UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 567: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 30/4-15 om omfang af indvandring i Danmark, til økonomi- og indenrigsministeren

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt

Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaards talepapir

Det talte ord gælder

Anledning: Samrådsspørgsmål R

Tid og sted: Torsdag den 30. april kl. 12-13:30

Spørgsmål R:

”Ifølge tal fra Danmarks Statistik er antallet af indvandrere og

efterkommere i Danmark ca. 650.000, og i 2014 havde Danmark

en rekordindvandring på ca. 65.000 udenlandske statsborgere.

Antallet af indvandrere og efterkommere svarer således i dag til

ca. 12 pct. af den danske befolkning. Vurderer ministeren

på den baggrund, at omfanget af indvandringen til Danmark er på

et tilfredsstillende niveau, eller vurderer ministeren, at den

samlede indvandring til Danmark er for voldsom set i forhold til

størrelsen på den danske befolkning? I fald regeringen finder, at

det nuværende omfang er på et tilfredsstillende niveau, bedes

ministeren redegøre for - og under hensyntagen til at antallet af

indvandrere og efterkommere forventes at stige til over 1. mio.

frem mod 2050 og dermed svare til 18 pct. af den danske

befolkning - hvor stor en tilvækst regeringen vil opfatte som for

voldsom for det danske samfund?”

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin Henriksen (DF).

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 567: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 30/4-15 om omfang af indvandring i Danmark, til økonomi- og indenrigsministeren

Svar på spørgsmål R:

Danmarks befolkning bestod 1. januar 2015 af 5.659.715

personer. Heraf var 657.473 indvandrere og efterkommere, hvilket

svarer til 11,6 procent af befolkningen. Heraf var 423.260 fra ikke-

vestlige lande, hvilket svarer til 7,5 procent af befolkningen.

Og ganske rigtigt havde Danmark i 2014 en meget stor

indvandring på knap 65.000 udenlandske statsborgere. Samtidigt

skete en udvandring på ca. 29.000 personer. Nettoindvandringen

af udenlandske statsborgere var således på knap 36.000

personer, hvilket er væsentligt over niveauet for de foregående år.

Tallet afspejler, at i 2014 fik 6.100 mennesker asyl, og 6.200 blev

familiesammenført. Ca. 35.000 fra EU- eller EØS-lande fik

arbejdstilladelse, ca. 12.000 fra andre lande kom hertil for at

arbejde og ca. 12.000 for at studere.

Krig og ulykke andre steder i verden er således ikke den eneste

årsag til indvandringen. Der er mange forskellige. Og en af de

væsentlige er, at folk kommer hertil for at arbejde.

Jeg vil gerne slå fast, at udlændinge, der kommer til Danmark for

at arbejde, er en vigtig ressource, vi skal tage imod og udnytte.

Det er afgørende for vores velstand fremadrettet, at vi kan få

kvalificerede medarbejdere til vores virksomheder.

For dygtige og hårdtarbejdende mennesker fra hele verden

bidrager til forskning, udvikling og produktion i Danmark – og

medvirker dermed til at skabe arbejdspladser og velstand.

Vi får fremover endnu mere brug for udlændingene på vores

arbejdsmarked. Dansk erhvervsliv efterspørger allerede mere

international arbejdskraft, så ordrer, vækst og velstand ikke

forsvinder mellem fingrene på vores virksomheder.

Og der er mange positive effekter af kvalificeret international

arbejdskraft. Udenlandske eksperter bidrager med ny viden,

forskning og innovation. De har kendskab til, hvilke krav og ønsker

vi bliver mødt med på nye markeder.

God adgang til kvalificeret arbejdskraft er også et vigtigt

beslutningsparameter, når virksomheder skal placere nye

investeringer.

Samtidig er det trist, at der er så mange flygtninge rundt om i

verden i dag.

Vi har, som andre lande, et ansvar for verdens flygtninge. Når

antallet af asylansøgere er rekordhøjt, skal vi fortsat give asyl til

de flygtninge, som har krav på vores beskyttelse.

Vi skal også hjælpe i nærområderne, hvor langt de fleste

flygtninge er. Derfor vil vi ikke som oppositionen skære i

udviklingsbistanden. Udviklingsbistand modvirker fattigdom,

ekstremisme og flygtningestrømme.

Så når der spørges til, om omfanget af indvandringen til Danmark

er på et tilfredsstillende niveau, kan jeg kun svare: Vi har brug for

mere udenlandsk arbejdskraft, og vi skal hjælpe mennesker i nød.

Spørgeren ønsker også at vide, hvor stor en tilvækst, der vil være

for voldsom for det danske samfund.

Det forventes ganske rigtigt ifølge Danmarks Statistik, at

befolkningen i 2050 vil være på ca. 6,2 mio. personer. Heraf vil

knap 18 procent være indvandrere og efterkommere. Indvandrere

og efterkommere fra ikke vestlige lande vil udgøre 11 procent,

mens 7 procent vil have en vestlig baggrund.

I mine øjne bør det ikke få nogen til at falde ned af stolene. Og jeg

anser det for unuanceret og overfladisk, hvis vi drejer fokus i

debatten hen på et præcist tal for, hvornår tilvæksten bliver for

stor.

For i relation til

hvad

skal vi forstå det tal? Vores kultur? Vores

velfærdssamfund? Vores etnicitet? Vores religion?

Jeg går ikke op i, hvor folk kommer fra, eller hvor deres forældre

kommer fra. Til gengæld går jeg i allerhøjeste grad op i, hvordan

vi sikrer, at dem, der kommer hertil, bliver en del af vores

fællesskab.

Det, vi skal have fokus på, er, at alle indvandrere og deres

efterkommere skal bidrage til samfundet og blive en del af det

fællesskab, det bygger på.

Fællesskabet skal ikke være kendetegnet ved en hjerte- og

hjerneløs ensretning:

”Det drejer sig ikke om, at alle skal begynde

at spise frikadeller,”

som dronningen for nyligt udtalte.

Det afgørende er derimod, at alle mennesker – nye som gamle

danskere – har behov for at vide, at der er brug for dem. Derfor

skal vi stille de samme krav og have lige så store forventninger til

flygtninge og indvandrere, som vi har til hinanden. Særligt når det

handler om at blive en del af arbejdsmarkedet.

Vi skal åbne vores fællesskaber og være tydelige omkring vores

forventninger til nye borgere. De skal tage medansvar og bidrage

aktivt efter bedste evne. Vellykket integration er en fælles opgave.

Med regeringens udspil ’Alle skal bidrage’ lægger vi op til en

styrket integrationsindsats med fokus på beskæftigelse.

Det indebærer markante ændringer af det treårige

integrationsprogram. I dag er kun en ud af ti i arbejde eller

uddannelse efter et år i programmet, og derfor vil vi indføre et nyt,

der er langt mere rettet mod job eller uddannelse end tidligere.

De mennesker, der ikke umiddelbart kan få et rigtigt job, får

dermed ret og pligt til et virksomhedsrettet tilbud, som for

eksempel løntilskud eller virksomhedspraktik.

Også unge under 30, som ikke har en kompetencegivende

uddannelse, skal – på samme måde som unge på kontanthjælp –

have et uddannelsespålæg og modtage uddannelseshjælp.

Vi vil også gøre mere for, at de nytilkomne i højere grad kan bruge

deres uddannelser og erfaringer fra hjemlandet: blandt andet ved

at være hurtigere til at vurdere deres kompetencer, så de kan

komme ud og være en ressource i fællesskabet.

For indvandrere og flygtninge, der har været her i flere år, og som

står udenfor arbejdsmarkedet, vil vi gennemføre forsøg med en

virksomhedsrettet indsats. I dag kan vi nemlig se i

kontanthjælpssystemet, at ikke-vestlige indvandrere modtager en

mindre aktiv indsats end personer med dansk oprindelse.

Regeringen har sat tre nationale mål for indsatsen. I 2020 skal



10.000 flere indvandrere og efterkommere være i arbejde



forskellen skal være mindre mellem andelen af unge med

dansk baggrund og andelen af unge indvandrere og

efterkommere, der gennemfører en ungdomsuddannelse,



og mindst 75 procent skal bestå danskprøven inden 5 år fra

påbegyndelse af danskuddannelsen i

integrationsprogrammet.

Med de konkrete mål ønsker vi at skabe et stærkt og vedholdende

fokus på resultater.

Og vi vil følge udviklingen. Både i regi af regeringens

integrationsbarometer og ved systematisk benchmark af

kommunernes indsatser, som vi løbende vil drøfte med KL.

Heri ligger også en forståelse af, at der skal ske et løft hos

kommunerne. Der er for store forskelle i deres resultater – også

når der tages højde for variation i rammevilkår og indvandrernes

baggrund.

Derfor har vi indgået et partnerskab med KL om styrkelse af

indsatserne. Det indebærer, at de 20 kommuner, der indgår i

partnerskabet, skal sætte ambitiøse mål, følge op på resultaterne,

anvende de indsatser, som vi ved virker, og ikke mindst videndele

med hinanden.

Samtidigt foretager vi et eftersyn af både reguleringen og

finansieringen af området, så vi kan sikre, at der er sammenhæng

mellem mål, regler, viden om effektive indsatser og økonomiske

incitamenter.

Lad mig afslutningsvis kort opsummere:

Vi har behov for udenlandsk arbejdskraft, både nu og i fremtiden.

Indvandringen udgør ikke en trussel mod samfundets

sammenhængskraft, men understreger behovet for en effektiv

integrationsindsats.

Andre kulturer beriger os. Og med en lille reference til Benny

Andersen og Per Vers vil jeg derfor opfordre til, at vi ser os selv

som verdensborgere i Danmark. Det indebærer, at vi brænder for

både Dannebrog og for at danne bro.