Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
1530343_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
18. maj 2015
Politikontoret
Louise Falkenberg
2015-0032/27-0295
1578985
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 552 (Alm. del), som Folketin-
gets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik har stillet til justitsmi-
nisteren den 20. april 2015. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter
Skaarup (DF).
Mette Frederiksen
/
Esben Haugland
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 552: Spm. om, hvilke beføjelser politiet har – og hvad politiet konkret gør – i forhold til hjemløse fra henholdsvis Danmark og andre lande, der sover på offentlige steder, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 552 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Udlændinge-
og Integrationspolitik:
”Ministeren
bedes oplyse, hvilke beføjelser politiet har
og
hvad politiet konkret gør
i forhold til hjemløse fra henholds-
vis Danmark og andre lande, der sover på offentlige steder,
f.eks. i Borgergade i København. Ministeren bedes desuden
redegøre for, hvilke muligheder myndighederne har for at
hjælpe hjemløse fra henholdsvis Danmark og andre lande, her-
under mulighed for at tilbyde ophold på herberg. Ministeren
bedes endvidere redegøre for, hvordan myndighederne sikrer,
at hjemløse udlændinge kommer hjem til deres hjemlande
igen, herunder oplyse hvem der afholder udgifterne til hjemrej-
sen?”
Svar:
1.
Når en person sover på gaden eller andre offentlige steder, er det ofte
udtryk for sociale problemer, som ikke alene kan løses ved, at politiet gi-
ver den pågældende en advarsel eller udsteder en bøde. Det er derfor vig-
tigt, at den politimæssige indsats i forhold til sådanne personer suppleres af
sociale indsatser som f.eks. tilbud om overnatning på et herberg.
Som det fremgår af nedenstående udtalelse fra Ministeriet for Børn, Lige-
stilling, Integration og Sociale Forhold, indeholder bl.a. serviceloven en
række forpligtelser for kommunerne til at tilbyde hjælpe og støtte til per-
soner med særlige sociale problemer som f.eks. hjemløse.
2.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af den del af spørgsmålet,
der vedrører politiets beføjelser i forhold til hjemløse, der sover på offent-
lige steder, indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet
kan indledningsvis henvise til Justitsministeriets
besvarelse af 8. oktober 2014 af spørgsmål nr. 1487 fra Folke-
tingets Retsudvalg (Alm. del), hvori der bl.a. er redegjort for,
hvilke beføjelser politiet har - primært efter ordensbekendtgø-
relsen - og hvad politiet konkret gør i forhold til hjemløse, der
sover på offentlige steder.
Rigspolitiet kan i tillæg hertil oplyse, at politiet foretager en
kontrol af udenlandske hjemløses opholdsgrundlag for at sikre,
at dette er lovligt.
Rigspolitiet har til brug for besvarelsen af Justitsministeriets
anmodning indhentet en udtalelse fra Københavns Politi, som
bl.a. har oplyst, at politikredsen løbende gennemfører en tryg-
2
UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 552: Spm. om, hvilke beføjelser politiet har – og hvad politiet konkret gør – i forhold til hjemløse fra henholdsvis Danmark og andre lande, der sover på offentlige steder, til justitsministeren
hedsskabende indsats på steder, hvortil der er almindelig of-
fentlig adgang. Indsatsen retter sig mod generel forstyrrelse af
den offentlige orden, herunder også mod personer, der sover i
det offentlige rum, og hvor overnatningen enten er i strid med
lokale bestemmelser, eller er egnet til at forstyrre den offentli-
ge orden eller medføre ulempe for andre.
Københavns Politi har endvidere oplyst, at udlændingekontrol-
sektionen, hvis primære indsats retter sig mod ikke herboende,
kriminelle udlændinge, løbende får anmeldelser om udlændin-
ge, der overnatter i det offentlige rum.
I de tilfælde, hvor overnatning sker på grønne arealer (Amager
Fælled, skove o. lign.), og hvor opholdet medfører miljøsvine-
ri, henkastning af affald, manglende oprydning mv., kan der
efter omstændighederne være grundlag for at rejse sigtelse for
overtrædelse af naturbeskyttelsesloven.
Sager om overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og naturbe-
skyttelsesloven afgøres med advarsel eller bødestraf. I sager
vedrørende ikke herboende udlændinge, hvor der rejses sigtel-
se efter ovenstående lovgivning, har Københavns Politi oplyst,
at politikredsen typisk afgør sagen ved, at den pågældende
straks vedtager en bøde, hvis forholdet erkendes. Sager vedrø-
rende danske hjemløse bliver ikke afgjort straks, men behand-
les som almindelige bødesager.
Københavns Politi har oplyst, at hvis udlændinge, herunder og-
så EU-borgere, gentagne gange overtræder bestemmelserne ef-
ter ordensbekendtgørelsen og/eller naturbeskyttelsesloven, fo-
relægger kredsen sagen for Udlændingestyrelsen med henblik
på administrativ udvisning af Danmark. I praksis bliver sager-
ne forelagt ved femtegangs-overtrædelser af bestemmelserne.
Rigspolitiet kan henholde sig til Københavns Politis udtalelse.
Rigspolitiet kan endelig oplyse, at politiet, hvis den hjemløse
måtte ønske det, kan tage kontakt til kommunen med henblik
på, at den pågældende kan få tilbud om overnatningsmulighed
på eksempelvis et herberg.”
2.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af den del af spørgsmålet,
der vedrører myndighedernes mulighed for at hjælpe hjemløse, herunder
muligheden for at tilbyde ophold på herberg, indhentet et bidrag fra Mini-
steriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, der har det
overordnede ansvar for udsatte voksne, herunder hjemløse. Ministeriet for
Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har i den forbindelse op-
lyst følgende:
3
UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 552: Spm. om, hvilke beføjelser politiet har – og hvad politiet konkret gør – i forhold til hjemløse fra henholdsvis Danmark og andre lande, der sover på offentlige steder, til justitsministeren
”Serviceloven indeholder en række forpligtigelser
for kommu-
nerne til at tilbyde hjælp og støtte, bl.a. til personer med særli-
ge sociale problemer som f.eks. hjemløse. Det er en betingelse
for at modtage hjælp efter serviceloven, at man har lovligt op-
hold i landet, jf. servicelovens § 2. Hjemløse fra andre lande
har derfor mulighed for hjælp efter serviceloven, hvis de har
lovligt ophold i landet, og hvis de i øvrigt opfylder kriterierne
for den enkelte bestemmelse.
Særligt i forhold til hjemløse gælder det efter servicelovens §
110 (forsorgshjem og herberger), at kommunerne skal tilbyde
midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale
problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bo-
lig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende
støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. Forsorgshjem og her-
berger efter § 110 tilbyder en lang række ydelser, der varierer i
indhold og omfang. Der kan f.eks. være tale om rådgivning og
vejledning om økonomiske og sociale forhold, behandlingstil-
bud, aktivitets- og samværstilbud samt særligt tilrettelagte be-
skæftigelsesforløb.
Derudover gælder det efter servicelovens § 85 (socialpædago-
gisk bistand), at kommunerne skal tilbyde hjælp, omsorg eller
støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til
personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fy-
sisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale proble-
mer. Den socialpædagogiske bistand kan f.eks. bestå af støtte
til at udføre dagligdagens gøremål mv. og kan bl.a. bestå i råd-
givning i forbindelse med fritids- og kulturaktiviteter, opret-
holdelse af sociale netværk samt hjælp til administration af
personlige forhold og konfliktløsning.
Det gælder i øvrigt generelt, jf. servicelovens § 10, at kommu-
nerne skal tilbyde rådgivning med det formål at forebygge so-
ciale problemer og hjælpe borgeren over øjeblikkelige vanske-
ligheder. Derudover gælder det, jf. servicelovens § 12, at
kommunerne skal sørge for tilbud om gratis rådgivning til per-
soner med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med
særlige sociale problemer.
Endelig kan det oplyses, at enhver, der opholder sig lovligt her
i landet, kan få hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, jf. lovens
§ 3. Til personer, der har ret til ophold her i landet i medfør af
de fællesskabsretlige regler om ophold for førstegangsarbejds-
søgende, og til personer, der har ret til ophold i op til tre måne-
der uden administrative betingelser, kan der dog alene gives
hjælp i forbindelse med hjemrejse, jf. § 12 a, i lov om aktiv so-
cialpolitik (Aktivloven). I sådanne tilfælde er det kommunen,
der efter en konkret vurdering træffer afgørelse om, hvorvidt
der kan ydes hjælp til hjemrejsen, jf. lovens § 81.
4
UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 552: Spm. om, hvilke beføjelser politiet har – og hvad politiet konkret gør – i forhold til hjemløse fra henholdsvis Danmark og andre lande, der sover på offentlige steder, til justitsministeren
Udover bestemmelserne i serviceloven er der gode erfaringer
med at hjælpe hjemløse ud af hjemløshed fra Hjemløsestrate-
gien, der blev udmøntet i perioden 2009-2013. Erfaringerne
herfra viste, at 9 ud af 10 af de hjemløse, der fik støtte fra stra-
tegiens Housing First-baserede indsatser, formåede at komme
ud af hjemløshed og fastholde deres nye bolig. På den bag-
grund har Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og So-
ciale Forhold igangsat en række konkrete initiativer med finan-
siering fra satspuljen med henblik på at få erfaringerne fra
Hjemløsestrategien forankret, udbredt og målrettet i landets
kommuner. 25 kommuner deltager pt.
i arbejdet hermed.”
3.
Justitsministeriet kan i øvrigt oplyse, at det følger af udlændingelovens
§ 30, stk. 1, at en udlænding, der ikke har ret til at opholde sig her i landet,
skal udrejse frivilligt. Udrejser udlændingen ikke frivilligt, drager politiet i
medfør af udlændingelovens § 30, stk. 2, omsorg for udrejsen.
Såfremt politiet drager omsorg for en udlændings udrejse, skal udlændin-
gen efter udlændingelovens § 43, stk. 2, selv afholde de udgifter, der for
udlændingens eget vedkommende er forbundet hermed. Har udlændingen
ikke tilstrækkelige midler hertil, afholdes udgifterne foreløbigt af statskas-
sen.
5