UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 88: Spm. om en oversigt over asylansøgeres og flygtninges vilkår i forhold til indkvartering, kontantydelser, adgang til at bo og arbejde uden for centrene m.v. i alle EU's medlemslande, til justitsministeren

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt

Udlændingeafdelingen

Folketinget

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

18. maj 2015

Kontoret for Internatio-

nalt udlændingesamar-

bejde

Sagsbeh: Maria Maxwell Quinlan

Sagsnr.: 2014-0032-1649

Dok.:

1357489

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 88 (Alm. del), som

Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik har stillet til

justitsministeren den 27. oktober 2014. Spørgsmålet er stillet efter ønske

fra Karsten Lauritzen (V).

Mette Frederiksen

Sultana Baig

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 88: Spm. om en oversigt over asylansøgeres og flygtninges vilkår i forhold til indkvartering, kontantydelser, adgang til at bo og arbejde uden for centrene m.v. i alle EU's medlemslande, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 88 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Udlændinge

og Integrationspolitik:

”Vil ministeren oversende en oversigt over asylansøgeres og

flygtninges vilkår i forhold til indkvartering, kontantydelser,

adgang til at bo og arbejde uden for centrene m.v. i alle EU's

medlemslande?”

Svar:

Efter aftale med spørgeren er besvarelsen begrænset til oplysninger om

forholdene i Canada, Danmark, Finland, Nederlandene, Norge, Storbritan-

nien, Sverige og Tyskland.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodet

Udenrigsministeriet om at indhente de ønskede oplysninger gennem am-

bassaderne.

For så vidt angår Danmark, har Justitsministeriet indhentet oplysninger hos

Udlændingestyrelsen, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og So-

ciale Forhold og Beskæftigelsesministeriet.

Oplysningerne er opstillet i skematisk form.

Canada

Asylansøgere

Vilkår for indkvarte-

Jf. nedenfor om adgang til at bo uden for centrene.

ring

Anerkendte flygtninge

Asylansøgere uden for Canada kan, såfremt de bliver

anerkendt som flygtninge med særlige behov af de ca-

nadiske myndigheder, blive berettiget til et offentligt

genbosættelsesprogram (Resettlement Assistance Pro-

gram - RAP) ved deres ankomst til Canada. Det inklu-

derer bl.a. midlertidig indkvartering og hjælp til at fin-

de permanent bolig. Anerkendte flygtninge, der har

søgt om asyl, mens de opholdt sig i Canada, er ikke

berettiget til denne støtte. De må klare sig på offentlig

bistand eller gennem støtte fra private organisationer.

Udover offentlig hjælp kan private grupper og organi-

sationer støtte flygtninge i Canada gennem sponsor-

programmer. Støtten kan bl.a. bestå af finansiel støtte

til mad og husholdning, midlertidig beboelse, hjælp til

at finde skole og job mm. Sponsorprogrammets læng-

de er typisk 12 måneder, eller indtil flygtningen bliver

selvforsynende.

Adgang

ydelser

til

kontante

Asylansøgere i Canada kan blive berettiget til bolig- og/eller

indkomststøtte, hvis de ikke er i stand til at forsørge sig selv

og evt. familie. Satserne for støtte varierer alt efter hvilken

provins eller territorium en asylansøger bosætter sig i, ansøge-

Canadas føderale regering yder finansiel støtte til an-

erkendte flygtninge, der ankommer til Canada og som

ikke er i stand til at finansiere egne basale behov. Støt-

ten kan indeholde:

rens økonomi og evt. families størrelse.

Nedenstående tabel viser månedlige støttesatser (angivet i

CAD) til basale nødvendigheder for forskellige familiestørrel-

ser i Ontario:

Beløb

Antal børn / forsørgel-

Modtager

pr. må-

sesberettigede voksne*

ned

Ingen børn

$280

1 barn (17 år eller yng-

$339

re)

1 forsørgelsesberettiget

voksen (18 år eller æl- $582

dre)

2 børn (17 år eller yng-

Enlige for-

$339

re)

sørgere

1 barn (17 år eller yng-

re) + 1 forsørgelsesbe-

$582

rettiget voksen (18 år el-

ler ældre)

2 forsørgelsesberettige-

de voksne (18 år eller $728

ældre)

Engangsbeløb til opstart af husstand i Canada.

Engangsbeløbet er til indkøb af tøj, hushold-

ningsudstyr, telefonopsætning, møbler mm.

Støtten kan gives i form af udstyr i stedet for

kontanter. Satserne for forskellige familiestør-

relser fremgår af nedenstående tabel:

En voksen uden

forsørgelsesberet-

tigede pårørende

En voksen + 1 for-

sørgelsesberettiget

pårørende

En voksen + 2 for-

sørgelsesberettige-

de pårørende

Et par uden for-

sørgelsesberettige-

de pårørende

Et par + 1 forsør-

gelsesberettiget

pårørende

Et par + 2 forsør-

$1.330

$2.340

$2.665

$1.960

$2.455

$2.945

Ingen børn

$463

1 barn (17 år eller yng-

$463

re)

1 forsørgelsesberettiget

voksen (18 år eller æl- $609

dre)

2 børn (17 år eller yng-

$463

Par

re)

1 barn (17 år eller yng-

re) + 1 forsørgelsesbe-

$609

rettiget voksen (18 år el-

ler ældre)

2 forsørgelsesberettige-

de voksne (18 år eller $771

ældre)

* Forsørgelsesberettigede pårørende 18 år eller ældre,

der er økonomisk afhængige af en bistandsmodtager For

hver

ekstra forsørgelsesberettiget pårørende over 18 år tillægges $

163, mens der for hver ekstra pårørende ml. 0 og 17 år tillæg-

ges $ 0.

Nedenstående tabel viser maksimumsatserne for boligstøtte:

Husstandsstørrelse

6 eller flere

Maksimal månedlig boligstøtte

$376

$602

$655

$710

$766

$793

$3.515

$350

gelsesberettigede

pårørende

Et par + 3 forsør-

gelsesberettigede

pårørende

For hver ekstra

forsørgelsesberet-

tigede pårørende

Månedlig indkomststøtte i op til 12 måneder.

Støtte i op til 24 måneder kan gives i særlige

tilfælde. Den månedlige indkomststøtte er fast-

sat efter maksimale bistandstakster i opholds-

provinsen eller -territoriet. Beløbet skal dække

udgifter til mad, husly, skole, transport mm. Pr.

1. oktober 2014 vil en enlig flygtning i Ontario

samlet set modtage $656 pr. måned. Heraf ud-

gør $376 boligstøtte og $280 dækning af basale

udgifter. Se Ontario-raterne under afsnittet om

kontantydelser til asylansøgere i Canada.

Ydermere kan der gives særlige godtgørelser til

fx tøj, skolestart, ifm. barsel og transport.

Flygtninge, der har søgt om asyl, mens de opholder sig

i Canada, kan være berettiget til økonomisk bistand,

såfremt deres ansøgning optages til behandling

–

dvs.

ikke umiddelbart erklæres grundløs.

Adgang til at bo uden

Canada har ikke asylcentre. En asylansøger i Canada er i ud- Ikke relevant

gangspunktet selv ansvarlig for bolig, når denne har indgivet

for centrene

sin asylansøgning. Det er ikke unormalt, at asylansøgere mod-

tager hjælp til bolig fra private organisationer.

Adgang til at arbejde

Asylansøgere kan under særlige forhold få tilladelse til at ar- Ikke relevant

bejde i Canada, mens de venter på, at deres asylansøgning

uden for centrene

bliver færdigbehandlet. Det gælder typisk i sager, hvor asyl-

ansøgeren ikke vurderes at kunne undvære offentlig støtte for

at kunne klare sig.

Canada opdeler asylansøgere i to kategorier:

Personer, der opholder sig i Canada, når de søger asyl

Personer, der opholder sig uden for Canada, når de søger asyl

Danmark

Vilkår for indkvartering

Asylansøgere

Anerkendte flygtninge

Asylansøgere, der opholder sig her i landet, skal være ind- Det følger af integrationslovens regler om bo-

kvarteret i et asylcenter, mens deres sag bliver behandlet.

ligplacering, at der aftales eller fastsættes kvo-

ter for, hvor mange flygtninge der skal bolig-

Visse asylansøgere har dog mulighed for at bo uden for placeres i henholdsvis de enkelte regioner og

asylcentrene, jf. nedenfor.

kommuner. Kvoterne fastsættes ud fra Udlæn-

dingestyrelsens skøn over, hvor mange flygt-

Det er Udlændingestyrelsen, som bestemmer, hvilket asyl- ninge, der forventes at få ophold det kommende

center asylansøgeren skal bo i. En asylansøger vil normalt år. Formålet med kvotesystemet er at sikre en

komme til at bo i mindst to asylcentre (et modtagecenter og mere jævn geografisk fordeling af nyankomne

et opholdscenter), inden asylansøgeren meddeles opholds- udlændinge med henblik på at opnå bedre for-

tilladelse, udrejser eller udsendes.

udsætninger for en vellykket integration samt at

sikre, at flere kommuner deltager i integrati-

onsopgaven. Kvotesystemet indebærer i prak-

sis, at nogle kommuner ikke skal modtage

flygtninge.

Den konkrete afgørelse om boligplacering træf-

fes af Udlændingestyrelsen i tilknytning til

asylafgørelsen. Afgørelsen træffes på baggrund

af kvoten, den pågældende flygtnings

personlige forhold og forholdene i kommunen.

Flygtningen skal for at få adgang til tilbud om

integrationsindsats, kontanthjælp og anvist bo-

lig som udgangspunkt blive boende i den

kommune, som han/hun er visiteret til i den 3-

årige integrationsperiode. En afgørelse om bo-

ligplacering kan ikke påklages. Kommunen

overtager integrationsansvaret for en flygtning

ved udgangen af den første hele måned efter, at

flygtningen er blevet visiteret til kommunen.

Hvis der er tale om en kvoteflygtning, har

kommunen integrationsansvaret allerede fra

indrejsetidspunktet.

Kommunen har herefter pligt til snarest muligt

at henvise den nye borger til en permanent bo-

lig. Kommunen vil kun kunne anvise perma-

nente boliger, som ifølge byggelovgivningen,

planlovgivningen og anden lovgivning kan an-

vendes som lovlig bolig. Der kan ikke anvises

en bolig i et udsat boligområde. Anvisningen af

en permanent bolig sker efter en konkret vurde-

ring af den enkelte flygtnings behov i forhold

til andre boligsøgendes behov. Indtil det er mu-

ligt at anvise en permanent bolig, skal kommu-

nen anvise flygtningen et midlertidigt opholds-

Adgang til kontante ydelser

sted. Kommunen har mulighed for at beslutte,

hvordan en midlertidig indkvartering skal finde

sted. Det beror på en konkret vurdering, om

kommunen har levet op til sine forpligtelser i

relation til boligplacering. Konkrete anvisnin-

ger på boliger (eller manglende) kan påklages

til Ankestyrelsen.

Asylansøgere modtager som udgangspunkt kontante ydel- Enhver, der har lovligt ophold her i landet, har

ser. De kontante ydelser til asylansøgere er:

ret til ydelser efter lov om social service (ser-

viceloven). Flygtninge, som har lovligt ophold

- En grundydelse

her i landet, har derfor ret til ydelser efter ser-

- En eventuel tillægsydelse

viceloven på lige fod med alle andre borgere.

- Et forsørgertillæg for et eventuelt 1. og 2. barn

- Et nedsat forsørgertillæg for et eventuelt 3. og 4. barn

Social pension

Grundydelsen dækker udgifter til mad, hygiejneartikler mv. Retten til dansk social pension er som hovedre-

Ydelsen udbetales alene til asylansøgere indkvarteret på et gel betinget af, at modtageren

indkvarteringssted uden en vederlagsfri bespisningsord-



har dansk indfødsret

ning. Tillægsydelsen udbetales, hvis ansøgeren overholder



har fast bopæl her i riget samt

en indgået kontrakt med det center, som han eller hun er



har haft mindst 3 års fast bopæl her i ri-

tilknyttet. Kontrakten fastlægger, hvilken aktivering og un-

get mellem det fyldte 15. år og folke-

dervisning ansøgeren skal deltage i, og hvilke opgaver i

pensionsalderen.

forbindelse med driften af asylcentret den enkelte ansøger

skal udføre. Overholder asylansøgeren ikke kontrakten Disse betingelser er fraveget i en række tilfæl-

med asylcentret, udbetales tillægsydelsen ikke. Asylansø-

gere, som har forsørgerpligt over børn under 18 år, får ud-

betalt forsørgertillæg. Der gives ét tillæg pr. barn, og der

udbetales højst to forsørgertillæg. Har en udlænding for-

sørgelsespligt over for mere end to børn, får udlændingen

udbetalt et nedsat forsørgertillæg til det 3. og 4. barn. Der

gives ikke tillæg til forsørgelse af flere end fire børn. For

asylansøgere omfattet af åbenbart grundløs haster-

proceduren gælder særlige vilkår.

Medmindre særlige grunde taler derimod, udbetales til-

lægsydelse ikke, hvis udlændingen ikke medvirker til asyl-

sagens oplysning eller til udrejsen. Tilsvarende gælder for

forsørgertillæg og nedsat forsørgertillæg, hvis udlændingen

er indkvarteret på et indkvarteringssted med vederlagsfri

bespisningsordning.

de.

Pensionens størrelse afhænger af bopælstiden,

dvs. antallet af år med fast bopæl her i riget i

optjeningsperioden. Optjeningsperioden er for

folkepensionister perioden fra det fyldte 15. år

til folkepensionsalderen. For førtidspensionister

er optjeningsperioden fra det fyldte 15. år til

det tidspunkt, hvorfra der ydes førtidspension.

Retten til fuld folkepension er betinget af, at

bopælstiden her i riget i optjeningsperioden ud-

gør mindst 40 år. Hvis bopælstiden er mindre

end 40 år, fastsættes en brøkpension svarende

til forholdet mellem bopælstiden og 40 år.

Retten til fuld førtidspension er betinget af, at

bopælstiden her i riget i optjeningsperioden ud-

gør mindst 4/5 af optjeningsperioden. Hvis bo-

pælstiden er mindre, fastsættes en brøkpension

svarende til forholdet mellem bopælstiden og

4/5 af optjeningsperioden.

Taksterne reguleres hvert år. De aktuelle takster (2015) er:

Grundydelsen

udgør 54,04 kr. pr. dag. For ansøgere, som

i asylcenteret bor sammen med en ægtefælle eller samlever,

udgør grundydelsen 42,79 kr. pr. dag. Grundydelsen forud-

betales hver 14. dag. Ydelsen udbetales ikke ved indkvarte-

ring på et indkvarteringssted med vederlagsfri bespisnings-

ordning.

Når en førtidspensionist overgår til folkepensi-

- Forsørgertillægget for 1. og 2. barn udgør i den indleden-

de fase 63,06 kr. pr. barn pr. dag, dog 9,02 kr. pr. barn pr.

dag for udlændinge indkvarteret i et asylcenter med veder-

lagsfri bespisningsordning. Behandles asylsagen i Dan-

mark, udgør forsørgertillægget 85,57 kr. pr. barn pr. dag,

dog 31,54 kr. pr. barn pr. dag for udlændinge indkvarteret i

et asylcenter med vederlagsfri bespisningsordning. Forsør-

gertillæg forudbetales hver 14. dag.

Nedsat forsørgertillæg

for 3. og 4. barn udgør 45,05 kr.

pr. dag pr. barn. Der udbetales ikke forsørgertillæg for 3.

og 4. barn for asylansøgere indkvarteret i et asylcenter med

vederlagsfri bespisningsordning. Nedsat forsørgertillæg

forudbetales hver 14. dag.

- I den indledende fase udgør

tillægsydelsen

9,02 kr. pr.

dag. Behandles asylsagen i Danmark, udgør tillægsydelsen

31,54 kr. pr. dag. Tillægsydelsen bagudbetales hver 14.

dag.

on, beregnes folkepensionen med samme brøk,

som førtidspensionen hidtil er blevet beregnet

med.

Der kan ikke optjenes folkepension efter folke-

pensionsalderen, og der kan ikke optjenes før-

tidspension efter det tidspunkt, hvorfra der ydes

førtidspension.

Der gælder særlige regler for udlændinge, der

er meddelt opholdstilladelse i medfør af udlæn-

dingelovens §§ 7 eller 8 for så vidt angår ret til

og optjening af pension:

a) Der stilles ikke krav om dansk statsborger-

skab.

b) Ved opgørelse af bopælstiden i riget med-

regnes bopælstid i oprindelseslandet. Det sam-

me gælder bopælstid i andre lande, hvori den

pågældende har haft bopæl på et grundlag sva-

rende til udlændingelovens § 7. Det gælder bå-

de i forhold til kravet om mindst 3 års fast bo-

pæl her i riget mellem det fyldte 15. år og fol-

kepensionsalderen og selve optjeningen.

Der gælder følgende nærmere regler vedrøren-

de medregning af bopælstid i oprindelseslan-

det:



Medregning af bopælstiden i oprindel-

seslandet finder anvendelse, uanset om

den pågældende opnår dansk statsbor-

gerskab.



Medregning af bopælstiden i oprindel-

seslandet finder kun anvendelse, så

længe den pågældende har fast bopæl

her i riget. Dog har flygtninge, der er

omfattet af EF-forordningerne, ret til at

få samme beløb udbetalt som i Dan-

mark, hvis de flytter til et land inden for

EU/EØS-området eller Schweiz.



Medregning af bopælstiden i oprindel-

seslandet finder ikke anvendelse for pe-

rioder, hvor der er ret til pension fra op-

rindelseslandet eller andre lande, hvor

den pågældende har haft bopæl på et

grundlag svarende til udlændingelovens

§ 7.

Særlige tillæg til folkepensionen og førtidspen-

sion

Folkepensionister og førtidspensionister efter

gammel ordning (før 2003), der ikke har op-

tjent ret til fuld pension, men alene en brøkpen-

sion, har mulighed for at søge kommunen om

løbende supplement i form af personligt tillæg.

Herudover har folkepensionister og førtidspen-

sionister efter gammel ordning mulighed for at

søge personligt tillæg, helbredstillæg og varme-

tillæg. Afgørelse herom træffes af kommunen

efter en konkret individuel vurdering af de

økonomiske forhold.

Førtidspensionister efter ny ordning (fra 2003)

har mulighed for at søge om supplement til en

brøkpension efter § 27 a i lov om aktiv social-

politik. Herudover har førtidspensionister også

mulighed for at søge om hjælp i særlige tilfæl-

de efter aktivlovens kapitel 10 og 10 a.

Størrelsen af den sociale pension

Førtids- og folkepensionens størrelse til den

enkelte pensionist afhænger af den optjente ret

på baggrund af bopælsår (herunder sidestilling

af bopælsår), det vil sige brøken, som pensio-

nen kan udbetales med, samlivsstatus, pensio-

nistens supplerende indkomster samt eventuelle

tillæg til pensionen, fx i form af personlige til-

læg, varmetillæg og helbredstillæg eller sup-

plement efter aktivlovens § 27 a.

De gældende satser for social pension fremgår

af Vejledning nr. 9039 af 23. januar 2015 om

regulering pr. 1. januar 2015 af satser på Soci-

al-, Børne- og Integrationsministeriets område.

Ydelser efter lov om børnetilskud og forskuds-

vis udbetaling af børnebidrag

Der er en række betingelser, der skal være op-

fyldt for at kunne modtage ydelser efter børne-

tilskudsloven, herunder betingelser om dansk

indfødsret eller forudgående fast bopæl i Dan-

mark. Betingelsen om dansk indfødsret gælder

dog ikke for udlændinge, som har fået opholds-

tilladelse i Danmark efter § 7 eller § 8 i udlæn-

dingeloven.

Det er også en betingelse for ret til ydelser efter

børnetilskudsloven, at mindst en af de personer,

der har forsørgelsespligt over for barnet, har

haft bopæl eller beskæftigelse i mindst 2 år her

i riget inden for de seneste 10 år forud for den

periode, udbetalingen vedrører. Hvis denne be-

tingelser ikke er opfyldt, udbetales en for-

holdsmæssig andel af ydelsen, som er fastsat i

loven. Disse betingelser gælder ikke for udlæn-

dinge, som har fået opholdstilladelse i Dan-

mark efter §§ 7, 8 eller 9 b i udlændingeloven.

De gældende satser for ydelser efter lov om

børnetilskud og forskudsvis udbetaling af bør-

nebidrag fremgår af Vejledning nr. 9039 af 23.

januar 2015 om regulering pr. 1. januar 2015 af

satser på Social-, Børne- og Integrationsmini-

steriets område.

Ydelser efter aktivlovens kapitel 10 og 10 a

Hjælp i særlige tilfælde efter kapitel 10 og 10 a

i lov om aktiv socialpolitik, kan ydes til alle,

der opholder sig lovligt her i landet, og som op-

fylder betingelserne for ret til hjælp.

Anerkendte flygtninge har således på lige fod

med andre ret til ydelser efter aktivlovens kapi-

tel 10 og 10 a.

For så vidt angår kontante ydelser på Beskæfti-

gelsesministeriets område henvises til vedlagte

faktaark med de satser, der er relevante for

flygtninge, der har behov for uddannelseshjælp

eller kontanthjælp.

Uddannelseshjælp er en

særlig ungeydelse, der tidligst er relevant for

anerkendte flygtninge efter integrationsperio-

dens udløb (efter tre års ophold som anerkendt

flygtning).

Adgang til at bo uden for centre-

Asylansøgere, der opholder sig her i landet, skal som ud- Ikke relevant

gangspunkt være indkvarteret i et asylcenter, mens deres

asylsag bliver behandlet. Asylansøgere kan dog under visse

nærmere betingelser blive indkvarteret i en udebolig, dvs.

særlig bolig, egenfinansieret bolig, privat indkvartering el-

ler selvstændig bolig. Betingelserne er:

Særlig bolig

tilbydes familier med børn, hvoraf mindst én

af forældrene har opholdt sig i Danmark uafbrudt i mindst

12 måneder efter endeligt afslag på ansøgning om asyl,

medmindre familiens sociale eller sundhedsmæssige situa-

tion taler afgørende imod. Tilbuddet gives ikke til familier,

hvis asylsag er behandlet efter åbenbart grundløs-

proceduren, eller som har fået flyttepåbud på grund af vold

eller trusler om vold, medmindre hensynene til børnenes

tarv i helt særlige tilfælde taler derfor, og udsendelse for ti-

den er udsigtsløs. Det er ydermere en betingelse for tilbud

om særlig bolig, at familiens medlemmer ikke er udvist

administrativt i medfør af § 25 eller ved dom, omfattet af

udelukkelsesgrundene i FN’s flygtningekonvention eller

dømt for strafbart forhold begået her i landet.

- En asylansøger kan få tilladelse til at flytte i egen bolig

(herefter:

egenfinansieret bolig),

bl.a. når den pågældende

har opholdt sig i Danmark i mindst 6 måneder fra indgivel-

se af asylansøgning, og asylansøgningen behandles her i

landet. Tilladelse gives kun, hvis ansøgeren kan forsørge

sin husstand, og boligen ikke er placeret i en kommune,

hvortil der ikke efter integrationsloven kan visiteres flygt-

ninge på grundlag af de aftalte eller fastsatte kommunekvo-

ter (en såkaldt nul-kommune) og er egnet til beboelse af

den pågældende husstand. Det er ydermere et krav, at asyl-

ansøgeren indgår en kontrakt med Udlændingestyrelsen

med vilkår om, at den pågældende medvirker til asylsagens

oplysning og efter afslag på asyl medvirker til udrejsen

uden ugrundet ophold. Visse asylansøgere, herunder ud-

lændinge udvist administrativt i medfør af udlændingelo-

vens § 25 eller ved dom, udlændinge idømt betinget eller

ubetinget fængsel for strafbart forhold begået her i landet,

udlændinge omfattet af udelukkelsesgrundene i FN’s flygt-

ningekonvention og udlændinge, hvis sag behandles efter

den såkaldte åbenbart grundløs-procedure, kan ikke få til-

ladelse til egenfinansieret bolig.

- En asylansøger kan få tilladelse til at indkvartere sig pri-

vat (herefter:

privat indkvartering),

bl.a. når den pågælden-

de har opholdt sig i Danmark i mindst 6 måneder fra indgi-

velse af asylansøgning, og asylansøgningen behandles her i

landet. Disse krav gælder dog ikke udlændinge, som ønsker

privat indkvartering hos en herboende ægtefælle. Det er en

betingelse, at asylansøgeren indgår en kontrakt med Ud-

lændingestyrelsen med vilkår om, at den pågældende med-

virker til asylsagens oplysning og efter afslag på asyl til ud-

rejsen uden ugrundet ophold. Visse asylansøgere, herunder

udlændinge udvist administrativt i medfør af udlændinge-

lovens § 25 eller ved dom, udlændinge idømt betinget eller

ubetinget fængsel for strafbart forhold begået her i landet,

udlændinge omfattet af udelukkelsesgrundene i FN’s flygt-

ningekonvention og udlændinge, hvis sag behandles efter

åbenbart grundløs-proceduren, kan ikke få tilladelse til pri-

vat indkvartering. Afgørelse om privat indkvartering forud-

sætter, at boligen ikke er placeret i en nul-kommune. Dette

gælder dog ikke udlændinge, som ønsker privat indkvarte-

ring hos en herboende ægtefælle. Udlændinge, der indkvar-

teret privat, forsørges fortsat af Udlændingestyrelsen.

- En asylansøger kan få tilbud om en

selvstændig bolig

tilknytning til et asylcenter, bl.a. når den pågældende har

opholdt sig i Danmark i mindst 6 måneder fra indgivelse af

asylansøgning, og asylansøgningen behandles her i landet.

Det er en betingelse, at asylansøgeren indgår en kontrakt

med Udlændingestyrelsen med vilkår om, at den pågæl-

dende medvirker til asylsagens oplysning og efter afslag på

asyl til udrejsen uden ugrundet ophold. Visse asylansøgere,

herunder udlændinge udvist administrativt i medfør af ud-

lændingelovens § 25 eller ved dom, udlændinge idømt be-

tinget eller ubetinget fængsel for strafbart forhold begået

her i landet, udlændinge omfattet af udelukkelsesgrundene

i FN’s flygtningekonvention og udlændinge, hvis sag be-

handles efter åbenbart grundløs-proceduren, kan ikke få

tilbud om en selvstændig bolig. Udlændinge, der er ind-

kvarteret i en selvstændig bolig, forsørges fortsat af Ud-

lændingestyrelsen. Tilbud om selvstændig bolig er etable-

ret som en udbudsstyret ordning, således at der inden for de

økonomiske rammer er afsat midler til etablering af et vist

antal boliger. I det omfang alle boliger er optaget, kan der

ikke tilbydes selvstændig bolig, før en af de eksisterende

boliger bliver ledig, uanset at den pågældende asylansøger

opfylder betingelserne for at flytte i en selvstændig bolig.

Tilbud om en selvstændig bolig er målrettet de asylansøge-

re, hvis generelle situation styrkes mest af at flytte i en

selvstændig bolig. Dette kan f.eks. være tilfældet med fa-

milier med børn eller med asylansøgere med sundheds-

mæssige eller personlige problemer mv.

Adgang til at arbejde uden for

Asylansøgere kan under visse nærmere betingelser tage be- Ikke relevant

skæftigelse. Betingelserne er:

centrene

- En asylansøger kan tage beskæftigelse i Danmark på

sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår, bl.a. når den pågæl-

dende har opholdt sig i Danmark i mindst 6 måneder efter

indgivelse af asylansøgning, og asylansøgningen behandles

her i landet. Det er en betingelse, at asylansøgeren indgår

en kontrakt med Udlændingestyrelsen med vilkår om, at

den pågældende medvirker til asylsagens oplysning og ef-

ter afslag på asyl medvirker til udrejsen uden ugrundet op-

hold. Visse asylansøgere, herunder udlændinge udvist ad-

ministrativt i medfør af udlændingelovens § 25 eller ved

dom, udlændinge idømt betinget eller ubetinget fængsel for

strafbart forhold begået her i landet, udlændinge omfattet af

udelukkelsesgrundene i FN’s flygtningekonvention og ud-

lændinge, hvis sag behandles efter den såkaldte åbenbart

grundløs-procedure, kan ikke tage beskæftigelse.

- Muligheden for at tage beskæftigelse omfatter enhver

form for ordinær beskæftigelse uden offentligt tilskud. Det

kan være fuldtids- eller deltidsarbejde, og det kan være

lønnet eller ulønnet. Der er ikke adgang til at drive selv-

stændig erhvervsvirksomhed.

Det nævnte faktaark om satser på kontanthjælpsområdet (2015) er vedlagt som bilag 1.

Finland

Vilkår for indkvartering

Asylansøgere

Jf. nedenfor om adgang til at bo uden for centrene.

Anerkendte flygtninge

En asylansøger bor i et asylcenter. Når asylan-

søgeren får asyl, skal vedkommende selv finde

bolig hurtigst muligt.

En flygtning har ret til sociale ydelser betalt af

Folkepensionsanstalten (Kela), når vedkom-

mende har fået asyl i Finland og dermed op-

holdstilladelse i Finland. Flygtningen får et sy-

gesikringskort (Kela-kort), og kan søge om so-

ciale ydelser fra Kela, på lige for med alle an-

dre, der bor i Finland og har ret til sociale ydel-

ser. Flygtninge kan søge fx børnepenge, bolig-

støtte osv. En liste over sociale ydelser kan ses

på

Kelas

hjemmeside

(http://www.kela.fi/web/sv). De første tre år

kan flygtninge få indbetalt integrationsstøtte,

som inkluderer dagpenge og kontanthjælp. In-

tegrationsstøtte kan søges fra Kela.

Adgang til kontante ydelser

Asylansøgere får udbetalt såkaldt modtagelsespenge (sv.

mottagningspenning). Størrelsen på ydelsen varierer mel-

lem ansøgerne. Hvis asylcentret byder på en måltidsord-

ning, får asylansøgeren færre modtagelsespenge. Med

modtagelsespengene skal asylansøgeren dække fx udgif-

terne til tøj, mindre udgifter til sundhedspleje, telefonreg-

ning og offentlig transport. Madudgifter skal også dækkes

med modtagelsespengene, hvis asylcentret ikke byder på en

madordning, men i så fald er de månedlige modtagelses-

penge større.

Hvis en asylansøger nægter at deltage i sprogundervisnin-

gen (finsk eller svensk) eller anden form for studier uden

begrundelse, kan støtten reduceres midlertidig med 20%

(højst for to måneder) Hvis en asylansøger arbejder, bliver

modtagelsespengene reduceret i forhold til asylansøgerens

indkomst. Hvis indkomsten er for høj, får asylansøgeren

ikke indbetalt modtagelsespenge. Asylansøgere har også

mulighed for at søge om supplerende modtagelsespenge til

at dække særlige behov, for eksempel barnevogn eller til

børnenes hobbyer.

Månedlige

modtagelsespenge i 2015:

Ingen mad- Madordning i

ordning

asylcentret

En enlig forsør- DKK 2.352,57 DKK 689,54

ger/eneboende

Andre personer over DKK 1.987,48 DKK 567,84

18 år

Et barn, bor med sin DKK 1.500,77 DKK 446,15

familie

Hertil kommer en ydelse, der har karakter af lommepenge,

og som udbetales månedligt (2015 niveau):

Under 16 år, indvandret DKK 202,83

uden familie

16-18 år, indvandret uden DKK 365,01

familie

NB! Omregningskurs 7,4432 er blevet brugt til at omregne

EUR til DKK.

Adgang til at bo uden for centre-

En asylansøger er ikke forpligtet til at bo i et asylcenter, Ikke relevant

men kan bo hos familie eller venner. I så fald skal pågæl-

dende selv sørge for omkostningerne. Asylansøgeren skal

også fremvise en lejekontrakt eller anden form for doku-

mentation om boligforholdet til asylcentret samt melde sin

adresse skriftligt.

Adgang til at arbejde uden for

En asylansøger (uden opholdstilladelse) har ret til at arbej- Ikke relevant

de i Finland, når der er gået tre måneder fra aflevering af

centrene

asylansøgningen, og hvis vedkommende har pas eller lig-

nende legitimation. Hvis asylansøgeren ikke har pas eller

lignende legitimation, kan asylansøgeren arbejde efter at

vedkommende har boet i Finland i 6 måneder.

Nederlandene

Vilkår for indkvartering

Asylansøgere

Jf. nedenfor om adgang til at bo uden for centrene.

Anerkendte flygtninge

Når en asylansøger får en opholdstilladelse, til-

deles han en bolig i en kommune i Nederlande-

ne. Mens der ventes på tildelingen af en bolig,

har asylansøgeren ret til at blive boende på

asylcenteret.

Adgang til kontante ydelser

Asylansøgeren, hvis ansøgning er imødekom-

met, kan også selv lede efter en bolig. Så snart

asylansøgeren kan overrække en underskrevet

lejekontrakt vil kommunen

—

der i første om-

gang havde ansvaret for indkvarteringen

—

op-

høre med at finde en passende bolig til asylan-

søgeren.

Under asylproceduren modtager asylansøgeren kostpenge Asylansøgere, der har fået en opholdstilladelse

til mad og tøj. Pengene sættes ugentligt på et bankkort, som (midlertidig eller permanent), har som ud-

asylansøgeren modtager fra COA:

gangspunkt samme rettigheder og adgang til

- Tøj og andre personlige udgifter: 12,95 euro per person.

kontantydelser, som nederlandske statsborgere.

- Kostpenge:

Nedenfor findes fire af de mest gængse ydelser

- Familier bestående af en/to personer: voksne eller uledsa- i Nederlandene:

gede mindreårige udlænding: 44,66 euro, børn til 18 år:

34,86 euro.

Kontanthjælp: Der kan ansøges om kontant-

hjælp til at dække leveomkostninger. En enlig

- Familier bestående af tre personer: voksne 37,07 euro, og en enlig mor/far modtager 960,83 euro og

børn til 18 år: 28,93 euro

ægtepar (dækker også over et par der bor sam-

men) modtager 1.372,62 euro.

- Familier bestående af fire/flere personer: voksne: 33,05

euro, børn til 18 år: 25,80 euro

Lejetilskud: Hvis lejeprisen er mindre end

710,68 euro per måned, kan der ansøges om le-

Hvis asylansøgere befinder sig i et asylcenter, hvor ho- jetilskud. Afhængig af lejeprisen og husstan-

vedmåltidet forsørges af COA, vil kostpengene være føl- dens indkomst og sammensætning (en- eller

gende:

flerpersons og under eller over pensionsalde-

- Familier bestående af en/to personer: voksne eller uledsa- ren) kan der modtages op til 315 euro i lejetil-

gede mindreårige udlænding: 27,72 euro, børn til 18 år: skud.

19,11 euro.

Børnetilskud:

- Familier bestående af tre personer: voksne 23,01 euro,

0 t/m 5 6 t/m 11 12 t/m

børn til 18 år: 15,86 euro

år

17 år

Per

191,65

232,71

273,78

- Familier bestående af fire/flere personer: voksne: 20,51 barn/per

euro, børn til 18 år: 14,14 euro

kvartal

Man kan desuden ansøge om tre yderligere

ordninger (ekstra budget, tilskud til børnepas-

ning, og et indkomstfradrag), hvis man har

børn. Om man er berettiget til disse ordninger

er meget afhængig af ens indkomst, antallet af

børn og om man er enlig forældre.

Tilskud til sygeforsikring: Alle borgere i Ne-

derlandene er forpligtet til at tegne en sygefor-

sikring. En sygeforsikring koster i gennemsnit

100 euro. Børn til 18 år er gratis forsikret. Hvis

man ikke har tilstrækkelig indkomst, kan man

ansøge om tilskud til at dække en del af om-

kostningerne til en sygeforsikring. Som indivi-

duel person kan man modtage op til 78,50 euro

i tilskud og som ”par” kan man modtage op til

149,25 euro i tilskud.

Adgang til at bo uden for centre-

Asylansøgere har ret til at bo udenfor asylcentre, hvis de Ikke relevant

råder over tilstrækkelige midler/formue til selv at betale for

bolig og leveomkostninger. Hvis asylansøgeren ikke råder

over tilstrækkelige midler til at bo uden for et asylcenter,

kan der gøres undtagelser af helbredsmæssige årsager eller

hvis udlændingen har familie, der råder over en opholdstil-

ladelse og egen bolig. Kommunen skal dog give tilladelse

hertil.

Alle asylansøgere har som udgangspunkt ret til at bo på et

asylcenter under asylproceduren. Retten til at bo på et asyl-

center kan dog mistes:

- Hvis asylansøgeren ikke melder sig hos asylcenteret in-

den for 24 timer, efter at han er blevet tildelt et center.

- Hvis asylansøgeren ikke opfører sig ordentlig.

- Hvis

asylansøgere bliver betegnet som ”uønsket udlæn-

ding” for eksempel grundet kriminalitet eller krigsforbry-

delser.

Adgang til at arbejde uden for

Asylansøgere i Nederlandene har i begrænset omfang ad- Ikke relevant

gang til arbejdsmarkedet. Udlændingen har lov til at udføre

centrene

betalt arbejde maksimalt 24 uger om året, hvis vedkom-

mende opfylder følgende kriterier:

- asylansøgning har været i behandling i mere end seks

måneder,

- COA (Central Agency for the Reception of Asylum See-

kers) afgiver en erklæring til arbejdsgiveren om, at udlæn-

dingen ikke bliver udvist af Nederlandene, og at han bor på

et asylcenter,

- arbejdsgiveren skal ansøge om en arbejdstilladelse

(tewerkstellingsvergunning) til udlændingen.

Hvis asylansøgeren har fået afslag på sin ansøgning og be-

finder sig i et ’frihedsbegrænsende center’ (VBL) eller et

’familie center’ (gezinslocatie) –

hvor udrejse forberedes

–

har han ikke lov til at udføre arbejde.

Det er dog tilladt at udføre arbejde i og i relation til asyl-

centeret, uanset hvor i asylproceduren man befinder sig.

Dette arbejde organiseres af COA (central indkvarterings-

organ asylansøgere) og belønnes med 13,80 euro per uge.

Det er også tilladt at arbejde som frivillig udenfor asylcen-

teret.

Norge

Vilkår for indkvartering

Asylansøgere

Jf. nedenfor om adgang til at bo uden for centrene.

Anerkendte flygtninge

Anerkjente flyktninger (med unntak av overfø-

ringsflyktninger) har tilbud om å bo i asylmot-

tak inntil de blir bosatt i en norsk kommune.

Alle utlendinger med lovlig opphold kan boset-

te seg hvor de ønsker i Norge, men for flykt-

ninger er det en egen bosettingsordning der

Staten ved Integrerings- og mangfoldsdirekto-

ratet tilrettelegger for bosetting i en kommune.

Som følge av den norske bosettingsordningen

bor de aller fleste nyankomne flyktninger i

asylmottak i påvente av bosetting i en norsk

kommune. De mottar samme økonomiske ytel-

ser til livsopphold som asylsøkere i asylmottak.

Asylsøkere som tar imot tilbud om innkvartering i asylmot-

tak, har rett til ytelser til livsopphold dersom de ikke på an-

nen måte er i stand til å dekke sine behov. I praksis mottar

de aller fleste både naturalytelser som klær og sengetøy

mv. og kontantutbetalinger som skal dekke utgifter til livs-

opphold.

Adgang til at bo uden for centre-

Alle asylsøkere i Norge får tilbud om innkvartering i Ikke relevant

asylmottak fra de registrerer en asylsøknad i landet, men

det er ingen plikt til å ta imot tilbudet. Pålegg om å bo på

bestemt mottak fram til søknaden er avgjort kan hjemles i

utlendingsloven § 93, men dette gjøres ikke i praksis. Det

er mao. adgang til å bo utenfor asylmottak. I så fall har de

plikt til å være tilgjengelig i søkerfasen, og plikt til oppgi

en adresse i Norge, jf. utlendingsloven § 19.

Adgang til kontante ydelser

Adgang til at arbejde uden for

En asylsøker kan få arbeidstillatelse inntil asylsøknaden er Ikke relevant

avgjort. Følgende vilkår må være oppfylt: det må være

centrene

gjennomført asylintervju, det må ikke være tvil om søke-

rens identitet og det må ikke være aktuelt å bortvise søke-

ren eller fremme tilbaketakelses-begjæring overfor et annet

land. Det er et vilkår at søkeren dokumenterer sin identitet

ved å legge frem godkjent reisedokument eller et nasjonalt

ID-kort, men dette kreves ikke hvis søkeren kommer fra et

land som ikke utsteder slike dokumenter. Dersom asylsøk-

naden blir avslått av Utlendingsdirektoratet, men utsatt

iverksetting gis, gjelder arbeidstillatelsen frem til en even-

tuell klage er endelig avgjort av Utlendingsnemnda.

Storbritannien

Asylansøgere

Vilkår for indkvartering

Anerkendte flygtninge

Der gælder ikke særlige regler for, hvor og

hvordan anerkendte flygtninge indkvarteres.

Når en asylansøger bliver givet status som an-

erkendt flygtning og har fået tildelt ret til bolig

af det britiske indenrigsministerium vil det væ-

re op til de lokale myndigheder i det pågælden-

de område at sørge for bolig til den pågældende

flygtning under den lovgivning, som knytter sig

til hjemløseområdet.

Hvis en flygtning får asylhjælp fra det britiske

indenrigsministerium, vil dette ophøre 28 dage

efter beslutningen om at tildele den pågældende

person status som anerkendt flygtning. I løbet

af disse 28 dage er det op til den pågældende

flygtning at tage kontakt til det britiske Ar-

bejds- og Pensionsministerium (Department of

Work and Pensions) for at ansøge om generel

offentlig understøttelse. Det vil derefter være

op til ministeriet at fastlægge, hvor meget an-

søgeren vil modtage.

Adgang til kontante ydelser

Asylansøgere er ikke berettiget til generel offentlig under-

støttelse. Såfremt asylansøgeren har ansøgt om og modta-

ger asylstøtte fra det britiske indenrigsministerium, vil det-

te blive udbetalt i kontanter (se nedenstående tabel for sat-

serne for asylstøtte pr. uge).

Månedlige kontantydelser (gældende fra 18.

april 2011)

Enlige

18 år eller derover (undtagen

36.95

enlige forældre)

25 år eller derover (undtagen

enlige forældre), hvor afgørelse

om kontante ydelser blev truffet

42.62

før 5. oktober 2009, og ansøge-

reren var fyldt 25 år inden den

dato.

Kvalificeret par

Begge 18 år eller derover

72.52

Enlige forældre - 18 år eller

derover

18 år eller derover

43.94

Personligt tillæg for mindre-

årige børn

Under 16 år

52.96

Personer der er fyldt 16 år men

under 18 år (medmindre perso-

39.80

nen er en del af et kvalificeret

par)

Adgang til at bo uden for centre-

Ja. Da der ikke eksisterer asylmodtagelsescentre i Storbri- Ikke relevant

tannien kan nødlidende asylansøgere ansøge om asylunder-

støttelse, som kan inkludere bolig og finansiel godtgørelse

eller begge dele. Tilfælde, hvor ansøgerne kun tildeles fi-

nansiel godtgørelse, sker ofte på baggrund af, at den på-

gældende asylansøger bor hos familie eller venner eller på

anden vis er i stand til at skaffe sig selv bolig, men ikke har

midlerne til at dække de omkostninger som er forbundet

med deres væsentligste levefornødenheder. Den bolig, som

stilles til rådighed, vil være i lejligheder eller huse i det lo-

kalsamfund, hvor den pågældende flygtning opholder sig

(ejendomme med indflytning for flere individuelle asylan-

søgere eller ejendomme med indflytning for én familie).

Adgang til at arbejde uden for

I Storbritannien kan asylansøgere, hvis sag har været under Ikke relevant

behandling i mindst 12 måneder, søge om arbejdstilladelse.

centrene

Beskæftigelse er begrænset til en liste over virksomheder,

som mangler arbejdskraft. Arbejdstilladelsen for asylansø-

gere ophører, når deres ret til appel ophører.

For yderligere information om det britiske asylsystem, se vedlagte bilag 2.

Sverige

Vilkår for indkvartering

Asylansøgere

Jf. nedenfor om adgang til at bo uden for centrene.

Anerkendte flygtninge

Anerkendte flygtninge har ret til at blive boen-

de i den bolig, som Migrationsverket har tildelt

dem, da de ankom som asylansøgere, indtil den

svenske arbejdsformidling har fundet en ny bo-

lig til dem. Den anerkendte flygtning har ikke

selv indflydelse på, hvor vedkommende ind-

kvarteres. Hvis den anerkendte flygtning er i

arbejde er vedkommende selv ansvarlig for at

finde ny bolig og det står således også ved-

kommende frit for at vælge denne.

Anerkendte flygtninge tildeles som udgangs-

punkt permanent opholdstilladelse. I nogle til-

fælde kan der også tildeles midlertidig opholds-

tilladelse på 1 eller 3 år. Anerkendte flygtninge

som har fået opholdstilladelse, har som ud-

gangspunkt samme rettigheder og adgang til de

samme kontantydelser, som en svensk statsbor-

ger. Foruden de kontant- og sociale ydelser,

som anerkendte flygtninge er berettiget til på

samme vilkår, som gælder for en svensk stats-

borger, kan anerkendte flygtninge også ansøge

om såkaldt etableringsersättning, etable-

Adgang til kontante ydelser

Såfremt asylansøgeren ikke er i arbejde eller ikke har andre

økonomiske midler og indtægter, kan asylansøgeren mod-

tage kontantydelser i form af ”dagpenge”, som dækker ud-

gifter til mad, tøj og lignende. Dagpengenes størrelse af-

hænger af, om den bolig, asylansøgere har fået stillet til rå-

dighed af Migrationsverket, omfatter en madordning, og i

så fald udgør dagpengene, som udbetales pr. dag, SEK 24

pr. enlig voksen, SEK 19 pr. samboende voksen og SEK 12

per barn i alderen 0-17 år. Ved tre eller flere børn halveres

dagpengene pr. barn. Ved bolig uden madordning tildeles

asylansøgeren SEK 71 pr. enlig voksen, SEK 61 pr. sam-

boende voksen, SEK 37 pr. barn i alderen 0-3 år, SEK 43

pr. barn i alderen 4-10 år, SEK 50 pr. barn i alderen 11-17 ringstillägg og bostadsersättning. Etable-

år. Ved tre eller flere børn halveres dagpengene pr. barn.

ringsersättning ydes til anerkendte flygtninge i

alderen 20-65

år, som har en såkaldt ”etable-

ringsplan” hos Arbetsförmedlingen, i

op til to

år. Etableringstillägg ydes til anerkendte flygt-

ninge, som har et eller flere hjemmeboende

børn. Beløbet er på maks. SEK 4.500. Bostad-

sersätnning ydes til anerkendte flygtninge, som

bor alene i egen bolig og er på maks. SEK

3.900. Det er ikke muligt at modtage bostads-

bidrag (som er den boligstøtte der også ydes til

svenske statsborgere, se nedenstående punkt

om boligstøtte) og bostadsersättning samtidig. I

nedenstående gennemgås nogle af de svenske

kontantydelser som flygtninge, som udgangs-

punkt, har ret til. Det bemærkes, at det ikke er

en udtømmende liste. Herudover har anerkend-

te flygtninge, jf. punkt 1) også adgang til etab-

leringsersättning, etableringstillägg og bostad-

sersättning de første to år af deres ophold.



Kontanthjælp (socialbidrag):

Den svenske parallel til den danske kontant-

hjælp benævnes socialbidrag eller ekonomiskt

bistånd. Ydelsen sammensættes af en såkaldt

Rigsnorm gældende for hele Sverige på 3.880

SEK i 2014 for eneboende (6.360,00 SEK for

et samboende par) og skal dække udgifter mad,

klæder, sko, fritidsaktiviteter, sundhed, person-

lig hygiejne, avis, telefon og TV-licens. Dertil

kommer mulighed for eventuelle tillæg til dæk-

ning af omkostninger uden for Rigsnormen,

hvis karakter og overensstemmelse med prin-

cippet om ”rimelig levestandard” vurderes af

socialforvaltningen i den enkelte kommune

(f.eks. bolig, husholdning, forsikring, fagfor-

enings- og A-kassemedlemskab).



Børnepenge (barnbidrag):

Børnepenge (barnbidrag) udbetales til alle for-

ældre som bor og har forsørgerpligt for et barn

under 16 år i Sverige. Børne- og ungeydelse

(barnbidrag) i Sverige betales fra måneden efter

barnets fødsel, eller når modtageren på anden

måde berettiges til ydelsen, for eksempel ved

flytning til Sverige. Ydelsen udbetales til og

med det kvartal, hvor barnet fylder 16 år. Ydel-

sen udbetales af Försäkringskassan og er skat-

tefri. Beløbet er SEK 1 050 i måneden + evt.

flerbarnstillæg som stiger med antallet af børn.

Studie-/uddannelsesstøtte (studiebi-

drag og studiemiddel):

Der findes to forskellige former for statslig stu-

diestøtte i Sverige. Det ene hedder ”Studiebi-

drag” og udbetales til alle studerende mellem

16 og 20 år i 10 måneder om året (undtagen juli

og august). Studiebidrag udgør samme beløb

som barnbidraget. For at være berettiget til at

modtage Studiebidrag skal modtageren enten

være tilmeldt en gymnasial uddannelse, en

voksenuddannelse eller en videregående ud-

dannelse og studere på fuldtid. Den anden form

for studieydelse hedder ”Studiemiddel” og til-

deles studerende i alderen 20+ på videregående

uddannelser. Basisydelsen består af et tilskud,

som ikke skal tilbagebetales, på ca. SEK 2.796

om måneden. Derudover eksisterer der en ræk-

ke lån og ekstra tillæg.



Boligstøtte (bostadsbidrag):

Bostadsbidrag ydes til unge mellem 18 og 28 år



med en årlig indkomst på under SEK 86.720 el-

ler børnefamilier uanset alder. For børnefamili-

er gælder, at man skal have et hjemmeboende

barn, en månedlig husleje på mere end SEK

1.400 og samlet indkomst i husholdningen på

maks. SEK 423.000. Man kan få bostadsbidrag

uanset om man ejer eller lejer boligen. Hvor

meget man kan modtage i bostadsbidrag af-

hænger desuden af indkomst, antal hjemmebo-

ende børn, husleje- og boligstørrelse. Unge

mellem 18 og 28 år kan maksimalt modtage

bostadsbidrag for 60 kvadratmeter af boligens

størrelse og maks. SEK 1.300 om måneden.



Äldreförsjningsstöd:

”Äldreförsörjningsstöd” er en støtte til pensio-

nister over 65 år bosiddende i Sverige som en-

ten ikke har nogen pension eller en meget lav

pension. Hvor meget man er berettiget til at

modtage afhænger af husleje og indkomst. Man

kan maksimalt få udbetalt SEK 5.353 i äl-

dreförsörjningsstöd.

Adgang til at bo uden for centre-

Asylansøgere, hvis sag er under realitetsbehandling, har Ikke relevant

adgang til at bo uden for asylcentrene. Hvis en asylansøger

vælger, at bo et andet sted end den bolig som asylansøge-

ren tildeles fra Migrationsverket, skal asylansøgere selv be-

tale udgifter til husleje.

Adgang til at arbejde uden for

Asylansøgere, hvis sag er under realitetsbehandling, har Ikke relevant

mulighed for at arbejde uden en arbejdstilladelse, såfremt

centrene

de kan fremvise gyldig legitimation og i øvrigt samarbejder

med myndighederne omkring deres ansøgning. Hvis asyl-

ansøgeren er i arbejde, og asylansøgerens asylansøgning

afvises, har asylansøgeren tilladelse til at fortsætte med at

arbejde, indtil den dato hvor asylansøgeren har fået påbud

om at rejse ud af Sverige. Hvis asylansøgeren tildeles op-

holdstilladelse, kan asylansøgere selvsagt fortsætte med at

arbejde. Hvis en asylansøger ikke har ret til at arbejde, for-

di vedkommende f.eks. ikke kan fremvise gyldig legitima-

tion, vil personen kunne søge om praktik.

Tyskland

Vilkår for indkvartering

Adgang til kontante ydelser

Asylansøgere

Jf. nedenfor om adgang til at bo uden for centrene.

Se skemaet. For tilbageholdte personer, hvor behovet vurderes helt el-

ler delvist dækket på anden vis, kan der gælde andre satser.

Satserne gælder endvidere for personer, hvis asylbehandling er afslut-

tet negativt, men hvis udvisning/udsendelse af administrative eller an-

dre afgørende grunde ikke kan effektueres. Dette opholdsgrundlag kal-

des ”Duldung”, hvorunder der pr. 31.12.2014 taltes 112.767 personer.

Anerkendte flygtninge

Nej.

Børnepenge udbetales til personer, der

har en permanent opholdstilladelse (Nie-

derlassungserlaubnis),

eller som har en

tidsbegrænset opholdstilladelse med til-

hørende arbejdstilladelse. Personer med

opholdstilladelse som følge af krig i

hjemlandet, kvoteflygtninge og andre

med krav på særlig beskyttelse, har ret til

børnepenge senest efter tre års retsmæs-

sigt ophold i Tyskland, eller hvis de er

retmæssigt erhvervsaktive. Hertil kan

komme børnetilskud til særligt nødliden-

de. Ikke berettigede er personer på tålt

ophold eller personer, hvis udvisning ikke

kan effektueres. Bilaterale aftaler med

lande i f.eks. Nordafrika kan udgøre und-

tagelser hertil.

Grundydelser

til

sikring af det fysi-

ske eksistensmini-

mum

(i reglen natural-

ydelser, når asylan-

søgeren bor i et

modtagelsescenter)

Enlige, også

216 €

enlige forsør-

gere

Ydelser

til

asylansøgere,

jf. sidste æn-

dring

pr.

1.3.2015

Pengebeløb

til Ydelser

dækning af det so- i alt pr.

ciokulturelle eksi- måned

stensminimum

(kontantydelser)

143 €

359 €,

eller

ca.

2672

DKK

Ægtefælle el-

194 €

ler partner

129 €

Voksne i fa-

174 €

milien

113 €

Børn ml 15

198 €

og 17 år

85 €

Børn ml 7 og

157 €

14 år

€

Børn indtil 6

133 €

år

84 €

323 €,

eller

ca.

2404

DKK

287 €,

eller

ca.

2136

DKK

283 €,

eller

ca.

2106

DKK

249 €,

eller

ca.

1853

DKK

217 €,

eller

ca.

1615

DKK

Asylansøgere modtager som udgangspunkt ikke børnepenge (se udfør-

ligt nedenfor) og er heller ikke berettiget til boligstøtte

I særlige tilfælde kan der ydes tilskud til specielle sundhedsbehov

(brille, høreapparat og lignende) og udgifter til tolkning. Børn og unge

har desuden adgang til finansiel hjælp svarende til regeringens hjælpe-

pakke for børn og unge til sikring af uddannelse og deltagelse i fælle-

skabet (Bildungs-

und Teilhabepaket),

hvilket inkluderer

–

efter behov:

Finansiel hjælp til betaling af lejrskoler og udflugter, lærebøger og an-

det materiale, elevtransport, varm middagsmad samt hjælp til deltagel-

se i det sociale og kulturelle samfundsliv.

Modtagere af de ovenstående grundydelser kan efter 15 måneders op-

hold i Forbundsrepublikken være berettigede til ydelser svarende til

sociallovgivningens kapitel om socialhjælp. Det medfører bl.a., at be-

grænsninger i sygesikringen frafalder, og alle ydelser udbetales kon-

tant.

Personer, der har opholdsret i Tyskland af humanitære eller folkeretli-

ge grunde, modtager ydelser ifølge loven om ydelser til asylansøgere,

mens andre modtager ydelser jf. sociallovgivningens andet og tolvte

kapitel, afhængig af deres erhvervsaktivitet. Ydelsesgrundlaget afhæn-

ger af opholdsgrundlaget, og om de flygtede er optaget af delstaterne

eller centralt fra Indenrigsministeriet.

Adgang til at bo uden for

Asylansøgere indkvarteres ved deres ankomst i særlige modtagelses- Ikke relevant

centre, hvor de er forpligtet til at bo i indtil seks uger og maksimalt tre

centrene

måneder. Derefter fordeles de på asylcentre. I øjeblikket oprettes der

overalt nye indkvarteringsmuligheder, da de bestående er overfyldt.

Reglen er, at der oprettes fælles indkvartering (bofællesskaber,

Sam-

melunterkünfte),

hvor flere familier er samlet. Bl.a. i Berlin er man

henset knapheden på fællesboliger begyndt at efterlyse indkvarte-

ringsmuligheder hos private udlejere. Der er altså en vis mulighed for

at bo uden for centrene. Efter tre måneder har asylansøgere ret til at

bevæge sig frit i Tyskland (gælder ikke udrejsepligtige). Det er de en-

kelte delstater, der afgør, hvorledes de ønsker at indkvartere asylansø-

gere, og der kan derfor være regionale afvigelser.

Adgang til at arbejde uden

Jf. § 61 i Loven om asylbehandling må asylansøgere ikke arbejde de Ikke relevant

første tre måneder med retmæssigt ophold. Derefter har asylansøgeren

for centrene

ret til at tage beskæftigelse. Der skal søges om forudgående arbejdstil-

ladelse hos arbejdsformidlingen (Bundesagentur

für Arbeit),

som un-

dersøger, om der findes en tysk statsborger eller EU-borger til stillin-

gen. Efter 15 måneder frafaldes denne undersøgelse, ligesom den ikke

gælder for personer, der opfylder blue-card ordningen eller er kvalifi-

cerede efter positiv-listen. Efter 15 måneder sker der stadig en under-

søgelse af arbejdstagerne i henhold til loven om arbejdsbeskyttelse.

Asylansøgere har desuden både ret og pligt til at arbejde i det asylcen-

ter, hvor de bor. Loven tilsiger desuden, at der skal stilles arbejdsmu-

ligheder til rådighed for asylansøgere i statslige, kommunale eller al-

mennyttige institutioner.