Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
1511564_0001.png
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Christiansborg
Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5567
E-mail [email protected]
www.ktst.dk
CVR nr. 29634750
Svar på spørgsmål 423 (Alm. del):
I brev af 27. februar 2015 har udvalget efter ønske fra Johanne Schmidt
Nielsen (EL) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 423:
”Hvad vil ministeren gøre for at afhjælpe det problem, at det ifølge en
undersøgelse fra Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen er fagligt vanskeligt for
kommunerne at føre tilsyn med, om sprogcentrenes pædagogiske indsats
i forbindelse med danskuddannelser for voksne udlændinge er i orden,
sådan som det omtales på side 35 i Statsrevisorernes "Beretning om inte-
grationsindsatsen", offentliggjort 25. februar 2015?”
Svar:
I september 2014 afsluttede analyseinstituttet KORA en undersøgelse af
kommunernes pædagogiske tilsyn. Undersøgelsen viste bl.a., at kommu-
nerne lever op til kravene om tilsyn, men at tilsynet gennemføres med
varierende grad af grundighed, og at tilsynet har svagt fokus på undervis-
ningens kvalitet, resultater og virkninger. Kun én af de fire undersøgte
kommuner råder over tilsynsførende, der har kvalifikationer til at vurdere
undervisningens pædagogiske kvalitet.
På baggrund heraf udsendte Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen et informati-
onsbrev til alle kommuner om kravene til tilsynsrapporten, der skulle
afleveres december 2014, herunder hvilke ti temaer den skulle indeholde,
og at kommunerne skulle foretage en vurdering af undervisningen og
dens resultater.
Styrelsen har modtaget tilsynsrapporter fra de 52 tilsynsansvarlige kom-
muner om udviklingen på danskuddannelsesområdet og om det førte
tilsyn. Gennemgangen af rapporterne har vist, at kommunerne generelt
har fulgt vejledningen i informationsbrevet fra september 2014 og rede-
gjort for de ti temaer, det pædagogiske tilsyn skal omfatte. Det er dog
styrelsens vurdering, at kommunerne i rapporterne ikke i tilstrækkeligt
24-03-2015
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
omfang har foretaget en vurdering af især undervisningens kvalitet og
resultater. Flere kommuner oplyser i deres tilsynsrapport, at de har van-
skeligheder ved at vurdere undervisningens kvalitet, fordi de ikke har
faglige forudsætninger for at vurdere undervisningen i dansk som andet-
sprog for voksne.
Danskundervisningen er en kommunal opgave, og danskundervisningen
udgør et centralt element i samfundets integrationstilbud til de nye bor-
gere. Derfor lægger jeg stor vægt på, at kommunerne styrker kvaliteten af
deres tilsyn med henblik på at sikre kvaliteten i denne vigtige opgave.
Jeg kan oplyse, at Undervisningsministeriet snarest udsender en revideret
vejledning til kommunerne om tilsynsopgaven og om tilsynsrapporten,
der periodisk skal afleveres til styrelsen. Det vil bl.a. fremgå, at kommu-
nerne skal inddrage danskfaglige kompetencer i deres tilsyn med under-
visningen, og det vil blive præciseret, at kommunernes pædagogiske til-
syn omfatter en løbende vurdering af undervisningens kvalitet og resulta-
ter.
Det er væsentligt, at kommunerne vurderer, om undervisningstilbuddet
er relevant og kvalificeret i forhold til målet med danskuddannelsen, dvs.
om undervisningen er målrettet de danskfærdigheder, kursisterne skal
anvende på arbejde, i uddannelse og som medborgere i et demokratisk
samfund, således som lovens målsætning og fagbeskrivelsen tilsiger.
Udover at præcisere vejledningen om danskuddannelse til voksne udlæn-
dinge m.fl. vil styrelsen i dialog med KL igangsætte forskellige initiativer
til styrkelse af det pædagogiske tilsyn, bl.a. informationsmøder og udvik-
ling af en tilsynsguide, dvs. en portal med information om anvendelige
tilsynsmodeller og erfaringer til brug for det kommunale tilsyn.
Med venlig hilsen
Christine Antorini