Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
1524175_0001.png
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Dato: 29. april 2015
Det fremgår af Statsrevisorernes "Beretning om integrationsindsatsen" (8/2014)
på side 27, at vejledningen til den helbredsmæssige vurdering, der skal tilbydes
alle nyankomne flygtninge og familiesammenførte, endnu ikke foreligger. Kan
ministeren oplyse, om der er læger, der har afvist at lave helbredsvurderinger
med henvisning til, at der endnu ikke foreligger en vejledning, samt om Læge-
foreningen har tilkendegivet en holdning til vejledningen som sådan og til
spørgsmålet om, hvorvidt læger kan foretage helbredsvurderinger, så længe
vejledningen ikke foreligger?
Som det fremgår af Rigsrevisionens beretning om integrationsindsatsen, er der
beklageligvis en del nyankomne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge,
som ikke har fået tilbudt en helbredsmæssig vurdering rettidigt. Jeg er ikke be-
kendt med, at det skyldes, at læger har afvist at foretage en vurdering, fordi der
ikke foreligger en vejledning til lægerne.
Jeg kan derudover henvise til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 464 (UUI
alm. del), hvor der er redegjort for det materiale om de helbredsmæssige vurde-
ringer, der allerede er udsendt. Der er samtidig redegjort for karakteren af det
vejledende materiale, der udsendes i løbet af foråret 2015.
Manu Sareen
/ Henrik Thomassen
Side
af