Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
29. april 2015
Besvarelse af spørgsmål 488 af
7. april 2015 til
justitsministeren - oversendt til
udenrigsministeren - stillet af
Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og
Integrationspolitik
Spørgsmål 488:
”Ministeren bedes redegøre for hvilke internationale konventioner, Danmark har tiltrådt siden
2005, og hvilke konventioner Danmark er udtrådt af?”
Svar:
Alle traktater/konventioner, som Danmark tiltræder, skal bekendtgøres i Lovtidende C (ses fra
2008 på
www.lovtidende.dk)
samt i Retsinformation (www.retsinfo.dk). Bekendtgørelsen skal
finde sted, når traktaterne er trådt i kraft for Danmark. Opsigelse af traktater samt disses
eventuelle ophør skal ligeledes bekendtgøres i Lovtidende C.
Udenrigsministeriets Traktatsektion varetager efter anmodning fra vedkommende ressortkontor
i Udenrigsministeriet eller fra øvrige ministerier bekendtgørelse i Lovtidende C. Indholdet i
Lovtidende C er derfor bl.a. afhængig af, at de relevante myndigheder har anmodet
Traktatsektionen om offentliggørelse.
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Traktatsektionen med udgangspunkt i
oplysningerne i Lovtidende C udarbejdet en liste over offentliggjorte multilaterale traktater, der
vedlægges som bilag. Det bemærkes, at på baggrund af det stillede spørgsmål omfatter den
udarbejdede liste som udgangspunkt multilaterale traktater, men ikke offentliggjorte bilaterale
traktater.
1