UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 401: Spm. om kommentar til artiklen Nørrebro-imam dagen før terrorangreb: Gå i krig mod jøder BT d. 19/2-15, til justitsministeren

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt

Lovafdelingen

Folketinget

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

9. marts 2015

Statsrets- og Menneske-

retskontoret

Sagsbeh: Lasse Boje

Sagsnr.: 2015-0030-3115

Dok.:

1506912

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 401 (Alm. del), som Folketin-

gets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik har stillet til justitsmi-

nisteren den 20. februar 2015. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin

Henriksen (DF).

Mette Frederiksen

Louise Vadheim Guldberg

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 401: Spm. om kommentar til artiklen Nørrebro-imam dagen før terrorangreb: Gå i krig mod jøder BT d. 19/2-15, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 401 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Udlændinge-

og Integrationspolitik:

”Vil ministeren kommentere på artiklen ”Nørrebro-imam

da-

gen før terrorangreb:

Gå i krig mod jøder” BT den 19. februar

2015, samt vurdere, om oplysningerne giver anledning til at

forbyde Hizb Ut Tahrir i Danmark?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”1.

Det fremgår af den artikel, der er nævnt i spørgsmålet, at en

imam under en prædiken i Al-Faruq-moskéen på Nørrebro fre-

dag den 13. februar 2015 talte i hårde vendinger om bl.a. jøder.

Det fremgår endvidere af artiklen, at Hizb ut-Tahrir skulle stå

bag flere arrangementer i moskéen, og at det ifølge BT også

var Hizb ut-Tahrir, der stod bag den nævnte prædiken den 13.

februar 2015.

Jeg kan oplyse, at en person den 20. februar 2015 har indgivet

en anmeldelse til politiet mod den pågældende imam i anled-

ning af udtalelserne i moskéen den 13. februar 2015. Sagen er

under behandling i Københavns Politi.

Da der således er tale om en verserende straffesag, har jeg ikke

mulighed for på nuværende tidspunkt at kommentere yderlige-

re på artiklen i BT.

For så vidt angår det mere generelle spørgsmål om eventuel

opløsning af Hizb ut-Tahrir skal jeg henvise til mit bidrag til

besvarelse af spørgsmål nr. 307 (Alm. del) fra Folketingets

Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.

Som det fremgår heraf, har Rigsadvokaten senest i en redegø-

relse af 19. juni 2008 fundet, at der ikke på baggrund af de fo-

religgende oplysninger var grundlag for at søge Hizb ut-Tahrir

opløst ved dom i henhold til grundlovens § 78.

Som det endvidere fremgår af besvarelsen, iværksatte Rigsad-

vokaten i juli 2008 en ordning, hvorefter rigsadvokaturen lø-

bende skal modtage indberetning fra politikredsene og statsad-

vokaturerne om forhold, der kan have betydning for spørgsmå-

let om et forbud mod Hizb ut-Tahrir. Rigsadvokaten anmodede

samtidig Politiets Efterretningstjeneste om løbende orientering

om relevante oplysninger om foreningen.

Rigsadvokaten har hidtil ikke modtaget oplysninger, der giver

anledning til en ændret vurdering af, hvorvidt der bør tages

skridt til at søge foreningen opløst ved dom i henhold til

grundlovens § 78.

Jeg skal samtidig bemærke, at jeg i den konkrete sag, der er

omtalt i spørgsmålet, har anmodet Københavns Politi om at

orientere mig om sagens videre forløb. Når sagen er endeligt

afsluttet, vil den indgå i min løbende vurdering af, hvorvidt der

bør tages skridt til at søge Hibz ut-Tahrir opløst ved dom i

henhold til grundlovens § 78. Jeg vil orientere ministeriet om

resultatet af disse overvejelser.”

Det er regeringens klare opfattelse, at Hizb ut-Tahrir skal søges opløst,

hvis der på baggrund af Rigsadvokatens vurdering på et tidspunkt findes

grundlag herfor.