UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 552: Spm. om, hvilke beføjelser politiet har – og hvad politiet konkret gør – i forhold til hjemløse fra henholdsvis Danmark og andre lande, der sover på offentlige steder, til justitsministeren

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

18. maj 2015

Politikontoret

Louise Falkenberg

2015-0032/27-0295

1578985

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 552 (Alm. del), som Folketin-

gets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik har stillet til justitsmi-

nisteren den 20. april 2015. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter

Skaarup (DF).

Mette Frederiksen

Esben Haugland

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 552: Spm. om, hvilke beføjelser politiet har – og hvad politiet konkret gør – i forhold til hjemløse fra henholdsvis Danmark og andre lande, der sover på offentlige steder, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 552 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Udlændinge-

og Integrationspolitik:

”Ministeren

bedes oplyse, hvilke beføjelser politiet har

–

hvad politiet konkret gør

–

i forhold til hjemløse fra henholds-

vis Danmark og andre lande, der sover på offentlige steder,

f.eks. i Borgergade i København. Ministeren bedes desuden

redegøre for, hvilke muligheder myndighederne har for at

hjælpe hjemløse fra henholdsvis Danmark og andre lande, her-

under mulighed for at tilbyde ophold på herberg. Ministeren

bedes endvidere redegøre for, hvordan myndighederne sikrer,

at hjemløse udlændinge kommer hjem til deres hjemlande

igen, herunder oplyse hvem der afholder udgifterne til hjemrej-

sen?”

Svar:

Når en person sover på gaden eller andre offentlige steder, er det ofte

udtryk for sociale problemer, som ikke alene kan løses ved, at politiet gi-

ver den pågældende en advarsel eller udsteder en bøde. Det er derfor vig-

tigt, at den politimæssige indsats i forhold til sådanne personer suppleres af

sociale indsatser som f.eks. tilbud om overnatning på et herberg.

Som det fremgår af nedenstående udtalelse fra Ministeriet for Børn, Lige-

stilling, Integration og Sociale Forhold, indeholder bl.a. serviceloven en

række forpligtelser for kommunerne til at tilbyde hjælpe og støtte til per-

soner med særlige sociale problemer som f.eks. hjemløse.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af den del af spørgsmålet,

der vedrører politiets beføjelser i forhold til hjemløse, der sover på offent-

lige steder, indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet

kan indledningsvis henvise til Justitsministeriets

besvarelse af 8. oktober 2014 af spørgsmål nr. 1487 fra Folke-

tingets Retsudvalg (Alm. del), hvori der bl.a. er redegjort for,

hvilke beføjelser politiet har - primært efter ordensbekendtgø-

relsen - og hvad politiet konkret gør i forhold til hjemløse, der

sover på offentlige steder.

Rigspolitiet kan i tillæg hertil oplyse, at politiet foretager en

kontrol af udenlandske hjemløses opholdsgrundlag for at sikre,

at dette er lovligt.

Rigspolitiet har til brug for besvarelsen af Justitsministeriets

anmodning indhentet en udtalelse fra Københavns Politi, som

bl.a. har oplyst, at politikredsen løbende gennemfører en tryg-

hedsskabende indsats på steder, hvortil der er almindelig of-

fentlig adgang. Indsatsen retter sig mod generel forstyrrelse af

den offentlige orden, herunder også mod personer, der sover i

det offentlige rum, og hvor overnatningen enten er i strid med

lokale bestemmelser, eller er egnet til at forstyrre den offentli-

ge orden eller medføre ulempe for andre.

Københavns Politi har endvidere oplyst, at udlændingekontrol-

sektionen, hvis primære indsats retter sig mod ikke herboende,

kriminelle udlændinge, løbende får anmeldelser om udlændin-

ge, der overnatter i det offentlige rum.

I de tilfælde, hvor overnatning sker på grønne arealer (Amager

Fælled, skove o. lign.), og hvor opholdet medfører miljøsvine-

ri, henkastning af affald, manglende oprydning mv., kan der

efter omstændighederne være grundlag for at rejse sigtelse for

overtrædelse af naturbeskyttelsesloven.

Sager om overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og naturbe-

skyttelsesloven afgøres med advarsel eller bødestraf. I sager

vedrørende ikke herboende udlændinge, hvor der rejses sigtel-

se efter ovenstående lovgivning, har Københavns Politi oplyst,

at politikredsen typisk afgør sagen ved, at den pågældende

straks vedtager en bøde, hvis forholdet erkendes. Sager vedrø-

rende danske hjemløse bliver ikke afgjort straks, men behand-

les som almindelige bødesager.

Københavns Politi har oplyst, at hvis udlændinge, herunder og-

så EU-borgere, gentagne gange overtræder bestemmelserne ef-

ter ordensbekendtgørelsen og/eller naturbeskyttelsesloven, fo-

relægger kredsen sagen for Udlændingestyrelsen med henblik

på administrativ udvisning af Danmark. I praksis bliver sager-

ne forelagt ved femtegangs-overtrædelser af bestemmelserne.

Rigspolitiet kan henholde sig til Københavns Politis udtalelse.

Rigspolitiet kan endelig oplyse, at politiet, hvis den hjemløse

måtte ønske det, kan tage kontakt til kommunen med henblik

på, at den pågældende kan få tilbud om overnatningsmulighed

på eksempelvis et herberg.”

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af den del af spørgsmålet,

der vedrører myndighedernes mulighed for at hjælpe hjemløse, herunder

muligheden for at tilbyde ophold på herberg, indhentet et bidrag fra Mini-

steriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, der har det

overordnede ansvar for udsatte voksne, herunder hjemløse. Ministeriet for

Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har i den forbindelse op-

lyst følgende:

”Serviceloven indeholder en række forpligtigelser

for kommu-

nerne til at tilbyde hjælp og støtte, bl.a. til personer med særli-

ge sociale problemer som f.eks. hjemløse. Det er en betingelse

for at modtage hjælp efter serviceloven, at man har lovligt op-

hold i landet, jf. servicelovens § 2. Hjemløse fra andre lande

har derfor mulighed for hjælp efter serviceloven, hvis de har

lovligt ophold i landet, og hvis de i øvrigt opfylder kriterierne

for den enkelte bestemmelse.

Særligt i forhold til hjemløse gælder det efter servicelovens §

110 (forsorgshjem og herberger), at kommunerne skal tilbyde

midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale

problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bo-

lig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende

støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. Forsorgshjem og her-

berger efter § 110 tilbyder en lang række ydelser, der varierer i

indhold og omfang. Der kan f.eks. være tale om rådgivning og

vejledning om økonomiske og sociale forhold, behandlingstil-

bud, aktivitets- og samværstilbud samt særligt tilrettelagte be-

skæftigelsesforløb.

Derudover gælder det efter servicelovens § 85 (socialpædago-

gisk bistand), at kommunerne skal tilbyde hjælp, omsorg eller

støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til

personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fy-

sisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale proble-

mer. Den socialpædagogiske bistand kan f.eks. bestå af støtte

til at udføre dagligdagens gøremål mv. og kan bl.a. bestå i råd-

givning i forbindelse med fritids- og kulturaktiviteter, opret-

holdelse af sociale netværk samt hjælp til administration af

personlige forhold og konfliktløsning.

Det gælder i øvrigt generelt, jf. servicelovens § 10, at kommu-

nerne skal tilbyde rådgivning med det formål at forebygge so-

ciale problemer og hjælpe borgeren over øjeblikkelige vanske-

ligheder. Derudover gælder det, jf. servicelovens § 12, at

kommunerne skal sørge for tilbud om gratis rådgivning til per-

soner med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med

særlige sociale problemer.

Endelig kan det oplyses, at enhver, der opholder sig lovligt her

i landet, kan få hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, jf. lovens

§ 3. Til personer, der har ret til ophold her i landet i medfør af

de fællesskabsretlige regler om ophold for førstegangsarbejds-

søgende, og til personer, der har ret til ophold i op til tre måne-

der uden administrative betingelser, kan der dog alene gives

hjælp i forbindelse med hjemrejse, jf. § 12 a, i lov om aktiv so-

cialpolitik (Aktivloven). I sådanne tilfælde er det kommunen,

der efter en konkret vurdering træffer afgørelse om, hvorvidt

der kan ydes hjælp til hjemrejsen, jf. lovens § 81.

Udover bestemmelserne i serviceloven er der gode erfaringer

med at hjælpe hjemløse ud af hjemløshed fra Hjemløsestrate-

gien, der blev udmøntet i perioden 2009-2013. Erfaringerne

herfra viste, at 9 ud af 10 af de hjemløse, der fik støtte fra stra-

tegiens Housing First-baserede indsatser, formåede at komme

ud af hjemløshed og fastholde deres nye bolig. På den bag-

grund har Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og So-

ciale Forhold igangsat en række konkrete initiativer med finan-

siering fra satspuljen med henblik på at få erfaringerne fra

Hjemløsestrategien forankret, udbredt og målrettet i landets

kommuner. 25 kommuner deltager pt.

i arbejdet hermed.”

Justitsministeriet kan i øvrigt oplyse, at det følger af udlændingelovens

§ 30, stk. 1, at en udlænding, der ikke har ret til at opholde sig her i landet,

skal udrejse frivilligt. Udrejser udlændingen ikke frivilligt, drager politiet i

medfør af udlændingelovens § 30, stk. 2, omsorg for udrejsen.

Såfremt politiet drager omsorg for en udlændings udrejse, skal udlændin-

gen efter udlændingelovens § 43, stk. 2, selv afholde de udgifter, der for

udlændingens eget vedkommende er forbundet hermed. Har udlændingen

ikke tilstrækkelige midler hertil, afholdes udgifterne foreløbigt af statskas-

sen.