Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik har i brev af 29. april 2015 stillet
følgende spørgsmål nr. 564 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Karsten Lauritzen (V).
26. maj 2015
J.nr. 2015-2304
Spørgsmål nr. 564:
”Ministeren bedes generelt oplyse sagsbehandlingsmålene på green-cardsager samt
oplyse, i hvilket omfang disse mål nås”
Endeligt svar:
Der er fastsat servicemål for behandlingen af ansøgninger om greencard i Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering. Et servicemål er en maksimal frist for, hvor
lang tid en ansøger må forvente at skulle vente på en afgørelse. Servicemålet reg-
nes fra det tidspunkt, hvor en ansøgning er fuldt oplyst fra ansøgers side til tids-
punktet, hvor sagen afgøres med tilladelse eller afslag.
For de ansøgninger, der blev indgivet før greencardordningen blev ændret 1. januar
2015, gælder der et servicemål på en måned.
Generelt er sagsbehandlingstiden på greencard-området påvirket af en relativt tung
sagsbehandling, som bl.a. i mange tilfælde involverer indhentelse af eksterne vur-
deringer og supplerende oplysninger fra ansøgerne. Dette er årsagen til, at det for
en stor del af sagerne, hvor ansøgningen er indgivet inden 1. januar 2015, ikke er
muligt at afgøre sagerne inden for servicemålet på en måned.
Som bekendt blev der den 26. juni 2014 indgået en bred politisk aftale om en re-
form af international rekruttering af 26. juni 2014. Aftalen omfatter bl.a. en målret-
ning af greencardordningen.
I forbindelse med målretningen af greencardordningen er servicemålet fastsat til tre
måneder, således at det udmeldte servicemål i greencardsager stemmer bedre
overens med det reelle billede af sagsbehandlingstiden. Dette servicemål gælder for
ansøgninger indgivet fra den 1. januar 2015 og frem.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har til brug for besvarelsen oplyst, at
det nye servicemål overholdes for ansøgninger omfattet af det nye servicemål,
hvilket også forventes fremadrettet.