UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 496: MFU spm. om tilsende udvalget kommissoriet for COWIs kortlægning af hadforbrydelser, til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt

KRAVSPECIFIKATION

Kravspecifikation vedrørende

”Kortlægning af hadforbrydelser – ofre og gerningsmænd”

Dato:

30. April 2013

1) Tilbudsopgavens baggrund og formål

Social- og Integrationsministeriet ønsker at styrke indsatsen for at forebygge og imødegå

hadforbrydelser – det vil sige vold og andre forbrydelser, der er motiveret af de forurettedes

tro, etnicitet, seksuelle orientering, politiske overbevisning m.v.

Der er imidlertid kun ringe dokumenteret viden om hadforbrydelser. Der savnes især viden

om omfanget, hvem ofrene er, hvem der står bag, og hvad motiverne er.

Politiet registrerede i 2011 384 hadforbrydelser (PET’s oversigt ”Forbrydelser med ekstre-

mistisk baggrund”), mens Justitsministeriets offerundersøgelse fra 2011 viste, at 10.300 per-

soner følte sig udsat for forbrydelser med racistisk eller homofobisk baggrund. Dette tyder

på, at der er et stort ”mørketal”, når det gælder omfanget af hadforbrydelser, og den mang-

lende viden på området svækker forudsætningerne for en effektiv indsats.

Social- og Integrationsministeriet ønsker på den baggrund, at der iværksættes en landsdæk-

kende kortlægning for at belyse en række forhold vedrørende hadforbrydelser.

Formålene med denne udbudsopgave er således:

1) At foretage en systematisk kortlægning af hadforbrydelser i Danmark for derigen-

nem at opnå en bredt funderet og detaljeret viden om den aktuelle situation, herunder

bl.a. omfanget af hadforbrydelser, kendetegn hos ofre og gerningsmænd, motiver

bag hadforbrydelser, forebyggende tiltag, problemstillinger vedrørende anmeldelse

og retsforfølgelse, hjælpetilbud til ofrene m.v. Kortlægningen skal skabe grundlag

for en styrket og mere målrettet indsats for at forebygge og modvirke forbrydelserne

samt hjælpe ofrene.

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 496: MFU spm. om tilsende udvalget kommissoriet for COWIs kortlægning af hadforbrydelser, til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold

2) Som led i kortlægningen skal der endvidere udarbejdes en baselineanalyse med ud-

gangspunkt i udvalgte nøgleindikatorer. Baselineanalysen skal tilvejebringe nøgletal,

som gør det muligt fremadrettet at måle udviklingen i forbindelse med hadforbrydel-

sers omfang, art, baggrund m.v., og derved bidrage til et løbende ajourført videns-

grundlag på området. Som grundlag for både baselineanalysen og fremtidige analy-

ser skal der udvikles et begrebsapparat med klare definitioner, som kategoriserer di-

versiteten hos ofre, gerningsmænd, typer af forbrydelser, motiver m.v. meget præ-

cist, samt et sæt nøgleindikatorer, som gør det muligt at måle udviklingen over tid.

Begrebsapparatet og den ønskede kortlægning af hadforbrydelser i Danmark skal tage ud-

gangspunkt i den bredest mulige forståelse af hadforbrydelser / bias-motivated crime og som

minimum indeholde følgende ”bias motivation”-kategorier:

Race / hudfarve / etnisk oprindelse

National oprindelse

Seksuel orientering

Kønsidentitet

Køn

Tro

Politisk overbevisning

Ytringer i den offentlige debat / det offentlige rum

Handicap

Social situation, herunder hjemløshed, misbrug mv.

Det bemærkes i denne forbindelse, at ”hadforbrydelse” er ikke en velafgrænset juridisk term,

og i forskellige lande og videnskabelige kredse er der forskellige opfattelser og afgrænsnin-

ger af ordet. Nogle foretrækker termen ”bias-motivated crime”, hvilket bl.a. relaterer sig til

en diskussion om, hvorvidt det centrale er, om gerningsmanden er motiveret af et had, eller

om offeret bliver udvalgt på grund af sin identitet, uden at et had hos gerningsmanden nød-

vendigvis er til stede eller kan bevises.

Kortlægningen tager således udgangspunkt i en bredere forståelse af emnet ”hadforbrydel-

ser” end den forståelse, der normalt knytter sig til straffeloven, jf. disse bestemmelser:

§ 266b, der drejer sig om udtalelser eller meddelelser, der fremsættes offentligt eller

med forsæt til udbredelse i en videre kreds og ved hvilken en gruppe af personer tru-

es, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske

oprindelse, tro eller seksuelle orientering.

§ 81 hvorefter det ved straffastsættelse skal indgå som skærpende omstændighed for

straffelovsovertrædelser, (nr. 6) at gerningen har baggrund i forurettedes etniske op-

rindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende, og (nr. 7) at gerningen har bag-

grund i den forurettedes lovlige ytringer i den offentlige debat.

Side 2

2) Krav til opgaven

Leverandør (den vindende tilbudsgiver) skal:

Beskrive hvordan emnet hadforbrydelser / bias-motivated crime afgrænses og opera-

tionaliseres i et stringent begrebsapparat (jf. formål nr. 2). Dette skal indgå i en sy-

stematisk metodebeskrivelse, hvor der udvikles nøgleindikatorer, som gør det muligt

at lave en baselineanalyse og på en systematisk måde at kortlægge området også

fremover. Endvidere skal dette tjene til at undgå, at forskellige subjektive opfattelser

af, hvad der kan betragtes som ”hadforbrydelser”, skaber en uklarhed om de infor-

mationer, som kortlægningen præsenterer.

Udarbejde en systematisk kortlægning af hadforbrydelser i Danmark (jf. formål

nr.1). Kortlægningen skal belyse hadforbrydelsers omfang, art, lokalisering (geogra-

fisk, på internettet m.v.) og årsager. Endvidere skal kortlægningen belyse, hvem of-

rene er, herunder deres antal, alder, køn, sociale baggrund og etnicitet. Hvor det er

relevant i relation til de forbrydelser, som menes begået, belyses ofrenes seksuelle

orientering, politiske holdninger, religiøse overbevisning, eventuelle handicap m.v.

Kortlægningen skal også belyse ofrenes motiver for at anmelde eller afholde sig fra

at anmelde hadforbrydelser, de mener sig udsat for, til politiet. Endvidere belyses of-

renes eventuelle brug af andre kontakter, familie, sociale netværk, foreninger m.v. i

forbindelse med, at de mener sig udsat for hadforbrydelser. Kortlægningen skal tilli-

ge belyse hvem gerningsmændene er, herunder deres antal, alder, køn, sociale bag-

grund, etnicitet, politiske overbevisning, religiøse overbevisning m.v., sat i relation

til hvilke typer forbrydelser, de har begået. Blandt andet skal belyses, i hvilket om-

fang gerningerne begås af enkeltpersoner eller grupper, og om der er særlige egen-

skaber eller karakteristika, der knytter sig dels til personer og grupper, der begår

hadforbrydelser, dels til personer eller grupper, der er i er i særlig risiko for at begå

disse forbrydelser. I forlængelse heraf skal det belyses, hvad drivkræfterne og moti-

verne bag forbrydelserne er. Ovenstående belyses på en sådan måde, at ingen oplys-

ninger er personhenførbare. Kortlægningen skal endelig beskrive de udfordringer

vedrørende indsats fra samfundets side, som hadforbrydelser giver anledning til, og

hvad der i dag gøres for at løfte disse udfordringer. I den forbindelse bør indgå en

beskrivelse og vurdering af relevante offentlige og ikke-offentlige tiltag i bred for-

stand, herunder for eksempel eventuelle barrierer for anmeldelser, politiets registre-

ring og behandling af sager, retsforfølgelse, herunder anvendelse af strafskærpende

omstændigheder, hjælpetilbud til ofre, sanktioner og rehabiliterende tilbud i relation

til gerningsmænd, mægling, forebyggelsestiltag m.v.

Side 3

Som led i korlægningen udarbejdes en baselineanalyse, som måler på de udviklede

nøgleindikatorer (jf. formål nr. 2). Baselineanalysen indgår som et element i den

samlede kortlægning, (jf. formål nr. 1) og danner samtidig udgangspunktet for frem-

tidige sammenlignelige målinger på nøgleindikatorer.

Give konkrete anbefalinger til en styrket indsats i relation til udfordringerne vedrø-

rende hadforbrydelser, herunder også i form af mulige lovændringer.

3) Leverancer

Dette afsnit beskriver de forventede leverancer i forbindelse med kortlægningsopgaven, som

er:

Et arbejdspapir, som beskriver dels det systematiske begrebsapparat og de udviklede

nøgleindikatorer til brug for baselineanalysen, dels de kvalitative og/eller kvantitati-

ve metoder, som indgår i den øvrige systematiske kortlægning. Arbejdspapiret dan-

ner grundlaget for udførelsen af kortlægningsopgaven, herunder baselineanalysen.

En afsluttende rapport, som indeholder dels den systematiske kortlægning af hadfor-

brydelser i Danmark, herunder baselineanalysen baseret på nøgleindikatorer, dels en

præsentation af begrebsapparatet og nøgleindikatorerne, der skal muliggøre fremti-

dige analyser, som følger op på baselineanalysen. Det forventes, at begrebsapparatet

og nøgleindikatorerne valideres som en del af kortlægningen og præsenteres i rap-

porten i en eventuelt justeret form.

Arbejdspapir om begrebsapparat, nøgleindikatorer og øvrige metodiske værktøjer

Begrebsapparatet, nøgleindikatorerne samt den øvrige metodebeskrivelse er helt centrale

elementer i kortlægningen og vil danne grundlaget for det videre arbejde. Leverandøren skal

som led i beskrivelsen af begrebsapparatet og nøgleindikatorerne beskrive det metodeappa-

rat, som skal gøre det muligt at kortlægge området og måle på indikatorerne. Arbejdspapiret

skal som minimum indeholde:

Et systematisk begrebsapparat, som beskriver ofre, gerningsmænd, typer af

forbrydelser, motiver m.v. på en meningsfuld og brugbar måde.

Et begrundet sæt af nøgleindikatorer, som gør det muligt at lave en baseline-

analyse og fremadrettet måle udviklingen på området.

Systematisk beskrivelse af de kvantitative og kvalitative data, som indgår i

dels i kortlægningen herunder baselineanalysen.

Organisering, rolle- og ansvarsbeskrivelse i forbindelse med kortlægnings-

arbejdet, herunder baselineanalysen.

Tidsplan og milepæle for gennemførelse af opgaven

Side 4

Arbejdspapiret, der danner grundlag for det videre kortlægningsarbejde, afleveres

senest 1.

november 2013

og må fylde maksimalt 50 sider.

Arbejdspapiret skal indeholde et resumé på 2-3 sider. Den afleveres i praktisk elektronisk

format på en USB-stick eller på CD-rom samt i 15 fysiske eksemplarer til Social- og Integra-

tionsministeriet.

Godkendelse af arbejdspapiret er en forudsætning for igangsættelsen af kortlægningen.

Leverandøren afholder alle udgifter i forbindelse med den endelige opsætning, layout, print

af materialet samt forsendelse til ministeriet.

Afsluttende rapport

Rapporten skal indeholde resultaterne fra kortlægningen, herunderbaselineanalysen. Som en

del af rapporten skal leverandøren beskrive de anvendte metoder, herunder det validerede

begrebsapparat og de validerede nøgleindikatorer, der kan danne grundlag for sammenligne-

lige analyser over tid. Rapporten skal desuden indeholde konkrete anbefalinger til initiativer,

som kan styrke indsatsen på området.

Kortlægningsrapporten skal afleveres

senest 1. november 2014

og må fylde maksimalt 100

sider. Kortlægningsrapporten skal indeholde et resumé på 2-3 sider. De skal være overskue-

lige, læsevenlige og informative for en bred kreds af interesserede.

Den afleveres i praktisk elektronisk format på en USB-stick eller på CD-rom samt i 100 fysi-

ske eksemplarer til Social- og Integrationsministeriet.

Social- og Integrationsministeriet har 30 dage til kommentarer og rettelser, som tilbudsgiver

vil skulle tage stilling til, inden den endelige kortlægningsrapport kan godkendes og offent-

liggøres.

Leverandøren afholder alle udgifter i forbindelse med den endelige opsætning, layout, print

af materialet samt forsendelse til ministeriet.

Endelig forventes leverandøren at præsentere metoderne, resultaterne og anbefalingerne fra

rapporten på et møde i efteråret/vinteren 2014.

Social- og Integrationsministeriet forbeholder sig ret til at omarbejde alt materiale til udgi-

velse inden for rammerne af ministeriets håndbogsserie ”Forebyggelse af ekstremisme” eller

på anden vis.

Side 5

Alle leverancer udvikles og kvalificeres i et tæt samarbejde med Social- og Integrationsmini-

steriet.

Tilbudsgiver bedes i sit tilbud give et detaljeret bud på form og indhold for disse leverancer

samt for de metoder, som skal skabe grundlaget for leverancerne.

4) Samarbejde i projektets styregruppe

Der nedsættes en styregruppe bestående af repræsentanter for Social- og Integrationsministe-

riet og leverandøren. Social- og Integrationsministeriet kan efter egen vurdering invitere an-

dre aktører til at deltage i styregruppen. Styregruppen skal løbende inddrages i arbejdet med

kortlægningen. Det kan f.eks. være i form af sparring, som både skal sikre kvalitet og for-

ventningsafstemning. Det er alene udbyder, der skal godkende metodemanual, endelig kort-

lægningsrapport samt håndbogen om fremadrettet kortlægning. Leverandøren må forvente at

skulle møde i styregruppen ca. hver tredje måned eller efter behov i løbet af den overordnede

projektperiode. Den tidsplan, som skal fremgå af tilbuddet, kan eventuelt indeholde forslag

til en foreløbig mødeplan.

5) Følgegruppe

Tilbudsgiver skal nedsætte en faglig følgegruppe bestående af faglige eksperter på området.

Tilbudsgiver angiver i tilbuddet et forslag til sammensætning af følgegruppe. Endelig sam-

mensætning af følgegruppen aftales med Social- og Integrationsministeriet.

6) Vejledende tidsplan

Nedenfor følger en vejledende tidsplan for kortlægningsopgaven:

2013

Uge 35

Uge 35/36

Oktober

November

2014

Januar

Marts

Juni

Side 6

Forventet kontraktindgåelse

Opstartsmøde med Social- og Integrationsministeriet

Styregruppemøde – navnlig om begrebsapparat og nøgleindikatorer

Følgegruppemøde - navnlig om begrebsapparat og nøgleindikatorer

Styregruppemøde – Arbejdspapiret om begrebsapparat og nøgleindikatorer god-

kendes af Social- og Integrationsministeriet

Kortlægning, herunder baselineanalyse igangsættes.

Styregruppe- og følgegruppemøder – drøftelse af opgavens gennemførelse og

fremdrift

Styregruppe- og følgegruppemøder – drøftelse af opgavens gennemførelse og

fremdrift

Styregruppe- og følgegruppemøder – drøftelse af opgavens gennemførelse og

August

Ultimo

september

November

fremdrift

Styregruppemøde – præsentation af udkast til kortlægningsrapport, herunder

udkast til justeret og tilrettet metodebeskrivelse vedrørende baseline – og sam-

menlignelige analyser.

Følgegruppemøde - præsentation af udkast til kortlægningsrapportsamt, herun-

der udkast til justeret og tilrettet metodebeskrivelse vedrørende baseline – og

sammenlignelige analyser.

Social- og Integrationsministeriet afgiver sidste bemærkninger til udkast til kort-

lægningsrapporten, herunder udkastet til justeret og tilrettet metodebeskrivelse

vedrørende baseline – og sammenlignelige analyser.

Endelig kortlægningsrapport, herunder endelig metodebeskrivelse vedrørende

baseline – og sammenlignelige analyser.

Tilbuddet skal indeholde bud på en detaljeret tidsplan for gennemførsel af opgaven. Den an-

givne tidsplan er vejledende, og tilbudsgiver kan inden for den overordnede ramme (august

2013 - november 2014) foreslå en alternativ tidsplan, hvis det er begrundet.

Side 7