UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 384: Spm. om, hvordan ministeren forholder sig til forslag om at flytte opgaven med udfærdigelse af landerapporter fra Udlændingestyrelsen til Udenrigsministeriet, til justitsministeren

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt

Udlændingeafdelingen

Folketinget

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

17. marts 2015

Asyl- og Visumkontoret

Adam Abdel Khalik

2015-0032/27-0155

1500205

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 384 (Alm. del), som Folketin-

gets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik har stillet til justitsmi-

nisteren den 16. februar 2015. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina

Lorentzen Dehnhardt (SF).

Mette Frederiksen

Rasmus Kieffer-Kristensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 384: Spm. om, hvordan ministeren forholder sig til forslag om at flytte opgaven med udfærdigelse af landerapporter fra Udlændingestyrelsen til Udenrigsministeriet, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 384 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Udlændinge-

og Integrationspolitik:

”Ministeren bedes redegøre for,

hvordan hun forholder sig til

forslag om at flytte opgaven med udfærdigelse af landerappor-

ter fra Udlændingestyrelsen til Udenrigsministeriet, således at

opgaven af retssikkerhedsmæssige årsager er adskilt fra sags-

behandlingen?”

Svar:

Ansøgninger om asyl behandles af Udlændingestyrelsen i første instans

med klageadgang til Flygtningenævnet, som er et uafhængigt, domstols-

lignende organ. Asylmyndighederne er ansvarlige for, at den enkelte asyl-

sag er tilstrækkeligt oplyst, herunder at der foreligger tilstrækkelige bag-

grundsoplysninger om forholdene i asylansøgerens hjemland.

Udlændingestyrelsen har i den forbindelse et særligt landedokumentati-

onskontor, som har til opgave at indsamle baggrundsoplysninger om de

lande, hvorfra Danmark modtager mange asylansøgere. Kontoret følger

oplysningerne om de asylproducerende lande tæt gennem bl.a. offentligt

tilgængelige kilder, netværk og høringer. Hvis det konstateres, at asylmyn-

dighederne mangler fyldestgørende informationer vedrørende et bestemt

land eller område, kan der endvidere udsendes en såkaldt fact finding-

mission. Som det fremgår af Justitsministeriets besvarelse af 17. december

2014 af spørgsmål nr. 213 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Udlæn-

dinge- og Integrationspolitik, deltager de medarbejdere, der indhenter bag-

grundsoplysninger, ikke i selve asylsagsbehandlingen.

Det vil i sidste ende være Flygtningenævnet, som afgør, hvilken betydning

bestemte baggrundsoplysninger har for fastlæggelsen af asylpraksis. Det

gælder uanset, om der er tale om baggrundsoplysninger indhentet af Ud-

lændingestyrelsen, eller baggrundsoplysninger, som hidrører fra f.eks. an-

dre landes myndigheder, internationale organisationer eller NGO’er.

Jeg finder, at den nuværende ordning er retssikkerhedsmæssig forsvarlig,

og at der desuden er en række praktiske fordele forbundet med, at Udlæn-

dingestyrelsen selv har mulighed for at tilvejebringe baggrundsoplysninger

om forholdene asyllande og bl.a. udarbejde landerapporter. Jeg overvejer

dog naturligvis løbende, om der er behov for ændringer i indretningen af

asylsystemet.