PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt

13-04-2015

J.nr. 2014-0018671

Økonomi og Ressourcesty-

ring/HMA

Hensigtsmæssigheden

af faste takster på

danskuddannelses-

området

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forord

20. maj 2013 indgik regeringen en aftale med Enhedslisten om midlertidig ar-

Der

bejdsmarkedsydelse.

En del af aftalen indeholdt en justering af tilbuddet om danskuddannelse for voksne

udlændinge. I den forbindelse blev det samtidig aftalt, at der skulle iværksættes en

analyse med inddragelse af parterne på området. I analysen skulle det belyses,

hvorvidt en indførelse af centralt fastsatte taxametre i afregningen af sprogcentre

ville være hensigtsmæssigt i forhold til at skabe en mere ensartet kvalitet i tilbud-

dene om danskundervisning.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har udarbejdet analysen i samarbejde

med Undervisningsministeriet, herunder Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, og Anke-

styrelsen. Det er den analyse, der afrapporteres i nærværende sammenhæng.

I forbindelse med aftalen om midlertidig arbejdsmarkedsydelse blev der ikke afsat

midler til at gennemføre en ekstern analyse. Analysen har derfor skullet udarbejdes

ved at beskrive de anvendte økonomiske styringsmodeller og tage udgangspunkt i

de registerdata, der er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i hænde.

I forbindelse med udarbejdelsen af analysen er parterne på området blevet hørt. Det

drejer sig om følgende parter: LO, DA, KL, Uddannelsesforbundet, FLD/De Dan-

ske Sprogcentre og FOAS.

Parterne afgav deres respektive synspunkter for så vidt angår danskuddannelsesom-

rådet i marts 2014. Derudover har parterne haft mulighed for at afgive deres be-

mærkninger til et udkast til analysen i oktober 2014.

København, december 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1. Indledning, opbygning og sammenfatning

1.1 Indledning

Regeringen indgik i maj 2013 en aftale med Enhedslisten om midlertidig arbejds-

markedsydelse, herunder en justering af tilbuddet om danskuddannelse for voksne

udlændinge.

I den forbindelse blev det bl.a. aftalt, at der

”gennemføres en analyse med inddra-

gelse af parterne på området af hensigtsmæssigheden af at indføre centralt fastsat-

te taxametre i afregningen med sprogcentrene med henblik på at sikre en mere

ensartet kvalitet i tilbuddene om danskundervisning.”

I henhold til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. tilbyder kommu-

nerne danskuddannelse til udlændinge over 18 år. For langt hovedparten af udlæn-

dingene indgår retten til danskuddannelse som et led i et integrationsprogram eller

et introduktionsforløb efter integrationsloven og indgår som en del af kommuner-

nes ansvar for at integrere nytilkomne udlændinge i kombination med aktive tilbud

som fx opkvalificeringsforløb og virksomhedspraktik.

Integrationsprogrammet omfatter flygtninge og familiesammenførte, der tilbydes

ordinær danskuddannelse i op til 5 år fra det tidspunkt, hvor de første gang har

kunnet påbegynde undervisningen.

Introduktionsforløbet omfatter bl.a. udenlandske arbejdstagere, deres medfølgende

ægtefælle, studerende og au pairs, der indledningsvis får tilbud om arbejdsmar-

kedsrettet danskundervisning i højst 1 år og 6 måneder, hvorefter de har mulighed

for at fortsætte på ordinær danskuddannelse i op til tre år. Gruppen kunne indtil 1.

januar 2014 vælge, om de ønskede at deltage i arbejdsmarkedsrettet danskunder-

visning eller de ordinære danskuddannelser, men denne valgmulighed blev ændret

med lov om midlertidig arbejdsmarkedsydelse mv.

Herudover tilbydes danskuddannelse også som en del af beskæftigelsesindsatsen,

jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Formålet med danskuddannelse er bl.a. at bidrage til, at voksne udlændinge opnår

nødvendige dansksproglige kompetencer og viden om kultur- og samfundsforhold i

Danmark, så de kan blive deltagende og ydende medborgere på lige fod med sam-

fundets øvrige borgere, jf. lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danskuddannelse tilbydes af kommunerne. Udbyderne kan enten være kommunale

eller private sprogcentre, andre offentlige uddannelsesinstitutioner eller andre pri-

vate udbydere. Kommunerne indgår driftsaftaler med de udbydere, der ikke er

kommunale.

De ordinære danskuddannelser afregnes efter modultakster, og kommunen og ud-

byderen skal indgå en aftale om størrelsen af taksterne som element i driftsaftalen.

For den arbejdsmarkedsrettede danskundervisning er der allerede fastsat en central

takst på 97,60 kr. pr. time (i 2014-priser). Analysens fokus vil derfor være på den

ordinære danskuddannelse, hvor prisfastsættelsen indgår i aftalen mellem kommu-

nen og udbyderen.

Som konsekvens af aftalen om midlertidig arbejdsmarkedsydelse kommer den or-

dinære danskuddannelse til at udgøre en mindre andel af det samlede danskuddan-

nelsestilbud i takt med, at justeringerne af tilbuddet om danskuddannelse indfases.

Fra at udgøre knap 80 pct. af helårsdeltagerne i danskuddannelse i 2014 forventes

det, jf. Finansloven for 2014, at kun 1/3 af deltagerne i danskuddannelse er i ordi-

nære danskuddannelse i 2017. De offentlige udgifter til ordinær danskuddannelse

forventes at falde fra ca. 1 mia. kr. i 2014 til 800. mio. kr. i 2017.

1.2 Baggrund for igangsættelsen af analysen

Frem til 1. juli 2010 var der fastsat vejledende takster pr. modul på de årlige finans-

love. Disse blev afskaffet, idet en evaluering af danskuddannelsesloven havde vist,

at de vejledende modultakster i praksis normerede den frie takstfastsættelse i et vi-

dere omfang end tilsigtet. Der blev således peget på, at de vejledende takster risike-

rede at låse et dynamisk marked fast på et bestemt pris- og omkostningsniveau.

Blandt parterne på området, LO, DA, KL, Uddannelsesforbundet, FLD/De Danske

Sprogcentre og FOAS, er der enighed om, at kommunerne – efter afskaffelsen af

de vejledende modultakster – har haft et stærkt fokus på priserne, og at priserne har

vægtet højt i forbindelse med valg af udbyder på danskuddannelsesområdet. Blandt

udbyderne er man bekymret for, om fokuseringen på priserne kan føre til en dårli-

gere kvalitet og for store kvalitetsmæssige forskelle mellem kommunerne.

Det understreges dog fra KL’s side, at det forhold, at der indgår et priselement i

udbuddet, ikke står i modsætning til et ønske om kvalitet. Endelig fremhæver KL,

at kommunerne selv bærer konsekvensen af et eventuelt forringet danskuddannel-

sestilbud, idet sandsynligheden for at hjemtage resultattilskud reduceres, ligesom

det indebærer en risiko for, at kursisterne er længere tid om at komme i arbejde el-

ler uddannelse og dermed vil belaste den kommunale økonomi i længere tid.

I 2010 blev der, udover de variable takster, også indført opdelte modultakster for

kommunernes afregning med de private udbydere af danskuddannelse, så den aftal-

te modultakst opdeles i to lige store dele, hvoraf den ene halvdel betales, når kursi-

sten påbegynder en danskuddannelse på et modul, og den anden halvdel betales,

når kursisten har bestået den modultest/prøve, der afslutter undervisningen på mo-

Deloitte (2007): Undersøgelse af danskuddannelsens modultakstsystem.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dulet. Idéen bag modultakstsystemet har været at tilskynde til en mere resultatori-

enteret og effektiv sprogundervisning.

Flere af udbyderne på danskuddannelsesområdet for voksne udlændinge gennemfø-

rer også andre offentligt regulerede danskuddannelsestilbud, som fx forberedende

voksenundervisning (FVU) og ordblindeundervisning (OBU). FVU og OBU udby-

des af VUC’erne, som er statsligt selvejende institutioner, og som via driftsover-

enskomster kan samarbejde med andre aktører, fx andre uddannelsesinstitutioner,

oplysningsforbund eller sprogcentre, om gennemførelsen af undervisningen. Finan-

sieringen af uddannelserne er baseret på taxameterstyring med faste takster.

Taxameterstyring er en styringsform, som er udbredt på det statslige selvejende

område under Undervisningsministeriet. Her fastsættes taksterne på de årlige fi-

nanslove for den enkelte aktivitetsenhed (årselev) for de tilskud, der gives til de

enkelte uddannelser. Grundstrukturen i taxameterstyringsmodellen på Under-

visningsministeriets område er baseret på en undervisningstakst, en bygningstakst

og en fællesudgiftstakst til administration mv.

Parterne, der repræsenterer udbyderne af danskuddannelserne, oplever, at taxame-

terstyring med centralt fastsatte takster understøtter en bedre planlægningshorisont

i forhold til en økonomistyringsmodel med lokalt fastsatte takster, hvor der kan væ-

re udbudsrunder fra tid til anden.

1.3 Sammenfatning af analysens resultater

Den gennemførte analyse indeholder følgende hovedkonklusioner:



På danskuddannelsesområdet anvendes i dag to økonomiske styringsmodeller:

I den økonomiske styringsmodel, der anvendes på danskuddannelses-

området for voksne udlændinge, deler kommunerne og staten finansie-

ringsansvaret; dog kompenseres kommunerne under ét for deres udgifter af

staten. Afregningen sker efter variable modultakster, som er lokalt aftalte.

Frem til juli 2010 var taksterne også variable, men der optrådte hvert år

vejledende modultakster på finansloven. Udbyderne af uddannelserne kan

være kommunale eller private institutioner. Modellen giver alt andet lige

udbyderne et incitament til at levere så høj en kvalitet i undervisningen til

så lav en pris som muligt og giver fleksibilitet i forhold til tilpasning til

ændrede forhold, fx i kursistgruppens sammensætning, konjunkturforhold

mv. Den nuværende model kan dog indebære en risiko for, at der fokuseres

relativt ensidigt på prisen, hvilket bl.a. kan medføre ”teaching to the test”.

I den statslige taxameterstyringsmodel på Undervisningsministeriets områ-

de er taksten centralt fastsat, hvilket giver ens takster for alle udbydere i

hele landet. Staten bærer finansieringsansvaret, og udbyderne er typisk

statslige selvejende institutioner, men der findes også andre typer af udby-

dere og ejerskabsstrukturer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er gennemført en analyse af to kvalitetsindikatorer. Det drejer sig dels om

beståelsesprocenten og den gennemsnitlige eksamenskarakter. Når perioden

med de vejledende takster sammenlignes med perioden uden vejledende takster,

så viser analysen følgende:



For kursister på danskuddannelse 1 er andelen af beståede steget med 1,8 pct.-

point, mens den er steget med henholdsvis 7,5 og 9,4 pct.-point for kursisterne

på danskuddannelse 2 og danskuddannelse 3.

Samtidig er gennemsnitskaraktererne generelt højere i året uden de vejledende

modultakster. For så vidt angår kursister på danskuddannelse 1, er gennem-

snitskarateren steget med 0,3 point, mens den for kursister på danskuddannelse

2 og danskuddannelse 3 er steget med henholdsvis 1,1 og 0,5 point.

Derudover viser analysen, at

variationen

i de to kvalitetsindikatorer på tværs af

de fem regioner ikke er blevet større med afskaffelsen af vejledende modultak-

ster.



Der kan således umiddelbart konstateres en forbedring af prøveresultaterne, lige-

som der ikke kan konstateres nogen større regional variation heri, når perioden med

de vejledende takster sammenlignes med perioden uden vejledende takster.

Man kan dog ikke drage håndfaste konklusioner om sammenhængen mellem finan-

sieringsformer og niveauet for/variationen i kvaliteten på baggrund af analysen.

Resultaterne omhandler for det første kun prøveaspektet – og ikke andre aspekter

af kvaliteten i danskuddannelserne. Beståelsesprocenten og den gennemsnitlige ek-

samenskarakter er imidlertid det bedste umiddelbare mål for kvaliteten af danskud-

dannelserne. Det bemærkes, at Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen er ved at identificere

eventuelle yderligere kvalitetsindikatorer, som kommuner og sprogcentre kan an-

vende til vurderingen af undervisningen resultater og virkninger.

Endvidere har det inden for de givne rammer ikke været muligt at koble takststør-

relsen til den enkelte danskuddannelse.

Endelig har det heller ikke været muligt at tage højde for alle de forhold, der kan

tænkes at have en betydning for, om der er sket ændringer i prøveresultaterne efter

afskaffelsen af vejledende modultakster.

1.4 Analysens opbygning

I kapitel 1 gives der en beskrivelse af, hvad danskuddannelserne er, herunder ud-

dannelsernes formål, målgrupper, indhold og aktiviteter.

I kapitel 2 ses der nærmere på, hvordan en ensartet kvalitet i tilbuddene om dansk-

undervisning understøttes via regler og tilsyn, og hvordan lovgivningen skal funge-

re som et sikkerhedsnet under kvalitetssikringen af danskuddannelserne.

Kapitel 3 handler om de centrale krav, der stilles til ensartetheden i indholdet af

danskuddannelserne, og kommunernes tilsyn hermed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For at kunne vurdere betydningen af centralt fastsatte taxametre foretages der der-

efter i kapitel 4 en mere detaljeret gennemgang af den økonomiske styringsmodel

for danskuddannelserne, som den ser ud i dag.

I kapitel 5 skitsers taxameterstyringsmodellen på Undervisningsministeriets områ-

de og sammenholdes efterfølgende med modellen på danskuddannelsesområdet.

I kapitel 6 foretages analysen af to kvalitetsindikatorer for at se, om der er tegn på,

at der er sket ændringer heri fra et år, hvor der var vejledende modultakster på fi-

nansloven, til et år, hvor der ikke længere var vejledende modultakster.

Analysen afrundes i kapitel 7 med en perspektivering, hvor forskellige mulige øko-

nomistyringsmodeller opstilles og diskuteres i forhold til den nuværende model på

danskuddannelsesområdet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2. Danskuddannelserne

2.1 Formålet med danskuddannelse

Formålet med danskuddannelse følger af lov om danskuddannelse til voksne ud-

lændinge m.fl., jf. § 1. Heri fremgår det, at formålet med danskuddannelse er at bi-

drage til,



at voksne udlændinge opnår nødvendige dansksproglige kompetencer og viden

om kultur- og samfundsforhold i Danmark, så de kan blive deltagende og yden-

de medborgere på lige fod med samfundets øvrige borgere,



at voksne udlændinge så hurtigt som muligt, efter at have fået opholdstilladelse

i Danmark, tilegner sig færdigheder i at forstå og anvende det danske sprog og

opnår kendskab til det danske arbejdsmarked, så de herved får mulighed for at

komme i beskæftigelse og blive i stand til at forsørge sig selv



at fremme voksne udlændinges aktive brug af det danske sprog samt bidrage til,

at de opnår almene kundskaber og færdigheder, som er relevante i forhold til

arbejde og uddannelse samt livet som medborger i et demokratisk samfund.

2.2 Målgruppen for danskuddannelse

I henhold til danskuddannelsesloven er det kommunerne, der har ansvaret for at til-

byde danskundervisning til nyankomne udlændinge over 18 år, som har ret til fast

ophold i Danmark. Danskuddannelse tilbydes nyankomne udlændinge, der



har opholdstilladelse eller i øvrigt har fast, lovligt ophold i Danmark og er fol-

keregistreret i kommunen

eller



har fast ophold i medfør af EU-reglerne om ophævelse af indrejse- og opholds-

begrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering

og udveksling af tjenesteydelser m.v. og har bopæl i en kommune.

Herudover har EU/EØS-grænsependlere ret til tilbud om danskuddannelse.

EU/EØS-grænsependlere er arbejdstagere, der arbejder i Danmark, eller personer,

der har etableret selvstændig virksomhed her i landet, uden at bo her.

I visse situationer sidestilles danske statsborgere med udlændinge i reglerne om

danskuddannelse, hvilket bl.a. gælder herboende grønlændere, færinger over 18 år

og danske statsborgere, som af særlige grunde eller langvarigt ophold i udlandet

ikke behersker det danske sprog i et sådant omfang, at de kan fungere i det danske

samfund.

Kommunerne kan også henvise ledige borgere, der ikke er omfattet af integrations-

programmet eller introduktionsforløbet, til danskuddannelsen efter lov om aktiv

beskæftigelsesindsats.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danskuddannelseslovens målgruppe omfatter således både flygtninge, familie-

sammenførte og indvandrere, herunder arbejdstagere og studerende fra både

EU/EØS-lande og tredjelande.

Flygtninge og familiesammenførte tilbydes danskuddannelse som en del af integra-

tionsprogrammet, mens udenlandske arbejdstagere, medfølgende ægtefæller, inter-

nationale studerende og au pairs tilbydes danskuddannelse som en del af introduk-

tionsforløbet i medfør af integrationsloven. EU/EØS-grænsependlere tilbydes

danskuddannelse efter danskuddannelsesloven.

Af tabel 1 fremgår det, hvor mange kursister der blev henvist til danskuddannelse i

2013.

Tabel 1

Antal kursister i 2013, antal og pct.

Flygtninge og familiesammenførte

Arbejdstagere, medfølgende ægtefæller mv.

Henvist som led i aktive tilbud (LAB)

Øvrige

I alt

Kilde: Ankestyrelsens danskundervisningsdatabase.

Antal

Pct.

10.260 19,1 %

35.773 66,5 %

4.630 8,6 %

3.121 5,8 %

53.784 100 %

2.3 Danskuddannelsernes opbygning og aktivitet

Optagelse på danskuddannelserne sker efter henvisning fra kommunalbestyrelsen i

kursistens bopælskommune, med mindre der er tale om en EU/EØS-

grænsependler, da henvisningen så sker fra kursistens arbejdsstedskommune. En

kommunalbestyrelse har som udgangspunkt pligt til at henvise en udlænding til et

relevant danskuddannelsestilbud senest en måned efter, at kommunalbestyrelsen

har overtaget ansvaret for udlændingen, jf. integrationslovens § 4.

Der er en tæt sammenhæng mellem organiseringen af danskuddannelsen for ud-

lændinge og integrationsprogrammet/introduktionsforløbet, idet undervisningen

skal kunne kombineres med aktive tilbud (vejledning og opkvalificering, virksom-

hedspraktik og løntilskud), som gennemføres som led i integrationsprogrammet

/introduktionsforløbet.

Undervisningen skal også kunne kombineres med fuldtidsbeskæftigelse, og de fle-

ste sprogcentre mv. tilbyder således undervisning om aftenen eller i weekenden.

Det er forudsat i danskuddannelsesloven, at danskuddannelsen for så vidt angår tid,

sted og indhold skal tilrettelægges fleksibelt for at fremme samspil med udlændin-

gens beskæftigelse eller uddannelse.

Indtil 1. januar 2014 havde alle nyankomne udlændinge ret til tre års danskuddan-

nelse, uanset opholdsgrundlag. Fra 1. januar 2014 er uddannelsesretten for personer

under integrationsgrogrammet (flygtninge og familiesammenførte) udvidet fra tre

år til samlet fem år. For personer under introduktionsforløbet er der mulighed for

op til 4 år og 6 måneders samlet danskuddannelse, som indeholder tilbud om ar-

bejdsmarkedsrettet dansk indledningsvist i højst 1 år og 6 måneder, hvorefter de

kan vælge at deltage i ordinære danskuddannelse i op til 3 år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ordinær danskuddannelse

De ordinære danskuddannelser er delt op i tre uddannelser: danskuddannelse 1,

danskuddannelse 2 og danskuddannelse 3. Uddannelserne er opdelt for at tage høj-

de for de individuelle forudsætninger og integrationsmål, som de nyankomne ud-

lændinge har, jf. figur 1.

Figur 1. Danskuddannelsernes opbygning

Når udlændinge bliver henvist til de ordinære danskuddannelser, indplaceres de på

en af følgende tre danskuddannelser:



Danskuddannelse 1 tilrettelægges for kursister med ingen eller ringe skolebag-

grund, som ikke har lært at læse og skrive på deres modersmål.



Danskuddannelse 2 tilrettelægges for kursister, som normalt har en kort skole-

og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet, og som må forventes at have en for-

holdsvis langsom indlæring af dansk som andetsprog.



Danskuddannelse 3 tilrettelægges for kursister, som normalt har en mellemlang

eller lang skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet, og som må forventes

at have en forholdsvis hurtig indlæring af dansk som andetsprog.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De tre danskuddannelser er opdelt i moduler, og de enkelte kursister på de tre for-

skellige danskuddannelser indplaceres på det modul, som svarer til deres dansk-

sproglige niveau.

Danskuddannelserne er prøveforberedende. De afsluttes alle med en centralt stillet

færdighedsprøve. Modulernes varighed er fleksibel og afhængig af kursisternes

kompetencer.

Tabel 2 viser fordelingen af antallet af danskuddannelsesforløb på de 3 danskud-

dannelser. Enkelte kursister har modtaget danskuddannelse på mere end én dansk-

uddannelse som følge af en overflytning fra en danskuddannelse til en anden.

Tabel 2

Danskuddannelsesforløb fordelt på danskuddannelse samt samtlige kursister, 2013, antal

og pct.

Danskuddannelse 1, forløb

Danskuddannelse 2, forløb

Danskuddannelse 3, forløb

Danskuddannelsesforløb i alt

Samtlige kursister

Kilde: Ankestyrelsens danskundervisningsdatabase.

Antal

4.794

24.814

26.119

55.727

53.784

Pct.

8,6 %

44,5 %

46,9 %

100,0 %

Figur 2 nedenfor viser fordelingen af kursister i 2013 på de tre ordinære danskud-

dannelser. Det fremgår af figuren, at udenlandske arbejdstagere og internationale

studerende (S-kursister) primært gik på danskuddannelse 2 og danskuddannelse 3,

mens flygtninge og familiesammenførte (I-kursister) fordeler sig mere jævnt på de

tre danskuddannelser, dog med størstedelen på danskuddannelse 2.

Figur 2. Fordelingen af kursister på danskuddannelserne i 2013, pct.

Pct.

Danskuddannelse 1

Danskuddannelse 2

I-kursister

Kilde: Ankestyrelsens danskundervisningsdatabase.

Danskuddannelse 3

S-kursister

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er et krav for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark, at udlæn-

dingen har bestået prøve i danskuddannelse 1 eller en danskprøve på et tilsvarende

eller højere niveau, medmindre pågældende er omfattet af EU-reglerne om fri be-

vægelighed. Prøve i danskuddannelse 1 afslutter danskuddannelse 1. Desuden stil-

les der krav om bestået prøve i danskuddannelse 2 eller anden dokumentation for

dansk sprog, fx folkeskolens 9. klasse, for at opnå dansk indfødsret.

Arbejdsmarkedsrettet dansk

Udover de ordinære danskuddannelser blev der fra 1. juli 2010 etableret et særligt

arbejdsmarkedsrettet danskundervisningstilbud for voksne udenlandske arbejdsta-

gere i henhold til danskuddannelsesloven kapitel 6. For at gøre brug af dette tilbud

skulle man være indrejst i Danmark inden for det seneste år og have ordinær be-

skæftigelse samt fast lovligt ophold og ret til at arbejde i landet. Man kunne også

benytte sig af tilbuddet, hvis man arbejdede eller havde virksomhed i landet.

Formålet med arbejdsmarkedsrettet danskundervisning var at give et særligt tilbud

til udenlandske arbejdstagere, der målrettes de behov, som udenlandske arbejdsta-

gere med et mere midlertidigt ophold i Danmark har for at opnå kendskab til det

danske sprog. Der er derfor tale om et mere fleksibelt tilbud. Hensigten med til-

buddet er således, at det så vidt muligt skal tilpasses kursistens arbejde og de behov

for danskkundskaber, som kursisten har i denne forbindelse. Udenlandske arbejds-

tagere har ikke pligt til at følge arbejdsmarkedsrettet danskundervisning.

Fra 1. januar 2014 blev reglerne ændret, så udenlandske arbejdstagere, medfølgen-

de ægtefæller, studerende og au pairs indledningsvist tilbydes arbejdsmarkedsrettet

dansk som det første dansktilbud og efterfølgende kan vælge at deltage i de ordi-

nære danskuddannelser.

Tilbuddet om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning omfatter højst 250 timers

undervisning i højst 1 år og 6 måneder, som er opdelt i fem undervisningsforløb af

50 timer hver.

Fra 1. januar 2014 er der indført en afsluttende modultest, når en kursist har fuld-

ført 250 timers arbejdsmarkedsrettet danskundervisning (svarende til en modultest

på de ordinære danskuddannelser). Dermed sikres en korrekt indplacering på det

rette modul, hvis en kursist efterfølgende ønsker at fortsætte i et ordinært danskud-

dannelsesforløb.

Kursisterne får således ret til at blive indplaceret på den 3-årige ordinære danskud-

dannelse med mulighed for at aflægge en danskprøve, hvis de ønsker at styrke

danskkundskaberne yderligere. Samlet set får udenlandske arbejdstagere, studeren-

de og au pairs mulighed for op til 4 år og 6 måneders danskuddannelse (1 år og 6

måneders arbejdsmarkedsrettet dansk + 3 år i ordinær danskuddannelse).

I 2013 deltog omkring 100 personer i introdansk (arbejdsmarkedsrettet danskud-

dannelse). I beregningerne bag lovændringen fra 1. januar 2014 er det skønnet, at

der vil være omkring 4.000 helårspersoner i arbejdsmarkedsrettet danskuddannelse

i 2014 stigende til omkring 14.000 helårspersoner i 2017.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3. Styring via regler og tilsyn

Kvaliteten i tilbuddene om danskundervisning understøttes både via regler og til-

syn. Der er således formuleret krav til undervisningen i de fagbilag, som udarbej-

des af Undervisningsministeriet, og som ligger til grund for undervisningen. Der er

udarbejdet centrale mål for de dansksproglige kompetencer, som den enkelte kur-

sist skal have nået i forbindelse med danskprøverne. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen

har den direkte tilsynsforpligtelse med prøveområdet, og kommunerne er efter

danskuddannelsesloven forpligtet til at føre tilsyn med danskuddannelserne.

I dette afsnit ses der nærmere på, hvordan en ensartet kvalitet i tilbuddene om

danskundervisning understøttes via regler og tilsyn, og hvordan lovgivningen der-

med ligger som et sikkerhedsnet under kvalitetssikringen af danskuddannelserne.

3.1 Lovgivning om danskuddannelserne

Indholdet og omfanget af både de ordinære danskuddannelser og arbejdsmarkeds-

rettet danskundervisning er nøje beskrevet i lov og bekendtgørelse om danskud-

dannelse til voksne udlændinge m.fl. Det samme gør sig gældende i forhold til

hvilke administrative forpligtigelser, udbyderne er forpligtede til at udføre i forbin-

delse med deres varetagelse af opgaver efter danskuddannelsesloven.

Indholdet i danskuddannelserne

I fagbilag 1 til bekendtgørelsen om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. er

der nøje beskrevet indholdet af de seks moduler, som hver af de tre ordinære

danskuddannelser består af, samt målet for hvert enkelt modul.

Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er udarbejdet som et kortere tilbud på fem

moduler a 50 timer. Der indgår et selvstændigt fagbilag i bekendtgørelsen, jf. fag-

bilag 2, hvor formål, mål, indhold, tilrettelæggelse og den afsluttende evaluering

skitseres.

Test

Oprykning fra ét modul til det næste kan finde sted, når udbyder ved test af kursi-

stens dansksproglige niveau har vurderet, at målene for det pågældende modul er

nået. Testen gennemføres ved brug af testmateriale udarbejdet af Kvalitets- og Til-

synsstyrelsen, hvilket betyder, at de enkelte kursister skal nå nogle centralt fastsatte

mål for at rykke fra et modul til det næste. En bestået modultest har generel gyldig-

hed til, at kursisten kan påbegynde næste modul på danskuddannelsen. Hvis kursi-

sten skifter til en anden udbyder, gælder en bestået modultest også her.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Administrative krav

Herudover er der i selve bekendtgørelsen fastsat en lang række administrative reg-

ler om udbydernes forpligtigelse i forhold til evaluering af kursisternes sprogtileg-

nelse (modultest), fraværsregistrering, indberetninger mv. Ligeledes er der fastsat

krav om lærerkvalifikationer, som skal være opfyldt, for at en lærer kan undervise i

dansk som andet sprog – hvad enten der er tale om de ordinære danskuddannelser

eller arbejdsmarkedsrettet danskundervisning.

Timetal

Timetallet for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning fremgår direkte af lov og

bekendtgørelse, mens det i forhold til de ordinære danskuddannelser fremgår af

danskuddannelsesloven, at disse har et omfang, der svarer til 1,2 års heltidsuddan-

nelse, og at undervisningen skal tilrettelægges, så det er muligt at gennemføre ud-

dannelserne inden for en periode på fem år.

1,2 års heltidsuddannelse svarer til 1,2 årsværk – et årsværk svarer til 37 timer om

ugen i 46 uger. Et årsværk defineres i øvrigt som en fuldtidsstuderendes arbejde i et

år. Denne arbejdsbelastning kan bestå af forskellige elementer, som fx skemalagte

undervisningslektioner, selvinstruktion, fjernundervisning, hjemmearbejde og her-

under opgaveløsning.

Dette betyder, at der er fleksibilitet for udbyderne i forhold til tilrettelæggelsen af

de ordinære danskuddannelser, så de kan tilpasse undervisningen til de forskellige

kursistgrupper med forskellige behov. Der er fx stor forskel på kursisterne på

danskuddannelse 3, som normalt har en mellemlang eller lang skole- og uddannel-

sesbaggrund fra hjemlandet, og kursister på danskuddannelse 1, som har ingen eller

ringe skolebaggrund fra hjemlandet.

3.2 Tilsyn med danskuddannelserne

Den enkelte kommunalbestyrelse har ansvaret for, at danskuddannelserne gennem-

føres efter reglerne i danskuddannelsesloven. Kommunalbestyrelsens tilsynsfor-

pligtelse omfatter både opgaver af administrativ, økonomisk og pædagogisk karak-

ter. Hvert tredje år skal kommunalbestyrelserne indsende en rapport til Under-

visningsministeriet, hvori de redegør for det førte tilsyn.

Tilsyn med udbydere af danskuddannelse i henhold til danskuddannelsesloven va-

retages af den kommune, som har indgået driftsaftale med en udbyder om tilbud ef-

ter danskuddannelsesloven, eller som udbyder undervisning på et kommunalt

sprogcenter eller en anden kommunal uddannelsesinstitution.

Formålet med kommunalbestyrelsens tilsyn er at sikre, at undervisningen gennem-

føres efter reglerne i danskuddannelsesloven og bekendtgørelse om danskuddan-

nelse til voksne udlændinge m.fl.

Tilsynskommunen har derfor pligt til at sætte sig ind i det til enhver tid gældende

regelsæt på danskuddannelsesområdet.

I vejledning om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. er fastsat retningslin-

jer for kommunernes tilsyn. Udover det helt overordnede element, som vedrører at

sikre, at udbyderne lever op til lovens og bekendtgørelsens krav for så vidt angår

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

både uddannelsernes indhold, omfang mv., er der i øvrigt lagt vægt på følgende

elementer, som bør behandles nærmere:



Fysiske rammer og beliggenhed.



Fleksibelt, relevant og kvalificeret undervisningstilbud – dvs. aftalekommunen

skal sikre sig, at udbyderen lever op til lovens krav om et relevant og kvalifice-

ret undervisningstilbud, som er tilrettelagt fleksibelt, og som skal kunne påbe-

gyndes inden for en måned.



Udbyderens tilbud om danskuddannelse er i overensstemmelse med danskud-

dannelseslovens § 4, hvorefter hver af de tre danskuddannelser har et gennem-

snitligt omfang svarende til 1,2 heltidsuddannelse.



Spørgsmålet om, hvorvidt kursisterne indplaceres korrekt på de enkelte dansk-

uddannelser.



Kompetenceudvikling af ansatte, og at udbydere alene har ansat lærere, der op-

fylder danskuddannelseslovens og bekendtgørelsens regler om lærerkvalifikati-

oner.



Kommunikation med kursister.



Indberetning af statistiske oplysninger.



Økonomisk tilsyn, bl.a. at der alene betales for forløb, hvor kursisten har afslut-

tet det forrige forløb og ønsket at fortsætte på et nyt.

Tilsynskommunen kan føre tilsynet ved løbende god kontakt mellem kommune og

udbyder – fx ved møder, besøg hos udbyderen, løbende evaluering af undervisnin-

gen via statistiske indberetninger til kommunen og ved at følge med i virksom-

hedsplaner, årsberetninger, udbyders hjemmeside mv. For så vidt angår spørgsmål,

om en udbyder lever op til kravene i fagbilagene til bekendtgørelsen, vil det være

hensigtsmæssigt, hvis kommunen råder over pædagogisk faglig ekspertise, som

udbyderen kan indgå i faglig dialog med. Dette kan eventuelt foregå i et samarbej-

de mellem flere kommuner.

I november 2011 indsendte tilsynskommunerne for første gang tilsynsrapporter til

Undervisningsministeriet. Det var ministeriets vurdering, at kun nogle tilsynskom-

muner omhyggeligt fulgte vejledningen og redegjorde for det pædagogiske tilsyn i

forhold til ovenstående tilsynstemaer, som kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn

med, jf. ministeriets vejledning om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Det var endvidere ministeriets vurdering, at den overvejende del af tilsynsrappor-

terne kun i begrænset omfang redegjorde for kommunernes resultater af tilsynet, og

kun få rapporter redegjorde for kommunernes vurderinger og anbefalinger i forhold

til de pædagogiske tilsynsopgaver.

For at vurdere kvaliteten i det kommunale tilsyn, indgik Kvalitets- og Tilsynssty-

relsen i 2014 en aftale med KORA – Det Nationale Institut for Kommuners og Re-

gioners Analyse og Forskning – om en undersøgelse af det pædagogiske tilsyn.

KORA undersøgte fire case-kommuner. Første rapport fra KORA, som udkom i

september 2014, konkluderede, at der er store forskelle på prioritering og praksis i

de fire undersøgte kommuner, men at de undersøgte kommuner lever op til de krav,

der stilles på området. Det fremgår af undersøgelsen, at det er fagligt vanskeligt for

kommunerne at føre tilsyn med, om kvaliteten af sprogcentrenes pædagogiske ind-

sats er i orden. Det fremgår endvidere af KORAS anbefalinger, at ministeriets vej-

ledning bør udbygges med mere tydelige krav til det kommunale tilsyn, således at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

det klart fremgår, at en vurdering af undervisningens kvalitet, resultater og virknin-

ger indgår i den kommunale tilsynsopgave. KORA vil i december 2014 færdiggøre

anden del af sin undersøgelse, som omhandler mulige kvalitetsindikatorer, til an-

vendelse i kvalitetssikringen af danskundervisningen. Derefter vil vejledningen om

danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. blive præciseret med henblik på at

tydeliggøre de kommunale tilsynsopgaver og hermed styrke tilsynet med kvaliteten

af danskundervisningen.

Næste tilsynsrapport skal kommunerne aflevere til Undervisningsministeriet den 1.

december 2014, og i denne forbindelse har Kvalitets- og tilsynsstyrelsen den 24.

september 2014 udsendt et informationsbrev til kommunerne, der præciserer, hvor-

ledes rapporten skal udarbejdes, og at det i forhold til de udmeldte tilsynsopgaver

skal oplyses, hvilke oplysninger og resultater tilsynet og tilsynsrapporten bygger på

i forhold til de udmeldte temaer/elementer. Styrelsen vil efterfølgende sammenfatte

resultatet af de nye tilsynsrapporter med henblik på formidling til kommunerne.

Undervisningsministeriet har det overordnede ansvar for danskuddannelsen for

voksne udlændinge m.fl. og følger løbende aktiviteten på danskuddannelserne. Mi-

nisteriet sørger for vejledninger, uddannelse og træning af eksaminatorer og censo-

rer, samt foretager tilsynsbesøg, når danskprøverne afholdes. Undervisningsmini-

steriet tilbyder endvidere omfattende efteruddannelse til lærere, ledere og forstan-

dere ved udbydere af danskuddannelse, ligesom ministeriet afholder forstander- og

lærerkonferencer.

Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen under Undervisningsministeriet har det direkte til-

synsansvar i relation til afholdelse af de fire afsluttende danskprøver. Der foretages

bl.a. uanmeldte tilsyn ved prøvernes mundlige del. Der følges løbende op på prø-

vernes kvalitet, på prøveafholdelserne og på bedømmelserne. Der holdes dialog-

møder med prøveansvarlige fra forskellige sprogcentre i landet, og der afholdes

censorkonferencedage for alle beskikkede censorer, hvor der er fokus på prøveaf-

vikling og korrekt bedømmelse. Desuden gennemføres der bl.a. informationsmøder

for eksaminatorer og udpegede censorer og afholdes kurser i eksaminatorrollen.

Forud for hver prøvetermin udsender Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen en række vej-

ledninger til alle involverede om den praktiske prøveafholdelse, bedømmelse mv.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4. Den nuværende økonomiske styringsmo-

del på danskuddannelsesområdet

I forrige kapitel blev det beskrevet, hvordan kvaliteten i danskuddannelserne bliver

understøttet gennem bl.a. krav til indhold og mål i danskuddannelserne samt gen-

nem tilsyn. En anden måde at understøtte kvaliteten på er gennem den økonomiske

styring, der i dag er på området, hvor udbyderne bl.a. konkurrerer på kvaliteten, når

de byder på opgaven om at tilbyde danskundervisning i en kommune. I økonomi-

styringsmodellen i dag er der mulighed for, at kommunerne kan definere krav til

kvalitet og resultater i udbudsmaterialet og for udbyderne til at formulere, hvad de

kan tilbyde. Dette uddybes nærmere i afsnit 4.3.

Den samlede økonomi på danskuddannelsesområdet indgår endvidere i et mere

overordnet styringsregime, som beskrives nedenfor.

4.1 Den samlede økonomi vedr. danskuddannelserne

I 2013 blev der brugt ca. 1,1 mia. kr. på danskuddannelserne. Som konsekvens af

aftalen om midlertidig arbejdsmarkedsydelse kommer den ordinære danskuddan-

nelse til at udgøre en mindre andel af de samlede danskeuddannelsestilbud i takt

med, at justeringerne af tilbuddet om danskuddannelse indfases, og flere udlændin-

ge vil modtage tilbud om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning.

Fra at udgøre over 90 pct. af udgifterne til danskuddannelse i 2014 forventes det på

finansloven for 2014, at udgifter til den ordinære danskuddannelse vil falde til ca.

70 pct. af de offentlige udgifter til danskuddannelse i 2017. Idet ordinær danskud-

dannelse gennemsnitligt er dyrere end arbejdsmarkedsrettet danskuddannelse, sva-

rer dette til en nedgang for ordinær danskuddannelse fra at udgøre knap 80 pct. af

helårsdeltagerne i danskuddannelse i 2014 til omkring 1/3 i 2017, når justeringerne

er fuldt indfaset, jf. tabel 1.

Omfanget af ordinær danskuddannelse forventes fra 2017 og frem at udgøre et ni-

veau på omkring 800 mio. kr. i offentlige udgifter (i 2014-priser) og omkring 7.000

helårspersoner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 1

Offentlige udgifter til danskuddannelse i mio. kr. samt antal helårspersoner, 2014-2017

2014

Mio. kr.

Ordinær dansk

Arbejdsmarkedsrettet dansk

I alt

- andel ordinær dansk, pct.

Helårspersoner

Ordinær dansk

Arbejdsmarkedsrettet dansk

I alt

- andel ordinær dansk, pct.

Kilde: Finanslov 2014.

2015

979

216

1.195

82 %

2016

881

316

1.197

74 %

2017

828

365

1.193

69 %

1.037

1.132

92 %

12.723

3.804

16.527

77 %

10.742

8.595

19.337

56 %

8.533

12.549

21.082

40 %

7.283

14.503

21.786

33 %

4.2 Styring af de offentlige udgifter

Den økonomiske styring af området baserer sig i dag på flere strenge. Kommuner-

ne har ansvaret for beskæftigelses- og integrationsindsatsen og kompenseres for de-

res udgifter af staten. Staten kompenserer kommunerne for deres udgifter, dels via

refusion af kommunale udgifter til forsørgelse og driftsudgifter, dels via bloktil-

skuddet.

4.2.1 Styring via refusioner

Refusionssystemet er en del af de overordnede rammer for kommunernes beskæfti-

gelses- og integrationsindsats, og i styringssammenhæng er det centralt, at de stats-

lige refusionsprocenter afspejler, at kommunerne har et medfinansieringsansvar.

Derfor refunderer staten alene en del af kommunernes udgifter via refusionssyste-

met.

På integrationsområdet gælder dette bl.a. for udgifterne til integrationsprogrammet

og introduktionsforløbet – herunder udgifterne til danskuddannelse.

Refusionsmodellen for ordinær danskuddannelse

Danskuddannelserne er gratis for kursister omfattet af danskuddannelseslovens

målgrupper. Det er således kommunalbestyrelsen, som afholder udgifter til dansk-

uddannelse til udlændinge, som bor i kommunen, eller som er henvist til danskud-

dannelse af kommunen i medfør af reglerne om EU-grænsependlere.

Efter reglerne i integrationslovens kapitel 9 om finansiering og administration mv.,

refunderer staten 50 pct. af kommunens udgifter til

integrationsprogrammet

inden

for et rådighedsbeløb, jf. § 45 stk. 4 i integrationsloven. I 2014 opgøres rådigheds-

beløbet til 73.000 kr. pr. år gange antallet af helårspersoner i kommunen, der mod-

tager og deltager i tilbud som en del af integrationsprogrammet, jf. vejledning om

satser mv. 2014.

På samme måde refunderer staten 50 pct. af kommunens udgifter til

introduktions-

forløb

inden for et rådighedsbeløb, og i 2014 opgøres dette rådighedsbeløb til

50.000 kr. pr. år gange antallet af udlændinge i kommunen, der deltager i tilbud, jf.

§ 45 stk. 5 i integrationsloven.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tilbud under rådighedsbeløbene er aktive beskæftigelsesrettede tilbud og ordinær

danskuddannelse. Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er ikke omfattet af rå-

dighedsbeløbet.

Der er tale om to separate rådighedsbeløb. Baggrunden herfor er, at introduktions-

forløbet blev indført senere end integrationsprogrammet, og at der er tale om diffe-

rentierede målgrupper.

Rådighedsbeløbene blev sat ned pr. 1. januar 2014, hvilket forventes at bidrage til

øget fokus på økonomistyring i kommunerne. Hvis den enkelte kommune ønsker at

anvende midler ud over rådighedsbeløbene til målgruppen, skal disse finansieres af

kommunen uden refusion – dvs. 100 pct. kommunal finansiering, dog indgår udgif-

terne under budgetgarantien, jf. senere afsnit.

Rådighedsbeløbene er udtryk for den samlede økonomiske ramme, som politisk er

prioriteret til danskuddannelse og aktive tilbud til målgruppen. Rådighedsbeløbene

opgøres i forhold til helårspersoner, hvilket vil sige, at de offentlige udgifter tilpas-

ses aktiviteten. Flere udlændige, der deltager i danskuddannelse, vil afspejle sig i

flere helårspersoner, og dermed i et højere samlet beløb, som kommunerne har til

rådighed til at tilbyde målgruppen danskuddannelse.

Refusionsmodellen for danskuddannelse ifølge danskuddannelsesloven

For personer, der følger danskuddannelse ifølge danskuddannelsesloven – dvs. ud-

lændinge, der har fået forlænget deres danskuddannelse på grund af sygdom eller

barselsorlov mv. – samt grænsependlere, refunderer staten 50 pct. af de samlede

udgifter, som kommunen har afholdt. Disse udgifter har ikke været omfattet af et

rådighedsloft, men bliver det med finansloven for 2015.

Kompensation for kommunernes øvrige udgifter: Budgetgaranti og bloktilskud

Kommunernes nettoudgifter til hhv. integrationsprogram og introduktionsforløb er

samtidig omfattet af budgetgarantien i lov om kommunal udligning og generelle

tilskud til kommuner. Dette betyder, at kommunerne under ét får dækket deres ud-

gifter til integrationsprogram/introduktionsforløb. Den del af kommunernes samle-

de udgifter, der ikke dækkes af refusioner, dækker staten således via budgetgaran-

tien (bloktilskud).

Den del af nettoudgiften, som finansieres via bloktilskud/budgetgaranti, fordeles

efter demografiske og socioøkonomiske kriterier (bl.a. indbyggertal). På den bag-

grund kan der være forskel mellem den enkelte kommunes nettoudgifter og indtæg-

terne via bloktilskuddet, og den enkelte kommune kan ikke være sikker på at få

dækket sine faktiske udgifter. En kommune har dermed et økonomisk incitament til

at holde udgifterne under rådighedsbeløbene.

Resultattilskud

Ud over refusion yder staten et resultattilskud til en kommune, hvis en udlænding

inden for eller umiddelbart efter udløbet af det 3-årige integrationsprogram består

en prøve i dansk, jf. integrationslovens § 45, stk. 8, nr. 3 og 4 for uddybning heraf.

Resultattilskuddet udgør 35.794 kr. i 2014, jf. vejledning om satser mv. 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvis en udlænding ikke har haft mulighed for at benytte sig af tilbud om danskud-

dannelse inden for 3 år pga. sygdom, barsel eller ustøttet beskæftigelse i mindst 30

timer om ugen, skal kommunen tilbyde danskuddannelse i en periode svarende til

det tidsrum, personen har været afskåret fra at benytte sig af tilbuddet. I så fald

yder staten et resultattilskud, såfremt en udlænding består en prøve i dansk senest

ét år efter det 3-årige integrationsprogram udløber, jf. § 2 stk. 5 i lov om danskud-

dannelse til voksne udlændinge m.fl.

Staten yder ligeledes et resultattilskud på 47.724 kr. (2014-pl) til den enkelte kom-

mune, hvis en udlænding, der får tilbudt et integrationsprogram, inden for den tre-

årige introduktionsperiode kommer i ordinær beskæftigelse eller påbegynder en er-

hvervs- eller kompetencegivende uddannelse og er i job eller uddannelse i en sam-

menhængende periode på mindst seks måneder.

Udgifterne til kommunernes samlede resultattilskud modregnes i budgetgarantien,

og dermed trækkes udgifterne til resultattilskud fra det beløb, som udbetales til

kommunerne via bloktilskuddet.

4.3 Styring og afregning med udbydere

For arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er der fastsat en central takst. Prisen

for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er fastsat til 97,60 kr. pr. time i 2014-

pl, jf. § 22 i Bekendtgørelse om danskuddannelse for voksne udlændinge.

De ordinære danskuddannelser afregnes efter variable modultakster, og kommunen

indgår driftsaftaler med de udbydere, der ikke er kommunale. Som et element i

driftsaftalen indgås en aftale om størrelsen af modultaksterne.

Udbydere

En kommune kan opfylde sin forpligtelse til at udbyde arbejdsmarkedsrettet dansk-

undervisning og ordinær danskuddannelse efter danskuddannelsesloven enten ved

at tilbyde undervisning på et kommunalt sprogcenter – evt. i samarbejde med en el-

ler flere andre kommuner – eller ved at indgå en driftsaftale herom med en anden

udbyder. Dette kan være et privat sprogcenter, en offentlig uddannelsesinstitution

eller en uddannelsesinstitution godkendt af det offentlige.

For private udbydere er etablering som udbyder af danskuddannelse betinget af, at

der mellem kommunalbestyrelsen og den pågældende udbyder er indgået en drifts-

aftale om udbud af danskuddannelse.

Der er ikke formelle regler om, hvad en driftsaftale skal indeholde. Det forudsættes

dog, at der er tale om en aftale, som fx indeholder oplysninger om opgavens for-

ventelige omfang (antal kursister), hvor undervisningen skal finde sted og modul-

takstens størrelse.

Hvis kommunen vælger at indgå en aftale med en privat udbyder, skal opgaven

sendes i udbud i overensstemmelse med udbudsdirektivet og tilbudsloven. Dette er

reguleret i de generelle udbudsregler. Danskuddannelsesområdet er omfattet af reg-

lerne gældende for køb af B-tjenesteydelser, hvorfor kommunerne i høj grad har

frihed til at vælge den proces, der findes mest hensigtsmæssig.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som det fremgår af tabel 2 stod kommunale udbydere for undervisning af 29 pct. af

kursisterne i 2011, mens private eller selvejende udbydere stod for undervisning af

knap 71 pct. af kursisterne.

Tabel 2

Udbydere af danskuddannelse til voksne udlændinge samt kursister på de ordinære

danskuddannelser til voksne udlændinge fordelt på udbyderens ejerskab, 2011. Antal og

pct.

Kommunale

Private/selvejende

I alt

Antal udbydere

Kursister, antal Kursister, pct.

16.345

29,4 %

39.280

70,6 %

55.625

100 %

Anm.: Den samme kursist kan have gået hos mere end en udbyder.

Note: ¹Andre private/selvejende udbydere af dansk dækker primært over privatejede sprogcentre og selvejende

sprogcentre samt en daghøjskole, en erhvervsskole og et uddannelsescenter.

Kilde: FLD’s opgørelse over udbydere og ejerskabsforhold samt Danskundervisningsdatabasen i Social- og Inte-

grationsministeriet.

Fastsættelse af taksternes størrelse

Det fremgår af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge, at kommunalbesty-

relsen yder tilskud til udbydere af danskuddannelse efter takster pr. modul. Derud-

over er det ikke centralt reguleret, hvad modultaksterne dækker. Taksterne vil ty-

pisk dække de udgifter, der er forbundet med at gennemføre undervisningen, her-

under udgifter til lærerløn, vejledning, administration, ledelse, undervisningsmate-

rialer, lokaler m.v.

For ikke-kommunale udbydere fastsættes størrelsen af taksten pr. modul ved aftale

mellem kommunalbestyrelsen og den pågældende udbyder, typisk et sprogcenter,

dvs. takstens størrelse forhandles mellem kommunalbestyrelsen og udbyderen.

Indtil 1. juli 2010 blev der fastsat vejledende modultakster på finansloven. Dette

blev ophævet, da en evaluering af danskuddannelsesområdet viste, at de vejledende

modultakster i praksis normerede den frie takstfastsættelse i et videre omfang end

tilsigtet, hvilket kunne indebære, at de offentlige omkostninger lå over det faktiske

udgiftsniveau.

Siden 1. juli 2010 har der ikke været vejledende takster, og analyser af kommuner-

nes afregning med udbyderne af danskuddannelse viser, at der i 2011 var stor

spredning i modultaksternes størrelse på tværs af danskuddannelser og kommuner,

jf. tabel 3.

Takstblad fra Vestegnens Sprog- og Kompetencecenter.

Deloitte (2007): Undersøgelse af danskuddannelsens modultakstsystem.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 3

Kommunernes afregning med udbyderne af danskuddannelse, 2011

Danskuddannelse 1

Mindste modultakst

Højeste modultakst

Gennemsnit

3. kvartil

28.325 kr.

48.258 kr.

36.272 kr.

37.178 kr.

Danskuddannelse 2

15.683 kr.

36.700 kr.

21.754 kr.

22.428 kr.

Danskuddannelse 3

10.791 kr.

23.344 kr.

18.377 kr.

20.021 kr.

Kilde: Social- og Integrationsministeriets undersøgelse af kommunernes afregning med udbyderne af dansk-

uddannelse i 2011. Analysen omfatter svar fra 65 ud af landets 98 kommuner.

Opdeling af modultaksten

Modultaksten skal opdeles i to lige store dele, således at kommunen udbetaler

halvdelen af modultaksten til udbyderen af danskuddannelse, når kursisten er ble-

vet henvist til danskuddannelse, og undervisningen på modulet er påbegyndt (start-

takst), og udbetaler den anden halvdel, når kursisten har bestået den modultest, der

afslutter det pågældende modul (sluttakst).

Bestemmelsen om opdeling af de aftalte modultakster i to lige store takster blev

indført i danskuddannelsesloven i 2010 for at sikre, at afregningen tager højde for,

at nogle kursister forlader undervisningen, før modultesten er bestået, og at det

samtidig undgås, at stat og kommuner skal finansiere en undervisning, som ikke

har fundet sted. Ideen bag modultakstsystemet har været at tilskynde til en mere re-

sultatorienteret og effektiv sprogundervisning.

Bestemmelserne om afregning efter moduler gælder også fra 1. januar 2014 for

kommunernes afregning med egne sprogcentre oprettet som kommunale institutio-

ner.

Udover modultaksterne

Kommunen og udbyderen kan indgå aftaler om tilkøb af ydelser, der ikke dækkes

af modultaksterne. Det kan fx være udgifter til særlige undervisningsforløb fx for

traumatiserede eller personer med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, hvor

omkostningerne ikke kan holdes inden for den ordinære modultakst. Det kan også

være udgifter til tolkebistand, hvor udgiften ikke har været medregnet i modultak-

sten eller betaling udover taksterne til kommuner, der har ønsker til særlig rappor-

tering om fx kursistfravær.

4.4 Konsekvenser af den økonomiske styringsmodel

Fokus på pris og kvalitet

Økonomistyringsmodellen i dag indebærer, at der skal indgås en driftsaftale med

udbyderne, hvis der ikke er tale om et kommunalt sprogcenter. Udbyderne vil i de-

res tilbud konkurrere på kvalitet og pris, når de byder på opgaven med at tilbyde

danskundervisning i en kommune. Fokus er derfor som udgangspunkt på både på

pris og kvalitet, men kommunerne har mulighed for at lægge mere vægt på det ene

frem for det andet.

Konkurrencen blandt danskuddannelsesudbyderne i den nuværende økonomisty-

ringsmodel giver

alt andet lige

udbyderne et incitament til at effektivisere, økono-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

misere og samtidig udvikle kvaliteten i undervisningen med henblik på, at de kan

vinde det næste udbud.

Den nuværende økonomistyringsmodel understøtter et fokus på at kunne levere re-

sultater fra udbyders side og på at opnå resultater fra kommunens side inden for

den økonomiske ramme, der er indgået kontrakt om.

Konkurrencen understøtter, at den pris, kommunerne skal betale for danskuddan-

nelserne, presses ned mod det faktiske omkostningsniveau hos danskudbyderne,

hvorfor risikoen for at kommunerne betaler for meget for undervisningen reduce-

res.

Uddannelsesforbundet, FOAS og De Danske Sprogcentre mener, at en udfordring

med økonomistyringsmodellen er, at kommunerne i en tid, hvor de er pressede

økonomisk, vil vægte prisen meget højt i valg af danskuddannelsesudbyder. Hvis

priserne er meget lave, kan det presse sprogcentrene til at levere en danskundervis-

ning, som kun lige netop opfylder mindstekravene i lovgivningen, og som alene har

fokus på at give den undervisning, der skal til for at kunne bestå den næste prøve,

”teaching to the test”. Parterne pointerer, at der er en risiko for, at undervisningen

baserer sig på store hold, få undervisningstimer og mere selvstudium, og risiko for

at kursisterne mister den bredere tilgang til det danske sprog og til samfundsforstå-

else samt mister forberedelsen på medborgerskab, arbejdsmarkedet og uddannelse.

KL påpeger, at kommunerne selv bærer konsekvensen af et evt. forringet danskud-

dannelsestilbud, idet sandsynligheden for at hjemtage resultattilskud reduceres, og

det indebærer en risiko for, at kursisterne er længere tid om at komme i arbejde el-

ler uddannelse og dermed vil belaste den kommunale økonomi i længere tid. Ved

udbud er kommunerne således forpligtet til at træffe økonomisk forsvarlige beslut-

ninger, også på det lidt længere sigte. I udbudsmaterialet har kommunerne gode

muligheder for at definere krav til kvalitet og resultater, og udbyderne har mulig-

hed for at formulere, hvad de kan tilbyde.

Kvalitet i undervisningen pga. modultakster

Modultakster frem for timetakster understøtter endvidere en incitamentsstruktur,

hvor alle ønsker at komme så langt som muligt med så få timer som muligt. Modul-

takster frem for timetakster betyder, at det kan betale sig at udvikle nye undervis-

ningsmetoder, som kan være med til at udvikle kvaliteten i undervisningen. Modul-

takster kan således understøtte et fokus på den gode læring frem for et fokus på at

tælle undervisningstimer.

Modultaksterne, hvor sluttaksten udgør 50 pct. af den samlede betaling, giver ud-

byderne et incitament til at få kursisterne til at bestå den afsluttende prøve og der-

med lægges et pres på, at der leveres god kvalitet i undervisning gennem hele for-

løbet. Den høje andel af prisen, som er bundet op på sluttaksten, indebærer dog, at

der er en risiko for, at modultaksterne sættes højt, fordi aktørerne ikke ved, om de

får slut-delen ind.

Fleksibel

Idet flygtninge og familiesammenførte samt indvandrere er skævt fordelt ud på

landets kommuner, er danskuddannelsesområdet præget af store variationer kom-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

munerne imellem, hvad angår antallet af deltagere og løbende ændringer i kursist-

gruppens sammensætning mv. Derudover er der store variationer i konjunkturfor-

hold og det lokale arbejdsmarked mv. Økonomistyringsmodellen i dag med variab-

le takster er fleksibel, og der kan hurtigt ske tilpasning til for eksempel ændringer i

kursistsammensætningen mv. Alt efter hvordan kontrakterne er udformet, er der

mulighed for at lave en klar sammenhæng mellem aktivitet og betaling, og det kan

sikres, at kapaciteten tilpasses efterspørgslen.

Variable takster understøtter således en effektiv ressourceudnyttelse, der løbende

kan tilpasses ændrede forudsætninger i kursistsammensætningen samt lokale vil-

kår, herunder at det alt andet lige er dyrere at etablere undervisning i områder med

relativt få kursister, end i områder med et stort kursistunderlag. Variable takster

understøtter yderområdernes mulighed for at tilbyde undervisning af tilstrækkelig

høj kvalitet.

Stor variation

Økonomistyringsmodellen i dag kan således teoretisk set føre til store forskelle i

den danskundervisning, der gives rundt om i kommunerne på tværs af landet.

Et vigtigt sikkerhedsnet under økonomistyringsmodellen i dag er derfor, at der er

formuleret minimumskrav til indhold og mål for uddannelsen i lovgivningen, og at

der er et tilsyn, der skal sikre, at lovgivningen overholdes.

Ressourcekrævende udbud

Selve gennemførelsen af udbuddet kan være ressourcekrævende for kommunerne

og for danskuddannelsesudbyderne. Særligt de mindre sprogcentre kan se det som

ressourcekrævende at byde ind på danskuddannelsesopgaven i flere kommuner og

med jævnlig mellemrum. Det kan endvidere skabe utryghed i lærerstaben, når en

udbudsperiode er ved at udløbe, eller hvis sprogcentret har tabt flere udbud. Inve-

steringer i it, lokaler mv. op mod en afgørelse af en udbudsrunde kan også blive

udskudt, idet der er usikkerhed omkring det kommende elevgrundlag.

De udbydere, der ikke vinder udbuddet, kan have den oplevelse, at det har været

spild af ressourcer at byde på opgaven. Der er den risiko ved økonomistyringsmo-

dellen i dag, at det kræver så mange ressourcer at forberede et udbud, at der reelt

kun er meget store aktører tilbage, og at konkurrencen dermed bliver begrænset,

hvilket kan indebære, at prisen ligger over det faktiske omkostningsniveau.

Tidshorisont

Hvis der er indgået en driftsaftale med en udbyder, er der ingen faste regler for, om

og hvornår opgaven skal sendes i udbud igen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 5. Den statslige taxameterstyringsmodel og

sammenligning med modultakstmodellen i dag

I det forudgående kapitel blev den nuværende økonomistyringsmodel på danskud-

dannelsesområdet beskrevet. En anden økonomistyringsmodel er den statslige ta-

xameterstyring. Den statslige taxameterstyring er en udbredt styringsform ved sty-

ring af tilskud til uddannelser under Undervisningsministeriet og Ministeriet for

Forskning, Innovation og Videregående uddannelser, som opstod i slutningen af

1980’erne.

I dette kapitel redegøres der for taxametersystemet på Undervisningsministeriets

område som styringsform. Et andet centralt element i styringsmodellen på Under-

visningsministeriets område er selvejeformen. Begge elementer er centrale for den

samlede økonomiske styring på Undervisningsministeriets område.

Det bemærkes, at taxameterstyring med faste takster på de årlige finanslove i prin-

cippet også kan gennemføres inden for andre institutionelle set ups og ejerskabs-

former.

5.1 Taxameterstyring

Taxametersystemet bygger på princippet om på den ene side at kunne sikre en ef-

fektiv allokering af ressourcer til uddannelsesinstitutionerne og på den anden side

at fremme fokus på resultatorientering og tydeliggøre det decentrale ansvar.

Foruden taxameterstyring er et andet udbredt element i Undervisningsministeriets

styringsmodel det statslige selveje, hvor institutionerne ledes af en bestyrelse, der

har det overordnede ansvar for institutionens drift og virksomhed.

De selvejende institutioner modtager taxametertilskud direkte fra staten, som finan-

sierer driften.

Taxameterstyring indebærer grundlæggende, at der inden for statens samlede øko-

nomiske ramme til uddannelsesformål, der er bestemt af en række overordnede ud-

giftspolitiske prioriteringer, fordeles aktivitetsafhængige bevillinger til de enkelte

uddannelsesinstitutioner ud fra:



Et eller flere objektive og kontrollerbare ressourceudløsende aktivitetsmål



En takst pr. aktivitetsenhed



Et tælleprincip, der bestemmer, hvordan aktivitetsenheden optælles

På nogle institutionsområder som fx produktionsskolerne finansieres driften dog delvist af kommu-

nerne via kommunale bidrag pr. årselev for elever, der udløser statstilskud.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bevillingerne ydes som bloktilskud, som udbyderne frit kan disponere over, inden

for rammerne af gældende bevillingsforudsætninger og dispositionsregler og i

overensstemmelse med de formål, som er fastsat for de enkelte uddannelser. Dette

skal ses i henhold til, at der typisk er tale om selvejende institutioner. Bloktilskuds-

princippet og selvejeformen indebærer, at det grundlæggende er institutionerne, der

har ansvaret for, at midlerne anvendes til de fastlagte formål og sikring af kvalitet.

Taxametersystemets indretning

Taxametersystemet er baseret på tre grundformer af taxametre:



Undervisningstaxametre, der skal give dækning for direkte undervisningsrelate-

rede udgifter til lønninger, undervisningsudstyr og materialer



Bygningstaxametre, der er et tilskud til institutionens kapitaludgifter (husleje,

renter og afdrag på prioritetsgæld og udgifter til bygningsvedligeholdelse)



Fællesudgiftstaxametre, der skal give dækning for udgiftsarter, der ikke hen-

sigtsmæssigt kan henføres til enkelte uddannelser (bl.a. administration og ledel-

se, bygningsdrift og energiforsyning)

Til institutioner, der ikke selv ejer deres bygninger, ydes en takst til indvendig ved-

ligeholdelse i stedet for bygningstaksten.

Dertil kommer evt. taxametre, der ydes til særlige bevillingsformål, med henblik på

at understøtte politiske prioriteringer, kvalificere efterspørgslen og skabe incita-

menter til en ønsket adfærd. Det kan for eksempel være tillægstaxametre og diffe-

rentierede takster til særligt prioriterede elevgrupper eller formål samt færdiggørel-

sestakster.

Af hensyn til gennemsigtighed og administrerbarhed er det et mål at begrænse an-

tallet af takster til så få som muligt. Uddannelserne er derfor opdelt og indplaceret i

politisk fastsatte takstgrupper med fælles takst. Indplaceringen i takstgrupper skal

som hovedprincip kunne begrundes i reelle og grundlæggende forskelle i kravene

til undervisningens tilrettelæggelse.

Taksttyperne og antallet af takster udtrykker et valg mellem en grov- eller finma-

sket takststruktur ud fra flere overordnede hensyn. Takststrukturen skal således på

den ene side give institutionerne en rimelig dækning for deres udgifter, og på den

anden side sikre reelle og velbegrundede takstforskelle for derved at undgå, at

takstsystemet sander til og bliver uigennemskueligt.

Fastsættelse af takster

Taksterne er politisk fastsatte. Fastsættelsen sker ved vedtagelsen af de årlige fi-

nanslove og afspejler en politisk prioritering. Institutionerne kender således ved

årets begyndelse det økonomiske grundlag for det kommende år.

Takstfastsættelsen er således fastsat uafhængig af de enkelte institutioners udgifts-

dispositioner og er ikke direkte omkostningsbestemte. Når taksterne ikke er direkte

omkostningsbestemte, skyldes det, at de faktiske enhedsomkostninger på samme

typer af uddannelser vil variere, afhængigt af den enkelte institutions interne priori-

teringer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det skal ses i sammenhæng med, at de selvejende institutioner har økonomisk selv-

stændighed. Det indebærer, at institutionerne bærer et betydeligt ansvar på det

økonomiske område.

Det er således også institutionernes ansvar, at omkostningerne tilpasses takstni-

veauerne, jf. bloktilskudsprincippet, samtidig med, at institutionerne har ansvaret

for at sikre, at gældende regler for tilskud samt uddannelsernes indhold og tilrette-

læggelse mv. følges.

Vedvarende eller systematiske ubalancer mellem takster og forbrug kan derimod

føre til takstreguleringer, og der følges løbende op på at sikre, at tilskuddene i vi-

dest muligt omfang afspejler de afholdte udgifter over tid.

Som hovedregel vil takstændringer have baggrund i politiske beslutninger af gene-

rel betydning for samtlige uddannelser eller specifikt vedrørende enkeltuddannel-

sers forhold. Det kan være som krav om produktivitetsforbedringer (takstreduktio-

ner) fx etablering af administrative fællesskaber eller statens indkøbsaftaler, eller

ud fra ønsket om fx kvalitetsudvikling (takstforhøjelser).

Takstreguleringen kan endvidere være begrundet i ændringer af teknisk karakter,

der er udgiftsneutrale for staten og reelt ikke tilfører institutionerne flere ressourcer

til forbrug. Desuden reguleres taksterne som udgangspunkt automatisk for den ge-

nerelle pris- og lønudvikling.

Styring gennem takster

Taxametersystemet gør det muligt at fremme fx effektiv institutionsdrift gennem

takstjusteringer. Da tilskuddet udbetales som bloktilskud, er det op til institutioner-

ne, hvordan de tilpasser udgifterne.

Ligeledes er det muligt at anvende takstsystemet som incitamentsstruktur for at

fremme en ønsket uddannelsesadfærd, fx gennem færdiggørelsestaxameter eller

særligt taxameter for en bestemt type aktivitet.

Tilsvarende er det muligt at fremme fx kvalitetsudvikling gennem takstjusteringer

(forhøjelser). Derudover kan bestemte formål fremmes gennem særskilte pulje-

midler mv. Endvidere sker styringen med henblik på øget kvalitet og andre uddan-

nelsespolitiske målsætninger, i lige så høj grad gennem love og regler mv.

5.2 Sikring af kvalitet ved regler og tilsyn

Ligesom på danskuddannelsesområdet sker der en understøtning af kvaliteten gen-

nem krav i lovgivningen til indhold og mål i uddannelserne samt gennem tilsyn

med uddannelserne. Derudover reguleres udbyderne.

Krav til indholdet i uddannelserne

Det er forskelligt fra uddannelse til uddannelse, i hvilken lov eller bekendtgørelse

kravene til indhold og mål står beskrevet, og der er forskel på detaljeringsgraden af

styring gennem lovgivningen fra uddannelse til uddannelse. Der er dog for alle ud-

dannelser spændt et sikkerhedsnet ud under kvaliteten i undervisningen gennem re-

guleringer i lov og bekendtgørelse mv.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tilsyn

Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, som er en styrelse under Undervisningsministeriet,

fører tilsyn med de selvejende institutioner, hvilket omfatter:



økonomisk tilsyn, i forhold til tilskudsregler og tilskudsudbetaling



institutionelt tilsyn, herunder tilsyn med løn og ansættelsesforhold



indholdsmæssigt/pædagogisk tilsyn

Regulering af udbydere

De selvejende uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet styres end-

videre gennem lovgivning og bekendtgørelser om institutionsformen, finansierings-

formen samt gennem godkendelse af institutionens adgang til at udbyde bestemte

typer af uddannelser. De politisk regulerede institutioner indgår som led i ministe-

riets tilrettelæggelse af et landsdækkende uddannelsesudbud, og institutionernes

uddannelsesprofiler skal derfor landsdækkende, regionalt og lokalt modsvare be-

hovene for uddannelser, herunder for sammenhængen mellem grund-, efter- og vi-

dereuddannelse.

For at sikre et landsdækkende uddannelsesudbud er det Undervisningsministeriet,

der godkender udbydere af uddannelser. Godkendelsen kan ske i forbindelse med

en konkret ansøgning om udbudsgodkendelse, eller i forbindelse med en åben eller

begrænset udbudsrunde. Udbudsrunder er udtryk for, at en institutions uddannel-

sesprofil ikke skal være en historisk betinget omstændighed, men skal bygge på re-

elle faglige kompetencer på institutionen i sammenhæng med de regionale og loka-

le behov.

Der er to overordnede og ligeværdige hensyn, som Undervisningsministeriet læg-

ger til grund for placeringer af udbud:



Sikring af fagligt bæredygtige og kvalitativt forsvarlige uddannelsesmiljøer



Sikring af et geografisk dækkende udbud under hensyn til efterspørgsel og be-

hov

Bestyrelsen for de selvejende uddannelsesinstitutioner har den overordnede ledelse

af institutionen og er ansvarlig for institutionens virksomhed over for under-

visningsministeren. Bestyrelsen har således ansvaret for institutionens samlede

drift, herunder at institutionen overholder gældende regler.

Dette indebærer, at undervisningsministeren, i modsætning til fx statsinstitutioner,

ikke kan pålægge institutionerne bestemte handlinger, men kan fastlægge de over-

ordnede rammer og vilkår gennem udstedelse af generelle regler, som ministeren

efter loven er bemyndiget til. Undervisningsministeren kan dog give bestyrelsen

påbud om at berigtige nærmere angivne forhold mv.

Brug af driftsoverenskomster under taxametermodellen

På visse områder kan aktiviteten afholdes af andre offentlige eller private aktører

på baggrund af driftsoverenskomst med uddannelsesinstitutionen, der har udbuds-

godkendelsen (fx forberedende voksenundervisning) eller konkret udbudsgodken-

delse (fx AMU). Indgåelse af driftsoverenskomster er udbredt på forberedende

voksenundervisning (FVU) og ordblindeundervisning for voksne, hvor driftsover-

enskomstparterne forestår en betydelig del af aktiviteten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Uddannelsestilbuddene

forberedende voksenundervisning

(FVU) og

ordblindeun-

dervisning for voksne

udbydes som udgangspunkt af voksenuddannelsescentre

(VUC), der er godkendte hertil. VUC kan imidlertid indgå driftsoverenskomster

med andre aktører, herunder fx oplysningsforbund og private sprogcentre, om vare-

tagelse af uddannelsesopgaven på baggrund af udbud. VUC’erne kan således dæk-

ke undervisningsbehovet ved at indgå driftsoverenskomster om udbud af undervis-

ningen med de i loven angivne mulige driftsoverenskomstparter. Driftsoverens-

komstparten er forpligtet til at varetage undervisningen efter bestemmelserne i re-

levant lovgivning og dertil hørende bekendtgørelser og vejledninger. Tilskudsudbe-

talingen til driftsoverenskomstparter sker efter de samme faste takster på finanslo-

ven.

I bilag 1 er en skematisk sammenligning af styringsformen mv. i danskuddannel-

serne i dag med taxameterstyringen på Undervisningsministeriets område.

5.3 Konsekvenser af taxametermodellen

Ens takster (pris) i hele landet

Taxametermodellen med faste takster indebærer, at udbetalingen af tilskud inden

for et givent uddannelsesområde er ensartet for alle udbydere, baseret på samme

takster pr. aktivitetsenhed. Udbudsgodkendelser sker som led i en samlet vurde-

ring, der skal sikre faglige og bæredygtige og kvalitativt forsvarlige uddannelses-

miljøer samt sikre et geografisk dækkende udbud under hensyn til udbud og efter-

spørgsel. Pris indgår i sagens natur ikke som et element i en udbudsgodkendelse,

idet taksterne jo er centralt fastsatte og ens for alle.

Ingen generel mekanisme til regulering af forhold mellem takstniveau og omkost-

ningsniveau

Styringsformen indebærer, at der ikke er nogen generel mekanisme, der regulerer

forholdet mellem takstniveau og omkostningsniveau.

De selvejende institutioner har dog et incitament til at effektivisere driften og ned-

bringe omkostningerne, og de har ansvar for at sikre, at udgifter og indtægter til-

passes over tid, og at midlerne anvendes til at styrke uddannelsernes indhold, her-

under kvalitetsløft gennem efteruddannelse af undervisere mv. i henhold til besty-

relsens beslutninger.

Der følges fra centralt hold løbende op på at sikre, at tilskuddene i videst muligt

omfang afspejler de afholdte udgifter over tid, jf. ovenfor. Der kan således ske

takstregulering som følge af vedvarende eller systematiske ubalancer mellem tak-

ster og forbrug, ligesom der også iværksættes omkostningsreducerende initiativer

fra centralt hold, fx centrale indkøbsaftale og fælles administrative systemer, som

kan lede til en takstreduktion.

Effektivisering

Med taxameterstyring sammenkædes tilskuddenes størrelse med institutionernes

aktivitet, typisk antal årselever. Institutionerne får dermed incitamenter til at tilpas-

se kapaciteten til efterspørgslen og til løbende økonomisering og effektiviseringer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Budgetsikkerhed

Når aktiviteten er stabil, giver modellen stor budgetsikkerhed, og evt. tidsforskyd-

ning i tilskudsgrundlaget øger budgetsikkerheden. De aktivitetsafhængige tilskud

betyder, at stigende uddannelsesaktivitet er sikret finansiering.

Tidshorisont

Taksten bliver fastsat for et år ad gangen, så institutionerne kender principielt kun

de økonomiske rammer ét år frem i tiden. Takstjusteringer fra én finanslov til en ny

finanslov forudsætter politisk stillingtagen. I praksis sker der dog sjældent store

udsving i taksterne fra år til år, hvorfor de økonomiske rammer i praksis kan for-

ventes at være kendte i en længere tidshorisont.

Politisk fastsatte takster på finansloven

De politiske fastsatte takster betyder, at der er gennemsigtighed på tværs af uddan-

nelser og uddannelsesområder.

Omflytning af midler

Modellen understøtter, at der effektivt omflyttes midler fra uddannelser i aktivi-

tetsmæssig tilbagegang til uddannelser i fremgang, bl.a. for at understøtte det frie

uddannelsesvalg og give institutionerne bevillingssikkerhed ved frit optag eller fri

adgang. Aktivitetsafhængigheden indebærer, at denne omflytning sker “automa-

tisk”, uden elementer af forhandling eller administrative omfordelinger. Samtidig

kan der inden for en given institution effektivt omallokeres midler i henhold til lo-

kale prioriteringer, så længe regler for anvendelse af tilskud og for uddannelsernes

indhold og gennemførelse er overholdt.

Understøtter kvalitet

Styringen, med henblik på at sikre kvalitet, sker grundlæggende gennem lov, be-

kendtgørelse mv.

Institutionernes selvstændige ansvar for at sikre effektiv institutionsdrift og udvikle

undervisningen og kvaliteten understøtter, at institutionerne har fokus på at udvikle

deres opgavevaretagelse med henblik på at tiltrække og fastholde elever og stude-

rende og have fokus på kvaliteten i undervisningen.

Derudover kan taxameterstyringen, som nævnt, anvendes til at fremme en ønsket

uddannelsesadfærd eller kvalitetsudvikling.

Fokus på tælleregler

Tællereglerne for udbetaling af tilskud på visse uddannelsesområder, baseret på

givne tidspunkter for registrering af aktivitet som grundlag for tilskudsudbetalin-

gen, kan indebære, at der kan være risiko for, at institutionerne fokuserer på, at

gennemføre aktiviteten til og med tælleperioden, frem for elevens/kursistens fakti-

ske gennemførelse. Denne risiko kan imødegås gennem andre redskaber, som fx

færdiggørelsestaxametre og andet, eller tilskudsudbetalingen kan baseres på bagud-

rettet faktisk gennemført aktivitet.

På visse områder kan der dog være fastsat et loft over aktiviteten gennem en økonomisk

fastlagt ramme. Det gælder bl.a. for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.4 Forskelle og ligheder ved modultakstmodellen og statslig taxameterstyring

I det følgende foretages en deskriptiv sammenlignende analyse mellem den nuvæ-

rende styringsmodel af danskuddannelserne i dag med variable takster og sty-

ringsmodellen på Undervisningsministeriets område med faste takster på finanslo-

ven.

Finansieringsansvar

I den nuværende økonomistyring af danskuddannelserne med variable takster er

der delt finansieringsansvar mellem kommunerne og staten. Staten kompenserer

kommunerne under ét for deres udgifter via refusioner og bloktilskud. I den statsli-

ge taxameterstyringsmodel ligger finansieringsansvaret alene hos staten for så vidt

angår uddannelsessøgende og beskæftigede.

Typer af udbydere

Uddannelsesudbyderne i modultakstmodellen i dag er private eller kommunale ud-

bydere, der har vundet et kommunalt udbud, mens udbyderne i den statslige taxa-

metermodel på Undervisningsministeriets område på de fleste områder er statslige

selvejende institutioner, der er udbudsgodkendt af staten til at udbyde de forskelli-

ge uddannelser. På visse områder, fx FVU og ordblindeundervisning, kan instituti-

oner med udbudsret indgå driftsoverenskomster med andre offentlige og private ak-

tører om varetagelse af uddannelsesopgaven, men det er fortsat den selvejende in-

stitution med udbudsgodkendelsen, der har ansvaret over for staten og derfor selv

skal forestå tilsynet med sine driftsoverenskomstparter.

Tilsyn

Tilsynet med uddannelsesudbyderne i modultakstmodellen ligger i dag hos kom-

munerne, mens det i den statslige taxameterstyringsmodel på Undervisningsmini-

steriets område altså primært ligger hos staten.

Optagelse/visitation

I modultakstmodellen i dag sker der en henvisning af målgruppen for danskuddan-

nelserne i kommunerne.

Som udgangspunkt søger eleverne - de uddannelsessøgende og beskæftigede - i

den statslige taxametermodel på Undervisningsministeriets område, selv om opta-

gelse på en uddannelsesinstitution. Visse uddannelsestilbud kræver visitering (mål-

gruppe-vurdering). Det gælder bl.a. ordblindeundervisning for voksne samt opta-

gelse på en produktionsskole. Optagelse på en produktionsskole med statstilskud

forudsætter, at Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) har vurderet, at den un-

ge er omfattet af målgruppen.

Finansiering ift. målgrupper

I modultakstmodellen finansierer staten danskundervisningen.

I den statslige taxameterstyringsmodel på Undervisningsministeriets område finan-

sierer staten aktiviteten for uddannelsessøgende og beskæftigede, mens kommu-

nerne finansierer kommunalt henviste personer/ledige i henhold til betalingsloven,

dvs. personer, der henvises fra jobcentret eller en anden kommunal forvaltning, fx

kontanthjælpsmodtagere, visiterede til fleksjob og forsikrede ledige. Undtaget her-

fra er personer med uddannelsespålæg, som overgår til ordinær aktivitet, som sta-

ten finansierer, og ordblindeundervisning for voksne, hvor staten har det fulde fi-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nansieringsansvar. Unge med et uddannelsespålæg optages på lige fod med andre

uddannelsessøgende og skal opfylde adgangskrav mv. på de pågældende uddannel-

ser. Derudover finansierer kommunerne aktiviteten for unge under 18 år på AVU,

da det er en kommunal opgave at sørge for undervisning af børn og unge til de fyl-

der 18 år og indtil folkeskolens afsluttende niveau. Derudover bidrager kommuner-

ne til finansieringen af produktionsskolerne, jf. boks 1 afsnit 7.3.

Takstfastsættelse

En anden forskel er, at takstfastsættelsen i den nuværende modultakstmodel sker

decentralt. Hvis det ikke er kommunen selv, der står for danskuddannelsesopgaven,

sker takstfastsættelsen mellem kommunen og den pågældende udbyder som en del

af udbudsgodkendelsen. I den statslige taxameterstyring på Undervisningsministe-

riets områder taksterne centralt fastsatte på de årlige finanslove.

Regulering

I modultakstmodellen i dag er det ikke centralt reguleret, hvad modultaksten dæk-

ker, herunder er der ikke fastsat en varighed for et modul. Der er heller ikke for-

melle regler om, hvad en driftsaftale med en udbyder skal indeholde.

I den statslige taxameterstyring på Undervisningsministeriets område er der en for-

holdsvist detaljeret regulering af uddannelsernes/fagenes varighed, som er direkte

knyttet til en tilskudsudbetaling via taksterne. Der ydes således tilskud efter takster

pr. aktivitetsenhed, typisk årselever, der kan opgøres i timer, antal uger mv. Hertil

kommer en række yderligere taxametre, fx grundtilskud og særlige takster. Alle ta-

xametre er fastsat centralt fra statslig side.

Sikring af kvalitet

For begge styringsmodeller understøttes kvaliteten i uddannelserne gennem det

sikkerhedsnet, der er spændt ud under uddannelserne i form af krav i lovgivningen

mv. til indhold og mål samt gennem det førte tilsyn med uddannelserne.

I modultakstmodellen i dag indgår kvaliteten i uddannelserne i forhandlingen mel-

lem udbyder og kommunen. Kommunen har mulighed for at stille krav til kvalite-

ten i uddannelserne i udbudsmaterialet, og udbydere har mulighed for, i deres til-

bud, at formulere, hvad de kan tilbyde. Det er konkurrencen mellem udbyderne, der

giver kommunerne mulighed for at få mest mulig kvalitet for færrest mulige penge.

Det er væsentligt i modultakstmodellen i dag, at omkostningerne og kompleksite-

ten ved gennemførsel af udbud ikke bliver så høje, at der reelt kun er få store ud-

bydere tilbage, der kan byde ind på opgaven. En risiko ved den nuværende modul-

takstmodel er, at kommunerne kan vælge at vægte prisen meget højt i udbuddet,

hvilket kan mindske kvaliteten i uddannelserne.

Det er kommunerne selv, der bærer konsekvensen ved et forringet danskuddannel-

sestilbud. For det første betyder det, at sandsynligheden for, at de kan hjemtage re-

sultattilskud reduceres. For det andet er der en risiko for, at et ringe danskundervis-

ningstilbud betyder, at kursisten er længere tid om at komme i arbejde eller uddan-

nelse og dermed belastes den kommunale økonomi pga. udgifterne til forsørgelse

mv.

Styringen på det statslige taxameterområde på Undervisningsministeriets område-

tager afsæt i, at sikre fagligt bæredygtige uddannelsesmiljøer med høj kvalitet in-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

den for et geografisk område, der kan dække efterspørgslen. På det statslige, selv-

ejende område er der også en forholdsvis – men fra område til område – detaljeret

regulering af uddannelsernes indhold og gennemførelse. De selvejende institutioner

har dog selv ansvaret for den konkrete tilrettelæggelse af undervisningen. Instituti-

onerne har også et selvstændigt ansvar for vedvarende at udvikle undervisningen

og sikre høj kvalitet.

Tidshorisont

Tabel 1

Oversigt over den nuværende og statslige styringsmodel

Nuværende styring

Delt statsligt og kommunalt finansie-

ringsansvar, dog kompenserer staten

kommunernes udgifter set under ét

Private/kommunale udbydere

Kommunerne fører tilsyn

Kommunerne henviser

Konkurrence på pris og kvalitet

Styringsmodel på Undervisningsministe-

riets område *

Statsligt finansieringsansvar (uddan-

nelsessøgende/beskæftigede)

Statsligt selvejende institutioner

Staten fører tilsyn

Elever søger selv optagelse

Sikring af fagligt bæredygtige uddan-

nelsesmiljøer med høj kvalitet inden

for et geografisk område, der kan

dække efterspørgslen.

Takstfastsættelse centralt

Faste takster

Takstfastsættelse decentralt

Pris presses ned mod omkostningsni-

veau, hvis konkurrencen er stor, og

prisen presses op, hvis konkurrencen

er lav.

Kvalitet sikres i

Lovgivning og tilsyn

Kommunens godkendelse af udby-

der

- Udbuddet/kontrakten

- Risiko for at udbyder ikke vinder næ-

ste udbud hvis ikke god kvalitet

Faste økonomiske rammer for flere år

ad gangen

Åben konkurrence gennem åbne ud-

bud for både offentlige og private aktø-

rer. Risiko for lav konkurrence hvis

udbud er så omkostningsfyldt, at der

kun er store udbydere tilbage.

Kvalitet sikres i

Lovgivning og tilsyn

Statens godkendelse af udbyder

Pengene følger eleverne

Dialog med udbyderne, fx gennem

vejledninger, møder mv.

Revision

Faste økonomiske rammer for 1 år ad

gangen

Udbudsgodkendelsen fastlægges

gennem ansøgninger af staten for en

given periode. Private aktører og an-

dre offentlige institutioner kan på visse

områder opnå adgang til udbud fx

gennem driftsoverenskomster.

* Modellen angiver de mest udbredte elementer. Der forekommer således variationer fra uddannel-

sesområde til uddannelsesområde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den faktiske styring med selveje, udbudsgodkendelser og taxameterstyring på det

statslige, selvejende område giver forholdsvis stor sikkerhed omkring økonomien

over en længere tidshorisont, under forudsætning af, at de politiske takster ikke

ændres væsentligt, og såfremt aktiviteten er konstant eller stigende.

Modultakstmodellen med variable takster kan også give vished for priserne over en

længere tidshorisont alt efter hvor ofte der gennemføres nye udbudsrunder.

Se tabel 1 for en opsummering af karakteristika ved de to styringsmodeller.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 6. Analyse ud fra to kvalitetsindikatorer

I denne sammenligning af økonomiske styringsmodeller på danskuddannelsesom-

rådet ses der på, om der er indikationer for, at kvaliteten i danskundervisningen ge-

nerelt er blevet bedre eller dårligere efter afskaffelsen af vejledende takster, der

fandt sted i 2010. På samme måde ses der på, om der har været en mere eller min-

dre ensartet kvalitet i perioden efter afskaffelsen af de vejledende takster på finans-

loven.

I dette kapitel gennemføres sammenligningen med udgangspunkt i to indikatorer

for kvalitet, der beskrives nærmere nedenfor.

6.1 Kvalitet i uddannelserne

Kvaliteten i danskundervisning skal ses i forhold til formålet med danskuddannel-

se, som er defineret i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

I og med målsætningen for danskuddannelse er meget bredt defineret, er det svært

at udforme en enkelt indikator, der opfanger de forskellige aspekter af kvaliteten i

danskundervisningen.

Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen under Undervisningsministeriet har igangsat en un-

dersøgelse af, hvorvidt der kan identificeres kvalitetsindikatorer, der kan anvendes

af kommuner og sprogcentre til vurdering af undervisningens resultater og virknin-

ger. Arbejdet hermed forventes afsluttet i februar 2015.

I mangel på allerede udpegede kvalitetsindikatorer fra Kvalitets- og Tilsynsstyrel-

sen opstilles nedenfor to objektivt målbare indikatorer for kvaliteten:

1. Beståelsesprocenten ved eksamen

2. Den gennemsnitlige eksamenskarakter

Det bemærkes, jf. ovenfor, at de to indikatorer ikke kan indfange den fulde bredde,

der er i danskuddannelsernes formål. Ændringer i indikatorerne vil således alene

kunne tolkes som en indikation af, om det går værre eller bedre med henholdsvis

beståelsesgraden og karaktergennemsnittet – men ikke, om danskundervisningen

nødvendigvis er blevet værre eller bedre med afskaffelsen af de vejledende takster.

Det bemærkes videre, at en mere præcis analyse ville have krævet, at taksterne

størrelse var inddraget i analysen. Lavere takster kan betyde færre lektioner til de

enkelte kursister og flere kursister i de enkelte klasser. Det interessante i relation til

prøveresultater er, om lavere takster medfører lavere gennemførselsprocent og la-

vere karaktergennemsnit og omvendt. Dette skal desuden ses i relation til det sam-

lede lektionsforbrug for den enkelte kursist, inden der aflægges prøve. Betyder la-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vere takster, at der skal benyttes længere tid (= flere måneder), inden en prøve kan

bestås eller omvendt?

Det bemærkes endelig, at det ikke har været muligt at tage højde for samtlige for-

hold, der kan tænkes at have en betydning for, om der er sket ændringer i de to

kvalitetsindikatorer efter afskaffelsen af de vejledende modultakster. Som eksem-

pel på forhold af betydning kan nævnes lærernes uddannelse, uddannelsesstedernes

størrelse og andelen af kursister, der også lærer sprog uden for undervisningsloka-

let.

6.2 Sammenligning af kvalitetsindikatorer

Da der ikke tidligere har været anvendt en taxameterstyring med faste takster på

danskuddannelsesområdet, kan der ikke laves en direkte sammenligning af kvalite-

ten under en taxameterstyring med faste takster og en styring med variable takster.

Sammenligningen af kvalitetsindikatorerne i perioden før og efter afskaffelsen af

de vejledende modultakster kan således blot give en indikation af, om den friere

prisfastsættelse (dvs. ingen vejledende takster) har haft betydning for kvaliteten

under de ordinære danskuddannelser. Hypotesen er, at en forværring i de to indika-

torer kan tolkes som et tegn på, at den friere prisfastsættelse har påvirket kvaliteten

i en negativ retning.

Parterne har oplyst, at de oplever, at der siden den friere prisfastsættelse har været

et større pres på priserne end førhen, og at dette har haft en betydning for kvalite-

ten. I analysen undersøges det som nævnt, om der er sket ændringer i kvalitetsindi-

katorerne i perioden før og efter afskaffelsen af vejledende modultakster. Sammen-

ligningen kan dog ikke be- eller afkræfte, om der er en direkte sammenhæng mel-

lem pris og kvalitet i danskundervisningen. Det skyldes, at det inden for den tids-

mæssige ramme ikke har været muligt at fremskaffe data over de enkelte modul-

takster, som hver kommune har indgået aftale om.

I analysen indgår målinger foretaget i 2009 og 2013. 2009 er det sidste hele år,

hvor der var vejledende modultakster, mens 2013 er det seneste hele år uden vejle-

dende modultakster. Man skal dog være opmærksom på, at der i 2013 fortsat vil

være enkelte driftsaftaler, som blev indgået før lovens ikrafttræden 1. juli 2010, og

som derfor har taget udgangspunkt i de gamle vejledende modultakster, der fortsat

var i brug.

Ligeledes skal man være opmærksom på, at særlige forhold kan gøre sig gældende

i lige præcis 2009 og 2013. Karakterniveauet i 2013 kan fx være påvirket af de nye

regler om permanent opholdstilladelse og indfødsret og visitationskonsekvenserne

heraf. Med de nye regler giver en prøve i Danskuddannelse 1 således mulighed for

at søge permanent opholdstilladelse; før var det tilfældet ved en prøve i Danskud-

dannelse 2. Prøve i Danskuddannelse 2 giver desuden ret til at søge indfødsret; før

var det en prøve i Danskuddannelse 3.

De vejledende modultakster blev afskaffet 1. juli 2010 via Lov om ændring af lov om danskuddannelse til voks-

ne udlændinge m.fl. (L 64, 2009/2010). Lovændringen trådte i kraft 1. juli 2010, men driftsaftaler, der blev indgå-

et før lovens ikrafttræden skal først være i overensstemmelse med de nye regler senest inden udgangen af 2014, jf.

§ 2 stk. 5. Der blev således i lovforslaget forudsat en vis indfasning, eftersom længden af de indgåede driftsaftaler

mellem kommune og udbyder kan variere mellem et enkelt år og op mod fem år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fra Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens side arbejdes der dog konstant på at udvikle

kvalitetssikringsprocedurer, som sikrer, at prøverne har samme niveau fra gang til

gang, og at censorer og eksaminatorer bedømmer ensartet og på niveau fra gang til

gang. De enkelte sprogprøvers niveauer lægger sig tæt op ad beskrivelserne i ’Den

Fælles Europæiske referenceramme for Sprog’ og påvirkes ikke af, at det politisk

besluttes, at en given sprogprøve skal knyttes til rettigheder som permanent ophold

og statsborgerskab.

Derudover har kørsler vedrørende beståelsesprocenter og karakterer i årene 2010,

2011 og 2012 vist, at også i årene 2011 og 2012 var der en højere beståelsesprocent

end i 2009, og karaktergennemsnittet var også højere i 2012 end i 2009. Der er så-

ledes ikke noget i data, der tyder på, at 2013 skiller sig specielt ud.

Analyseperioden dækker 2009-2013 og er således ikke omfattet af de ændringer

der blev indført pr. 1. januar 2014 som følge af aftale om en midlertidig arbejds-

markedsydelse, herunder bl.a. indførelse af arbejdsmarkedsrettet danskuddannelse

som første tilbud for personer under introduktionsforløbet mv.

I tabel 1 ses et overordnet billede af forskellen i beståelsesprocenten og karakter-

gennemsnittet for de tre danskuddannelser i henholdsvis 2009 og 2013.

Tabel 1

Beståelsesprocent og gennemsnitskarakterer for personer, der i hhv. 2009 og 2013 gik op

til Prøve i Dansk 1, 2 og 3

2009

Beståelses

Karakter

procent

gennemsnit

Prøve i Dansk 1

Prøve i Dansk 2

Prøve i Dansk 3

83,5

76,9

77,1

6,0

5,7

6,5

2013

Beståelses

Karakter

procent

gennemsnit

85,3

84,4

86,5

6,3

6,8

7,0

Note: Antal observationer i 2009: dansk1:338, Dansk 2 1.426, dansk 3 2.300. Antal observationer 2013: dansk1:752, dansk 2

2.907, dansk 3 2.740.

Kilde: Danskuddannelsesdatabasen

Beståelsesprocenten

Beståelsesprocenten udregnes som antal personer, der består en eksammen i for-

hold til antal personer, der går op til eksamen.

Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen tilstræber via en række kvalitetssikringsprocedurer,

at prøverne har samme sværhedsgrad fra prøvetermin til prøvetermin. En beståel-

sesprocent kan dermed give en indikation af, om dem, der går op til eksamen, har

tilegnet sig de fornødne forudsætninger for at bestå prøven.

Beståelsesprocenten er udelukkende beregnet ud fra personer der er gået op til eksamen,

dvs. den tager ikke udgangspunkt i, hvor mange der startede på modulet oprindeligt. Ikke

fremmødte betragtes således som frafald og tælles ikke med som ikke bestået. Grunden her-

til er, at det kræves, at samtlige eksamener bestås for, at modulet er bestået. At personer ik-

ke møder op kan således skyldes dårlige resultater fra tidligere prøver, hvilket ville kunne

medføre en for lav beregnet beståelsesprocent.

Selvstuderende er frasorteret i analysen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I analysen indgår både personer, der er tilknyttet et integrationsprogram eller intro-

duktionsforløb, samt personer, der får danskundervisning som en del af henholds-

vis danskuddannelsesloven, eller som del af loven om aktiv beskæftigelsesindsats.

Det fremgår af tabel 1, at beståelsesprocenten er steget for alle danskuddannelserne

i perioden efter afskaffelsen af vejledende modultakster i 2010. Stigningen er mar-

kant for Prøve i Danskuddannelse 2 og 3, mens den er marginal for Prøve i Dansk-

uddannelse 1.

For Prøve i Danskuddannelse 1 er beståelsesprocenten således steget fra 83,5 til

85,3 pct., mens den for Prøve i Danskuddannelse 2 er steget fra 76,9 til 84,4 pct. og

for Prøve i Danskuddannelse 3 fra 77,1 til 86,5 pct.

I bilag 2gennemgås beståelsesprocenterne mere grundigt i forhold til prøveform og

målgrupper. Heraf fremgår det, at beståelsesprocenterne er steget for alle målgrup-

per med undtagelse af målgruppen på integrationsprogrammet, hvor de er uændret

for Prøve i Dansk 1 og 2, men steget for Prøve i Dansk 3.

Eksamenskarakteren

Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen fører kontrol med prøverne i dansk og står for eksa-

mensopgaverne. Det opnåede karaktergennemsnittet ved prøverne kan dermed give

en indikation af, hvor godt de studerende kan det stof, de bliver testet i.

Af tabel 1 fremgår det, at der er en stigende tendens for eksamenskaraktererne, og

at gennemsnittet således er steget for alle tre danskuddannelser.

For Prøve i Dansk 1 er den gennemsnitlige eksamenskarakter steget fra 6,0 til 6,3,

mens den for Prøve i Dansk 2 er steget mere markant fra 5,7 til 6,8. For Prøve i

Dansk 3 er gennemsnittet steget fra 6,5 til 7,0.

I bilag 2 gennemgås karaktergennemsnittet mere grundigt i forhold til prøveform

og målgrupper. Heraf fremgår det, at karaktergennemsnittet er øget for de fleste

grupper. Under integrationsprogrammet vedrørende Prøve i Danskuddannelse 1 er

karaktergennemsnittet dog uændret, mens det er faldet for personer under LAB-

loven for Prøve i Danskuddannelse 3.

Forklarende forhold

Som nævnt ovenfor er der flere forhold, der kan påvirke beståelsesprocenten og ek-

samenskaraktererne. Kursistens uddannelsesmæssige baggrund, nationalitet, alder

og oprindelig sprogstamme kan fx have en betydning. Derudover kan frafaldet un-

dervejs i uddannelsen have en betydning. Endvidere kan det spille en rolle, hvis der

ændres i visitationspraksis vedrørende indplacering på danskuddannelserne. Ved

eksempelvis en lavere indplacering, kan der opnås en højere beståelsesprocent og

højere eksamenskarakter. Indførelsen af opdelte modultakster i 2010 kan også på-

virke indikatorerne.

Det har ikke været muligt at gennemføre en analyse, der tager højde for samtlige af

sådanne forhold. Den uddannelsesmæssige baggrund er fx ikke registreret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En evt. ændret visitationspraksis kan ikke efterprøves. Det kan dog ses i data, at

andelen af kursister på Danskuddannelse 1 er steget fra 8,3 pct. i 2009 til 10,3 pct. i

2013, og andelen i Danskuddannelse 2 er steget fra ca. 33 pct. til ca. 45 pct. Natio-

nalitetssammensætningen i de to år har dog stor betydning for det forventede antal

visiteringer til de enkelte danskuddannelser. Her er det værd at nævne, at andelen

af de visiterede, der kommer fra Asien og Mellemøsten, i alt således steget fra 2009

til 2013.

I bilag 3er der set nærmere på, om den ændrede sammensætning af nationalitet, der

fandt sted i målgrupperne fra 2009 til 2013, har haft en betydning for resultaterne

(opdelt særskilt på Prøve i Danskuddannelse 1, 2 og 3). Af bilag 3 fremgår det, at

der er sket en stor ændring i nationalitetsfordelingen inden for målgrupperne. Der

er især kommet mange østeuropæiske EU-borgere til under introduktionsforløbet,

danskuddannelsesloven og LAB-loven. For så vidt angår disse målgrupper kan re-

sultaterne derfor være påvirket af denne forskydning.

Nationalitetssammensætningen er ikke ændret lige så meget under integrationspro-

grammet. En nærmere analyse af udviklingen i kvalitetsindikatorer er på den bag-

grund alene foretaget for målgrupperne på integrationsprogrammet. Derudover er

det også valgt at se nærmere på integrationsprogrammet, hvor deltageren tilbydes

ordinær danskuddannelse, idet det er den ordinære danskuddannelse, hvor taksterne

kan ændres fra variable til faste.

Selvom der er sket en ændring i den nationale fordeling af de personer under inte-

grationsprogrammet, der gik til eksamen, kan denne ændring ikke forklare hele for-

skellen på beståelsesprocenten og karaktergennemsnittet mellem 2009 og 2013.

Samlet set er der således ingen indikation for, at hverken beståelsesprocenten eller

den gennemsnitlige eksamenskarakter under integrationsprogrammet er faldet med

afskaffelse af vejledende takster – ej heller, når det tages højde for ændringer i

målgruppens nationale sammensætning.

Variation mellem regioner

Formålet med analysen er endvidere at se på, om centralt fastsatte taxametre under-

støtter en mere ensartet kvalitet i danskundervisningen.

Som nævnt kan analysen af danskuddannelsesområdet, hvor perioden før afskaffel-

sen af de vejledende modultakster sammenlignes med perioden efter, alene pege

på, om den friere prisfastsættelse har haft betydning for variationen i kvaliteten un-

der de ordinære danskuddannelser, hvor der aldrig har været anvendt faste takster.

Idet der i den enkelte kommune, for nogle af danskprøverne, er meget få personer,

der går op til eksamen, er der behov for at gruppere kommunerne i analysen af va-

riationen i kvaliteten af danskuddannelserne. Grupperingen er foretaget på regions-

niveau, idet det ikke har været muligt at gruppere kommunerne efter de priser, som

kommunerne har betalt for deres uddannelser. Det skyldes, at der ikke eksisterer

registerdata om priserne i de enkelte aftaler mellem kommunerne og udbyderne.

Af tabel 2 fremgår variation for karakterer og beståelsesprocenter over de fem re-

gioner. Her ses det, at variationen i beståelsesprocenten er faldet markant for alle

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

danskniveauerne. For Prøve i Danskuddannelse 1 varierede beståelsesprocenten i

2009 fra 73,1 til 92,8 pct. I 2013 var variationen på 83,3 til 87,9 pct. Tendensen er

den samme for Prøve i Danskuddannelse 2, hvor beståelsesprocenten i 2009 varie-

rede fra 69,4 til 82,8 pct. I 2013 varierede den blot fra 78,8 til 86,6 pct. For Prøve i

Danskuddannelse 3 varierede beståelsesprocenten fra 61,8 til 80,8 pct. i 2009,

mens den i 2013 varierede fra 78 til 89,8 pct.

Billedet er det samme hvad angår karaktererne, hvor variationen også er blevet

mindre. For Prøve i Danskuddannelse 1 er variationen faldet fra 5,2-6,8 i 2009 til

5,9-6,6 i 2013. For prøve i Danskuddannelse 2 ses samme tendens. Gennemsnitska-

raktererne er således faldet fra 5,0-6,3 i 2009 til 6,3-7,0 i 2013. Variationen er dog

omtrent uændret for Prøve i Danskuddannelse 3.

Der danner sig således et billede af, at variationen er blevet mindre for Prøve i

Danskuddannelse 1 og 2, mens billedet er noget mere uklart for Prøve i Danskud-

dannelse 3. På det foreliggende grundlag er der derfor ikke noget der tyder på, at

forskellen mellem uddannelsesstedernes kvalitet er vokset i perioden fra 2009 til

2013. Regionsfordelingen analyseres nærmere for de enkelte eksamenstyper i bilag

Tabel 2

Beståelsesprocent og gennemsnitskaraktererne for personer, der i hhv. 2009 og 2013 gik

op til Prøve i Dansk 1, Dansk 2 og Dansk 3, fordelt på regioner

2009

Prøve i Dansk 1

Prøve i Dansk 2

Prøve i Dansk3

Beståelses

Karakter

Beståelses

Karakter

Beståelses

Karakter

procent

gennemsnit procent gennemsnit

grad

gennemsnit

København

Sjælland

Syddanmark

Nordjylland

Midtjylland

København

Sælland

Syddanmark

Nordjylland

Midtjylland

84,7

76,7

81,7

73,1

92,8

87,9

82,4

83,3

84,8

84,7

6,0

5,5

5,9

5,2

6,8

6,6

5,9

6,2

6,1

6,3

75,1

74,6

79,9

69,4

82,8

5,5

5,4

5,9

5,0

6,3

6,9

6,5

7,0

6,3

6,7

80,8

61,8

77,3

68,0

80,7

89,8

78,0

84,8

83,0

82,3

6,7

5,5

6,5

5,7

6,7

7,3

5,9

7,2

6,7

2013

86,6

79,3

83,6

78,8

85,1

Kilde: Danskuddannelsesdatabasen.

Konklusion

Der kan således umiddelbart konstateres en forbedring af prøveresultaterne, lige-

som der ikke kan konstateres nogen større regional variation heri, når perioden med

de vejledende takster sammenlignes med perioden uden vejledende takster.

Man kan dog ikke drage håndfaste konklusioner om sammenhængen mellem finan-

sieringsformer og niveauet for/variationen i kvaliteten på baggrund af analysen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Resultaterne omhandler for det første kun prøveaspektet – og ikke andre aspekter

af kvaliteten i danskuddannelserne. Beståelsesprocenten og den gennemsnitlige ek-

samenskarakter er imidlertid det bedste umiddelbare mål for kvaliteten af danskud-

dannelserne. Det bemærkes, at Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen er ved at identificere

eventuelle yderligere kvalitetsindikatorer, som kommuner og sprogcentre kan an-

vende til vurderingen af undervisningen resultater og virkninger.

Endvidere har det inden for de givne rammer ikke været muligt at koble takststør-

relsen til den enkelte danskuddannelse.

Endelig har det heller ikke været muligt at tage højde for alle de forhold, der kan

tænkes at have en betydning for, om der er sket ændringer i prøveresultaterne efter

afskaffelsen af vejledende modultakster.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 7. Diskussion af mulige ændringer i økono-

mistyringsmodellen på danskuddannelsesområdet

Indledningsvist bemærkes, at i den nuværende økonomistyringsmodel på danskud-

dannelsesområdet er kommunerne forpligtet til at udbyde danskuddannelserne efter

danskuddannelsesloven, men har stadig mulighed for selv at vægte, hvordan

danskuddannelserne skal hænge sammen med fx virksomhedsrettede tilbud. Kom-

munerne kan eksempelvis vælge at indgå aftaler med udbydere, der kombinerer

danskuddannelsen med virksomhedsrettede tilbud, hvilket også har vist sig at have

stor effekt på integrationen af nytilkomne udlændinge.

For nytilkomne udlændinge, der også modtager kontanthjælp efter integrationspro-

grammet, har kommunerne inden for den nuværende økonomiske styringsmodel et

incitament til at vælge den kombination og vægtning i integrationsprogrammet, der

bedst muligt sikrer, at den enkelte udlænding integreres og overgår til beskæftigel-

se eller uddannelse. Kommunen har dermed en interesse i at investere i danskud-

dannelse, der bringer de ledige tættere på arbejdsmarkedet. Inden for den nuværen-

de økonomistyringsmodel er der således incitamenter til at investere i området i

kommunerne.

Nedenfor er gennemgået to alternative økonomistyringsmodeller med faste takster.

7.1 Økonomistyringsmodeller med faste takster

En taxameterstyringsmodel med faste takster af danskuddannelsesområdet kan ind-

rettes på flere måder.

Nedenfor præsenteres en række overvejelser vedrørende omlægning til en anden

styringsmodel med faste takster.

Den nuværende model med variable takster sammenholdes således med 1), en mo-

del med mindre justeringer (en mellemmodel) og 2) en egentlig omlægning af den

nuværende styringsmodel til den styringsmodel, der gør sig gældende på Under-

visningsministeriets område med centralt fassatte takster og selveje.

I denne sammenhæng udgør den statslige taxametermodel i kombination med selv-

eje, som gør sig gældende på Undervisningsministeriets område, et ’yderpunkt’.

Mellem-modellen er en tænkt model, der ligger inden for spektret mellem den nu-

værende styringsmodel og styringsmodellen på Undervisningsministeriets område.

Inden for dette spektrum kan der i princippet tænkes mange varianter af styrings-

Effekter af beskæftigelses- og uddannelsesrettede indsatser for ikke-vestlige ledige ind-

vandrere”, KORA 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

modeller med faste takster, herunder med forskellige udbudsmodeller og ejerfor-

mer.

De modeller, der sammenlignes, skal således opfattes som scenarier, der kan danne

grundlag for eventuelle drøftelser og undersøgelser af konsekvenserne ved at juste-

re eller helt omlægge den nuværende styringsmodel på danskuddannelsesområdet.

Tabel 2

Mulige modeller for danskuddannelsesområdet

Nuværende styring

Prisfastsættelsen

Finansieringsansvar

Uddannelses-

udbydere

Variabel pris

Statsligt/Kommunal

Kommunale

Private

Mellemmodel

Faste takster

Statsligt/Kommunal

Kommunale

Private

Selveje med fuld

Taxameterstyring

Faste takster

Statslig

Statsligt selvejende in-

stitutioner

(eventuelt andre offent-

lige eller private via ud-

licitering eller drifts-

overenskomst)

Taxameterets størrelse

med forskellige takster

for Undervisnings-

Bygninger-

Fællesudgifter.

Budgetlofter

Aktivitetsafhængigt til-

skud, udbetalt på bag-

grund af aktivitet direkte

til institutionen

Hvordan styres de

statslige udgifter?

Kommunale

rådighedsbeløb

- fastsat pba. aktivitet i

helårspersoner

Taxameterets størrelse,

evt. med forskellige tak-

ster for Undervisnings-

Bygninger-

Fællesudgifter.

Budgetlofter

Aktivitetsafhængigt til-

skud, udbetalt på bag-

grund af aktivitet via

kommuner

Hvordan betales ud-

byderen?

Udbudsstyring

Hvordan afregnes?

Driftsaftale:

Enhedsbeløb som dækker

de samlede udgifter til un-

dervisning, bygninger og

administration og ledelse

Driftsaftale med kommune

Driftsaftaler med kommu- Statslig godkendelse

Modultakster vedr. ordinær Takster pr. tidsenhed,

Takster pr. årselev,

dansk

eventuelt tidsforskudt

Kommunen, der har drifts- Kommunen, der har

aftalen

driftsaftalen

Staten

Hvem fører tilsyn?

Mellemmodel med taxameterstyring og private udbydere

I en mellemmodel fastholdes den grundlæggende struktur, som findes på området i

dag. Kommunerne vil fortsat have ansvaret for danskundervisningen af voksne ud-

lændinge og kan enten selv oprette og drive et kommunalt sprogcenter eller indgå

en aftale med et privat sprogcenter eller en uddannelsesinstitution godkendt af det

offentlige om at udføre opgaven.

Prisfastsættelsen

Taksternes størrelse fastsættes centralt på de årlige finanslove og vil være ens for

alle udbydere i hele landet.

Finansieringsansvaret

Kommunerne skal fortsat afregne danskuddannelse med udgangspunkt i centralt

fastsatte takster og kompenseres herfor gennem refusion og bloktilskud af staten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udbud

Kommunerne vil fortsat sende danskuddannelsesopgaven i udbud og vil fortsat

kunne stille krav til kvalitet og resultater i udbudsmaterialet, og kvaliteten vil fort-

sat være et konkurrenceparameter, når der skal vælges udbyder på området.

Afregning med udbyderne

Udbyderne har to indtægtskilder til finansiering af deres udbudte danskuddannel-

sesaktiviteter:



Kommunale tilskud i form af centralt fastsatte taxametre pr. aktivitetsenhed



Egne indtægter fra indtægtsdækket virksomhed og betaling for aktiverede mv.

I en mellemmodel vil kommunerne fortsat skulle afregne med udbyderne med ud-

gangspunkt i takster pr. aktivitetsenhed (fx moduler) i danskuddannelserne, herun-

der eventuelt tillægstakster. Dertil kommer, at udbyderne fortsat kan udbyde til-

lægsydelser som indtægtsdækket virksomhed, som ikke er omfattet af modultak-

sterne.

Aktivitetsenhed

I udgangspunktet vil taksterne skulle opgøres pr. tidsenhed fx pr. årselev. Der vil

dog kunne indføres en færdiggørelsestakst for hvert modul, så hensigten med en

start- og en sluttakst fra modultaksterne i dag kan videreføres.

Tilsyn

Den enkelte kommunalbestyrelse vil i en mellemmodel fortsat have ansvaret for, at

danskuddannelserne gennemføres efter reglerne i danskuddannelsesloven.

Et eksempel, der kan perspektivere en mellemmodel, er produktionsskolerne, hvor

betalingen i dag sker efter faste taxametre fastsat på finansloven, men hvoraf en del

af finansieringen blandt andet sker med et kommunalt bidrag og et kommunalt

grundtilskud. Produktionsskolerne er dog selvejende institutioner godkendt af

kommunen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Boks 1. Eksempel på en mellemmodel: Produktionsskolerne

Produktionsskoler

Produktionsskoler er selvejende institutioner med vedtægter, der godkendes af den kom-

munalbestyrelse, der helt eller delvis yder grundtilskud til skolen.

Produktionsskolerne finansieres hovedsageligt af statslige aktivitetsafhængige taxametertil-

skud. Produktionsskolerne modtager derudover et kommunalt grundtilskud af den kommu-

ne, der har godkendt skolen. Kommunerne finansierer endvidere en væsentlig andel af de

statslige taxameterudgifter via et kommunalt bidrag til staten pr. årselev.

Ud over aktivitetsafhængige tilskud ydes der også ikke-aktivitetsafhængige tilskud i form

af faste grundtilskud/institutionstilskud og varierende tilskud til kvalitetsudvikling mv.

Derudover kan produktionsskolerne have indtægter fra værkstedsaktiviteter, frivillige sup-

plerende bidrag fra kommunerne, indtægtsdækket virksomhed samt forløb omfattet af beta-

lingsloven.

Staten udbetaler taxametertilskud for aktiviteten, mens elevernes hjemstedskommuner beta-

ler kommunale bidrag til staten, baseret på det foregående finansårs aktivitet. Dvs. den en-

kelte kommune betaler bidrag for den faktiske gennemførte aktivitet.

I produktionsskolemodellen indgår også, som en betingelse for statslige taxametertilskud, at

en eller flere kommunalbestyrelser yder grundtilskud med et samlet beløb pr. skole.

Selveje med fuld taxameterstyring

Den statslige taxametermodel på Undervisningsministeriets område blev beskrevet

i kapitel 5. En eventuel omlægning hertil af den nuværende modultakstmodel er

beskrevet nedenfor.

Udbyderne

Udbudsgodkendelse tilgår statslige selvejende institutioner, og den åbne konkur-

rence mellem private og offentlige aktører ophører helt eller delvist. Det indebærer,

at de private udbydere, som vi kender dem i dag, ikke i udgangspunktet har ud-

budsgodkendelse, men eventuelt kan tildeles driftsoverenskomst, som det kendes

fra FVU og ordblindeundervisning på VUC-området. Der kan dog konstrueres en

model, hvor private udbydere kan opnå udbudsgodkendelse. Udbyderne er som ud-

gangspunkt statsligt selvejende institutioner, og der skal ske en omlægning til stats-

ligt selveje af fx kommunale institutioner. Dette vil være en gennemgribende

grundlæggende institutionel forandring, idet danskuddannelserne i mange år i vid

udstrækning har været varetaget af private udbydere og underlagt kommunalt an-

svar.

Fastsættelse af taksterne

Afregningen vil ske efter taxametre, der bliver bestemt på finansloven hvert år.

Økonomisk ansvar

Det vil ikke længere være kommunerne, der betaler for danskundervisningen med

refusion og bloktilskud fra staten, men i stedet vil undervisningen som udgangs-

punkt være direkte statslig finansieret.

Udbud

Prisen vil ikke være et parameter i processen for at opnå udbudsgodkendelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tilsyn

Det vil primært være staten, der fører tilsyn med de statsligt godkendte selvejede

institutioner.

7.2 Generelle forudsætninger for taxameterstyring

Uanset om der er tale om en mellemmodel eller den fulde taxameterstyringsmodel

med statsligt selveje, er der en række yderligere elementer, der vil skulle indgå i en

sådan model.

Aktivitetsenhed

En omlægning til taxameterstyring af danskuddannelserne vil betyde, at udbyderne

skal afregne efter centralt fastsatte takster, dvs. bindende takster fastsat på finans-

loven. Dette indebærer, at der skal knyttes en nærmere fastlagt aktivitetsenhed til

tilskuddet.

Der findes allerede i dag en centralt fastsat takst for de arbejdsmarkedsrettede

danskuddannelser, som kommunerne og udbyderne skal afregne efter, men dette

gør sig ikke gældende for den ordinære danskuddannelse, hvor de nuværende mo-

duler ikke normerer en nærmere fastlagt tidsafgrænsning. Der vil således være be-

hov for regler, der nærmere definere et aktivitetsmål for ordinær danskuddannelse.

På de øvrige taxameterstyrede områder på Undervisningsministeriets område opgø-

res aktivitetsenheden, dvs. den ressourceudløsende aktivitet, typisk som årselever,

svarende til et nærmere fastlagt antal klokketimer.

Derudover er der fastlagt nærmere regler for tilskudsudbetaling, fx bag- eller for-

udbetaling, periodemodeller og tælleregler for den afholdte aktivitet, dvs. regler der

angiver de tidspunkter, hvor der sker en opgørelse af aktiviteten, som udbetalingen

af tilskuddet afhænger af. Dette vil også skulle fastlægges på danskuddannelsesom-

rådet ved en omlægning til fuld taxameterstyring.

Taksterne

Danskuddannelserne afregnes i dag med en start- og en sluttakst, hvor sluttaksten

blandt andet skal sikre progression i forløbet, og at der ikke betales for kursister,

der ikke gennemfører uddannelsen. Sluttaksten er parallel til en færdiggørelsestakst

i taxameterstyringsmodel, og strukturen med en start- og en sluttakst kan godt be-

vares i et taxametersystem. En sluttakst på 50 pct. af den samlede betaling er dog

langt større end det, der normalt findes på det statslige uddannelsesområde.

Ved en eventuel overgang til taxameterstyring af danskuddannelserne skal der ta-

ges en række definitoriske afgrænsninger af, hvad der skal indeholdes i de enkelte

taxametre så som i undervisningstaxameter, bygningstaxameter og fællesudgiftsta-

xameter.

Afskaffelse af rådighedslofterne

Kommunernes udgifter til arbejdsmarkedsrettet dansk er ikke omfattet af et rådig-

hedsbeløb, og det kan overvejes, om udgifterne til ordinær dansk heller ikke skal

være omfattet af et rådighedsbeløb, hvis der indføres centralt fastsatte taxametre.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udgiftsneutral

Det må forudsættes, at en eventuel omlægning skal være udgiftsneutral for staten

samlet set. I dag varierer taksterne fra kommune til kommune, og en omlægning til

taxameterstyring forudsætter, at dette erstattes af centralt fastsatte takster. Der skal

således findes en model for den konkrete omlægning med afsæt i det aktuelle akti-

vitets- og udgiftsniveau for fastlæggelse af taxametrenes størrelse og baseret på en

anden opgørelsesmetode (fra modultakster til årselever). Et godt udgangspunkt for

fastlæggelse af taksternes størrelse vil være at se på de nuværende modulprisers

gennemsnitlige niveau, der er aftalt mellem kommunerne og udbyderne under hen-

syntagen til de effektiviseringskrav, der er lagt ind i aftalen om midlertidig ar-

bejdsmarkedsydelse.

Effektiviseringskravene i aftalen om midlertidig arbejdsmarkedsydelse er blandt

andet udmøntet som en sænkelse af kommunernes rådighedsbeløb på baggrund af

erfaringer fra kommunerne, der viser, at kommunerne kan forhandle bedre og billi-

gere aftaler med udbyderne af danskuddannelse, herunder sprogcentrene. Denne ef-

fektivisering vil skulle afspejle sig i fastsættelsen af taxametrene på området.

Fastsættelsen af taksterne ville derudover skulle afspejle de politiske prioriteringer,

hvorfor den samlede ramme til danskuddannelse kunne være lavere, lig eller højere

end de nuværende samlede udgifter til området. Afhængig af konkret udformning

af den ændrede styring af udgifterne til danskuddannelse, i en model med faste tak-

ster, ville de udgiftsmæssige konsekvenser for den enkelte kommune også variere i

forhold til i dag - for nogle kommuner under og for andre kommuner over niveauet

i dag.

7.3 Hensigtsmæssigheden af at indføre en model med faste taxametre på

danskuddannelsesområdet

Variable takster giver fleksibilitet

Integrationsopgaven er en kommunalt forankret opgave, og kommunerne har i dag

ansvar for at tilbyde danskuddannelse til den samlede gruppe af nytilkomne udlæn-

dinge, både ledige og beskæftigede. Der optages ikke udlændinge direkte på

danskuddannelserne uden henvisning fra kommunen. Danskuddannelserne adskil-

ler sig således fra det øvrige uddannelsesområde ved, at kommunerne har ansvar

for det samlede udbud.

Der kan være store lokale forskelle på, hvor stor en kursistgruppe kommunen skal

tilbyde uddannelse og sammensætningen af kursistgruppen, fx i forhold til nationa-

litet, uddannelsesniveau og sproglige forudsætninger. Den lokale udbudsmodel

med variable takster sikrer, at der kan tages højde for størrelsen og sammensætnin-

gen af kursistgruppen, når kommunen sender opgaven i udbud og lokale sprogcen-

tre byder på opgaven. Forskelle i kursistsammensætningen og muligheden for stor-

driftsfordele kan have indflydelse på den pris, som kommunen kan forhandle.

Faste takster

En konsekvens af centralt fastsatte takster vil være, at der vil være en mindre grad

af fleksibilitet i forhold til at tilpasse priserne, når der skal tages højde for lokale

forhold i aftalerne om udbud af danskuddannelse. Det kan være forskel på, hvilken

kvalitet i undervisningen der kan tilbydes en stor gruppe kursister med gode forud-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sætninger i forhold til en lille gruppe kursister med dårlige forudsætninger inden

for den samme økonomiske ramme.

Eftersom kursistgruppens størrelse og sammensætning varierer fra kommune til

kommune, vil centralt fastsatte takster kunne give uens vilkår for kommunerne.

Kommuner md et relativt lille kursistgrundlag, som måske ovenikøbet hovedsage-

ligt består af flygtninge og et svagt arbejdsmarked, vil få ringere vilkår end en ud-

byder fx i et af vækstområderne, hvor en betydelig del af kursistgruppen består af

internationale studerende og højtuddannet udenlandsk arbejdskraft. Dette vil del-

vist kunne håndteres med differentierede takster efter målgruppe, men det vil med

centralt fastsatte takster være vanskeligt at tage højde for alle forskelle.

Omvendt kan det ses som en fordel, at centralt fastsatte giver ens takster for alle

udbydere i hele landet.

Den institutionelle struktur

Der har været en lang tradition på danskuddannelsesområdet for private udbydere.

En fordel ved den nuværende model med variable takster og mellemmodellen er, at

den bevarer hele strukturen i dag og ikke laver grundlæggende om på området. Det

vil sige, at der fortsat er private uddannelsesudbydere, og dermed er der gode mu-

ligheder for at videreføre de kompetencer, der i dag er opbygget i sprogcentrerne.

Der er også fortsat en økonomisk ansvarsfordeling, hvor kommunerne afregner

med udbyderne og får statsrefusion for en del af udgifterne samt bloktilskud.

En konsekvens ved at overgå til den fulde statslige taxametermodel ville være, at

der skal ske en større institutionel omstrukturering med omlægning til statsligt

selveje – ved fx at fastlægge udbudsretten hos eksisterende selvejende institutioner,

omlægge kommunale sprogcentre til selvejende institutioner, og eventuelt ved at

give mulighed for at selvejende institutioner kan indgå driftsoverenskomst med

private udbydere.

Der er risiko for, at den erfaring og de kompetencer, der er opbygget i de private

sprogcentre, kan gå tabt ved en sådan omlægning.

Kommunerne betaler uden at have indflydelse på prisen

En konsekvens af en mellemmodel vil være, at kommunerne forpligtes til at købe

danskuddannelsesforløb til en centralt fastsat pris uden at have indflydelse på pri-

sen eller omfanget af målgruppen, da udlændingene har ret til danskuddannelse ef-

ter danskuddannelsesloven. Derved er rationalet for et kommunalt medfinansie-

ringsansvar langt mindre.

Kommunerne medfinansierer i dag den aktive beskæftigelsesrettede indsats, og de

har mulighed for at iværksætte tilbud på baggrund af en konkret vurdering af, om

tilbuddet virker i den konkrete situation, dvs. om tilbuddet bringer den ledige tætte-

re på arbejdsmarkedet. Kommunerne har på danskuddannelsesområdet ikke indfly-

delse på, om tilbuddet skal iværksættes eller ej, men er alene forpligtet til at købe

det til en centralt fastsat pris.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Mellemmodellen har lighedspunkter med kommunernes køb af ordinær uddannelse

til ledige, hvor kommunen betaler den takst, der er fastsat i finansloven for den på-

gældende uddannelse, i det pågældende år, jf. betalingsloven § 2.

I den statslige taxametermodel på Undervisningsministeriets område har staten som

udgangspunkt finansieringsansvaret. Ved variable lokalt fastsatte takster, er der en

sammenhæng mellem, at kommunen er med til at betale for tilbuddet og har ansva-

ret for målgruppen, herunder i forhold til deres forsørgelse, indtil selvforsørgelse

opnås.

Sikkerhed omkring økonomien

I den statslige taxametermodel giver den faktiske styring med selveje, udbudsgod-

kendelser og taxameterstyring en forholdsvis stor sikkerhed omkring økonomien

over en længere tidshorisont under forudsætning af, at det ikke politisk besluttes at

ændre taxametrene væsentligt eller gennemføre andre politiske prioriterede æn-

dringer, og såfremt aktiviteten er konstant eller stigende.

I økonomistyringsmodellen i dag er taksten kendt i en periode indtil driftsaftalerne

sendes i udbud igen.

Kvalitetssikring

I den statslige taxameterstyringsmodel på Undervisningsministeriets område sker

den indholdsmæssige og økonomiske kvalitetssikring fra centralt hold i forhold til

de institutioner, der er udbudsgodkendte. I økonomistyringsmodellen i dag sker

kvalitetssikringen blandt andet gennem kommunernes udbud af uddannelsesopga-

ven og konkurrencen om at levere den bedste kvalitet til prisen mellem de forskel-

lige udbydere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 2 Beståelsesprocenter og gennemsnitkarakterer fordelt på prøvetype og

målgruppe

Det fremgår af tabel 1, at ud af de personer under integrationsprogrammet, som gik

op til mundtlig kommunikation under Prøve i Dansk 1 i 2009, bestod ca. 97 pct. I

2013 er andelen, der bestod, på samme niveau. For læseforståelse er tendensen den

samme, hvor beståelsesprocenten er ca. 86 pct. i henholdsvis 2009 og 2013 under

integrationsprogrammet.

Det ses endvidere, at der har været en højere beståelsesprocent i 2013 end i 2009

for personer i introduktionsforløbet og personer under LAB-loven vedrørende læ-

seforståelse, mens at den for mundtlig kommunikation er uændret. For personer

under danskuddannelsesloven har der været en lavere beståelsesprocent i 2013 end

i 2009 for mundtlig kommunikation, mens niveauet er uændret for læseforståelse.

Tabel 1

Beståelsesprocent for personer der i hhv. 2009 og 2013 gik op til Prøve i Dansk 1, pct.

2009

Mundtlig

kom.

Integrationsprogrammet

Introduktionsforløbet

Danskuddannelsesloven

LAB-loven

Kilde: Danskuddannelsesdatabasen.

2013

Mundtlig

kom.

96,4

100,0

94,6

97,5

Læse for-

ståelse

86,5

84,8

94,8

91,7

Læse forstå-

else

86,0

77,4

94,1

86,4

96,7

100,0

Nedenfor fremgår beståelsesprocenterne for henholdsvis Prøve i Dansk 2 og 3 samt

studieprøven, jf. figur 1 i kapitel 2 for en beskrivelse af danskuddannelserne.

Tabel 2

Beståelsesprocent for personer der i hhv. 2009 og 2013 gik op til Prøve i Dansk 2, pct.

2009

Mundtlig

kom.

Integrationsprogrammet

Introduktionsforløbet

Danskuddannelsesloven

LAB-loven

Kilde: Danskuddannelsesdatabasen.

2013

Mundtlig

kom.

98,3

99,4

98,9

99,2

Læse

forstå-

else

76,4

92,7

92,9

91,6

Skriftlig

fremstil-

ling

92,8

97,6

97,0

97,5

Læse

Skriftlig

forståel- fremstil-

ling

79,3

71,5

84,5

88,4

91,5

82,6

83,3

94,6

98,7

97,1

98,8

99,2

Af tabel 2 ses det, at der for alle målgrupper, der er gået op til Prøve i Dansk 2

(med undtagelse af personer under integrationsprogrammet), har været en højere

beståelsesprocent i 2013 end i 2009. Under integrationsprogrammet er beståelses-

andelen faldet en smule vedrørende prøve i læseforståelse og steget en smule for

skriftlig fremstilling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 3

Beståelsesprocent for personer der i hhv. 2009 og 2013 gik op til Prøve i Dansk 3, pct.

Mundt-

lig kom.

Integrationsprogrammet

Introduktionsforløbet

Danskuddannelsesloven

LAB-loven

Kilde: Danskuddannelsesdatabasen.

2009

Læse

forstå-

else

65,8

53,1

63,2

87,4

Skriftlig

fremstil-

ling

84,9

81,3

73,7

93,5

2013

Læse

Skriftlig

Mundtlig forståel- fremstil-

kom.

ling

96,6

99,1

97,9

97,7

78,0

95,5

93,0

89,7

86,9

96,8

94,2

91,2

97,5

93,5

100,0

99,1

Af tabel 3 fremgår det, at for alle målgrupper, der er gået op til Prøve i Dansk 3,

har der været en højere beståelsesprocent i 2013 end i 2009 – dog med undtagelse

af personer under henholdsvis integrationsprogrammet og LAB-loven vedrørende

mundtlig kommunikation samt skriftlig fremstilling for personer under LAB-loven.

Tabel 4

Beståelsesprocent for personer der i hhv. 2009 og 2013 gik op til Studieprøven, pct.

2009

Lytte- Mun Læse Skriftlig

for-

dt-lig forstå- fremstil-

ståelse kom.

else

ling

Integrationsprogrammet

Introduktionsforløbet

Danskuddannelsesloven

LAB-loven

96,3

96,0

70,7

91,7

54,8

80,5

78,9

90,9

Lytte-

for-

ståelse

100,0

98,4

100,0

99,0

2013

Læse

for- Skriftlig

Mundt- ståel- fremstil-

lig kom.

ling

90,6

100,0

96,8

96,6

63,6

91,8

80,6

79,0

81,3

95,8

93,7

96,4

Kilde: Danskuddannelsesdatabasen.

Note: Resultater vedr. personer i introduktionsforløbet og under danskuddannelsesloven er ikke medtaget i 2009

da der er tale om meget få observationer for hver prøve.

Endelig ses det af tabel 4, at beståelsesprocenten er højere ved Studieprøven i 2013

end i 2009 for personer i integrationsprogrammet og under LAB-loven. Der er for

få observationer under introduktionsforløbet og danskuddannelsesloven i 2009.

Samlet set viser analysen, at en større andel af de personer, der gik til prøve, bestod

i 2013 end i 2009, dog med undtagelse af personer under integrationsprogrammet.

For personer under integrationsprogrammet, er andelen, der bestod, stort set uæn-

dret for Prøve i Dansk 1 og 2, mens andelen er noget højere for Prøve i Dansk 3 i

2013 end i 2009, specielt hvad angår læseforståelse. Samlet er der tegn på en gene-

rel højere beståelsesprocent i 2013 end i 2009, undtagen for personer under integra-

tionsprogrammet. Se dog afsnittet om forklarende variable.

Eksamenskarakter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det fremgår af tabel 5, at karaktergennemsnittet for personer i integrationspro-

grammet har været det samme i såvel 2009 som 2013 med 6,2 i mundtlig kommu-

nikation og 5,8 i læseforståelse. For de øvrige målgrupper fremgår det af tabel 6, at

der for alle grupper er givet højere karakter i læseforståelse i 2013 end i 2009,

mens der ikke er et entydigt billede for mundtlig kommunikation.

Tabel 5

Gennemsnitlig eksamenskarakter for personer der i hhv. 2009 og 2013 gik op til Prøve i

Dansk 1

2009

Mundtlig

kom.

Integrationsprogrammet

Introduktionsforløbet

Danskuddannelsesloven

LAB-loven

Kilde: Danskuddannelsesdatabasen.

2013

Mundtlig

kom.

6,2

7,2

6,9

6,8

Læse for-

ståelse

5,8

6,1

8,0

6,9

Læse for-

ståelse

5,8

4,9

7,1

5,3

6,2

6,7

7,3

6,8

Nedenfor fremgår af tabel 6den gennemsnitlige eksamenskarakter for henholdsvis

Prøve i Dansk 2 og 3 samt Studieprøven.

Tabel 6

Gennemsnitlig eksamenskarakter for personer der i hhv. 2009 og 2013 gik op til Prøve i

Dansk 2

2009

Mundt-

lig kom.

Integrationsprogrammet

Introduktionsforløbet

Danskuddannelsesloven

LAB-loven

Kilde: Danskuddannelsesdatabasen.

2013

Skriftlig

fremstil-

ling

4,6

3,6

3,9

5,8

Læse

Mundtlig forståel-

kom.

7,0

8,0

7,7

5,1

7,6

7,5

7,4

Skriftlig

frem-

stil-ling

5,5

7,3

6,9

6,6

Læse

forstå-

else

5,3

4,4

5,5

7,3

6,3

6,7

7,1

Af tabel 6 ses det, at for alle målgrupper blev der opnået et højere karaktergennem-

snit ved Prøve i Dansk 2 i 2013 end i 2009 med undtagelse af personer under inte-

grationsprogrammet vedrørende læseforståelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 7

Gennemsnitlig eksamenskarakter for personer der i hhv. 2009 og 2013 gik op til Prøve i

Dansk 3

2009

Mundt-

lig kom.

Integrationsprogrammet

Introduktionsforløbet

Danskuddannelsesloven

LAB-loven

Kilde: Danskuddannelsesdatabasen.

2013

Skriftlig

frem-

stil-ling

4,9

7,5

6,4

5,6

Læse

Skriftlig

Læse

forståel- fremstil- Mundtlig forståel-

ling

kom.

4,0

3,2

3,9

7,2

4,2

3,5

4,1

6,5

6,6

8,3

7,7

7,2

5,0

8,3

7,3

6,7

6,4

5,6

6,8

8,0

For alle målgrupper blev der opnået et højere karaktergennemsnit i 2013 ved Prøve

i Dansk 3 end i 2009 med undtagelse af personer under LAB-loven, hvor gennem-

snittet lå højere i 2009 end i 2003 for alle prøverne, jf. tabel 7.

Tabel 8

Gennemsnitlig eksamenskarakter for personer der i hhv. 2009 og 2013 gik op til Studieprø-

ven

2009

Lytte-

Læse Skriftlig Lytte-

for-

Mundt-

for-

frem-

for-

ståelse lig kom. ståelse stil-ling ståelse

Integrationsprogrammet

Introduktionsforløbet

Danskuddannelsesloven

LAB-loven

4,2

6,9

5,7

7,5

4,1

6,8

2,1

4,3

5,4

8,7

7,8

7,0

2013

Læse

for- Skriftlig

ståel- frem-

stil-ling

5,7

9,3

8,2

7,9

2,9

5,5

4,0

3,8

Mundt-

lig kom.

6,8

8,5

7,8

6,8

Kilde: Danskuddannelsesdatabasen.

Note: Resultater vedr. personer i introduktionsforløbet og under danskuddannelsesloven er ikke medtaget i 2009

da der er tale om meget få observationer for hver prøve.

Endelig ses det af tabel 8, at karaktergennemsnittet er højere ved Studieprøven i

2013 end i 2009 for personer under integrationsprogrammet. For personer under

LAB-loven blev der i 2009 opnået højere karakterer i mundtlig kommunikation og

skriftlig fremstilling.

Samlet er karaktergennemsnittet øget for de fleste grupper fra 2009 til 2013. Under

integrationsprogrammet vedrørende Prøve i Dansk 1 er karaktergennemsnittet dog

uændret, mens det er faldet for personer under LAB-loven for Prøve i Dansk 3.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 3 Beståelsesprocenter og gennemsnitlig eksamenskarakterer fordelt på

nationalitet i 2009 og 2013

Af tabel 1 fremgår det, at nationalitetsfordelingen har forandret sig lidt for personer

under integrationsprogrammet, der gik til Prøve i Dansk 1 og 3, mens den stort set

er uændret under Prøve i Dansk 2. For Prøve i Dansk 1 er der relativt set kommet

flere personer fra Mellemøsten og færre fra Asien, mens der for Prøve i Dansk 3 re-

lativt set er kommet flere fra Afrika, Sydamerika og Asien. Der er et stort fald i an-

delen af personer fra EU og vestlige lande og en markant større andel fra Østeuropa

i 2013 sammenlignet med 2009.

Tabel 1

Fordeling af nationalitet på de 3 danskuddannelser for personer under integrationspro-

grammet der gik op til eksamen i 2009 hhv. 2013, pct.

Prøve i

Dansk 1

Afrika

Asien

Mellemøsten

Sydamerika

Østeuropa

EU og veslige lan-

Uoplyst/statsløse

Kilde: Danskuddannelsesdatabasen.

2009

Prøve i

Dansk 2

14,4

46,0

20,0

3,1

10,7

1,0

4,8

Prøve i

Dansk 3

8,9

27,7

13,3

9,0

16,2

21,7

3,2

Prøve i

Dansk 1

12,0

52,1

28,1

0,8

3,4

0,6

3,0

2013

Prøve i

Dansk 2

13,7

46,6

20,4

5,0

10,7

2,0

1,6

Prøve i

Dansk 3

12,6

29,0

8,2

11,9

25,5

9,4

3,3

12,1

58,6

18,6

0,9

3,7

0,0

6,0

Det er således relevant at opgøre beståelsesprocenterne og de gennemsnitlige ek-

samenskarakterer på nationalitet. I det efterfølgende ses der alene på integrations-

programmet.

Tabel 2

Gennemsnitlig eksamenskarakter og beståelsesprocent for personer der i hhv. 2009 og

2013 gik op til Prøve i Dansk 1 opdelt på oprindelses område.

2009

2013

Afrika

Asien

Mellemøsten

Sydamerika

Østeuropa

EU og veslige

lande

Uoplyst/statsløse

Mundtlig kom.

Læse forståelse

Mundtlig kom.

Læse forståelse

Beståelses Gns ka- Beståelses Gns ka- Beståelses Gns ka- Beståelses Gns ka-

procent

rakter

procent

rakter

procent

rakter

procent

rakter

96,3

7,2

69,2

4,3

98,3

7,9

86,0

5,5

96,8

5,9

92,9

6,4

95,5

5,8

87,9

5,8

97,5

6,3

75,0

4,9

97,0

6,4

86,5

5,9

100,0

5,8

75,0

3,9

100,0

7,0

75,0

5,8

92,3

6,2

92,3

6,7

92,9

5,4

78,6

3,9

Kilde: Danskuddannelsesdatabasen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Under danskuddannelse 1 så vi i analysen i kapitel 6, hvor alle nationaliteter blev

behandlet under ét, at beståelsesprocenten og den gennemsnitlige eksamenskarak-

ter stort set var uændret fra 2009 til 2013. I målgruppen for danskuddannelse 1 er

der kommet en større andel fra Mellemøsten i 2013 end i 2009. Det ses dog af tabel

2, at beståelsesprocenten og den gennemsnitlige eksamenskarakter for personer fra

Mellemøsten er steget fra 2009 til 2013, dog med undtagelse af beståelsesprocenten

vedrørende mundtlig kommunikation.

Under Prøve i Dansk 2 så vi i analysen i kapitel 6, at beståelsesprocenten var lidt

lavere i 2013 end i 2009, mens de gennemsnitlige eksamenskarakterer var højere i

2013 end i 2009. Den nationale sammensætning i målgruppen for personer, der gik

op til Prøve i Dansk 2, er stort set ikke ændret fra 2009 til 2013, så dette kan ikke

forklare forskellene i kvalitetsindikatorer.

Tabel 3

Gennemsnitlig eksamenskarakter og beståelsesprocent for personer der i hhv. 2009 og

2013 gik op til Prøve i Dansk 2 opdelt på oprindelses område

Afrika

Asien

Mellemøsten

Sydamerika

Østeuropa

EU og veslige lan-

Uoplyst/statsløse

Afrika

Asien

Mellemøsten

Sydamerika

Østeuropa

EU og veslige lan-

Uoplyst/statsløse

Mundtlig kom.

Beståelses

Gns.

procent

Kararakter

98,2

6,6

98,4

5,8

98,9

6,7

96,0

7,8

100,0

6,7

100,0

98,0

98,3

100,0

98,3

95,5

88,2

5,8

7,1

7,3

6,7

6,9

7,5

8,1

8,3

5,5

2009

Læse forståelse

Skriftlig fremstilling

Beståelses

Gns.

Beståelses

Gns.

procent

kararakter procent

kararakter

78,4

4,6

88,8

4,2

76,8

5,0

92,7

4,7

78,8

5,2

85,8

4,2

88,0

6,6

96,0

4,6

87,2

6,5

98,8

5,3

100,0

82,1

2013

74,0

75,0

73,9

86,0

83,8

95,5

64,7

6,9

6,0

4,9

4,6

4,5

6,6

6,8

8,4

4,8

100,0

94,9

90,7

93,1

92,1

91,2

94,9

100,0

94,1

4,7

5,2

5,1

5,6

4,8

6,2

6,6

5,5

Kilde: Danskuddannelsesdatabasen.

Der fremgår af tabel 3, at de nationalitetsgrupper, det er gået mest frem for, er Af-

rika, Asien og Østeuropa, der har markant fremgang i mundtlig kommunikation og

skriftlig fremstilling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 4

Gennemsnitlig eksamenskarakter og beståelsesprocent for personer der i hhv. 2009 og

2013 gik op til Prøve i Dansk 3 opdelt på oprindelses område.

Mundtlig kom.

2009

Læse forståelse

Skriftlig fremstilling

Afrika

Asien

Mellemøsten

Sydamerika

Østeuropa

EU og veslige lan-

Uoplyst/statsløse

Afrika

Asien

Mellemøsten

Sydamerika

Østeuropa

EU og veslige lan-

Uoplyst/statsløse

Beståelses

Gns.

Beståelses

Gns.

Beståelses

Gns.

procent

Kararakter procent

kararakter procent

kararakter

98,6

6,3

42,9

2,1

87,1

3,6

96,8

5,7

57,3

3,0

81,7

3,7

96,1

6,2

56,2

2,8

74,3

2,9

100,0

6,7

76,1

4,8

84,5

4,0

98,4

7,0

81,3

5,3

93,8

5,5

98,6

92,0

92,5

97,5

97,0

94,1

99,1

97,5

92,9

8,2

5,9

5,6

5,7

6,1

6,3

7,2

8,7

7,9

90,1

68,0

2013

75,9

69,4

57,1

80,4

88,1

95,0

78,6

7,6

4,7

4,2

3,9

2,9

5,0

6,0

8,4

5,9

93,0

84,0

88,9

79,8

80,0

88,2

91,8

95,0

92,9

6,2

3,8

4,6

3,9

4,4

5,8

6,8

5,9

Kilde: Danskuddannelsesdatabasen.

For personer, der gik op til Prøve i Dansk 3, var der generelt et højere karaktergen-

nemsnit i 2013 under integrationsprogrammet. Ligeledes var der en højere beståel-

sesprocent på såvel læseforståelse som skriftlig fremstilling, jf. kapitel 6. For Prøve

i Dansk 3 er andel af personer fra Østeuropa, Afrika og Asien steget. Eksamenska-

raktererne for personer fra disse lande ses i tabel 4 at være steget, dog med undta-

gelse af karakteren ved mundtlig kommunikation for personer fra Afrika. Der teg-

ner sig imidlertid ikke et entydigt billede med hensyn til beståelsesprocenten. Den

er både steget og faldet for de tre grupper, alt efter hvilken eksamen der kigges på.

Hvad angår eksamensgennemsnittet er det steget for personer fra de vestlige lande,

der i forvejen havde et markant højere gennemsnit end de andre grupper. Da der

dog er kommet færre fra vestlige lande, kan dette ikke forklare, at gennemsnitska-

rakteren generelt er højere i 2013 end i 2009.

Det vurderes, at den større gruppe af østeuropæiske borgere trækker i retning af et

højere karaktergennemsnit, da de har lidt højere karakterer, men at også andre

grupper har oplevet højere karaktergennemsnit

Analysen viser, at når der kigges nærmere på nationalitet, er der ikke noget, der in-

dikerer, at beståelsesprocenten og den gennemsnitlige eksamenskarakter skulle væ-

re forringet som følge af overgangen til variable takster.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 4 Variation mellem regioner i beståelsesprocenter og gennemsnitlig ek-

samenskarakterer i 2009 og 2013

Det ses i tabel 1, at variationen i beståelsesprocenten ved Prøve i Dansk, 1 ved

mundtlig kommunikation for personer under integrationsprogrammet, er faldet fra

at variere mellem 90 til 100 pct. i 2009 til at variere mellem 94,5 til 99 pct. i 2013.

Ligeledes er variationen i beståelsesprocenten vedrørende læseforståelse faldet fra

et interval mellem 73 til 93 pct. i 2009 til et interval mellem 86 til 89 pct. i 2013.

Tabel 1

Gennemsnitlig eksamenskarakter og beståelsesprocent for personer der i hhv. 2009 og

2013 gik op til Prøve i Dansk 1 opdelt på beskæftigelsesregion

2009

Mundtlig kom.

Læse forståelse

Mundtlig kom

2013

Læse forståelse

Beståelses Gns.

Procent

kararakter Procent

kararakter procent

kararakter

procent

kararakter

København

100,0

6,5

84,5

5,5

98,9

6,8

89,0

6,4

Sjælland

90,2

6,1

81,4

4,9

94,6

6,1

87,0

5,8

Syddanmark

97,1

6,1

84,5

5,8

95,3

6,5

86,0

6,0

Nordjylland

100,0

6,2

73,1

4,5

97,4

6,1

87,3

6,2

Midtjylland

100,0

7,0

92,8

6,6

96,3

6,4

88,3

6,2

Kilde: Danskuddannelsesdatabasen.

Variationen i karaktergennemsnittet er faldet fra et interval på 6,1 til 7,0 i 2009 til

et interval fra 6,1 til 6,8 i 2013 vedrørende mundtlig kommunikation. Variationen

er faldet fra et interval mellem 4,5 og 6,6 i 2009 til et interval fra 5,8 til 6,4 i 2013

vedrørende læseforståelse.

Samlet set er variationen således blevet indsnævret for beståelsesgraden og karak-

tergennemsnittet vedrørende Prøve i Dansk 1 fra 2009 til 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 2

Gennemsnitlig eksamenskarakter og beståelsesprocent for personer der i hhv. 2009 og

2013 gik op til Prøve i Dansk 2 opdelt på beskæftigelsesregion.

Mundtlig kom.

2009

Læse forståelse

Skriftlig fremstilling

København

Sjælland

Syddanmark

Nordjylland

Midtjylland

København

Sjælland

Syddanmark

Nordjylland

Midtjylland

Beståelses Gns.

procent

kararakter procent

kararakter

98,8

6.4

80,8

5,6

89,7

4,6

99,0

6,3

77,1

5,2

91,7

4,6

98,2

6,5

83,0

6,3

92,1

5,0

98,7

6,3

74,4

4,8

85,4

3,9

98,6

7,2

86,5

6,3

94,6

5,4

2013

99,0

98,9

98,8

98,9

98,2

7,6

7,4

7,6

7,5

7,4

88,8

80,2

84,8

79,9

87,3

6,8

5,9

6,7

5,6

6,6

96,1

95,6

95,8

92,1

95,7

6,3

6,2

6,7

5,9

6,1

Kilde: Danskuddannelsesdatabasen.

Tabel 2 viser variationen vedrørende dansk 2 på regionsniveau. Det ses, at også her

er variationen ved Prøve i Dansk 2 blevet mindre for den gennemsnitlige karakter

ved mundtlig kommunikation og ved skriftlig fremstilling, og variationen i beståel-

sesprocenten for skriftlig fremstilling er blevet mindre fra 2009 til 2013. For de øv-

rige mål er variationen stort set uændret fra 2009 til 2013.

Tabel 3

Gennemsnitlig eksamenskarakter og beståelsesprocent for personer der i hhv. 2009 og

2013 gik op til Prøve i Dansk 3 opdelt på beskæftigelses region

Mundtlig kom.

2009

Læse forståelse

Skriftlig fremstilling

København

Sjælland

Syddanmark

Nordjylland

Midtjylland

København

Sjælland

Syddanmark

Nordjylland

Midtjylland

Kilde: Danskuddannelsesdatabasen.

Beståelses Gns.

procent

kararakter procent

kararakter

98,6

7,5

83,3

6,5

93,5

6,2

96,8

7,2

65,6

4,5

85,6

5,0

99,1

7,7

81,5

6,2

88,1

5,5

98,0

7,5

74,0

5,2

82,0

4,5

99,3

7,5

83,3

6,6

91,9

6,0

2013

98,1

98,4

98,0

97,6

98,6

7,6

6,9

8,2

7,3

7,7

92,4

82,9

91,4

88,4

89,1

7,6

5,7

7,3

6,6

6,7

95,7

87,8

90,9

92,3

89,5

6,8

5,1

6,1

5,8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvis der ses på Prøve i Dansk 3 i tabel 3, er der kommet en større variation i gen-

nemsnitskarakteren for mundtlig kommunikation, mens den er omtrent uændret for

de andre prøver. Variationen af beståelsesprocenten er derimod faldet for læsefor-

ståelse og skriftlig fremstilling på dansk 3 fra 2009 til 2013.

Der er således en indikation for, at der ikke er større variation i kvalitetsindikato-

rerne ved variable takster sammenlignet med ved vejledende takster – hverken ved

Prøve i Dansk 1, 2 eller 3. Det vurderes dog, at karakterspredningen over regioner-

ne er uhensigtsmæssig stor for Prøve i Dansk 3 i såvel 2009 som 2013.