Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
1508674_0001.png
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Dato: 17. marts 2015
”Ministeren bedes kommentere UUI alm. del - bilag 65, og oplyse, om regeringen
ønsker at fastholde regler, som betyder, at en pensionist, der har fået familie-
sammenført sin ægtefælle til Danmark, hvis ægtefællen er ude af stand til at
arbejde, skal have mindre i pension, end hvis den pågældende levede som en-
lig.”
Satsen for førtidspension er lavere for gifte og samlevende end for enlige. Dette
skyldes, at begge parter normalt vil have hver sit forsørgelsesgrundlag, og at der
samtidig er økonomiske fordele af at være to om at dele almindelige faste udgif-
ter som husleje, varme, licens, telefon, forsikring mv.
Førtidspensionens størrelse er fastsat med henblik på at sikre et rimeligt forsør-
gelsesgrundlag for den person, der modtager førtidspension. Som udgangspunkt
skal pensionen således ikke dække forsørgelsen af pensionistens ægtefælle eller
samlever, der forventes at have sit eget forsørgelsesgrundlag - enten ved at være
selvforsørgende eller med offentlig hjælp.
Førtidspensionsydelsen er ikke indrettet på at kompensere for økonomiske kon-
sekvenser af de konkrete valg, som den enkelte familie træffer med hensyn til fx
bosættelse, samliv, beskæftigelse, økonomi mv. Det er alene pensionistens sta-
tus som enlig eller gift/samlevende, der afgør, om man er berettiget til den ene
eller den anden sats.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
Reglerne i pensionslovgivningen om førtidspensionssatser for enlige og samle-
vende/gifte er besluttet af et bredt flertal i Folketinget.
Det bemærkes, at en førtidspensionist, der er tilkendt førtidspension efter regler
fra 1. januar 2003, endvidere har mulighed for at søge om ydelser efter anden
lovgivning, herunder boligstøtte, hjælp i særlige tilfælde efter aktivloven og
hjælp efter serviceloven mv.
Det er ikke min opfattelse, at den konkrete sag i sig selv kan give grundlag for at
ændre de gældende regler om førtidspensionssatsen for enlige og samleven-
de/gifte.
Manu Sareen
/ Bent Nielsen