Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
1518947_0001.png
Administrationsafdelingen
Folketinget
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
15. april 2015
Økonomistyrings-
kontoret
Sagsbeh: Christian Jepsen
Sagsnr.: 2015-0032/27-0230
Dok.:
1542264
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 472 (Alm. del), som Folketin-
gets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik har stillet til justitsmi-
nisteren den 17. marts 2015. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten
Lauritzen (V).
Mette Frederiksen
/
Anette Görtz
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 472: Spm. om, hvor mange af de asylansøgere, der har fået ophold siden lov nr. 153 af 18. februar 2015 trådte i kraft, der er omfattet af den nye midlertidige beskyttelsesstatus, opgjort både absolut og relativt, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 472 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Udlændinge-
og Integrationspolitik:
”Vil ministeren samlet og fordelt på nationalitet oplyse,
hvor
mange af de asylansøgere, der har fået ophold siden lov nr. 153
af 18. februar 2015 trådte i kraft, der er omfattet af den nye
midlertidige beskyttelsesstatus, opgjort både absolut og rela-
tivt?”
Svar:
1.
Ved lov nr. 153 af 18. februar 2015 om ændring af udlændingeloven
(Midlertidig beskyttelsesstatus for visse udlændinge samt afvisning af rea-
litetsbehandling af asylansøgninger, når ansøgeren har opnået beskyttelse i
et andet EU-land m.v.) gennemførtes en stramning af asylreglerne, som
bl.a. indebar indførelsen af en midlertidig beskyttelsesstatus for visse asyl-
ansøgere.
Som det fremgår af lovforslaget og de svar, der er afgivet i forbindelse
med lovforslagets behandling i Folketinget, har det ikke været muligt at
oplyse, hvor mange personer der ville blive omfattet af de nye regler, eller
hvilken virkning de nye regler ville kunne få for udviklingen i antallet af
asylansøgere til Danmark. Det skal ses i lyset af, at der er mange faktorer,
der påvirker udviklingen i antallet og sammensætningen af asylansøgere til
Danmark, herunder geografiske, politiske og økonomiske forhold samt
menneskesmuglerruter.
Der kan i den forbindelse henvises til besvarelsen af bl.a. spørgsmål nr. 2,
11, 15, 86, 88, 91 og 154 til lovforslaget.
2.
Udlændingestyrelsen har oplyst, at styrelsen i perioden fra 20. februar
2015 til 9. april 2015 har meddelt i alt 1.606 opholdstilladelser efter ud-
lændingelovens § 7. Heraf fik 1.313 personer opholdstilladelse efter § 7,
stk. 1 (konventionsstatus), 234 personer efter § 7, stk. 2 (beskyttelsessta-
tus) og 59 personer efter § 7, stk. 3 (midlertidig beskyttelse).
Af de 59 personer, der er meddelt opholdstilladelse efter stk. 3 (midlertidig
beskyttelse), var 26 syriske statsborgere og 33 statsløse (inkl. statsløse fra
Syrien). De 59 personer svarer til ca. 4 pct. af det samlede antal asylansø-
gere, som i perioden er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens §
7, og til ca. 23 pct. af de i alt 255 asylansøgere fra Syrien og statsløse asyl-
2
UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 472: Spm. om, hvor mange af de asylansøgere, der har fået ophold siden lov nr. 153 af 18. februar 2015 trådte i kraft, der er omfattet af den nye midlertidige beskyttelsesstatus, opgjort både absolut og relativt, til justitsministeren
ansøgere (herunder statsløse fra Syrien), som er meddelt beskyttelsesstatus
efter § 7, stk. 2 eller 3.
Udlændingestyrelsens opgørelse er foreløbig og opgjort på baggrund af re-
gistreringer i udlændingemyndighedernes elektroniske sagsbehandlingssy-
stem pr. 9. april 2015. Generelt bemærkes, at de statistiske oplysninger er
behæftet med usikkerhed, da udlændingemyndighedernes elektroniske
sagsbehandlingssystem er opbygget som journaliserings- og sagsstyrings-
system og ikke som et egentligt statistiksystem. Det bemærkes endvidere,
at der ikke foreligger statistiske oplysninger fra Flygtningenævnet om an-
vendelsen af den nye bestemmelse i udlændingelovens § 7, stk. 3.
3.
Regeringens forslag til en stramning af asylreglerne blev offentliggjort i
september 2014.
I september 2014 indrejste ca. 3.150 asylansøgere, i oktober ca. 1.860, ca. i
november ca. 1.110 og i december ca. 770. I 2015 indrejste i januar ca.
640 asylansøgere og i februar 2015 ca. 440 asylansøgere.
3