Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
1519212_0001.png
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Dato: 15. april 2015
”Vil ministeren indskærpe overfor landets kommuner, at de skal være ekstra
opmærksomme på at vurdere, om der er behov for socialpædagogiske tiltag,
herunder tvangsfjernelse af børn og unge, for familier, hvor forældrene eksem-
pelvis er medlemmer af Hizb ut Tahrir eller tilhængere af islamisme?”
Kommunerne har en generel pligt til at føre tilsyn med de forhold, som børn og
unge i kommunen lever under. Kommunen skal tilrettelægge tilsynet på en så-
dan måde, at kommunen så tidligt som muligt kan få kendskab til de tilfælde,
hvor et barn eller en ung må antages at have behov for særlig støtte.
Kommunerne skal ligeledes, som led i det tidlige, forebyggende arbejde tilbyde
familieorienteret rådgivning til forældre med børn og unge til løsning af vanske-
ligheder i familien. Samtidig skal kommunen tilbyde en forebyggende indsats til
børn, unge eller familien, når det kan imødekomme barnets eller den unges be-
hov.
Kommunen har desuden pligt til at yde særlig støtte til børn og unge, der har
behov for denne form for støtte. Støtten skal være tidlig og helhedsorienteret, så
problemer så vidt muligt kan forebygges og afhjælpes i hjemmet eller i det nære
miljø.
Når en kommune finder, at et barn eller en ung kan have behov for særlig støtte,
skal kommunen iværksætte en børnefaglig undersøgelse efter reglerne i service-
Side
af
UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 471: Spm. om socialpædagogiske tiltag, herunder tvangsfjernelse af børn og unge, for familier, hvor forældrene eksempelvis er medlemmer af Hizb ut Tahrir eller tilhængere af islamisme, til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
2
lovens § 50. Undersøgelsen skal afdække ressourcer og problemer hos barnet,
familien og netværket og skal omfatte barnets eller den unges udvikling og ad-
færd, familieforhold, skoleforhold, sundhedsforhold, fritidsforhold og venskaber
samt andre relevante forhold. Undersøgelsen skal så vidt muligt gennemføres i
samarbejde med forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15
år.
Kommunen skal herefter foretage en samlet vurdering af de forhold, som den
børnefaglige undersøgelse peger på. Kommunen skal herunder vurdere, om der
er grundlag for at iværksætte foranstaltninger og i givet fald, hvilke af de mulige
hjælpeforanstaltninger efter servicelovens § 52, der vurderes at være den eller
de bedste i forhold til den konkrete sag.
Foranstaltninger efter servicelovens § 52 kan eksempelvis omfatte pædagogisk
støtte i hjemmet, familiebehandling, en fast kontakt person for barnet, den unge
eller for hele familien, formidling af et praktiktilbud eller anbringelse uden for
hjemmet. Foranstaltninger efter servicelovens § 52 forudsætter som udgangs-
punkt samtykke fra forældremyndighedsindehaveren. Hvis der er tale om an-
bringelse uden for hjemmet, er det samtidig en forudsætning, at den unge, der
er fyldt 15 år, giver samtykke til anbringelsen.
Afgørelser om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke efter servicelovens
§ 58 kan kun træffes, når der er åbenbar risiko for, at barnets eller den unges
sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af utilstrækkelig omsorg
for eller behandling af barnet/ den unge, overgreb som barnet/ den unge har
været udsat for, misbrugsproblemer, kriminel adfærd eller andre svære sociale
vanskeligheder eller andre adfærds- eller tilpasningsproblemer hos barnet/ den
unge. Det er samtidig en forudsætning, at der er en begrundet formodning om,
at problemerne ikke kan løses under barnets eller den unges fortsatte ophold i
hjemmet.
Både forældremyndighedens indehaver og unge, der er fyldt 12 år, har ret til
gratis advokatbistand ved behandlingen af en sag om anbringelse uden for
hjemmet uden samtykke. Det er forældremyndighedens indehaver eller den unge
selv, der beslutter, om de vil tage imod tilbuddet, og hvilken advokat de ønsker
at lade sig bistå af.
Manu Sareen
/ Henrik Thomassen