Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Christiansborg
Departementet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
www.uvm.dk
CVR nr. 20453044
Svar på spørgsmål 484 (Alm. del):
I brev af 19. marts 2015 har udvalget efter ønske fra Johanne Schmidt-
Nielsen (EL) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 484:
”Ministeren bedes kommentere rapporten "Danskuddannelserne til
voksne udlændinge" fra Danmarks Evalueringsinstitut offentliggjort i
marts 2015, med særligt henblik på anbefalingen på side 14 om at ændre
den økonomiske incitamentsstruktur, så en del af sprogcentrenes finan-
siering direkte understøtter arbejdet med at løfte de integrative mål, samt
sproglæreres bemærkninger på side 53 om, at kommunerne på grund af
finansieringsmodellen fokuserer for meget på kursisternes gennemførelse
frem for på reel sproglig kvalificering, og at konkurrencesituationen
blandt sprogcentrene skaber ulige muligheder for at tilrettelægge under-
visningen.”
Svar:
Det skal indledningsvis bemærkes, at danskuddannelserne på finansloven
er placeret under Beskæftigelsesministeriets paragraf. Da Beskæftigel-
sesministeriet derfor har det økonomiske ansvar, herunder for taksterne
og den økonomiske styring af området, har jeg indhentet et svarbidrag
fra Beskæftigelsesministeriet, som jeg henholder mig til for så vidt angår
spørgsmålet om at ændre den økonomiske incitamentsstruktur på områ-
det. Svarbidraget med bilag vedlægges.
Det bemærkes, at den i Beskæftigelsesministeriets svarbidrags nævnte
analyse fra KORA er offentliggjort den 8. april 2015, jf. nærmere neden-
for.
For så vidt angår spørgsmålet om kommunernes manglende fokus på
reel sproglig kvalificering og sprogcentrenes ulige muligheder for at til-
rettelægge undervisningen, kan jeg oplyse, at uanset hvilket sprogcenter
10-04-2015