdsmarkedet

og tage del i det danske sam-

fund. På den anden side skal

vi opkvalificere udlændinge og

samtidig åbne vores arbejds-

marked op – blandt andet ved

at anerkende værdien af andre

kulturer og af mangfoldigheden.

Anna Mee Allerslev, beskæftigelses- og

integrationsborgmester, Københavns Kommune

Vi skal ikke være berøringsangste, men

turde at gå tættere på den enkelte le-

dige og nysgerrigt undersøge, hvad der

forhindrer ham eller hende i at komme

ud på arbejdsmarkedet. Nogle gange er

det faktisk ikke så meget, der skal til.

Kontorchef Anna Marie Nielsen, JobAktiv, Esbjerg Kommune

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

K apitel 3

Udsatte

familier

Socialt udsatte familier med anden etnisk baggrund

er ofte udfordret af ekstraordinært komplekse

problemer – blandt andet på grund af sproglige og

kulturelle forhold og eventuelle traumer. Indsat-

serne involverer derfor ofte mange instanser og

aktører.

Ingen kender det præcise antal udsatte

familier med anden etnisk baggrund. At det

formentlig er ganske mange, indikeres af en

rapport fra 2009, der anslår, at hvert fjerde

barn og ung med anden etnisk baggrund end

dansk er marginaliseret eller i risiko for at

blive det.

En række karakteristika kan være med til at

definere, hvad det vil sige at være en socialt

udsat familie. Blandt de forhold, der typisk

spiller ind, kan nævnes:

• ringe eller ingen arbejdsmarkeds-

tilknytning

• spinkelt forsørgelsesgrundlag

• helbredsmæssige problemer

• isolation

• kriminalitet

• misbrug

• begrænsede forældreressourcer

• mistrivsel.

Derfor er indsatser for disse familier ofte både

tids- og ressourcekrævende. De professionel-

le aktører skal samarbejde ud fra en metodik,

som sikrer et helhedsperspektiv på hele

familiens situation. Det er nødvendigt for at

levere en social indsats, der kan fremme den

enkeltes mulighed for at klare sig selv.

14 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration:

Rapport om marginaliserede nydanske børn og unge – rege-

ringens arbejdsgruppe for bedre integration, marts 2009.

Når familien har anden etnisk baggrund end

dansk, kan en række forhold bidrage til den

yderligere sociale udsathed:

• begrænsede danskkundskaber

• manglende samfunds- og kulturforståelse,

som påvirker børnenes udvikling og trivsel

• manglende evne til at udfylde forældrerol-

len i en dansk kontekst

• traumatisering, som ikke er diagnosticeret

eller behandlet.

Helhed i indsatsen kræver samarbejde

De særligt komplekse problemstillinger i

udsatte familier med anden etnisk baggrund

end dansk betyder, at der ofte er ekstra

mange instanser og aktører involveret, og

at udgifterne er finansieret af forskellige of-

fentlige kasser.

Da udsatte familier er forskellige og derfor

ikke har identiske behov, er en grundig

screening og visitation afgørende for en ef-

fektiv indsats, som tager udgangspunkt i den

enkelte families særlige situation og behov.

taSK foRcen anbefaleR

At kommunerne sætter fokus på og

understøtter forældrenes rolle og

ansvar.

At kommunerne gør indsatsen

for særligt udsatte familier mere

samordnet og helhedsorienteret.

At kommunerne sætter stærkere og

tidligere ind med forebyggelse af

kriminalitet hos især unge mænd

med anden etnisk baggrund end

dansk.

Læs mere på side 22

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udfordringer

fakta om integrationen

Socialt udsatte familier med anden etnisk

baggrund end dansk er blandt andet særligt

udfordret af følgende forhold:

Psykisk sygdom:

Cirka 30 pct. af de flygt-

ninge, der kommer til Danmark, skønnes at

lide af posttraumatisk stress, PTSD.

Kriminalitet:

15 pct. af de 15-29-årige

mandlige indvandrere og efterkommere

af ikke-vestlig oprindelse er dømt for

kriminalitet, mod 8 pct. af mænd i samme

aldersgruppe med dansk oprindelse.

task forcen har desuden observeret:

Kulturelle udfordringer:

Familiernes

problemer med blandt andet at varetage

forældreansvaret kan skyldes forældrenes

personlige baggrund og socioøkonomiske

forhold. Men de kan også udspringe af

kulturelle udfordringer i forhold til at være

ny i Danmark, fx sproglige barrierer, at for-

ældrene ikke kender/har tilknytning til det

danske samfund og arbejdsmarked, samt

at de mangler socialt netværk og viden

om, hvordan de forventes at involvere sig i

deres børns dagtilbud og skole.

Ringe tillid til myndigheder:

Nye borgere,

der har været forfulgt af myndighederne

i deres hjemlande, kan være skeptiske

eller ligefrem bange for kontakten til de

danske myndigheder. Det kan derfor være

vanskeligt og tidskrævende at opbygge et

tillidsfuldt samarbejde.

Symptombehandling frem for forebyg-

gelse:

Når de involverede aktører ikke har

en helhedsorienteret tilgang til og indsigt

i familiernes samlede sociale problemer,

kan det resultere i en indsats, der behand-

ler symptomer snarere end at identificere,

forebygge og løse de underliggende pro-

blemer.

Også når der renses for socioøkonomiske

faktorer, er der tale om en markant over-

repræsentation.

Mange får ingen uddannelse:

Især de unge

mænd forlader generelt folkeskolen med

meget ringe forudsætninger for at kunne

gennemføre en ungdomsuddannelse og

har sværere ved at få en fast tilknytning til

arbejdsmarkedet.

15 Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge, 2013.

16 Integrationsbarometeret; www.integrationsbarometer.dk.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Anbefalinger

3.1. t ydelige KRav og StØtte til

foR ældReRollen

Denne indsats skal kombineres med en tidlig

og vedholdende sprogindsats. Dagtilbud og

skoler bør i sprogindsatsen arbejde aktivt

med forældredialogen, så forældrene forstår,

Task Forcen anbefaler, at kommunerne styr-

ker forældre med anden etnisk baggrund i de-

res forældrerolle – herunder gør det tydeligt,

hvilket ansvar de har som forældre.

Det er vigtigt, at forældre gennem opdragel-

sen støtter deres børns integration. Det er

svært, hvis forældrene mangler sprog- og

kulturforståelse og ikke kender det danske

samfunds indretning i forhold til fx børns

opvækst og forældrenes rolle heri.

Derfor opfordres kommunerne til aktivt at

styrke dialogen med forældre til mindre børn

i udsatte familier med anden etnisk baggrund

end dansk. De skal have værktøjer til at hjæl-

pe deres børn godt på vej, fx via forældre-

kurser. Kommunen skal turde gå i dialog om,

hvad opdragelse og forældreansvar betyder i

en dansk hverdag.

Det er vigtigt, at de kommunale sagsbehand-

lere har de nødvendige kompetencer til at

indgå i en konstruktiv dialog om børneopdra-

gelse og til at støtte forældrene i deres rolle

som opdragere og rollemodeller for deres

børn. Kommunerne bør derfor tilbyde relevant

efteruddannelse til lærere, pædagoger og an-

dre medarbejdere, der i deres daglige arbejde

møder forældrene.

hvor meget deres medvirken betyder for

barnets sproglige udvikling og trivsel. Denne

indsats er en del kommuner allerede langt

fremme med.

Når nye familier kommer til, bør kommu-

nen støtte familien professionelt, fx ved at

tilknytte en familiekonsulent i den første

tid. Kommunen kan også bruge mentorer

eller venskabsfamilier. Indsatsen skal støtte

familiens voksne i at påtage sig de særlige

opgaver, som det danske samfund forventer,

at forældre løser.

Det er også en borgerpligt at gå i dialog med

både børn, unge og forældre, når vi møder

uhensigtsmæssig adfærd i det offentlige rum.

Det gælder fx, hvis man møder børn alene

på gaden sent om aftenen, og hvis man er

bekymret for et barns eller et ungt menneskes

trivsel. I den slags tilfælde har enhver pligt

til at reagere ved fx at underrette kommunen

– uanset hvilken etnisk baggrund barnet og

forældrene har.

Kommunerne skal også aktivt bruge service-

lovens adgang til at anvende forældrepålæg,

når forældre, der har ressourcerne, men ikke

viljen, svigter deres ansvar som forældre.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Familiekonsulenter gør en forskel

Flere kommuner har gode erfaringer med

at benytte familiekonsulenter som del

af en tidlig og forebyggende indsats for

3.2. en Samlet, t væRgående

indSatS i SæRligt

KompleKSe SageR

nationen kan i øvrigt sikres på flere måder

– fx gennem tovholderfunktioner eller via

tværfaglige møder.

flygtningefamilier med børn under 18 år

med behov for ekstra støtte.

Familiekonsulenten er en praktisk, pæda-

Bedre koordination og samarbejde internt i

Task Forcen anbefaler kommunerne at sikre

samarbejde på tværs af forvaltninger om én

samlet plan i særligt komplekse familiesager.

Der er i særligt komplekse familiesager brug

for, at kommunens forvaltninger samarbejder,

og at der udarbejdes én samlet, helhedsori-

enteret plan for hele familien. En plan, hvor

tilbud og forløb på tværs af forvaltningerne

og regelkomplekser spiller tæt sammen.

I modsat fald risikerer indsatserne at

modarbejde hinanden. Det kan fx skade

den socialfaglige indsats over for en udsat

børnefamilie, hvis kommunen inddrager kon-

tanthjælpen som en sanktion efter beskæfti-

gelseslovgivningen.

Den helhedsorienterede plan bør indeholde

en række overordnede mål samt delplaner for

de enkelte familiemedlemmer. Delplanerne

udføres typisk i specialiserede enheder, så

det er helt afgørende, at de deles med øvrige

involverede aktører, og at alle parter kender

den samlede familieplan.

Det koordinerende ansvar for den samlede

familieplan bør så vidt muligt være placeret

hos én central sagsbehandler. Men koordi-

Også når der er sundhedsmæssige problemer

involveret, vil et styrket myndighedssamar-

bejde kunne hjælpe en socialt udsat familie.

Det kan fx give en hurtigere udredning og et

mere præcist sygdomsbillede – og dermed

også en mere relevant og helhedsorienteret

behandling og rehabilitering. Det er vigtige

forudsætninger for, at sundhedsmæssige,

psykiske og sociale problemer ikke kommer

til at forstærke hinanden – og dermed risike-

rer at fastholde den enkelte i social udsathed

og på langvarig passiv forsørgelse.

kommunen vil også gøre det lettere at opdage

sociale problemer og mistrivsel i tide og

dermed sætte hurtigt ind med forebyggende

indsatser.

gogisk støtte for familien og kan blandt

andet være støtte- og kontaktperson for

børnene i deres skolegang og ved fritids-

aktiviteter. Konsulenten observerer også

familiens og børnenes trivsel og rådgiver

og støtter familien. Det kan fx handle om

forventningerne til forældrenes rolle i bør-

nenes skole eller dagtilbud og kravet om

en opdragelse uden fysisk afstraffelse.

Familiekonsulenternes tætte kontakt til

udsatte familier betyder, at kommunen

tidligt bliver opmærksom på problemer

og i dialog med familien kan forebygge,

at problemerne udvikler sig til alvorlige

sager, der kræver egentlige indgreb.

Familiekonsulenter bør kun bruges, hvor

det konkret er vurderet, at familien har

brug for det, og kun så længe behovet er

der.

Fra oktober 2013 får kommunerne fuld

refusion for brug af familiekonsulent de

første tre år efter, at en ny borger har fået

opholdstilladelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.3. målRettet foRebyggelSe

af KRiminalitet

Det kan fx være fravær og mistrivsel i skolen.

Kommunen skal kende kriminalitetsmønstre-

ne – fx om der er særlige grupperinger eller

typer af kriminalitet i lokalområdet – og ud

indsats over for kriminalitetstruede unge. Her

er såvel SSP-samarbejdet som kontakten med

politiet i eksempelvis kommunernes lokalråd

vigtigt. På samme måde kan afdelingsbe-

styrelsen i boligselskabet, viceværter eller

medarbejdere i den boligsociale indsats

spille en vigtig rolle i den tidlige kontakt

med forældrene, når der opstår bekymringer

omkring deres børn.

Andre relevante værktøjer er fokus på ud-

dannelse og job, herunder lommepengejob

i boligorganisationer, fritidsaktiviteter i

idrætsforeninger samt brug af mentorer og

positive rollemodeller.

Når det gælder de allerede kriminelle, kan

Task Forcen anbefaler, at kommunerne styr-

ker den målrettede indsats for at forebygge

kriminalitet blandt især unge mænd med an-

den etnisk baggrund end dansk. Kommuner

kan også hjælpe flere væk fra de kriminelle

miljøer via særlige exitforløb.

Unge mænd med anden etnisk baggrund er

overrepræsenteret i kriminalitetsstatistik-

kerne – også når man korrigerer for social

baggrund. Der er derfor brug for en løbende

kommunal indsats ad to spor: et præventivt

spor og et spor rettet mod dem, der allerede

har en kriminel løbebane.

Hver enkelt kommune bør sikre, at bekym-

rende adfærd hos unge bliver opdaget i tide.

fra det tilrettelægge og løbende tilpasse det

kriminalitetsforebyggende arbejde.

Kommunen kan med fordel udarbejde hand-

lingsplaner for det forebyggende arbejde,

rettet mod særligt relevante målgrupper. Det

kan fx ske i et tæt og forpligtende samar-

bejde med lokale kulturforeninger, etniske

foreninger, boligorganisationer og politi. En

handleplan for en gruppe kan understøttes af

individuelle planer for de børn og unge, der

måtte være anledning til særlig bekymring.

Et vigtigt element i at forebygge kriminalitet

er også at styrke forældreansvaret. Se anbe-

faling 3.1. De såkaldte bekymringssamtaler

bør anvendes systematisk i den præventive

kommunerne med fordel øge det tværkom-

munale samarbejde. Det kan fx være om at

etablere og drive exitforløb for kriminelle

eller foranstaltninger i relation til ”den gode

løsladelse”. Det er især svært og dyrt for en

kommune med en lille kriminel målgruppe

at opbygge den nødvendige ekspertise til at

Bredspektret forebyggelse

Ishøj Kommune arbejder for at hjælpe rock-

ere og bandemedlemmer ud af det kriminelle

miljø – og holde de unge væk fra indgangs-

døren.

For Ishøj Kommune er et bekymrende højt

skolefravær en markør for, at der er brug for

skærpet opmærksomhed om den unge. Det

gør det muligt for kommunen at sætte tidligt

ind og få den unge på rette spor igen. For

fraværet er ikke blot et anliggende for skolen,

men kan være et tegn på, at den unges udvik-

ling og trivsel er truet.

I den anden ende af spektret tilbyder

kommunen blandt andet et exitforløb for

personer i rocker- og bandemiljøer. Forlø-

bene er oprettet ud fra Justitsministeriets

rammemodel. De er individuelt tilpasset,

og efter en tværfaglig afdækning af den

enkeltes situation og støttebehov indgår

kommunen en samarbejdsaftale med

borgeren. En exitkoordinator følger op på

indgåede aftaler og har løbende kontakt

med borgeren og de involverede myndig-

heder.

tilbyde en sådan indsats.

I alle tilfælde er det vigtigt at handle hurtigt,

når forældre eller skole henvender sig om

bekymrende adfærd hos et barn, når en krimi-

nel borger får en dom, og ikke mindst når en

kriminel henvender sig og beder om hjælp til

at komme ud af kriminalitet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er væsentligt for os

at arbejde inddragende og

helhedsorienteret. Med et

tidligt og godt samarbejde

mellem forældrene og de

relevante fagpersoner kan

vi bedst muligt sikre barnet

eller den unge et godt liv.

Borgmester Kirsten Jensen, Hillerød Kommune

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

K apitel 4

Boligsociale

indsatser

Boligsocialt arbejde kan modvirke utryghed og øge

aktivt medborgerskab i udsatte boligområder. Det

er vigtigt for integrationen og skal supplere de

kommunale indsatser. Der foregår allerede en høj

grad af koordinering, men samspillet og samarbej-

det kan blive endnu bedre.

Kommunerne har en betydelig opgave i

forhold til at bryde den negative sociale arv

– ikke mindst i udsatte boligområder, hvor

sociale problemer risikerer at blive reprodu-

ceret og forstærket.

I oktober 2012 var 33 boligområder på Mini-

steriet for By, Bolig og Landdistrikters liste

over særligt udsatte boligområder.

Borgere

med anden etnisk baggrund er overrepræsen-

teret i de udsatte boligområder, og mange af

dem er socialt udsatte eller risikerer at blive

det.

Den boligsociale indsats er lokalt organise-

ret og forankret, favner en mangfoldighed

af aktiviteter og involverer en lang række

forskellige aktører. Når den fungerer godt,

er den et godt eksempel på potentialerne i

at samarbejde på tværs af sektorer. Når de

mange aktørers indsatser ikke understøtter

hinanden, kan det omvendt blive dyrt, inef-

fektivt eller ligefrem kontraproduktivt.

Derfor er der behov for et stærkt, ambitiøst

og velfungerende samspil mellem alle de

aktører, der har med de udsatte boligområder

at gøre. Det fælles mål skal være at skabe

17 Den 10. juni 2013 indgik regeringen en aftale med Liberal

Alliance og Det Konservative Folkeparti om nye kriterier for

særligt udsatte boligområder. En testopgørelse efter de nye

kriterier giver en liste med 34 særligt udsatte boligområder.

Samtidig spiller boligområderne og den

boligsociale indsats, der foregår der, en vigtig

rolle i det samlede integrationsarbejde. Det

handler både om socialt dårligt stilledes

adgang til at få en ordentlig bolig og om mu-

ligheden for at indgå i forskellige former for

beboeraktiviteter. De boligsociale indsatser

kan således generelt være med til at styrke

deltagelse og medborgerskab – også blandt

borgere med anden etnisk baggrund.

på den anden side de kommunale kerneopga-

ver på området.

Den form for koordinering foregår alle-

rede mange steder, men kan generelt blive

bedre. Der er også behov for, at indsatsen

i boligområderne i højere grad tænkes som

forebyggelse og ikke først sættes i værk, når

problemerne er en kendsgerning.

taSK foRcen anbefaleR

At kommunerne udnytter den

boligsociale indsats som et vigtigt

bidrag til deres eget arbejde.

At kommunerne og boligorganisa-

tionerne styrker samarbejdet.

At kommunerne systematisk sam-

ler og udnytter data om boligområ-

der i nye indsatser.

At de almene boligområder ikke

omtales med negative generalise-

ringer.

Læs mere på side 30.

synergi og sammenhæng mellem på den ene

side de boligsociale indsatser og projekter og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udfordringer

fakta om integrationen

Udfordringerne i forhold til borgere med an-

den etnisk baggrund end dansk i de udsatte

boligområder er blandt andet:

Overvægt af indvandrere og efterkom-

mere:

I de særligt udsatte boligområder

var 59 pct. af beboerne i 2012 indvandrere

eller efterkommere fra ikke-vestlige lande.

Få børn af dansk oprindelse:

15 pct. af ind-

vandrerne og efterkommerne fra ikke-vest-

lige lande under 18 år boede i et særligt

udsat boligområde i 2012. Kun 0,5 pct. af

børn og unge med dansk oprindelse boede

i de samme særligt udsatte boligområder.

Mange beboere uden for arbejdsmarke-

det:

I 2011 var 46 pct. af beboerne i de

særligt udsatte boligområder i alderen 18-

64 år uden tilknytning til arbejdsmarkedet.

Få kvinder i beskæftigelse:

Blandt

16-64-årige indvandrerkvinder fra ikke-

vestlige lande, der ikke var i gang med en

uddannelse, og som boede i et af en række

større almene boligområder, var kun 29

pct. i beskæftigelse pr. 1. januar 2011.

task forcen har desuden observeret:

Et vigtigt samspil med de kommunale

kerneaktiviteter:

Velfungerende og målret-

tede kommunale kerneaktiviteter er en

væsentlig forudsætning for en effektiv

boligsocial indsats. Flere aktører peger

imidlertid på, at de helhedsplaner, der ud-

vikles for de enkelte boligområder, er for

svagt koblet til den kommunale kernedrift.

Boligsociale medarbejdere kan noget

særligt:

De boligsociale medarbejdere

har særlige muligheder for at opbygge

relationer til udsatte borgere, fordi de ikke

er myndighedspersoner.

At inddragelse skaber ejerskab:

bottom-up-tilgang med aktiv brug af bebo-

erdemokratiet og inddragelse af beboerne

er med til at skabe et bredt ejerskab til de

boligsociale projekter.

De mest udsatte er sværest at nå:

De be-

boere, der befinder sig i de mest udsatte

livssituationer, er ofte dem, der har svæ-

rest ved at udnytte de offentlige tilbud.

Landsbyggefonden

De boligsociale

indsatser finansie-

res overvejende af

Landsbyggefonden,

der er en selvejende

institution med det

formål at yde økono-

misk og sagkyndig

bistand til de almene

boligorganisationer.

Landsbyggefondens

midler stammer fra

indbetalinger fra

almene boligafdelin-

ger og indbetalinger

fra lejere i afdelinger,

hvis lån er afviklet.

Fonden uddeler i

perioden 2011-14

årligt op til 220 mio.

kr. til boligsociale

indsatser i udsatte

boligområder.

18 Alle tal er på anmodning af Task Forcen trukket af Ministeriet

for By, Bolig og Landdistrikter på baggrund af oplysninger

fra Danmarks Statistik.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Succes med fritidsjobkonsulenter

I København har unge fra udsatte boligområ-

der fået hjælp til at finde et fritidsjob og der-

med få de første erfaringer med arbejdslivet.

Anbefalinger

4.1. godt SamSpil med de

virksomheder, kommunen, politiet og andre

myndigheder samarbejder tæt om fælles ind-

satser, der kan fungere som et supplement til

den almindelige kommunale opgaveløsning.

Jobcenter København har i samarbejde med

boligselskaber, virksomheder mv. formidlet

over 3.000 fritidsjob siden 2008. Fra 2012 er

der etableret en bydækkende fritidsjobfor-

midling i regi af Jobcenter København.

Boligselskabet AKB, København har fx sam-

men med Jobcenter København haft stor suc-

ces med at ansætte fritidsjobkonsulenter, der

hjælper unge fra udsatte boligområder med

at finde et fritidsjob.

Disse unge har ofte svært ved selv at finde

ud af, hvordan de søger fritidsjob. En del har

forældre med lille eller ingen tilknytning til

arbejdsmarkedet.

Fritidsjobkonsulenterne formidler kontakt til

lokale virksomheder og støtter de unge i selv

at være aktive for at finde og fastholde et fri-

tidsjob. Fritidsjobkonsulenterne har også stor

succes med at etablere tillidsfulde relationer

til de unge.

Langt over halvdelen af de unge, konsulenter-

ne har været i kontakt med, har fået fritidsjob.

I perioden fra september 2009 til juli 2012 har

275 ud af 381 fået job. Derudover har 22 unge

været i praktik.

Flere undersøgelser har dokumenteret den

positive betydning, fritidsjob har for uddan-

nelse og senere beskæftigelse blandt unge

med etnisk minoritetsbaggrund.

boligSociale pRojeKteR

Task Forcen anbefaler kommunerne at

tænke de lokale boligsociale projekter

bedre sammen med deres egen indsats i

boligområderne – med respekt for parter-

nes forskellige opgaver og roller.

Kommunerne kan bruge den boligsociale

indsats som et enzym, der tilfører dynamik

og nytænkning i den kommunale ker-

nedrift. Lokalt forankrede boligsociale

projekter kan medvirke til at udvikle den

kommunale drift og dermed bidrage til

bedre velfærd for alle borgere.

Erfaringen viser, at det ofte udløser ny

energi og mange synergimuligheder, når

boligorganisationer, frivillige foreninger,

De forskellige parter kan noget sammen, som

ingen af dem kan alene.

I en række kommuner er der fx gode erfarin-

ger med at bruge ”sociale viceværter”. De

er ikke myndighedspersoner og kan derfor

lettere skabe relationer til meget sårbare

borgere. Erfaringerne viser, at sociale vice-

værter bygger bro til det kommunale system,

især når det boligsociale arbejde indgår i

helhedsplaner, hvor kommuner og almene

boligorganisationer i fællesskab fastlægger

mål og indsatser.

Det er vigtigt, at de boligsociale aktiviteter fra

starten forankres i en driftsorganisation, der

kan sikre, at de indhøstede erfaringer bliver

udviklet og videreført. Forankringen kan fx

ske i boligorganisationen, politiet eller i en

kommunal institution som skole, klub eller

sundhedsplejersker.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.2. tætteRe SamaRbejde

mellem Kommune og

boligoRganiSationeR

hedsplanerne, der også skal forholde sig til,

hvordan der skabes sammenhæng mellem

kommunens kernedrift og de boligsociale

indsatser.

4.3. et godt datagRundlag foR

indSatSen i boligomRådeRne

Task Forcen anbefaler kommunerne syste-

Task Forcen anbefaler kommunerne at bruge

helhedsplaner aktivt i en overordnet strategi

for integrationsindsatsen, og at kommunerne

og boligorganisationernes formaliserede

samarbejde gøres effektivt og ambitiøst.

Helhedsplanerne for hvert boligområde er

omdrejningspunktet for at koordinere de

boligsociale indsatser. Derfor er det vigtigt,

at helhedsplanerne har klare målsætninger

for samarbejdet og rummer tiltag, der rammer

de væsentligste fælles udfordringer. Det kan

fx være udsatte familier, beskæftigelse eller

forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet.

Kommunerne bør i deres overordnede strategi

for integrationsindsatsen inddrage hel-

Uanset hvilken styringsform og organisa-

torisk ramme kommunen vælger, skal den

kunne rumme beboerdemokrati og beboer-

inddragelse, som er en væsentlig del af det

boligsociale arbejdsfelt.

Der bør derfor systematisk indsamles rele-

vante data om fx beboersammensætning,

beskæftigelsesgrad, andel beboere på over-

Der bør derfor også etableres effektive og

ambitiøse samarbejdsfora mellem ledelsen

fra de forskellige kommunale forvaltninger og

boligorganisationerne. Her kan partnerskabs-

aftaler være en praktisk model. Den årlige

styringsdialog mellem de almene boligorga-

nisationer og kommunerne kan også bruges

aktivt til at koordinere og skabe sammen-

hæng i indsatsen.

Kommunerne og boligorganisationerne har

et godt grundlag for at sætte tidligt ind med

relevante og målrettede indsatser, hvis ud-

fordringerne i de udsatte boligområder bliver

kortlagt og løbende monitoreret.

matisk at samle data om udfordringerne i

udsatte boligområder – dels for at kunne

prioritere indsatsen, dels for at dokumentere

dens effekter. Den indsamlede viden bør

endvidere bruges som grundlag for forebyg-

gende indsatser.

Dokumentation og monitorering

Flere danske kommuner overvåger udvik-

lingen i de udsatte boligområder tæt og

løbende.

Læs mere på Aarhus Kommunes hjemmeside.

Aarhus Kommune har i samarbejde med

boligselskaberne i 5. kreds i Aarhus udvik-

let den boligsociale database BoSocData,

der gør det muligt at følge udviklingen i de

forskellige boligområder. Dermed kan kom-

munen sætte tidligt ind med en boligsocial

indsats i de områder, der behøver det. Bo-

Københavns Kommune har siden 2009

gennemført en årlig tryghedsmåling, der

monitorerer trygheden i byen generelt og

lokalt. Tryghedsindekset er et instrument til

at vurdere og prioritere strategi og indsats

for en mere sikker by, herunder den krimi-

Læs mere på Københavns Kommunes hjem-

meside.

SocData har også øget opmærksomheden på

effekten af indsatserne.

nalpræventive og den boligsociale indsats.

Tryghedsindekset tager udgangspunkt i

kommunens tolv lokaludvalgsbydele, der er

underinddelt i 35 lokalområder. Hvert område

får en tryghedsindeksscore, der anvendes

til at prioritere den indsats, der foretages i

området.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

førselsindkomster, kriminalitet, uddannelses-

niveau, indkomstniveau osv.

Kortlægningen vil være et vigtigt udgangs-

punkt for at formulere en boligsocial indsats

og fastlægge helhedsplaner, der spiller sam-

men med den kommunale kernedrift. Det er

også vigtigt, at disse statistiske oplysninger

bliver delt med aktørerne uden for den offent-

lige forvaltning.

En systematisk indsamling af data giver

mulighed for at dokumentere, hvordan ind-

satser virker, sikre, at der er fremdrift, samt

at basere nye indsatser på de indhøstede

erfaringer.

Den årlige styringsdialog mellem kommunen

og de almene boligorganisationer og den

tilknyttede dokumentationspakke kan anven-

des aktivt i denne relation.

Det er ikke ligegyldigt, hvordan almene

boligområder omtales i offentligheden. En

systematisk negativ tendens kan mærke et

boligområde, skræmme nye ressourcestærke

beboere væk og dermed sende områderne

ind i en nedadgående spiral.

Task Forcen anbefaler regering og kommuner

at tale åbent om udfordringerne i konkrete

boligområder, men undgå negative genera-

liseringer og betegnelser som ”ghettoer”,

der sætter mange almene boligområder i et

uberettiget dårligt lys og kan stå i vejen for

deres positive udvikling.

4.4. undgå negative geneRaliSe-

RingeR om boligomRådeR

Kommunerne og regeringen bør derfor

undlade selv at bidrage til negative gene-

raliseringer af boligområderne og deres

udfordringer. Dels ved at undlade betegnelser

som ”ghettoer”, dels ved også at anerkende

boligområdernes betydning og kvaliteter

samt fremhæve den positive indsats, der

gøres i mange af dem. Begreber og vendinger

som ”ghettoindsats” eller ”indsats mod sær-

ligt udsatte boligområder” kan fx lige så godt

kaldes ”indsats for trygge boligområder” e.l.

Formålet med en mere konstruktiv sprogbrug

er ikke at se bort fra de faktiske udfordringer

i en række boligområder. Tværtimod. Men

netop ved at tale konkret og præcist om pro-

blemerne kan man iværksætte de kommunale

og boligsociale indsatser, der kan være med

til at give de pågældende områder det nød-

vendige løft.

Tættere samarbejde og fælles sekretariat

Boligorganisationer og Fredericia Kommune

samarbejder tæt om udsatte boligområder.

I forbindelse med renovering og ombygning

af to udsatte boligområder har Fredericia

Kommune og boligorganisationerne forpligtet

sig til at gøre en fælles indsats for at løfte de

to boligområder og få flere beboere i job eller

uddannelse.

Et fælles sekretariat udgør den organisatori-

ske ramme om samarbejdet, og parterne har

fra starten aftalt en overordnet ansvars-

fordeling for fremdriften i arbejdet. Der er

skabt ejerskab til forandringsprocesserne

ved at inddrage beboerne og bruge bebo-

erdemokratiet aktivt.

Samarbejdet har ført til en intensiv ko-

ordinering af viden og ressourcer par-

terne imellem. Eksempelvis er Fredericia

Kommune og boligorganisationerne gået

sammen om at ansætte en socialrådgiver/

jobkonsulent, der fungerer som bindeled

mellem de ledige i områderne, lokale virk-

somheder og jobcentret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Staten burde stille krav om,

at helhedsplanerne blev koblet

meget tættere til kommunernes

kernedrift.

Områdechef Morten Boje, Københavns Kommune

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

K apitel 5

Medborgerskab

Vellykket integration handler ikke kun om at kunne

klare sig selv, men også om at tage del i samfun-

dets fællesskaber, foreningsliv og demokratiske

processer. Medborgerskabet trives generelt godt i

Danmark, men nogle grupper står fortsat helt eller

delvist udenfor.

Alle borgere skal opleve, at de er fuldgyldige

medlemmer af og har indflydelse på det

samfund, de lever i. Medborgerskab handler

om at føle sig respekteret og anerkendt som

ligeværdig borger, der i stort og småt tager

del i samfundets fælles anliggender.

Medborgerskabet er vigtigt for den enkelte,

men det er også en del af fundamentet for et

velfungerende samfund, hvor man har tillid til

hinanden og til samfundets fælles institutio-

ner.

mange veje til at styrke medborgerskabet

Mange kommuner arbejder i dag aktivt med

at styrke medborgerskabet – på mange

forskellige måder. Midlerne kan spænde fra

skole-hjem-samarbejde over fremme af for-

eningslivet til kampagner for at tage del i det

(lokal)politiske liv.

19 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration:

Medborgerskab i Danmark – regeringens arbejdsgruppe for

bedre integration, august 2011.

Foreninger, organisationer, frivillige mv. spil-

ler en vigtig rolle i at fremme medborgerskab

og integration i det hele taget. Der ligger store

ressourcer i civilsamfundet, som kan og bør

bringes ordentligt i spil i indsatsen for et

medborgerskab, der omfatter alle borgere.

Medborgerskab er ikke noget, andre gør

for én, men noget, vi som borgere skaber

i omgangen med hinanden. Derfor har alle

borgere et ansvar. Det gælder på den ene side

ansvaret hos borgere med dansk baggrund

for uden fordomme og diskrimination at

inkludere etniske minoritetsborgere i deres

fællesskaber. Og på den anden side ansvaret

hos borgere med anden etnisk baggrund end

dansk for selv at gøre en aktiv indsats for at

opsøge og tage del i de sammenhænge, hvor

samfundslivet udfolder sig.

Heldigvis er det generelle billede, at medbor-

gerskabet har det godt i Danmark – også når

det gælder de etniske minoriteter. Det store

flertal har stor tillid til andre borgere og til

samfundets institutioner, og normerne om

politisk deltagelse deles af de fleste uanset

etnisk baggrund. Der er dog grupper med an-

den etnisk baggrund, der er markant mindre

aktive i samfundslivet.

taSK foRcen anbefaleR

At kommunen udnytter det lokale

foreningsliv bedre i modtagelsen af

nyankomne.

At kommunen formulerer en politik

med forventninger til og mål for

medborgerskab.

At styrke indsatsen for at øge sam-

fundsforståelse samt forenings- og

valgdeltagelse.

At der gøres en særlig, opsøgende

indsats for isolerede indvandrer-

kvinder.

Læs mere på side 36

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udfordringer

fakta om integrationen

Trods det generelt positive billede af medbor-

gerskabet i Danmark er der stadig en række

væsentlige udfordringer i forhold til etniske

minoritetsborgeres medborgerskab:

Markant

færre stemmer ved lokalvalg:

Færre etniske minoritetsborgere deltager i

det politiske liv lokalt, fx stemmer markant

færre til kommunalvalg. Ved kommunal-

valget i 2009 var stemmeprocenten 37 for

indvandrere og 36 for efterkommere, mens

den for den øvrige befolkning var 68 pct.

Færre er med i foreninger:

Deltagelsen i

foreningslivet, herunder sportsforeninger

mv., er lavere blandt etniske minoritets-

borgere end blandt etniske danskere. Det

gælder både den almindelige deltagelse

og udførelsen af frivilligt foreningsarbej-

de. En del af forskellen kan dog forklares

af sociale forhold og dårligere danskkund-

skaber. De, der er medlem af en ”etnisk

forening”, er også generelt mest aktive i

andre foreninger.

Mange føler sig diskrimineret:

46 pct. af

de etniske minoritetsborgere har inden for

en periode på 12 måneder oplevet at blive

diskrimineret.

Ældre kvinder de mindst aktive:

Der er

især mange ældre indvandrerkvinder i

gruppen af ”passive medborgere”. Det

vil sige borgere, der hverken er medlem

af en forening, deltager i demokratiske

processer eller benytter sig af kultur- eller

fritidstilbud.

20 Yosef Bhatti og Kasper Møller Hansen: ”Valgdeltagelsen

ved kommunalvalget 17. november 2009 – beskrivende

analyser af valgdeltagelse baseret på registerdata”, 2010.

task forcen har desuden observeret:

Etniske foreningers vigtige rolle:

For-

eningslivet og især de etniske minoriteters

foreninger kan spille en væsentlig rolle

som brobygger til det øvrige samfund. Det

bør kommunerne være opmærksomme på,

når de tilrettelægger integrationsindsat-

sen.

Inddragelse fremmer medborgerskab:

Medborgerskab handler også om, at

borgere med anden etnisk baggrund bliver

involveret i at udvikle de aktiviteter, der

vedrører dem – det være sig boligsociale

helhedsplaner, fritidstilbud eller andet.

Særlige udfordringer med isolerede kvin-

der:

Det er især vanskeligt at få inddraget

en del af de kvinder, der kommer hertil

som familiesammenførte, i samfundslivet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Anbefalinger

5.1. fRivillige foReningeR Som

del af en god modtagelSe

5.2. medboRgeRSK ab på den

Kommunale dagSoRden

At deltage i idrætsforeninger og andre

foreninger vil også efter den første modtagel-

sesperiode kunne være en vigtig vej til bedre

integration og aktivt medborgerskab. Der er

Task Forcen anbefaler, at alle kommuner sæt-

ter medborgerskab på dagsordenen og tager

politisk stilling til mål og midler i indsatsen

for at inkludere alle borgere i samfundslivet.

Nogle kommuner har valgt helt at erstatte de-

res integrationspolitik med en bredere politik

for medborgerskab. Det vigtige er ikke, hvad

politikken kaldes, men at der i den enkelte

kommune bliver sat fokus på og konkrete

mål for en sammenhængende indsats for at

fremme medborgerskabet blandt borgerne

med anden etnisk baggrund end dansk. Dette

kan ses i sammenhæng med forslaget til en

ny styringsmodel for integrationsindsatsen

på side 9.

Task Forcen anbefaler, at kommunerne tæn-

ker forskellige typer af frivillige foreninger

systematisk ind i modtagelse af nyankomne

borgere – fx ved at indgå samarbejdsaftaler

med foreningerne.

Såvel nydanske foreninger som humanitære,

kirkelige og kulturelle organisationer samt

idrætsforeninger kan bidrage afgørende til

den sociale integration af nyankomne flygt-

ninge og indvandrere.

Kommunen kan blandt andet samarbejde

med de frivillige foreninger om aktiviteter, der

kan hjælpe de nyankomne godt til rette i det

danske samfund. Det drejer sig fx om:

• værtsprogrammer for nyankomne

flygtninge

• støtte til praktiske gøremål som

kørsel og indkøb

• tilbud i den lokale idrætsforening

• drift af lektiecafeer

• understøttelse af sprogundervisning

• introduktion til lokalsamfundet og dets

institutioner.

således i en række kommuner eksempler på,

at deltagelse i foreningslivet for visse grupper

har været en vigtig vej ud af social isolation

og ind i et liv som aktiv og deltagende sam-

fundsborger.

At fremme medborgerskab skal ses som en

bred indsats, der kan indebære, at strategier

for fx de boligsociale indsatser, sundheds-

fremme, kultur- og fritidslivet samt lokalde-

mokratiet i højere grad ses som mulige bidrag

til samme mål: et stærkere medborgerskab

for alle i kommunen.

Det er oplagt, at lokale integrationsråd og

etniske foreninger kan spille en vigtig rolle,

både når en medborgerskabspolitik skal ud-

vikles, og når den skal gennemføres i praksis

og holdes levende.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.3. St yRKelSe af demoKRatiSK

Kompetence og deltagelSe

Task Forcen anbefaler, at kommunerne styr-

ker indsatsen for at øge samfundsforståelse

og -deltagelse hos borgere med anden etnisk

baggrund end dansk – herunder denne grup-

pes deltagelse i valg og i foreningslivet.

Man kan kun udøve sit medborgerskab,

hvis man har en grundlæggende viden om,

hvordan samfundet og demokratiet fungerer

i praksis. Man skal både kende samfundets

– ofte uskrevne – forventninger til borgerne

og spillereglerne for, hvordan man kan søge

indflydelse.

Mange mennesker opfatter det som en selv-

følge at kunne indgå i demokratiske proces-

ser i fx det boligsociale arbejde, i en forening

eller på et forældremøde. Det stiller imidlertid

ganske store krav til den enkeltes kompeten-

cer og ressourcer, når man ikke er vant til det.

Udfordringen vil ofte være særligt aktuel for

nyankomne udlændinge fra ikke-vestlige

lande, men kan også findes blandt etniske

minoritetsborgere, der lever forholdsvis isole-

ret fra resten af det danske samfund.

Der er derfor brug for at styrke demokrati- og

samfundsforståelsen i de tilbud, kommu-

nen giver til nyankomne borgere (se også

anbefaling 1.3). Kommunen og andre lokale

aktører kan også fremme etniske minoritets-

borgeres samfundsforståelse og -deltagelse

på andre måder. Eksempelvis ved at forsøge

at inddrage dem i skolebestyrelser o.l. og i

forbindelse med udviklingen af helhedspla-

ner for de almennyttige boligområder.

Et særligt fokusområde bør være den lavere

valgdeltagelse blandt etniske minoritetsgrup-

per – især ved lokalvalg. Deltagelsen kunne

blandt meget andet styrkes ved:

• at overveje den geografiske placering af

valgstederne

• at afholde debatmøder, der er målrettet

boligområder med mange borgere med

anden etnisk baggrund

• at inddrage lokale integrationsråd og etni-

ske foreninger i arbejdet med at udbrede

kendskabet til valgets temaer.

De etniske minoritetsborgeres egne forenin-

ger kan også være en god ramme om at øge

den demokratiske forståelse og deltagelse.

Det kan kommunerne blandt andet under-

støtte ved løbende at holde møder med

disse foreninger og gøre dem ansvarlige for i

fællesskab at forestå arrangementer, der kan

fremme kulturmøder og medborgerskab.

Hjælp til et styrket foreningsliv

Roskilde Kommune har med en opsøgende

indsats styrket de etniske foreninger og

deres samarbejde med kommunen og med

hinanden.

I Roskilde Kommune har man det som mål

i integrationspolitikken at styrke med-

borgerskabet og foreningslivet blandt de

etniske minoritetsgrupper. Ved at fremme

dannelsen af foreninger vil man øge den

enkeltes oplevelse af ligeværdighed, lige

muligheder og medborgerskab, lyder

rationalet.

Kommunens integrationsmedarbejdere har

opsøgt de etniske minoritetsgrupper og de

Indsatsen har øget både dialogen og akti-

vitetsniveauet i det lokale foreningsliv, og

de etniske grupper bidrager med masser af

frivillige ressourcer. Også samarbejdet mel-

lem kommunen og foreningerne er forbedret

betydeligt, og det samme er dialogen på

tværs af de etniske minoritetsgrupper.

eksisterende etniske foreninger i Roskilde. De

har fået tilbudt rådgivning om blandt andet

mulighederne for økonomisk støtte samt

praktisk hjælp til at formulere vedtægter mv.

Desuden har kommunen søgt at styrke dels

sine egne samarbejdsrelationer til de etniske

foreninger, dels foreningernes indbyrdes

samarbejde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

være svære at nå for myndighederne, og de

5.4. en opSØgende indSatS

foR iSoleRede KvindeR

gende generationers integration i det danske

samfund. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvis

de isolerer sig fra samfundet.

Kommunerne bør derfor iværksætte forskel-

har ikke nødvendigvis selv nogen tilskyndel-

se til at have kontakt med myndigheder eller

det omgivende samfund i øvrigt.

Task Forcen anbefaler, at kommunerne

iværksætter opsøgende indsatser rettet

mod at inddrage de selvforsørgede kvinder i

lokale aktiviteter – ikke mindst af hensyn til

børnenes integration.

En del kvinder, der kommer til Danmark som

familiesammenførte, lever forholdsvis isole-

ret fra det omgivende samfund. Deres status

som selvforsørgede indebærer, at de kun får

beskæftigelsesrettede tilbud, hvis de selv be-

der om det. De får tilbudt danskundervisning,

men der er ingen sanktioner forbundet med

at udeblive fra den. Denne gruppe kan derfor

Det er et helt frit valg at være selvforsørget,

og der er ingen formelle krav om at blande sig

i samfundslivet. Når der alligevel er grund til

som myndighed at være opmærksom på disse

kvinder, er det især, fordi de er en vigtig fak-

tor i familiernes samlede integration – ikke

mindst børnenes.

Kvinderne spiller en vigtig rolle i børnenes

sproglige udvikling og skolegang, i familiens

sociale netværk, i de unges valg af uddan-

nelse og i socialiseringen til gældende

normer for demokrati og ligestilling. De har

med andre ord stor indflydelse på de efterføl-

lige opsøgende indsatser, der kan inddrage

de selvforsørgede kvinder i lokale aktiviteter.

Hvilke aktiviteter og på hvilken måde må

bero på en vurdering af udfordringerne og

mulighederne i lokalområdet. Ét eksempel

er Integrationshuset Kringlebakken, der har

gode erfaringer med at kombinere danskun-

dervisning for isolerede mødre med legestue

for deres børn.

Danskundervisning med sidegevinster

Integrationshuset Kringlebakken får ved at

kombinere danskundervisning og børnepas-

ning en dobbelt integrationsgevinst.

Integrationshuset Kringlebakken i Køben-

havns Nordvest-kvarter tilbyder danskunder-

visning til isolerede kvinder med en anden

etnisk baggrund. Mens mødrene undervi-

ses, passes deres børn i husets legestue.

Målgruppen er kvinder mellem 18 og 40 år og

deres små børn i alderen 0-3 år. Der er også

en pigeklub i huset.

Med danskundervisningen som indgang

lærer kvinderne også om, hvordan samfun-

det fungerer – herunder pædagogikken i

de danske daginstitutioner. Ved at komme i

huset får de desuden et socialt netværk uden

for hjemmet. Kvinderne får også nyttig viden

Af de 29 børn, som i 2012 blev passet i

legestuen, og hvis mødre var med i under-

visningen, kom 17 i daginstitution, mens

fem kom i dagpleje.

Via en opsøgende indsats skaber Kringlebak-

ken kontakt til ofte meget isolerede kvinder

på barsel samt de kvinder, som ikke har deres

børn i vuggestue. Derfor når indsatsen også

de børn, der normalt ville være holdt hjemme

indtil børnehavealderen.

Erfaringen er, at Kringlebakkens legestue

gør dem trygge ved senere at sende deres

børn i dagtilbud. Samtidig sikres en tidlig

indsats blandt tosprogede børn.

og vejledning om deres muligheder for

uddannelse og beskæftigelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vi ønsker at erstatte

integrationspolitikken

med en politik for med-

borgerskab, som angår

alle byens borgere. Vi

inddrager borgere og

civilsamfund i at fremme

integrationen, fordi vi ser

den som et fælles anlig-

gende og ansvar.

Per Jensen, projektchef, Aarhus Kommune

Udlændinge skal ikke blive klienter hos

kommunen, men borgere i samfundet.

Derfor står og falder vellykket inte-

gration med, at udlændige bliver taget

godt i mod hos virksomheder, naboer,

lokalsamfund, foreninger, boligorga-

nisationer og andre. Der er brug for et

stærkt civilsamfund, hvor borgerne

møder hinanden, finder arbejde, bliver

venner, spiller musik og fodbold sam-

men, drikker kaffe og føler sig hjemme.

Sevda Sahin, integrationsmedarbejder, Roskilde kommune

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Om Task Forcen

Task Forcens opgave

Task Force om integration blev nedsat af rege-

ringen den 27. november 2012, da regeringen

præsenterede sin vision og sine mål for en

styrket integrationspolitik.

Task Forcens opgave har været at indsamle

gode, lokale metoder, eksempler og erfarin-

ger, som kan udbredes til resten af landet,

inden for disse to hovedtemaer:

• Hvordan kan kommunerne skabe sam-

menhæng, tværfaglighed og koordination i

deres integrationsindsats?

• Hvordan kan det aktive medborgerskab

hos borgere med anden etnisk baggrund

end dansk styrkes?

Task Forcen har endvidere skullet foreslå nye

indsatser, der lokalt kan fremme integratio-

nen og medborgerskabet, samt nye indsatser,

der generelt kan sikre en bedre vidensind-

samling og -spredning på integrationsområ-

det.

Kommissoriet for Task Forcen kan ses på So-

cial- og Integrationsministeriets hjemmeside.

Task Forcen repræsenterer herudover indsigt i

og erfaring med den kommunale styrings- og

koordinationsrolle.

• modtagelse af nyankomne flygtninge og

familiesammenførte

• deltagelse på arbejdsmarkedet

• udsatte familier med anden etnisk bag-

grund end dansk

• boligsociale indsatser

• medborgerskab.

Task Forcens medlemmer

Task Force om integration er en uafhængig

ekspertgruppe. Medlemmerne er udvalgt af

regeringen med henblik på at sikre kompeten-

cer og faglig viden i forhold til følgende fem

områder:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

task force om integration

ole bondo christen-

sen, borgmester,

furesø Kommune

(formand)

Medlem af kommunal-

bestyrelsen i Furesø

Kommune siden 2006

og borgmester siden

2010.

Tidligere ansat i

Beskæftigelsesmini-

steriet, senest som

kontorchef.

jesper nygård,

adm. direktør, Kab

Tiltræder den 1.

august 2013 som adm.

direktør, Realdania.

Bestyrelsesmedlem

i BL – Danmarks Al-

mene Boliger, Fonden

for Socialt Ansvar og

BRFkredit A/S samt

bestyrelsesformand

for Landsbyggefon-

den. Har i kraft af

sit virke stor indsigt

i boligpolitik og i

almene boliger, det

boligsociale arbejde

samt indsatsen for ak-

tivt medborgerskab.

jette Runchel,

kommunaldirektør,

albertslund

Kommune

agi csonka, direktør,

danmarks

evalueringsinstitut

Har beskæftiget

else-marie Ring-

gaard, chefkonsu-

lent, integrationsnet

– en del af dansk

flygtningehjælp

Tidligere boligko-

ordinator i Dansk

Flygtningehjælp,

flygtningekoordinator

i Kommuneforeningen

Ringkøbing, kom-

munal sagsbehandler

samt integrationskon-

sulent i Ministeriet for

Flygtninge, Indvan-

drere og Integration.

Har stor ekspertise i

processerne omkring

modtagelse og in-

tegration af nyan-

komne flygtninge og

familiesammenførte i

kommunerne.

michael petterson,

arbejdsmarkedschef,

vejle Kommune

Har som hhv. arbejds-

markedschef i Ikast-

Brande Kommune og

socialchef i Brande

Kommune blandt

andet været ansvarlig

for områderne inte-

gration, familier og

beskæftigelse.

Har i mange år

beskæftiget sig med

udsatte børn og fami-

lier, bl.a. som børne-

og ungechef i Køge

Kommune, børne- og

kulturdirektør i Frede-

riksværk Kommune

samt børne- og unge-

direktør i Albertslund

Kommune.

sig med inklusion

og mangfoldighed

blandt andet som

formand for Køben-

havns Kommunes

Eksperttænketank for

Integration og medlem

af Finansministeriets

Toplederboard om

Strategisk ledelse af

mangfoldighed.

integrationspolitisk Kontor i Social- og integrationsministeriet

har

fungeret som sekretariat for Task Forcen. Sekretariatet har bestået af

kontorchef Henrik Thomassen, fuldmægtig Sisse Egeberg og fuldmæg-

tig Anne Louise Laurberg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høring blandt centrale aktører

Som led i Task Forcens arbejde er der afholdt

en høring blandt en række centrale aktører

på integrationsområdet. De blev blandt andet

bedt om at pege på relevante værktøjer og

metoder samt kommuner med særligt interes-

sante erfaringer.

Høringssvarene gav mange vigtige bidrag

til Task Forcens videre arbejde. I svarene

var der tre gennemgående ønsker, som Task

Forcen også har inddraget i sine drøftelser og

anbefalinger:

• Eksempler på indsatser, der er implemen-

teret i drift og har givet resultater.

• Vurdering af, i hvor høj grad disse ind-

satser og metoder kan overføres til andre

kommuner.

• Økonomiske og andre incitamenter til, at

kommunerne kopierer andres succeser.

Kommunebesøg

Task Forcen har udvalgt og besøgt i alt 10

kommuner. Udvælgelsen af kommuner er dels

sket ud fra ovennævnte høringssvar, dels på

baggrund af tal om en række udvalgte indika-

torer. Der er desuden tilstræbt en spredning

både geografisk og mellem store, mellem-

store og små kommuner.

Også i mange andre kommuner end de 10 ud-

valgte forekommer eksemplariske indsatser.

Eksemplerne i denne rapport er således ikke

nødvendigvis ”best practise”. De er medtaget

som inspiration og for at illustrere nogle af

anbefalingerne.

Task Forcen har besøgt følgende kommuner –

og i hvert besøg haft særligt fokus på et eller

to områder:

Ud over de besøgte kommuner har Task For-

cen indhentet supplerende viden og materia-

ler fra relevante aktører og organisationer.

Sideløbende med Task Forcens arbejde er der

udarbejdet beskrivelser af metoder og ind-

satser fra de besøgte kommuner. Beskrivel-

serne kan bruges som inspiration til at styrke

integrationsindsatsen lokalt. De kan findes

på Integrationsviden.dk.

Kommune

Aarhus

Esbjerg

Fredericia

Hedensted

Hillerød

Ishøj

København

Ringkøbing-Skjern

Roskilde

Slagelse

Med særligt fokus på

Boligsociale indsatser og medborgerskab

Deltagelse på arbejdsmarkedet

Boligsociale indsatser

Modtagelse af nyankomne udlændinge

Udsatte familier

Boligsociale indsatser og medborgerskab

Modtagelse af nyankomne udlændinge

Udsatte familier og medborgerskab

Deltagelse på arbejdsmarkedet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

målrettet integration – et fælles ansvar

Anbefalinger fra Task Force om integration

Udgivet af Social- og Integrationsministeriet

Juni 2013

Redaktion: Klartekst

Grafisk design: Karen Krarup

Foto: Sigurd Høyen, Mustafa Nasr, Colourbox

Tryk: PRinfoTrekroner

Elektronisk ISBN: 978-87-7546-441-8

Trykt ISBN: 978-87-7546-442-5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files