Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
19. marts 2015
Sikkerheds- og Forebyg-
gelseskontoret
Sagsbeh: Yassmina Amadid
Sagsnr.: 2015-0032/27-0181
Dok.:
1512655
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 411 (Alm. del), som Folketin-
gets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik har stillet til justitsmi-
nisteren den 25. februar 2015. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernil-
le Skipper (EL).
Mette Frederiksen
/
Rikke-Louise Ørum Petersen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Spørgsmål nr. 411 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Udlændinge-
og Integrationspolitik:
”Ministeren
bedes - evt. i fortrolig form - redegøre for, hvilke
tiltag politi og PET tog efter terrorangrebene i Paris i januar
2015 for at sikre udsatte religiøse grupper bedre, herunder
hvordan en yderligere sikring blev kommunikeret til de religiø-
se samfund, inkl. det jødiske samfund.”
Svar:
Folketingets Retsudvalg har den 26. februar 2015 afgivet
beretning nr. 7
om terrorangrebet i København den 14. og 15. januar 2015.
Det fremgår
af Retsudvalgets beretning, at man bl.a. har bedt om en redegørelse om
eventuelle ændringer af sikkerhedsforanstaltninger efter terrorangrebet i
Paris, herunder eventuelle ændringer i myndighedernes foranstaltninger til
sikring af det jødiske samfund.
Jeg kan henvise til mit brev af 10. marts 2015 til Folketingets Retsudvalg i
anledning af Retsudvalgets beretning nr. 7. Som det bl.a. fremgår heraf,
fastlægges den politimæssige beskyttelse af Det Jødiske Samfund på bag-
grund af en politi- og sikkerhedsfaglig vurdering og tilpasses løbende i ly-
set af trusselsbilledet. Det fremgår endvidere, at spørgsmålet om sikkerhe-
den for Det Jødiske Samfund har været genstand for en fortrolig oriente-
ring af partilederne.
Som det bl.a. fremgår af beskrivelsen af beskyttelsen af Det Jødiske Sam-
fund, som var vedlagt mit brev af 10. marts 2015, blev sikkerheden om-
kring de jødiske interesser i Danmark øget efter angrebene Paris. Som det
endvidere fremgår, har der siden angrebet på Krudttønden i København
været en markant og synlig politiindsats omkring de jødiske institutioner.
Den øgede indsats fortsætter, samtidig med at Københavns Politi og PET
arbejder på en langsigtet plan, der skal sikre trygheden omkring de jødiske
institutioner.
Jeg kan i øvrigt oplyse, at de relevante myndigheder som opfølgning på
angrebene i København den 14./15. februar 2015 evaluerer og samler op
på de erfaringer, som sagen giver anledning til. Det er politiets forvent-
ning, at evalueringen vil foreligge i løbet af et par måneder. Evalueringen
vil herefter blive sendt til Folketingets Retsudvalg.
2