Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Christiansborg
1240 København K
T 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
J.nr. 2014-7029
11. februar 2015
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik har i brev af 21. oktober 2014 stil-
let følgende spørgsmål nr. 43 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Martin Geertsen (V).
UUI alm. del spørgsmål nr. 43:
”Ministeren bedes for 2015 beregne de samlede udgifter til kontanthjælp for de
20.000 personer, som regeringen forventer vil søge om asyl i Danmark i 2014 og
forskellen i udgifterne i forhold til de oprindeligt forventede 7.500 asylansøgere,
når det lægges til grund, at den procentuelle andel af asylansøgere, som får
meddelt ophold i 2014 som helhed, er den samme som i 2014 til dato (senest
opgjorte anerkendelsesprocenter) og endelig, at beskæftigelsesfrekvensen for
personer, som er meddelt ophold, er den samme som i 2014. ”
Endeligt svar:
Til besvarelsen har jeg indhentet oplysninger fra Justitsministeriet.
Justitsministeriet oplyser, at de løbende registrerer, hvor mange asylansøgere, som
har søgt til Danmark og hvor mange, som rent faktisk ender med at få asyl. Desu-
den udarbejdes der prognoser for det forventede antal asylansøgere og prognoser
for, hvor mange af dem, der søger om asyl, som forventes at få asyl og overgå til
integration i landets kommuner.
Justitsministeriet oplyser, at foreløbige tal for 2014 viser, at 14.815 søgte om asyl i
2014. Udgifterne til kontanthjælp afhænger af, hvor mange asylansøgere, som får
tildelt asyl. I 2014 fik 6.110 flygtninge tildelt asyl.
Det bemærkes i den forbindelse, at der er en vis tidsforskydning mellem tidspunk-
tet for registreringen af, at en asylansøger er indrejst i Danmark til tidspunktet for,
hvornår der træffes afgørelse om asyl. En del af de asylansøgere, som er indrejst i
2014, vil således først modtage en afgørelse i 2015. Ligesom der vil være en del af
de personer, som har modtaget en tilladelse i 2014, som er indrejst i 2013.
Det stigende antal personer, som får tildelt asyl medfører, at flere flygtninge vil
overgå til integration i kommunerne.
Udlændingestyrelsen skønner, at der i 2014 vil overgå ca. 6.110 flygtninge til inte-
gration i kommunerne. Dermed opjusteres det tidligere skøn på ca. 4.400 flygtnin-
ge med ca. 1.600.