Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
1427748_0001.png
Udlændingeafdelingen
Folketinget
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
28. november 2014
Asyl- og Visumkontoret
Morten Duus
2014-0032-1650
1357811
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 80 (Alm. del), som Folketin-
gets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik har stillet til justitsmi-
nisteren den 27. oktober 2014. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kar-
sten Lauritzen (V).
Mette Frederiksen
/
Rasmus Kieffer-Kristensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om samtlige flygtninge, der får asyl i Danmark, får midlertidigt ophold, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 80 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Udlændinge-
og Integrationspolitik:
”Kan ministeren bekræfte, at samtlige
flygtninge, der får asyl i
Danmark, får midlertidigt ophold?”
Svar:
Ja, alle opholdstilladelser meddeles tidsbegrænset fra den første tilladelse.
Efter udlændingelovens § 11, stk. 1, meddeles opholdstilladelse efter § 7,
stk. 1 (konventionsstatus), § 7, stk. 2 (beskyttelsesstatus), og § 8 (kvote-
flygtninge) med mulighed for varigt ophold eller med henblik på midlerti-
digt ophold her i landet.
Af udlændingebekendtgørelsens § 24, stk. 1, følger det, at opholdstilladel-
se efter udlændingelovens §§ 7 og 8 gives tidsbegrænset med mulighed for
varigt ophold her i landet, medmindre udlændingen kun ansøger om op-
holdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold. Det fremgår endvidere
af udlændingebekendtgørelsens § 25, stk. 1, at en tidsbegrænset opholdstil-
ladelse efter udlændingelovens §§ 7 og 8 gives for højst 5 år ad gangen.
Opholdstilladelsen gives dog for 2 år, hvis det efter en generel vurdering af
forholdene i ansøgerens hjemland må forventes, at betingelserne for asyl
ikke vil være til stede i hele denne periode. I sådanne tilfælde kan opholds-
tilladelsen forlænges i yderligere 3 år ad gangen.
Med Justitsministeriets lovforslag nr. L 72 om ændring af udlændingelo-
ven (Midlertidig beskyttelsesstatus for visse udlændinge samt afvisning af
realitetsbehandling af asylansøgninger, når ansøgeren har opnået beskyt-
telse i et andet EU-land m.v.), som er fremsat den 14. november 2014, ind-
føres der en midlertidig beskyttelsesstatus for de tilfælde, hvor forpligtel-
sen til at yde beskyttelse i henhold til internationale konventioner, jf. ud-
lændingelovens § 7, stk. 2, har baggrund i en særlig alvorlig situation i
hjemlandet præget af vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på civile.
Opholdstilladelse meddeles i disse tilfælde tidsbegrænset og med henblik
på midlertidigt ophold. Opholdstilladelsen kan i første omgang forlænges
efter 1 år og herefter efter 2 år fra tidspunktet for en eventuel forlængelse, i
hvilken forbindelse det vil blive vurderet, om de generelle forhold fortsat
er af en sådan karakter, at udlændingen har behov for beskyttelse.
Der henvises herom i øvrigt til pkt. 2.1 og 2.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
2