Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
23. februar 2015
Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik har i brev af 5. februar 2015 stillet
følgende spørgsmål nr. 374 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Hans Christian Schmidt (V).
Sagsnr. 2015 - 718
Spørgsmål nr. 374:
”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 31. januar 2015 fra Danmarks Tivo-
li Forening vedr. L61, jf. UUI alm. Del. – bilag 68”
Endeligt svar:
Jeg har modtaget samme henvendelse fra formanden for Danmarks Tivoli For-
ening, Kjeld Christensen, som jeg har besvaret den 6. februar 2015. Jeg vedlægger
en kopi af besvarelsen.
Jeg vil desuden gerne understrege, at det var et meget bredt flertal i Folketinget, der
i juni 2014 indgik aftalen om en reform af international rekruttering – Lettere ad-
gang til højtkvalificeret arbejdskraft. Aftalen blev således indgået mellem rege-
ringspartierne og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alli-
ance og Det Konservative Folkeparti.
Som følge af reformen er en række af de eksisterende ordninger blevet målrettet,
herunder reglerne for øvrigt lønarbejde. Det indebærer blandt andet, at udlændinge
inden for cirkus- og tivolibranchen ikke længere skal kunne opnå opholdstilladelse
efter den nye bestemmelse med mindre, der er tale om udlændinge med særlige in-
dividuelle kvalifikationer som fx cirkusartister eller lignende. Dette fremgik ekspli-
cit af de papirer, som alle aftalepartier fik udleveret under forhandlingerne. Hensy-
net bag de nye målrettede regler er, at aftalepartierne var enige om, at stillinger til
ufaglært og faglært arbejde skal varetages af herboende ledig arbejdskraft eller
kunne rekrutteres fra EU/EØS-landene.
Efter den tidligere bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6 om ophold
til øvrigt lønarbejde (tidligere udlændingelov gældende frem til den 31. december
2014), kunne der efter praksis bl.a. meddeles opholds- og arbejdstilladelse til tivoli-
og cirkusarbejdere, selvom der var tale om faglært eller ufaglært arbejde.
Med reformen er de regler om opholdstilladelse, som tidligere var indeholdt i ud-
lændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, nu reguleret særskilt i en række nye numre i ud-
lændingelovens § 9 a, stk. 2. Samtidig blev adgangen til at få opholdstilladelse til