Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
1525201_0001.png
Udlændingekontoret
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Folketinget
1240 København K
Dato:
Kontor:
4. maj 2015
Kontoret for Humanitært
ophold og udsendelser
Sagsbeh: Thomas Kyhl Winther
Sagsnr.: 2015-0032/27-0277
Dok.:
1567468
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 524 (Alm. del), som Folketin-
gets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik har stillet til justitsmi-
nisteren den 7. april 2015. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Johanne
Schmidt-Nielsen (EL).
Mette Frederiksen
/
Frederik Gammeltoft
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 524: Spm. om ministeren er uenig med Folketingets Ombudsmand, når han skriver, at der må "antages at ligge et vist motivationsfremmende formål til grund for ordningen", til justitsministeren
Spørgsmål nr. 524 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Udlændinge-
og Integrationspolitik:
”Under henvisning til side 20 i Folketingets
Ombudsmands re-
degørelse "Besøg i Sandholm - personer på tålt ophold", jf.
UUI alm. del - bilag 44, og ministerens bemærkninger under
besvarelsen den 24. marts 2015 af samrådsspørgsmål N om
ministerens syn på ombudsmandens redegørelse "Besøg i Cen-
ter Sandholm - personer på tålt ophold" af 16. december 2014,
ønskes oplyst, om ministeren er uenig med Folketingets Om-
budsmand, når han skriver, at der må "antages at ligge et vist
motivationsfremmende formål til grund for ordningen"?
Svar:
1.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at det bærende hensyn bag reglerne
om opholdspligt og meldepligt for udlændinge på tålt ophold er at sikre, at
myndighederne løbende har kendskab til de pågældendes opholdssted, så
der kan ske udsendelse, så snart muligheden herfor måtte opstå.
Reglerne har efter Justitsministeriets opfattelse derimod ikke til formål at
motivere de pågældende udlændinge til at medvirke til en frivillig udrejse
af landet. Der ligger således ikke et sådant motivationsfremmende formål
bag ordningen, og Justitsministeriet deler derfor ikke Folketingets Om-
budsmands opfattelse på dette punkt.
2.
Justitsministeriet skal i den forbindelse henvise til, at der af forarbejder-
ne til lov nr. 365 af 6. juni 2002 om ændring af udlændingeloven og ægte-
skabsloven med flere love, som Folketingets Ombudsmand også henviser
til i sin redegørelse, jf. redegørelsens side 6-8, bl.a. fremgår følgende om
reglerne om opholdspligt for udlændinge på tålt ophold:
”Efter
regeringens opfattelse er det i Danmarks interesse, at
personer, som har begået alvorlige forbrydelser, eller som vil
begå alvorlige forbrydelser her i landet, ikke søger til Dan-
mark. Herudover bør det være muligt at kontrollere sådanne
personers ophold her i landet. Dels er der tale om grove for-
brydere, som myndighederne i alle tilfælde bør være opmærk-
somme på uanset om de pågældende har afsonet straf for den
begåede forbrydelse og dels er der tale om udlændinge, som
skal udsendes af landet, så snart der opstår mulighed herfor.
(…)
Det bemærkes endvidere, at den foreslåede ordning efter rege-
ringens opfattelse er nødvendig for at sikre, at personer, som
2
UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 524: Spm. om ministeren er uenig med Folketingets Ombudsmand, når han skriver, at der må "antages at ligge et vist motivationsfremmende formål til grund for ordningen", til justitsministeren
befinder sig her på såkaldt tålt ophold, opholder sig på steder,
som er myndighederne bekendt. Formålet hermed er bl.a. at
sikre, at udlændinge, der har begået alvorlig kriminalitet, kan
udsendes af landet, så snart dette viser sig muligt. De pågæl-
dende er i princippet uønskede i Danmark, og deres ophold her
i landet er alene begrundet i det forhold, at regeringen ønsker
at overholde sine øvrige internationale forpligtelser efter bl.a.
flygtningekonvention og Den Europæiske Menneskerettig-
hedskonventions artikel 3.”
Der henvises til pkt. 6 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L
152 af 28. februar 2002 om ændring af udlændingeloven og ægteskabslo-
ven med flere love.
Af forarbejderne til lov nr. 1397 af 27. december 2008 om ændring af ud-
lændingeloven, som også er gengivet i ombudsmandens redegørelse, jf. re-
degørelsens side 8-9, fremgår bl.a. følgende om formålet med meldeplig-
ten og opholdspligten:
”Alle
udlændinge på tålt ophold kan frivilligt udrejse af Dan-
mark. Det forhold, at de pågældende udlændinge befinder sig i
Danmark på tålt ophold skyldes således alene, at de pågælden-
de nægter at udrejse frivilligt, og at Danmark ikke kan udsende
de pågældende tvangsmæssigt, da dette vil være i strid med
Danmarks internationale forpligtelser.
(…)
Regeringen finder, at meldepligten skal skærpes for udlændin-
ge på tålt ophold.
Det er efter regeringens opfattelse ikke tilstrækkeligt til løben-
de at sikre, at politiet har kendskab til de pågældende udlæn-
dinges opholdssted, at de kun skal melde sig til politiet ugent-
ligt eller hver 14. dag. Hensynet til den nationale sikkerhed og
den offentlige orden tilsiger, at sådanne udlændinge underlæg-
ges en skærpet meldepligt. Der skal således sikres politiet mu-
lighed for i langt højere grad, end tilfældet er i dag, at få en
helt aktuel viden om de gældendes opholdssted, herunder for at
kunne udsende de pågældende straks, når muligheden herfor
måtte opstå. Det bemærkes i den forbindelse, at tvangsmæssig
udsendelse til hjemlandet vil forudsætte en ændring af asyl-
myndighedernes afgørelse, hvilket vil tage noget tid.
(…)
Forslagene varetager hensynet til den nationale sikkerhed og
den offentlige orden og må som udgangspunkt anses for pro-
portionale, idet det
for at sikre de pågældende personers til-
3
UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 524: Spm. om ministeren er uenig med Folketingets Ombudsmand, når han skriver, at der må "antages at ligge et vist motivationsfremmende formål til grund for ordningen", til justitsministeren
stedeværelse med henblik på udsendelse
kan være vanskeligt
at pege på mindre indgribende foranstaltninger. Da proportio-
nalitetsbetingelsen løbende skal være opfyldt, kan det med ti-
den blive vanskeligere at begrunde sådanne indgreb, f.eks. hvis
det viser sig fortsat at være umuligt at udsende den pågælden-
de. Det bemærkes, at afgørelser om meldepligt og påbud om
ophold vil kunne indbringes for domstolene efter grundlovens
§ 63. Udlændingemyndighederne og politiet skal kunne godt-
gøre, at indgrebene i hvert enkelt tilfælde er proportionale.
Heri ligger bl.a., at myndighederne skal kunne fremlægge op-
lysninger, der viser, at der er et rimeligt grundlag for indgrebe-
ne af hensyn til at sikre de pågældende personers tilstedeværel-
se med henblik på udsendelse.”
Der henvises til pkt. 1, pkt. 2.2 og pkt. 4 i de almindelige bemærkninger til
lovforslag nr. L 69 af 13. november 2008 om ændring af udlændingeloven.
4